Full text of "Arkiv för nordisk filologi"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

i \ .' ^^^

-'V^ ^^

4^^:';^.^/

y -. #> ^

, ' 9

•^•- V"'

"'a ^

•-^•t .«^.

.V-!

PSosn
IIa

n^-rr^V

rO'-i

«arbarö College S^ibrarö

rKOM THS BKmiSAT OV

X^T^

GEORGE HAYWARD, M.D.,

OF BOSTON,

\Clmmm of 1809).

Zé

f -^ '^11

1^^:

^^n^

^r-r'S»^t

t : ■'

:^''m^

*r^^r*

" -' n>.

'^n^'

■■>T^«,

■^~-

■-r^y^^^m'W.

\fm-

^V #^ ^K^

K"'^- rv • ■*

sf^S^^^

r'-^^Ä>

^-7^

• • •

f^Ä^«

»'^
^^^

*&5>'

>-»>-»

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

ARKIV

FÖR

NORDISK FILOLOGI

UTGIVET UNDEB MEDVABKAN AV

SOPHUS BUQQE QUSTAF CEDERSCHIÖLD FINNUR JÖNSSON

KRISTIAN kAlUND NILS LINDER

ADOLF NOREEN QUSTAV STORM LUDV. F. A. WIMMER

OBNOK

AXEL KOCK.

FEKTOHDE BANDET.

NY FÖLJD.

ELFTE BANDET.

c^f^j^

c. W, K. GLEERUP. OTTO HARRASSOWIT2.

LUND. LEIPZIG.

LUND 1899.

Digitized by

Google

PScan urs

' °^MAA^Ouvx>L LuiAAX^

93H

LUND 1899,

BEBLIMG8KA BOKTKTCKEBI- OCH STILOJIJTEBI-AKTIKBOLAGET .

Digitized by

Google

Innehåll.

Theodor von Grienberger, Die angelsächsischen runenreihen

nnd die s. g. Hrabanischen alphabete 1

Die runenreihen (s. 1). Erläuterung der namen (s. 8).
Die Hrabanischen alphabete (s. 23). Erläuterung der
namen (s. 25).

Marius Kristensen, Stødet i dansk. Småbidrag til dansk

sproghistorie 41

Exkurser: I. Hiatusfyldende stød (s. 63). II. Oralisation
af stødet (s 65).

Nat. Beckman, Kritische beitrage zur altnordischen metrik . . 67
I. Über die phonetische bedeutung der aufgelösten he-
bung (s. 68). II. Zur betonung der composita (s. 74).
III. Die sogenannte vocalverkürzung bei hiatus (s. 87).

Sophus Bugge, Nekrolog över C. R. Unger 94

Marius Hægstad, Anmälan av "Amund B. Larsen, Oversigt af

de norske bygdemål" 100

Gustav Storm- Ynglingatal^ dets Forfatter og Forfattelsestid . 107
I. Digtets Text (s. 107). II. Ynglingatals Geografi (s.
112). III. Oldsagn i Ynglingatal (s. 119). IV. Kultur-
ord i Ynglingatal (s. 121). IV. Ynglingekongerne i Norge
(s. 122). V. Tjodolv fra Hvine (s. 126). VI. Ynglinga-
tals Tendents (s. 129«. VII. Hypothesen om Gudrod
Veidekonge og Ynglingerne i Danmark (s. 138). VIII.
Bugges Hypothese om Yngligatals Oprindelse i 10:de
Aarh. paa de britiske Øer (s. 135).

Sophus Bugge, Fyrunga-Indskriften II 142

G. C. Uhlenbeck, Zur germanischen etymologic 151

1. An. gaukr (s. 151). 2. Schwed. gars (s. 154). 3. Ags.

gied (s. 156). 4. Ags. humbol (ib.). 5. An. reyrr (s. 157).

Elis Wadstein, Bidrag till tolkning ock belysning av skalde-

ock edda-dikter. V— VII 158

Jon Jonsson, Lota Knut ^^ Knutr fundni 166

Eugene Schwartz, Om användningen af possessivt pronomen i

din stackare och likartade uttryck 182

Vilh. Thomsen, Hvad betyder guldhornets tawido? 193

August Gebhardt, Fremde Wörter in dänischer Schreibung . . 197
1. Bøikehelte. 2. Føslebof. 3. (rjøre sfg herfor.

Digitized by

Google

Finnur Jonsson, Anmälan av "J. Jakobsen, Det norröne sprog
på Shetland'^ och ''Samme, The dialect and place names of
Shetland'' 199

Axel Kock, Anmälan av "Adolf Noreen^ Altschwedische gram-
matik mit einschluss des altgntnischen. Erste lieferung" . . 204

Jon Thorkelsson^ Bemærkninger til adskillige Oldtidsdigte . . 219
Elof Hellqnist, Om fornnordiska sammansättningar med kort-

stafvigt verb till första sammansättningsled 280

Exkurs. Om uppkomsten af några svenska ord med be-
tydelsen 'stryk' o. d. (s. 236).

Jon l^orkelsson. Svartur å Hofstödum 240

Axel Åkerblom, Till öfvergången fsv. ö > j. nsv. å 246

J6n Jönsson^ Liserus. — Beow 255

I. "Liserus" - Lysir « "Lytir" (s. 255). IL Beaw —
Beow — Bjarr — Bjarki (s. 258).
Finnur Jonsson^ Sagnet om Harald hårfagre som "Dovrefostre" 262

Finnur Jonsson, Bjarkemåls alder 267

Axel Åkerblom^ Bidrag till tolkningen af skaldekvad 269

Marius Kristensen, Anmälan av "Gustaf Cederschiöld, Om

Svenskan som skriftspråk" 274

O. S. Jensen, Bibliografi for 1897 . 278

Eirikr Magnusson^ Vilmggum or vümggum? 819

Amund B. Larsen, Replik 821

Axel Kock^ Om prepositionen iblandt 821

Axel Kock^ Studier över fornnordisk vokalisation 828

I. Behandlingen av u vid nasalförlust med ersättnings-
förlängning (s. 828). II. Behandlingen av i vid nasal-
förlust med ersättningsförlängning (s. 886). Exkurs.
Behandlingen av ljudförbindelsen mf (s. 845). III. Till
frågan om inflytande av r på förespående vokal (a. 847).

Axel Olrik, Amledsagnet på Island 860

Janus Jönsson, A vid og dreif. Småathugasemdir vid fornan

kvedskap 876

Natte Flygare, Än en gång det nyfunna fragmentet av Sö-

dermannalagen 890

Nat. Beckman, Anmälan av "Nils Bure, Rytmiska studier öfver

knittelversen i medeltidens svenska rim ver k" 400

Digitized by

Google

•^y'/.

Die angelsächsischen runenreihen und die
s. g. Hrabanischen alphabete.

Für die beurtheilung der ags. runen und runennamen
stehen 4 brittische und 3 continentale fuj)arke zur Verfü-
gung, von denen die ersteren rein ags. sind, die letztem
hochdeutsche einmischung zeigen, ich gebe im folgenden
zunächst eine beschreibung dieser 7 fu|)arke, dann eine er-
läuterung der namen. die s. g. Hrabanischen runenalphabete
sollen für sich zusammengestellt und ihre besonderheiten an
namenformen auch besonders besprochen werden.

ich beobachte bei der wiedergäbe die jeweilig gegebene
folge von lautwerten und namen, bezeichne stillschweigend
vorgenommene reductionen auf die richtige lesung mit einem
Sternchen und drücke die wew-rune der ags. schrift immer
mit w aus. von einer wiedergäbe der runen selbst in den
ful)arken und alphabeten sehe ich ab.

Die runenreihen.
1.
Das mit dem ags. Runenliede verbundene ful)ark cod.
Cotton. Otho B. 10, jetzt verloren, nach Stephens, The Runic
monuments 1, 100 aus dem 9 jh.; facsimile der runen, laut-
werte und namen, nicht des textes, der in drucklettern ge-
geben ist, bei Hickes, Thesaurus 1, 135. anordnung des
ful)ark6 im facsimile: eine verticale columne Yon f eoh bis
calc^ die zwei letzten runen in zweiter columne unten nach-
getragen; folge der bestand theile in horizontaler zeile: laut-
wert, rune, name von / bis ear, von da an aber: name,
lautwert, rune.

AAKIT rÖa KOaDMK PILOLOQI XV, KT FÖLJD ZI. X

Digitized by VjOOQIC

2 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

S\ feoh. Vj ur. d, dori?, 0, o/, r, rad. c, cetf. 5, jy/w. uv^
wefij w. *, Aö^j/. Vj nyd. i, i/'. 5^, ler. eo, <?oÄ. |?, ^eoré'. a'y
eolhx. /, yfje/. <, tir. Ä, Aeorc. é», cä. w, *waw (hs. nur aw
zur rechten zeite der rune, liest also diese mit), zusatz links
oben dj de^. la^u (ohne vorhergehenden lautwert), iwj, *ini
(an zweiter stelle hs. wie iwg, an erster, wo iwj lautwert ist,
deutlich v). oe, *oepel (hs. epel^ aber die rune ist wol als
mitzulesen), rf, rf^g, zusatz links oben w, waww. o, ac. ae^
æ/c. </, yr. «o, *m' (hs. mr mit übergesetzter correctur io). ear,
*ear (hs. an zweiter stelle car\ zusatz links oben tir. cweordj
q. (cafc-rune ohne lautwert und naraen). stan^ s/, z. ^ar^ 5.

zur einrichtung des fu])arks ist zu bemerken, dass nur
die 29 zeichen von feoh bis éar als ursprünglich betrachtet
werden können, die vier letzten aber, bei denen die namen
und lautwerte plötzlich umspringen, denen ausserdem keine
textstrophen des Runenliedes mehr entsprechen, als spätere
Zusätze sich zu erkennen geben, secundäre zusätze sind auch
das rf, dei bei der w-rune und umgekehrt das w, mann bei
der rf-rune, sowie der name tir bei der éa^-rune. offenbar
beruhen diese Unsicherheiten der bewertung auf der ähnlich-
keit der öfeeg- und waww-rune einerseits und der tit- und
éar-Tune anderseits, welche bei nachlässiger Schreibung wol
zur Verwechslung anlass geben konnte, im vorliegenden fu-
})ark, das die in frage kommenden zeichen gut und ge-
nau unterscheidet, liegt allerdings zu irgend welcher Unsicher-
heit der auffassung kein grund vor; dieselbe ist denn auch
erst durch den späteren interpolator der runenreihe hineinge-
tragen, secundäre zusätze überhaupt werden auch die va-
rianten zu einzelnen runen sein; das zweite abgerundete wefiy
die zwei varianten zu ä, die je eine zu n und eohj die alle
rechts vom stamme stehen, sowie etwa eine der beiden for-
men der iwg-rune. aus räumlichen gründen scheint sich dar-
aus die folgerung zu ergeben, dass auch die namen spätere
Zusätze sind und dass das Runenlied in seiner ersten anläge

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. ru nen re i hen. 3

nur eine rune ohne irgend welche erläuterung an der
spitze jeder strophe enthalten habe. e3 scheint mir also
wahrscheinlich, dass dem runenstamme von einer zweiten
hand zuerst die varianten, namen und lautwerte beigefügt
worden seien, und dass eine dritte hand das fu|)ark von
cweord bis jrft ergänzt und die falschen alternativen rf, de^
bei w — w, mann bei d und tir bei éar hinzugesetzt habe.

Das fu{)ark cod. Cotton. Domitianus A 9, nach Stephens
l, 102 aus dem 10 jh., facsimile bei Hickes, Thesaurus
1, 136. anordnung im facs. zwei horizontale reihen / bis
r (recte s) und t bis / ; die runen ståtfj pir und eine zweite
ca/c-rune in dritter horizontalreihe links unten, folge ver-
tical von oben nach unten: name, rune, lautwert.

feoh^ f, Wj V. dlon/, ^. oJ\ o. radj r. cen^ c. y/u^ j.

wen^ UM. heielj h. nead, n. eac^ (f-rune), i. leor^ jf. y>8<?/, {éoh-
rune), eo. peor&j p. (io/j*-rune), x (kein name über der rune),
(abgerundete r-rune), r (recte s\ kein name, tir^ t. herc^ b.
epelj (eÄ-rune), e. c/ej, (w-rune), m (darüber gesetzt d). Va^u
(facs. lagtr\ L inCj in^. mann {dæ^-runt)^ d (darüber m). prOj
oe, aCj a. æfc^ ae. jjr^ y. tir (éar-rune) ear. iw (darüber
oreni\ ic. cweord (darüber cut\ q. iola\ (ca/c-rune), k. Jtan^
z^ /f, //. gar, et 5. ca/c, (besondere form der ca/t-rune), kein
lautwert.

das ful)ark ist nur von der ersten bis inclusive zehnten
rune in Ordnung, von da an häufen sich die fehler, nicht so
sehr bezüglich der form und folge der runen, als in betreff*
der Übereinstimmung von zeichen und namen. die beziehung
der lautwerte und runenzeichen ist mit einer einzigen aus-
nähme richtig wahrgenommen, an stelle der 6-rune steht
nemlich nochmals die r-rune ohne namen und mit einem
lautwert, der nach den zügen der ags. schrift sowol s als r
sein kann, es scheint demnach kaum eine andere annähme

Digitized by

Google

4 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

möglich, als dass vom copisten in der sonst ganz richtig
wiedergebenen runenreihe nach massgabe des zu r verlesenen
lautwertes s die ^-rune an stelle der s-rune nochmal ange-
schrieben wurde, runen und lautwerte sind meines erach-
tens der ursprüngliche stamm des ful)arks, secundäre zusätze
von zweiter hand die namen. dass dieser zweite Schreiber
wenigstens, der die namen nach seinem unzureichenden wissen
zu den runen setzte, die ags. é-rune nicht mehr vorgefunden
habe, ergibt sich mit Sicherheit aus dem umstände, dass er
den namen sifß auf die einem eckig ausgedrückten lateini-
schen S-ähnliche ags. Po//-rune übertrug, indem er diese
irrtümlich als runisches s interpretierte, diesem zweiten
Schreiber fallen die zahlreichen Verstösse gegen die concor-
danz von runen und namen zur last, die in dem ful)ark er-
scheinen, also ausser dem siffil bei co, noch eac (dass soll
etwa eoli sein) bei i, iolx bei A, während die rr-rune des na-
mens entbehrt, epel bei e statt bei der ee-rune, über die er
lat. ^0 gesetzt hat, was wol ausdrücken soll, dass diese rune
'gro oe gebraucht werde, ferner de% bei der w-rune, und
umgekehrt mann bei der d-rune, endlich der name Hr bei
der ear-rune, der also, da er schon beim t an seinem rich-
tigen platze steht, im fu{)ark zweimal verwendet erscheint,
diese Verstösse wären unerklärlich, wenn der Schreiber
der namen sich an die lautwerte gehalten hätte, denn dass
die namen eac^ siffil^ rf^g, waww, ftV, iolx zu den angegebe-
nen lautwerten «, eo, w, rf, ear^ k nicht stimmen, ist sofort
klar, der Schreiber, welcher die namen ansetzte, hat sich
um die lautwerte vielmehr gar nicht gekümmert, sondern
sich an die runen gehalten und sie nach seiner weise inter-
pretiert, er hat denn auch so ziemlich alle namen unterge-
bracht (es fehlen nur is^ eh und éar) und für den namen
calc^ da er beim wirklichen cafc, k der runenreihe, durch
seine interpretierung als iolx den platz bereits besetzt hatte,
eine neue rune hinter dem idr angefügt, die nichts anders

Digitized by

Google

V. Grien berger: Die ags. runenreihen. 5

als eine umkehrung der eigentlichen calc-rnne mit runden
statt winkeligen Seitenansätzen ist. einer dritten hand ge-
hören meines erachtens die übergeschriebenen namenvarianten
arent bei ior und cur bei cweor& an sowie die, im einklang
mit den vom zweiten Schreiber hinzugefügten namen, über-
gesetzten falschen lautwerte d bei der ma«-rune und umge-
kehrt m bei der rf^j-rune.

Das ful)ark cod. Cotton. Galba A 2 nach Stephens 1, 103
aus dem 10 — 11 jh., facsimile bei Hickes, Thesaurus 2 taf. 6.
anordnung: eine horizontale zeile, folge von oben nach unten:
namen und runen; keine lautwerte.

feoh. ur. porn. oJ\ rad. een, lyfu, wyn. he^iL ne&. if.
$tfr. ech (facs. fast wie eth). *peorp (facsim. peoth). eolhx.
fi^eL tir. heorc. eoh. man. la^u. ini. dæ^^ erfelj effel (2 runen-
formen). ac, æ/c. yr. ear. cdlc. quercf. ior. ftan. ^ar. z.

das dem z entsprechende zeichen in der runenzeile ist
keine rune, sondern ein deutliches lateinisches Z mit ge-
schwungenen horizontalen, es führt keinen namen. die rf-
rune ist ganz correct, aber an stelle der w-rune steht ein der
germ, rf-rune ^ gleiches zeichen, die namen ech bei der eoh-
rune und eoh bei der e/i-rune sind sichtlich vertauscht.

4.
ful)ark der Salzburger hs., Wiener hofbibliothek cod. 795.
eigene abschrift nach dem original, anordnung zwei verti-
cale columnen; folge von oben nach unten: lautwert, rune,
rechts von dieser der name.

/) /^j /ßcÄ- ^7 w/. d', tforn. 0, of. r, ræda. c, een. g
ieofu. uUy uyn. Ä, hæ^il. w, naed. ?, if. 55 ')? 8^^'- * <^ '^ ^^•
p^ peord. I é X (oder i é x\ ilef. /, J'yiiL /, ti. i, here, e,
eh. w, mon. /, la^u. w cø 5, */w5 (hs. wie lu^). rf, dae^. o<?,
oediL a, ac. ae, aer. ea, eor. y^ yr.

*) die doppelsßtzuDg gg scheint der von uu nachgebildet zu sein.

Digitized by VjOOQIC

6 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

fu{)ark des cod. Isidori Bruxellensis 155 (von W. Grimm
als Parisiensis bezeichnet), facsimile bei Mone, Quellen und
forschungen zur gesch. der deutschen spräche I taf. 1 (Aachen
1830), dem facs. bei W. Grimm, Über deutsche runen, weit-
aus vorzuziehen, anordnung: drei horizontale reihen fech bis
?5, iar bis Mnc^ daz bis (gar), folge von oben nach unten:
name, rune, lautwert.

fech^ /. wr, w. ihorrij th. o/, o. rad (offenes a), r. ken^ c.
^euOj g. uun^j uu. ha^alj h. not^ n. ?/, f. ia7' (offenes a), jer.
hie (oberlanges C), ih. per (r quer durchstrichen) p. ilix^ iL
ßvU /• ^h '- ^^^^? ^- ^<& (d^r aufstrich des <& scheint zu
einem e gestaltet zu sein), e. man,, m. la^ (offenes a), /,
(ædil-rnne)] hinCj iff. da^ d. (^«j-rune), odih oe. ac (offenes
a, oberlanges C). e . . . (spuren der ^sc-rune), kein lautwert,
(yr-rune ohne namen und lautwert), (éar-rune), eo. (ca/c-rune),
h\ (gdr-rune), g . . . das fu{)ark ist bis auf die vertauschung
der ætfil- und iwj-rune in Ordnung, die form der maw-rune
unterscheidet sich kaum von der correcten dcpj-rune.

ful)ark des codex S. Galli 270, facsimile bei Hattemer,
Denkmale des deutschen mittelalters 1 taf. 1. anordnung: 2
horizontale reihen feh bis perd und elux bis aer. folge von
oben nach unten: name, rune, rechts von dieser der lautwert.

feh^ f. uuTy u. dorrtj d. oo/^ oo. rat^ r. ecv^ c. geho^ g.
huunj uu. hagalj h. nodj v. iij\ i. ger^ g. ih^ k. perdj p. elux,

^- ßffh /• '') '• ^^ffj ^- ^^7 ^- ^^^) ^^- ^^^^) ^' ^'*^j *^- ^9j '•
odilj 0. aCy a. afe^ aa. (cwcor^-nme) yur^ q. aer^ z.

7.
fut)ark aus dem cod. Vatican. Urbin. 290 (früher Brun-
weiler bei Cöln), geschrieben zwischen 990 und 1010; nach
einer abschrift von Reifferscheid veröffentlicht in Germania

Digitized by

Google

Grienberger : Die ags. runenreihen.

16, 253 von Massmann, anordnung: zwei verticale columnen,
von denen die erste das später zu berücksichtigende runen-
alphabet und die zwei ersten runen des fu{)arks, die zweite die
dritte bis letzte rune des fu{)arks enthält, folge: rune, lautwert,
name, der abdruck Massmann's enthält mehrfache Unsicher-
heiten der lesung sowie falsche zusammenschreibungen von
lautwerten und namen, von denen vielleicht nicht alle in der
hs. selbst begründet sind. Massmann's lesungen setze ich
mit einem M. in klammer.

/, lie (M. füe), Uy *ü'r (M. uor). {p ganz wie ^2-rune),
d, dorn. *o, *oos (M. ceos). r, rät. c, cen. g. gibu (dazu setzt
M. ein ?). (M?-rune), ä, hmu (verstümmelte A-rune), ä-, han.
(verstümmelte ??-rune), *«, *i{s) (M. n. I). (géar-rune), ^, gar. j;,
*/>er< (M. peta] wol rt verlesen zu ta). Xy hix. s^ sigi. /, ti.
bj birh (oder berh M.). e, eck. m^ man. (ß-rune, vielleicht in
lagu-Y\m% + l aufzulösen), Idgo. (rune zweifelhaft), w, *inc
(M. wo, oder we, nc). (rf-rune), *t (M. g) tag. o, odil. a, ac.
a, åse. {eweortf'Vrni^) *^, *//tir (M. g. rür). (éar-rune). z^ *ziu
(M. ürb oder wr/, uth^ zirl?).

ich stelle die namen in einer tabelle zusammen.
Die Bunennamen der ags. fuparke.

feoh

fech

feh

uur

*v'r

(tom

étorn

pom

Som

thorn

dom

dorn

oof

*008

rad

ræda

rad

rat

råt

cen

ken

cen

wf^

pfu

'syf^

heofu

getco

nebo

gibui?)

wen

wyn

uyn

uun^

huun

hun

h<tll

hegel

hegil

hæpi

ha^al

hagal

(kan)

nyd

nead

ned

no ed

not

nod

—

'if

(runo)

iif

*t/(?)

^er

*iear

^cl

^aer

tar

ger

gar

eoh

*eocJi

hie

—

peortt

peord

*peor/)

peord

per

perd

*pert
nix

eolhx

iolx

eolhx

tief

ilix

elux

fi^el

ß^el

fi^el

fy^ii

filil

figi

sigi

beorc

here

beorc

here

berg

birh (bei-h?)

—

eoh

hd-

ich

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

man

mann

man

mon

man

la^u

*laiu

Ulu

la^u

las

lago

*ins

inc

inl

*Ing

nine

ine

Hne

*oePel

eßl

d(ez
eäel

daei
oedtl

das
odtl

tag
odil

tåg
odil

æ/c

æfe

(F/C

aer

e...

aß:

asc

J""

(rune)

yur

*yür

*tor

tor, orent

tor

—

*ear

{ear)

ear

eor

(rune)

aer

(*ziu)

ctoeorct

ctoeorct, cur

querit

—

(rune)

calc

—

(rune)

—

Stan

ßan

—

Sar

iar

lar

(rune)

—

Erläuterung: der nåmen.

Die nåmen feoh n. 'pecus, pecunia', ur m. 'urus', porn
m. 'spina, tribulus', 6s^ germ, "^ansuz 'gott', råd f. 'riding, a
raid' sind etymologisch und begrifflich klar, zu letzterem
ist northumbr. reda in 4 eine vereinzelte nebenform, ohne
zweifei ein nomen agentis auf -ia(w), also reda <: "^rddia^
got. *raidja^ ahd, reito 'auriga' mit der bedeutung 'reiter'
oder 'wagenlenker'. zu cén m. 'a torch, pinus, taeda' sei
die bemerkung gestattet, dass diesem specifisch ags. namen
möglicherweise ein zu isl. 1\aun und dem wurzel- wie
begrifiFsverwanten got. *kusma stimmendes ags. ''^céan voraus-
gelegen sein könnte, das als appellativum früh abhanden ge-
kommen wäre, jeo/w, suf^ ißt ags. 'donum, gratia', bei toyn^
wen behaupte ich im gegensatz zu der bisher zumeist ver-
tretenen anschauung, die in der form mit e ags. wen 'er-
wartung, richtung der gedanken' sucht, es sei durchaus nicht
erwiesen, dass der runenname wen jemals abweichend von
Wyn als wen verstanden worden sei.

man ist von vornherein berechtigt, die zum got. winnc
stimmende form wyw, wyn in 2 und 3, die auch in dem ahd.
huun^ uunsj hun d. i. *wt(nn der fu{)arke 5 — 7 sich birgt,

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenroihen. Ö

für die ursprüngliche zu halten und wen könnte überhaupt
nur auf dem wege einer umdeutung an stelle des älteren
wyn getreten sein, nun hat Sievers in Anglia 13, 4 tF. ge-
zeigt, dass sowol im Runenliede, wo dei' name mit e ge-
schrieben erscheint, nur dann ein erträglicher sinn heraus-
kommt, wenn man ihn nicht als wen^ sondern als wyn ver-
steht und den eingang der strophe:

wen — lie brücepy 3e can wéana lyt
sores and ^sor^e and him sylfa hcefp
bled *and blysse and éac hyryi ^eniht

in Wynne hrucep umschreibt, als auch dass überall dort, wo

in ags. poetischen texten die ir-rune mit begriffswerth, also

als wortsigle auftritt, einzig und allein die auflösung wynn^

nicht wén^ eine sinnvolle interpretierung gestattet, es muss

daher als höchst wahrscheinlich betrachtet werden, dass wen

in 1 und 2 eben nicht wén^ sondern wyn mit dialectischem,

kentischem e für y (vgl. kent. embe für ymbe Sievers, Ags.

gr. 48) sei, was mit dem constanten wyn im texte des ru-

nenliedes deshalb nicht im Widerspruche steht, weil, wie

die namen überhaupt, so auch der name wen ein späterer

Zusatz von zweiter, oder vielleicht sogar dritter hand ist.

zu hce^l m. 'grando', wyrf, néad 'necessitas', is 'glacies',
gear 'annus' ist nichts zu bemerken.

den namen eoÄ, der im Runenliede erläutert wird:

éoh byp üian unsmépe tréow,

heard, hrüsan fæst, hyrde fyres

wyrtrUmun underwrepyd, wyn{an) an^) éple

hat zuerst MüllenhofF in seiner abhandlung Zur runenlehre
(Allgemeine Monatsschrift f. wiss. u. lit. 1852) als neben-
form zu ags. éow^ iw m., engl, yew 'a yew-tree, taxus' be-
stimmt^), die northumbrische form ist demnach ih und

*) an on scheint mir differenzierte dittographie.

') zu ags. ito bei Bosworth-Toller auch die zweite bedeutung Hhe moun-
tain ash. omus^ ; daselbst auch, ganz zum Runenliede stimmend, das attribut
se hearda iw.

Digitized by

Google

10 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

zeigt dieselbe gutturalis, wie ahd. lAa, igo^ and. ich^ Schweiz.
Iclie^ iffe neben ahd. ;w;a, mhd, iwej nhd. eihe.

das Verhältnis der formen mit gutturalis zu jenen mit
w erklärt sich aus altem Aw;, das sich bei wechselnder beto-
nung differenziert (Noreen, Abriss 177 ff.); wir haben also
mit Kluge, Et. Wb.^ got. ^eihwa- als grundform anzusetzen,
wie nun innerhalb der declinationsformen ein und desselben
Wortes h und w wechselt, ags. rtiÄ, rüwes\ horh^ horwes\
holhy holwes'j ahd. skeldh^ skeJawes (Noreen 179 f.), werden
Avir auch für das in rede stehende wort eine declination
northumbr. stm. *^ä, iwes] ahd, stf. *?Ä, iwa behaupten kön-
nen, aus welcher die späteren nominative mit w sich er-
klären, im entlehnungsverhältnisse zum germ. worte stehen
mlat ivm^ frz. //", span, iva^ vielleicht auch air. éö, cymr.
yw 'eibe', asl. iva 'weide'; wie aber die angeblichen balti-
schen verwanten litt, jéwä^ iewä^ éivä^ lett. eewa 'faulbaum,
rharanus fragula', apreuss. wwis 'eibe' sich verhalten, die
mangels inlautender gutturalis nicht urverwant sein können,
ist noch unklar, litt, ewä wird auch als entlehnung von
abliegendem griech. e&a 'faulbaum' angesehen (Fick, Vergl.
Wb. 111% 31).

über den ursprünglichen lautwert der rune kann kein
zweifei bestehen, da die westsächsische namensform. eoA,
*eocA in 1 — 3 ein product historischer entwicklung aus älte-
rem «Ä, germ. *ihwaz ist {éo contraction aus i + dunklem
vocal, hier w\ so ist auch der lautwert eo in 1 und 2 ein
secundärer, der an stelle des älteren i <& h in 4, ih in 5 in
die ful)arke eingesetzt wurde, aber iiuch ih ist doch nicht
der eigentliche lautwert des Zeichens, sondern ganz klar der
dem lautwert substituierte name, den der Schreiber von 4
ebenso unter die lautwerte gesetzt hat, wie der von 1 die
namen mg und ear^ der von 2 ear^ der von 5 göa* an stelle
der lautwerte n ^ g, ea in 4, g^ in 1 einfach wiederholt,
allerdings kann man die angäbe in 4 ? cø h kaum anders

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreiben. 11

beurteilen als die ähnliche angäbe w <é 5 zu Iwj in demselben
fu|)ark und muss sehliessen, dass der Schreiber, wie im zwei-
ten falle an die lautgruppe ng^ so im ersten an eine
lautgruppe /A gedacht habe, aber, wenn wir die Inschrif-
ten zu rathe ziehen, finden wir nur einen fall, wo die
rune als ih gelesen werden kann, das ist das wort *aU
meihttii des Ruthwellkreuzes, dessen diphthong sich viel-
leicht wie north, srista^ neista^ cnaihtas neben sesta., nesta
erklären lässt. und sogar dieser fall ist wol nicht sicher,
da das h wie eben in seista ausgefallen sein und dem-
nach das wort auch *alm<nttis gelesen werden kann, in den
übrigen ags. Inschriften erscheint die rune vielmehr mit dem
werte des ags. unfesten //, so dass sich für die bei Bugge,
Norges Indskrifter gesammelten beispiele die translitterie-
rungen ii^slheard, grabstein von Dover; A^e/yj, hi/rcBj reli-
(juienschrein von Braunschweig; yce ic si^iy schwertgriff von
Gilton; ///, bronce aus der Themse; Éadréd sete (pfie Éate-
ifnnej Thomhillstein, ergeben, eine translitterierung, die ohne
weitere auch auf die nordischen falle mit der ?A-rune ange-
wendet werden kann, also: yhe ih AkaR fäh^ Aasumbracteat;
yhar ältere form von yr als personenname, By-stein; Glyau-
ffiR^ tiyVj Danneberger bracteat; Mwsy ... sy ainan^ Krogsta-
stein; wipry-funp^R^ amuletstein von Valby.

Die alphabetische geltung des \^ das schon in den äl-
testen aufzeichnungen des germ. ful)arks auf dem bracteaten
von Vadstena und der Chamayspange erscheint, ist also lat.
// und vom standpuncte des germ, vocalismus aus am ehe-
sten offenes ?, wogegen die germ, fs-rune gewis den laut-
wert des geschlossenen I darstellt.

Dem gegenüber kann die geltung der rune auf dem
Ruthwellkreuze, wenn sie wirklich nur nachvocalisches h
(Wimmer, Die runenschrift 134), oder palatale spirans ich
(Bugge, Norges Indskrifter 119) wäre, nichts beweisen, da
eben hier nur eine ausnähme der Verwendung mit dem werte

Digitized by

Google

12 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

des consonanten im naraen /7/, *yh statt mit dem des vocals
vorläge.

Dass die «Ä-rune mit dem lautwerte ij formell vom la-
tein. Z ausgehe, wie umgekehrt die nordische j>r-rune mit
dem lautwerte z > r vom lateinischen F, und dass der dem
ags. ih entsprechende nordische name yr 'eibe, bogen', dessen
zweite bedeutung aus 'eibe' erfliesst, wie schwäb. dip 'arm-
brust', mhd. mit iben schiezen^ frühnhd. dhenschütze (MüUen-
hoff, Zur runenlehre 344) veranschaulichen, ursprünglich
mit einem dem ags. \ gleichen runenzeichen verbunden ge-
wesen sei, habe ich schon früher (Arkiv f. n. fil. 14, 112
u. 121 ff.) zu erweisen gesucht.

über die bedeutung von peor^ 1—4, northumbr. *perd 5—7
habe ich in den Beiträgen z. gesch. d. deutsch, spr. u. litt. 21
gehandelt, sicher ist, dass ags. peor^ und cweor^ mit abzug
des suffixalen Unterschiedes genau dem gotischen namenpaare
für p und q: pairpra und qairpra entsprechen und mit die-
sem einerlei bedeutung haben müssen, dass das namenpaar
in beiden fallen ein germanisches und nicht ein solches von
lehnwörtern sei, halte ich bei dem auftreten der jp-rune in
den ältesten germ. ful)arken für ausgemacht.

ix ist als lateinischer buchstabenname bei Hrabanus Mau-
rus Operum tom. 6, 333 (Cölner ausgäbe 1616) nachge-
wiesen, derselbe findet sich mit prothetischem h als lux im
fuj)ark 7 an stelle des runennamens eolhx in 1, 3, iolx 2,
ilcf 4, ilix 5, elux 6. für die erklärung des runennamens
eolhx^ dessen Zusammenhang mit ags. eola 'damma', ahd. elaho^
mhd. elhe swm. und eich stm. 'hircus, eich' nicht bezweifelt
werden kann, der aber an seinem ende ein .s beziehungs-
weise X aufweist, das aus keinem casus eines vorauszuset-
zenden ags. stm. *^oZÄ, "^eoles zu begreifen ist, liegt die an-
sieht Wimmers vor, der in Runenschrift 132 eolhx als me-
chanische abstraction aus dem compositum eolxse^c 'papilluum',
Wright-Wülcker, Anglosax. vocabularies 271, 21 (vgl. auch

Digitized by

Google

V. Grieuberger: Die ags. runenreihen. 13

iftfise^Si eolv^secz 'papiluus' Sweet, The Epinal gloss. 19 u.
Wright- Wülcker 468, 11) erklärt hat. massgebend war hie-
für die strophe des ßunenliedes:

eolhx-secc ard hafp oßust on fenne,
wexeä on tvature, wundap grimme . . .

aus der hervorzugehen scheint, dass eolhx an sich kein ap-
pellativum gewesen sei, so dass der dichter, um den namen
überhaupt erläutern zu können, gezw^ungen war zu dem den
complex eolhx enthaltenden compositum zu greifen, der ei-
gentliche name des x wäre demnach das volle compositum
eolxse^c elchsegge' und die form der fu{)arke eine kürzung
des namens ohne appellativischen wert.

Das könnte ja nun allerdings so sein, aber ich sehe
keinen grund, warum nicht eolhx ein appellativum und, da
es mit 4?o/a, ahd. elaho zusammengehört, nichts anders als
eben eine ältere, bloss im runennamen erhaltene form des
betreffenden tiernamens sein sollte.

gegen die aufstellung eines ags. stm. eolx aus elx^ germ.
*elhsujf oder *elhsaZj dessen suffixales 8 der swm. form eolUj
elaJio gegenüber eine ganz ähnliche rolle spielen mag, wie
das masculin determinierende s in ags. lox^ ahd. luclis^ lohs
(a. pl. liihsa)j ags. fox (n. pl. foxas\ ahd. fuhs (n. pl. fuhse)
gegenüber den femininen formen aschwed. /o, got. faühoy
ahd. foha^ mhd. vohe^ d. h. also ursprünglich das männliche
tier, in diesem falle den 'elchbock' bezeichnet, lässt sich
meines erachtens nichts einwenden, die namensformen der
runenreihen eolIiXj ilcs und elx verhalten sich in ihrem
stammvocal sowie seolf^ sylf^ selfj es tritt gelegentlicher um-
laut des eo auf, und die ilix und elux haben secundären
schaltvocal. das zeichen selbst ist jenes der alten german,
^-nme Y, ebenso die Stellung im ful)ark. die alte relation
ist im ags., das für den ausdruck des z kein bedürfnis hatte
— seine alten z sind ja zu r geworden oder syncopiert —
aufgegeben und ein neuer lautwert mit neuem namen auf

Digitized by

Google

14 V. Grien berger: Die ags. runenreihen.

das zeichen übertragen, diesen vollen alten namen des elch-
bockes, den der dichter des ags. runenliedes vielleicht nicht
mehr gekannt hat, obwol auch diese annähme keineswegs
unbedingt notwendig ist, enthält nun auch das compositum
eolhxsezc, nicht minder wie die formen ilu^se^ und eolu^ec^y
deren schaltvocal sich wie der von elux verhält und deren
^s = X etymologisch eben nicht i + s, sondern x + s ist.
dass si^il 5, si^el 1 — 3 aus u umgelauteten stammvocal
besitze, verräth wol noch sy^il in 4 und es wird gegen-
wärtig angenommen, dass dieses ags. sy^Uj germ. ^su^il aus
*suuit mit Übergang des intersonantischen u :> ^ nach u
entstanden sei (Noreen, Abriss 153). dieselbe form wird
nunmehr von Uhlenbeck, Et. Wb. für den got. buchstaben-
namen sagil in anspruch genommen und auch das gotische
wort auf germ. *suwU^ ig. ^suwelj ai. siU/r zurückgeführt, wo-
gegen die ablautform ig. *sawel^ dor. åéÅiog durch got. sauily
an. sol repraesentiert ist. Aviewol sich nun der got. buchsta-
benname als ^sü^it gefasst sehr wol aus wulf. sautl construie-
ren lässt, scheint mir das nach dem graphischen anschein
genaue zusammentreffen der für das ags. sygil vorausgesetzten
form mit der im got. su^il wirklich bezeugten immerhin
beachtenswert, von andrer seite her lässt sich germ, sugt/
als tiefstufige nebenform zu ags. swe^el^ swe^l stm. 'the hea-
ven, sky', swe^h adj., as. swigli 'glänzend, hell', swigli liöhi^
swigli simnun lioht Hel., erklären, swe^el bedeutet aller-
dings nur uneigentlich 'sonne', z. b. in swe^l hate scan (Bos-
worth-ToUer), von rechtswegen 'himmel', wie die composita
swe^lcynini 'himmelskönig' und swe^lcandel 'aol', oder die
Verbindung swe^les jim, Iteofontuft^ol 'sonne' ausser zweifei
setzen, während für ags. si^el die bedeutung 'sonne' feststeht
z. b. woruldcandel scdfiy si^el supan fus Beow., dessenunge-
achtet meine ich, dass die beiden ausdrücke nicht getrennt
werden sollen und glaube wie su^ü aus ^su-uil^ so auch
swe^el um so eher aus *swe-wil erklären und in demselben

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. nmenreihen. 15

eine reduplicierte bildung ^sue-uel erblicken zu dürfen, als
Noreen den Übergang von w > 5 auch nach andern sonanten
als u behauptet z. b. as. niguvj ags. n/jow, ahd. (selten) m-
watij lat. novem. im Runenliede si^el sémannum symble bip on
hihde kann das wort selbstverständlich nicht 'segel' sein, wie
man früher glaubte, nicht nur, weil der begriff 'sonne' sich
besser in den text schickt 'dass der seemann sich nach ihr
richte, wenn er ausfährt, oder das schiff zu lande lenkt',
sondern auch deshalb, weil für 'segel, velum' ags. nur se^l
und keine form mit i bezeugt ist.

tir in 1 — 3 ist neuer ersatz für den namen ti in 4 — 7.
dieser der alte gottname ags. in Ttwesdce^ 'Tuesday', identisch
mit dem got. buchstabennamen tyz : *Teiws und dem nordi-
schen gott- und runennamen T^^-, jener^ der im runenliede tir
bip tdcna sum ... als bezeichnung eines nicht untergehenden
Sternbildes auftritt (s. Grein, Sprachschatz), gleich ags. tir stm.
'gloria, decus, splendor', an. ttrr^ ahd. in ziari 'schmuck' adj.
nhd. in zieren und zierde. das stm. tir ist mit dem alten
namen des germanischen himmelsgottes wol wurzelverwant
Hera-j "^ttra- <: Hei-ra- und dürfte die concrete bedeutung
'schmuck' gehabt haben, so dass die benennung des stem-
bildes auf dem vergleiche mit einem edelsteinbesetzten
schmucke: spange, halsband, diadem beruht.

die namen beorc stf. 'birke', eh stn. 'ross', man und la^u
bieten nichts besonderes.

Die germ. gestalt Hngwaz des ags. runennamens iwg,
got. enguz : "^iggwsj bewähren die deutschen, zumeist west-
fränkischen, Personennamen Ingo-baldy -bert^ -berga^ -brandy
'body -ßtdiSj 'fridy -hildiSy -rammus^ -Undis^ -meres und
IngU'perhtj --herij -hilfy -lint^ -mereSj deren erster theil mit
seinem Wechsel von auslautendem und u auf *ingua zu-
rückweist.

In der strophe des Runenliedes:

Digitized by

Google

16 V. Grienberger: Die ags. runonroihen.

Jng wæs érest mid Éastdenum

^esewen sec^ufiy op he städan cfl

of er tvd^ ^eivåt, wæn æfter ran.

åus Heardinyis done hæle nenidun.

Ing zeigte sich zuerst bei den Ostdänen den männern bis er
später wieder über das meer gieng, der wagen lief hinterher.
So nannten die Heardinge den helden' hat schon Kemble,
On Anglosaxon runes (1840) das eft des facsim. in eft ge-
bessert, zu dem primären gottnaraen verhalten sich die
Ingttaeones bel^anntlich als patronymische ableitung, und ich
glaube, dass eben diese auch in der an. gestalt des gottna-
mens Yngtiij Yrigue^ aschwed. Inge gelegen sei d. h., dass
sie auf altes *ingwéie{n) zurückgehe, dagegen scheint der
ags. in der genealogie des northumbrischen königs Ida auf-
tretende name In^ui {Ésa wæs In^uini^ In^ui Anienwittini^
Earle, Two Saxon chronicles 16, 11 zum jähre 547) kurz-
form und abstraction aus einem mit iwgw- zusammengesetzten
voUnamen (ags. IwgwaW, In^uulphi^s o. ä.) zu sein, das aus-
lautende c in ine 2 ist altags., könnte in 5 — 7 aber auch
deutschen Ursprunges sein.

Dæ^j æpely åe und æse sind etymologisch durchsichtig,
aer bei der ^-rune in 4 hat W. Grimm, Jahrbücher d. litt.
43, 4, zu *aes{c) ergänzt, ich habe schon vorher. Arkiv f.
n. fil. 14, 113 aufmerksam gemacht, dass diese form ags.
æV stm. 'erz' und gleich got. ezec und an. eir der alte name
der -2f-rune Y sein kann, welcher im ags., das auf diese den
lau t wert x übertrug, zur freien Verfügung gestellt war.

yr, in deutscher Umschrift yur 6 muss ags. festem y ent-
sprechen und kann als solches nur «-umlaut von ü sein, der
name führt also auf dieselbe grundform *ftm, die ich in
got. uraz nachzuweisen bestrebt war. Es ist allerdings wahr,
die bedeutungen der angenommenen verwanten an. yr f., ür
n. 'a drizzling rain', ürigr 'w^et' ags. in üri^fetfera schicken
sich schwer für den text des Runenliedes:

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen. 17

yr hyp æpélinyi and eorla gehwæs

wyn and wyrpmynd, byp on tvic^e feeder
fæstUc on færelde *fyrdy>ateiva sum,

aber auch Riegers sJre <: éare 'aureus', 'uncia', worunter brac-
teaten als pferdeschmuck zu verstehen sein sollen (Wülker
Grundriss der ags. litt. 159), befriedigt nicht, denn es ist
nicht einzusehen, wie darauf das fæstlic on færelde passen
soll, und ^^g^n W. Grimms und Kemble's deutung an. yr
'bogen' spricht die unwahrscheinlichkeit einer entlehnung des
nordischen wertes als appellativum, oder auch nur als fer-
tiger runenname. für den alten ags. runennamen kann dieses
yr, welches im ful)ark ohnehin schon, und zwar in der ur-
sprünglichen relation bei lÄ, éoh \ (1.) vertreten ist, überhaupt
nicht in betracht kommen, um so weniger, als die vollere in
den runenalphabeten erscheinende form ^ri stammhaftes r
erweist, während das r des nordischen wertes blosses nomina-
tivzeichen ist. es fragt sich also nur darum, welches wort
dem dichter des Runenliedes bei seiner strophe vorgeschwebt
habe, da wir nun wissen, dass die namen im runenge-
dichte von zweiter hand beigeschrieben sind, so dass die ge-
stalt eben dieser nicht notwendig jener gleich sein muss, die
der dichter im sinne hatte — waren wir doch schon beim
w genötigt wynne zu lesen im wiederspruche mit dem se-
cundär hingeschriebenen namen wen — so können wir die
möglichkeit nicht ausschliessen, dass der name, den der dichter
gedeutet hat, gar nicht yr mit langem, festem y gewesen sei,
sondern tatsächlich die von Müllenhoft* (Zur Runenlehre
344) gemutmasste ws. umlautform von ags. earh 'pfeil', also
etwa *yrh <: *ierh <: *arhwiz.

Den namen ior hat W. Grimm, Üb. deutsche runen 244
nach dem texte des Runenliedes, wo gesagt ist, dass dieser
fisch sein futter zu lande suche, in Übereinstimmung mit
einer bekannten sage als 'aal' erklärt, das anderweitig
nicht belegte wort germ. */Mr, *,M9r scheint zur sippe an.
wr, V(B7^j ags. wæTj ahd. waridy wuori zu gehören und gleich

▲BXIT rÖB XORDUK TILOLOOI XV, KT VÖLJS XX. 2.^

Digitized by VjOOQIC

IB v. Grienberger: Die ags. runenreihen.

ahd. ottir zu wazar schon nach seinen Wurzelbeziehungen
ein wasserthier zu bezeichnen, die Variante orent in 2 (zu
ags. ent 'a giant'?), wo man doch wol ^ior-ent erwartete,
weiss ich nicht zu erklären.

Besser steht es um den namen éaf\ dessen sinn sich
nach dem texte des Runenliedes, sowie nach den etymologischen
beziehungen zu isl. aurr m. 'humus', hylja auri 'humo condere',
got. collect, plural aurdhjos 'grabhölen', als 'erde des grabes'
sicher ermitteln lässt. die form eor in 4 ist als *ec'or zu fassen
und gewährt uns die ältere, dem späteren éa vorausliegende
gestalt des ags. diphthongen germ. au. ae7' in 6 dürfte wol
deutsche auffassung von ags. éar sein.

Bei cweorå ist die in 2 übergeschriebene Variante cur
zu beachten, dieselbe findet sich auch in der dritten zeile
des Anguliscum cod. S. Gall. 878 in runen als kur.

Den namen calc halte ich für das ags. aus lat. calix
abgeleitete lehn wort; stdn und ^dr bedürfen keiner etymo-
logischen aufhellung.

Betrachten wir diese fu)>arke im zusammenhange, so er-
gibt sich leicht, dass 1 — 3 mehr westsächsische, 4 — 7 aber
mehr northumbrische formen enthalten, characteristisch ist
éoh in 1 — 3 gegen ih der übrigen, ferner eolhx gegen *//a:,
tir gegen iL 2 zeigt kentisehe einstreuungen wen^ hr^el^
iolx^ de^j 5 — 7 aber althochdeutsche Übersetzungen *wunn^
ha^alj nödj ?<Jr, tag^ ödil, asc^ ziu^ Umschriften wie y«r, um-
deutungen wie sigi und völlig neue namen hix und IcAn *).

Es zeigt sich auch, dass die 3 auf englischem boden
überlieferten ful)arke zu 33 zeichen eine spätere, erweiterte
fassung jenes älteren ags. ful)arks zu 28 zeichen sind, das
in den continentalen niederschriften 4 — 7 bewahrt ist und
dessen ursprünglichkeit durch die genau entsprechenden, nur

*) diosea hån mit lautwert k und schlechter A-rune verbunden, hinter
h, richtig ir, wo im fu])ark doch ha^l stehen sollte, muss aus der alphabet!-
schon folge h, i, h eingeschleppt sein.

Digitized by

Google

y. Orienberger: Die ags. mnenreihen. 19

in der anordnung etwas abweichenden 28 zeichen des Themse-
messers ausser frage gestellt wird, wie dieses ist auch das
northumbrische ful)ark continentaler Überlieferung gegenüber
dem alten germanischen nur um 4 zeichen für die laute d,
rf, ^^ éa vermehrt, während das ags. fujiark englischer tra-
dition eine weitere Vermehrung um 5 zeichen für den diph-
thong iOj sowie für die gutturalen consonanten calc und gdr,
im gegensatz zu den palatalen cén und 5?/« und die conso-
nantischen Verbindungen cw und st aufweist.

Es wird sich sogleich ergeben, dass wir diese zweite
Vermehrung des fuj)ark8 als eine specifisch angelsächsische
anzusehen haben, während die erste noch in urangelsächsi-
sehe, wenn nicht vorangelsächsische zeit zurückreicht.

G. Hempl verdanken wir den einfall, dass die ags. ac-
rune ligatur von ^ + | und die d^-rune eine solche von |^ + f
sei (Modem Lang. Notes 11, 348 ff.), allerdings die art
der ligierung verhält sich etwas anders, wie Hempl sich vor-
stellt, die ac-rune entsteht nemlich aus der rune |^ dadurch,
dass an das ende des oberen absteigenden astes derselben
ein miniatur | hinaufgestellt wird, die ligatur drückt also
kraft ihrer zeichen ursprüngli(^h den diphthong ai aus, und
es ist kein zweifei, dass sie für eben diesen erfunden und zu
ihrem lautwert å erst im laufe der ags. monophthongierung
gekommen ist. ihr ags. name de muss demgemäss schon für
die bezeichnung des diphthongs a? aufgekommen sein und in
dieser relation *aicu gelautet haben.

In gleicher weise entsteht die ags. ds-rune, indem in
den oberen absteigenden ast des ^ ein miniatur -f hineinge-
stellt w^ird, dergestalt, dass eben dieser und der rechts ab-
fallende querstrich des ^ in eine linie zusammenfallen, es
bedarf dann nur unbedeutender modificationen: hinaus-

* eigentlich de mehr n meint Hempl, aber der name *AnMwM auf dem
Collin^hamkreuze existiert nicht — Victor, Die northumbr. runensteine 20
liest vielmehr Ærswip ... — und die aus seiner vorausgesetzten Schreibung
gezogenen Schlüsse sind hinfällig.

Digitized by

Google

20 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

rücken dieser schneidenden senkrechten an das ende der äste
und graphische auflösung derselben senkrechten in zwei über*
einander stehende striche, um aus der geschilderten ligatur
von ^ und f die bekannte gestalt der ags. (J-rune sich ent-
wickeln zu sehen.

Es ist nun wiederum klar, dass dieser ligatur ein be-
sonderer lautwert zugekommen sein muss, der sich zwar aus
a -{' n herausgebildet hat, nicht aber diesen wert an eigent-
lich darstellt, man muss daran denken, dass, wie beim diph-
thongen ai ein engerer lautphysiologischer zusammenschluss
der vocale vorliegt, aus dem sich erst die diphthongische
qualität ergibt, so auch bei der ligatur von a und n eine
engere Verbindung des consonanten mit dem vocal das be-
dürfnis eines graphischen ausdrucks durch ligierung hervor-
gerufen habe, da nun zwischen der lautgruppe an und dem
ags. endproducte derselben vor stimmlosen spiranten 6 mit
Sicherheit die übergangswerte å und o eingeschaltet werden,
so ist es völlig klar, dass die ds-rune als ligatur von |^ mit
^ für den lautwert å erfunden wurde und zu dieser zeit
den namen "^asu geführt haben muss.

In beide ligaturen ist die ags. æsc-vnne nicht mit ihrem
historischen lautwerte ä, sondern mit dem ursprünglichen a
eingetreten und der schluss HempFs, die ac-rune sei nach
der zeit, als ags. a :> æ geworden war, erfunden, ist falsch,
beide ligaturen ai und än waren vielmehr schon da, als ags.
æ j^ noch a galt und sind nicht infolge irgendwelcher gra-
phischer absieht, sondern lediglich infolge der geschichtlichen
lautveränderungen im ags. zu den späteren werten d und 6
gelangt, es ergibt sich daraus mit Sicherheit, dass auch der
name æse nicht erst nach dem Übertritte von westgerm. a >
ags. æ geschöpft ist, sondern schon vorher, dass wir also
eine schon urags. differenzierte gruppe a, asc] ai^ aicuy rf,
asv anzusetzen und die notwendigkeit der neuschöpfung eines
namens für den reinen o-laut darin zu erkennen haben, dass

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen. 21

eben der name *åsu mit seinem ausgesprochenen nasalen å
gegenüber dem älteren *ansuz für die bezeichnung des oralen
a nicht mehr geeignet erscheinen konnte.

In ganz entsprechender weise verhalten sich die dinge
bei dem w-diphthongen iu.

Die ags- j^-rune ist eine ligatur von /\ und |, d. h. ein
/\, in welches ein miniatur | eingeschrieben ist. man könnte
nun allerdings glauben, dass diese ligatur erst für den ags.
t-umlaut von u erfunden sei, wie denn in der that der ru-
nenname ifr < ^Uri- der alte name des f\ ist. ziehen wir
aber in betracht, dass in dem zum zweiten male erweiterten
ags. ful>ark ein runenname tor in Verbindung mit einem
neuen, ersichtlich nicht aus irgend einer ligierung des /\ ab-
zuleitenden zeichen auftritt, der gleich seinem lautwerte, dem
diphthongen io < iu sich historisch aus *iur entwickelt haben
muss, so werden wir vielmehr zu dem Schlüsse gelangen
müssen, dass die ags. yr-rune als ligatur von u und i das
ursprüngliche zeichen des diphthongen iu sei und als solches
mit dem namen *iur verknüpft gewesen sein müsse, diese
relation: yr-rune, iwr, iu unterlag, als ags. u :> y umgelautet
und iu > io gewandelt wurde, der auflösung und gab ihr ru-
nenzeichen an den y-laut, ihren namen aber an den fo-laut
ab. der älteren zweigliedrigen gruppe Uy iu steht also im
ful)ark 1 zu ursprünglich 29 zeichen, sowie in 2 und 3 eine
jüngere «, y, io gegenüber, und es ist klar, dass sich auf
dieser stufe der entwickelung ebenso die notwendigkeit der
einführung eines neuen Zeichens für io ergeben muste, wie
die der neuschöpfung eines namens für w, wofür denn auch
an stelle des umgelauteten yr ags. ür 'urus' gewählt wurde.
die ags. ior-rune )}c halte ich für eine ligatur aus | und ^
derart, dass beide runen übereinandergelegt und das dach
des 5^ weggelassen wurde. Im älteren fut)ark erübrigt noch
die ags. 6ar-rune. man sollte theoretisch glauben, dass sie
eine ligatur von f^ und A «ei. es scheint dies aber nicht

Digitized by VjOOQIC

22 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

der fall zu sein, die ags. ear-rune lässt sich kaum als solche
begreifen, eher vielleicht als eine ligatur von f^ und 5^, über-
einandergelegt, so dass die beiden abstriche des [^ mit den
rechts abfallenden parallelen des ^ zusammenfielen und dann
stilistisch verändert, indem die absteigenden sich kreuzenden
linien des ^ nach aufwärts verlängert und unten gänzlich
fortgelassen wurden, von diesem gesichtspuncte aus ermit-
teln wir als ursprünglichen namen und lautwert dér ags.
ear-rune: *aor und ao. was die calc-rime J^ betrifft, die in
ihrer einfacheren gestalt in den ful)arken 1 — 3 (sowie in
den alphabeten 11 und 14) nichts anders als eine symme-
trisch ergänzte cén-rune [^ ist, so kann es nicht zweifelhaft
sein, dass sie die gutturale explosiva k im gegensatz zu pa-
latalen bezeichnen soll, ein bedürfnis der Unterscheidung
muste insbesondere vor hellen vocalen sich einstellen, wo der
regel nach palatalis zu erwarten ist und daher jene fälle, in
denen diese regel nicht zutraf, also vor æ' <: at, é <: 6 und
festem y, y eines besonderen Zeichens bedurften, das in seiner
anwendung dem seltenen k der ags. hss. kéne^ knéo^ folkes^
kynuj kynnin^ entspricht, in Übereinstimmung damit finde
ich z. b. auf der Bewcastlesäule cén in rices aber cälc in
Kristtus ^ kynifi^-^Sj Kynestvipa.

Die gar-rune, die demselben bedürfnis der Unterscheidung
von gutturalis und palatalis ihre einführung verdankt, scheint
mir nach ihrer einfacheren gestalt in ful)ark 6 und im An-
guliscum des cod. St. Galli 878 auf eine ligierung von ^
und < hinzuweisen. Die entstehung der cw^ord*-rune, cha-
racteristisch eigentlich nur in 3 sowie im ags. gedichte Sa-
lomon and Saturn (bei Kemble, On Anglosaxon runes 369),
der ear-rune ähnlich in 1 und 2, ist mir nicht ganz klar,
am ehesten könnte sie, so wie sie in Salomon and Saturn
erscheint, als ligatur von cén und ur angesehen werden,
dergestalt dass die cew-rune linksläufig geschrieben und an
den hauptstab rechts oben ein umgekehrtes miniatur A an-

Digitized by

Google

V. (Jrienberger : Die ags. runenreihen. 23

gehängt wurde, auch in der stän-mne darf man wol ein
ligationsverhältnis von si^d und tir vermuthen. man muss
dabei von der volleren form des Zeichens in 3 ausgehen, in
der jedoch nicht die bekannte ags. gestalt des si^el 1^, son-
dern die ältere germanische der rune s ^ mit "]" zu einem sym-
metrisch ausgestalteten gebilde verschmolzen ist.

Die Hrabanischen alphabete.

Neben diesen überliefei-ungen des ags. fuj)arks kennen
wir ein runen-alphabet zu 23 zeichen in lateinischer Ord-
nung, welches aus dem angelsächsischen fu])ark gebildet
ist und uns in mannigfaltigen variationen, mit mehr oder
minder hochdeutschen einmischungen und Umschriften der
namen, sowie in einem falle (aiphabet 9) auch mit nordi-
schen elementen durchsetzt vorliegt.

In betracht kommen folgende niederschriften.

1. der codex Vindob. 1761 ca. 10—11 jh., fol. 100,
abgedruckt von Massmann in Germania XVI, 258 und bei
Stephens, Runic Monuments III, 13. das aiphabet ist mit
dem des angeblichen Cod. Vind. 64 bei W. Grimm, Üb.
deutsche runen tafel 1 und Stephens I, 111 identisch. W.
Grimm hat den codex mit einer falschen nummer aus Denis,
Codices mss. theol, bibliothecae Palat. Vindob. citiert.

2. das aiphabet bei Hrabanus Maurus, De inventione
linguarum, in dessen Opera, Cöln 1626 Bd. 6 s. 334, auch
bei Goldast, Alamanicarum rerum scriptores 1606 s. 92.
Stephens I, 104 citiert dasselbe nach der Hrabanusausgabe,
W. Grimm taf. 1 nach Goldast.

3. der codex Vindob. 1609 fol. 3^. Ein torso, veröiTent-
licht von Massmann Germania XVI, 258 und darnach Ste-
phens ni, 13. mit diesem aiphabet ist wieder das des an-
geblichen cod. Vind. 828 bei Grimm tafel 1 und Stephens
I, 107 identisch. 828 ist wieder nicht die zahl des codex,
sondern jene bei Denis III, 2977.

Digitized by

Google

24 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

4. das alphabet bei Tjazius, De gentium aliquot migra-
tionibus, Francofurti 1600 s. 514; bei Stephens I, 113.

5. das alphabet des Pariser Codex 5239, mitgetheilt von
GrafF an W. Grimm. Facsimile in dessen schrift Zur lite-
ratur der runen, Jahrbücher der literatur (Wien) 43 s. 23.
Stephens I, 111.

6. der codex Vatican. Urbinus 290, früher Brunweiler
bei Coin, veröffentlicht nach Reifferscheid von Massmann Ger-
mania XVI, 255 f., darnach Stephens III, 12.

7. codex Cotton. Tiberius D 18, Stephens I, 107 nach
Kemble, On Anglosaxon Runes taf. 1.

8. cod. Cotton. Titus D 18 im British Museum, geschrie-
ben zwischen 1350 und 1400. bei Stephens I, 112.

9. codex Ratisbonensis, jetzt in München N:o 14436, bei
Stephens I, 109 — 110. das aiphabet wird 'arabice' bezeichnet.

10. codex Vindobonensis 751. enthält nur die namen.
Grimm, Üb. deutsche runen s. 106 citiert den codex fölsch-
lich als N:o 277. dies ist aber die zahl bei Denis I, 1002.

11. ein zweites aiphabet, 'siriace' bezeichnet, in dem
unter 9 genannten codex Ratisb.; Stephens I, 109 und cor-
recturen in III, 9.

12. die Sir Thomas gehörige pergamenthandschrift
'Mappae Clavicula'. Stephens I, 111 nach Archaeologia,
London 1847. die hs. soll dem 12 jh. angehören.

13. handschrift aus Tegernsee (jetzt in München?) mit-
getheilt von Docen an W. Grimm, veröffentlicht in dessen
Zur lit. der runen, darnach Stephens I, 106.

14. codex Bibl. Christin. 338, heute im Vatican, ver-
öffentlicht nach einer abschrift von Forchhamer bei Stephens
I, 106—7.

15. codex Bernensis 207 saec. 9 — 10, facsimile mitge-
theilt von Losch in Germania 30 (1885).

Von diesen niederschriften habe ich die der Wiener co-
dices 1761, 1609, 751 im original verglichen, das aiphabet

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen. 25

des Hrabanus in der ausgäbe von 1626 und bei Goldast
nachgesehen, ebenso den torso des Lazius in der ausgäbe
von 1600. für den cod. Paris. 5239 und den cod. Tegern-
seensis standen die facsimilia bei Grimm in den Jahrbü-
chern der lit. 43 zur Verfügung, das aiphabet des cod. Vat.
ürbinus citiere ich nach Massmann in Germania XVI, das
des cod. Bemens. nach dem erwähnten facsimile, alles übrige
nach Stephens.

Zum zweck der vergleichung stelle ich die namen dieser
15 alphabete in ihrer reihenfolge, die nirgends einer ge-
waltsamen Umstellung bedarf, in tabellenform zusammen, für
die namen, welche ich selbst nach den hss. vergleichen konnte,
ergeben sich dabei des öftern richtigere lesarten. (S. folg. s.)

Erläuterung der namen.

asch und clsc in 1 — 10 sind deutsche Umschrift des ags.
æsCj beide formen bei Graff I, 492. 11 — 15 enthalten
ags. de und zwar genau in 11, mit doppelschreibung des
langen vocals cmc in 14 und mit einer consonantischen af-
fection die allesfalls deutsch sein könnte, besser aber als
northumbrisch betrachtet wird a^ in 12, 13 und ach in 15;
in der that steht den namen entsprechend in 1 — 9 die æse-
rune, in 11 — 15 die ac-rune an der alphabetischen stelle
des a.

Urea in 1 ist genau das deutsche swf. Urea Graff IH,
208. Urihl und UriOi in 1 — 4 ist Verderbnis aus *UrihCj
Urich und erklärt sich mit Uric in 6 als deutsches stf. ohne
nominativsuffix. Ura in 5, 7, 8 ist kaum aus *Urca gra-
phisch abzuleiten, sondern viel eher aus *6fnc, dessen ic zu
offenem a verlesen ist. ber c 10, 14, 15 ist die northum-
brische form des stf. und herg in 11, berch 12, beric 13,
berth 9 sind modificationen derselben.

ehen 1 — 5 und 15 kann sowol da« dem ags. entspre-
chende deutsche wort ehen 'fax' Graff IV, 451 sein, mit dem

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. ronenreihen.

1-H

1 •§

1 J

i fä

\ i

^ rd

8 «

Ifa

?-g

A -4

II-

l?l

s ; .
Ii :

Si -

|^=

1-H

■ä|-

lo^

II. 1

IJ-=

i!-'

<x>

il^

IlC

11-3

Tt<

4»

•a

4!^

■g

g
1

i|2

t«

t»

O «M

«« ^ -^

^-<

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

■^ ■ -s 5 a- i

>> . -^ -S ^

»i^ • c

°S.° 2.§'--3ø-s'ø . "la»
!:^ S ^ ■* *

* -"^'S

lig. a li Ml: : J"*^^!
s . *• _

H — d 2 -s »^

•sfeSv-s'&Sa^ S ü S-sJl

» s.-s*-s 2 i 3 s - s - 113

: S"-*"!

LLilLllll_L! I II I

•3 I 2 2 •& 2 b ^ -C .2 1 1 ©'S
1^ ** •* 2 «

3 II I -as -9 1 I .2 =^I-S

•2 i I -2 1 1 M .^ -2 s 5 ^ s

'S o"« .

ag — O

II: : : : : : : ^ " - 1

^ o 'S

-^ • • Ill r

3 11 a 3 s 3 -i :a .g ! =3 - 1 !^

^ .^-^

1^ i

<4 T^

Digitized by

Google

28 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

altern stand des vocals gegen späteres chien^ als auch nur
deutsche Umschrift des ags. cén mit ch für c. der zeit ent-
sprechend, in welcher nach meiner annähme das northum-
brische fut)ark zum erstenmal in ein für deutsche zwecke
berechnetes aiphabet umgegossen worden sein dürfte, d. i.
gegen ende des 8 jh., liegt die erstere annähme noch hinrei-
chend nahe.

chon in 6 kann fehlerhafte lesung für *chén sein, oder
aber auch irrthümliche Wiederholung des in demselben al-
phabete unter q stehenden namens choHj identisch mit con
in i 1 und dem gleichfalls hieher gehörigen can in 10. deut-
sche monophthongierung des nordischen runennamens kann
halte ich für ausgeschlossen, da weder das aiphabet 6 noch
die auf eine urredaction zurückgehende gnippe 1 — 8 über-
haupt nordische namen enthält, dagegen ist caon in 9 aller-
dings deutlich nordisches kaun in deutscher Schreibung, cén
in 7, 8, 12 — 14 ist das reine ags. wort.

Die formen thorn 1 — 4, dhom in 6, dorn in 11 stehen
als solche auch bei GraiT V, 227. man kann sie ohne wei-
ters als deutsche auffassen, obwol auch die ältesten ags. quellen
statt p : th verwenden, also thorny so dass für diese form
geradezu Übereinstimmung des ags. und ahd. angenommen
werden kann.

Die Verderbnisse dhron in 5, drom 7, 8, donr 10 er-
klären sich gleichmässig aus einer schriftform *rfAon mit gra-
phischer Versetzung des r. doro in 9 ist wol aus dorn ver-
lesen, kaum aus einer form *doron mit secundärvocal ab-
zuleiten, derhu in 12 hat sich durch eine reihe von fehlem
aus *d5rn entwickelt, wir haben also thorn^ dhorny dorn
durchgängig in 1 — 12, in 13 — 15 aber einen ganz andern
namen, den der ags. (2-rune : dts^ in 14, dai in 13, dei in
15. die letzteren formen muss ich, da der Übergang eines
silbenauslautenden g nach palatalem vocal zu t bei Sievers,
Ags. Gramm. 72 als speciell kentisch bezeichnet wird, die-

Digitized by

Google

v. Ghrienberger: Die ags. ninenreihen. 29

aem ags. dialecte zuschreiben, det selbst für dei weist Sie-
vers zum jähre 837 nach und früher schon gm, bodeiy mei'
handa urk. von 831.

Die rune in den alphabeten ist immer die ags. d^g-
rune mit ausnähme von 9 und 11, wo die ^orw-rune steht,
die ursprüngliche correlation zwischen namen und rune
ist also nur hier, sowie in 13 — 15, richtig wahrgenommen,
während in den übrigen fallen die rfesg-rune mit dem namen
dorrt secundär verbunden erscheint.

Die lesefehler eth in 5, ^e^ in 14 sind in *ecÄ zu bes-
sern, und wir erhalten northumbrisch eck 2 — 8, eh 13, eg
12 als verschiedene Schreibungen ein und desselben Wortes
eh n. 'a warhorse' innerhalb der grenzen der angelsächsischen
Orthographie, daran ist auch die Schreibung e^ch in 15 zu
schliessen; 1 und 10 haben mit ihrem ehOj ehu die vorauszu-
setzende, aus as. ehuskalk erschliessbare, deutsche form des Wor-
tes eingesetzt, in allen diesen alphabeten steht dem namen
entsprechend die ags. cA-rune, in 9 aber die ags. ?or-rune mit
dem namen «or, in 11 die éar-mne mit dem namen ear.

fehCj fech^ feh in 1—4, 6—8, 13, 14, fee in 5, fe^c
15 sind northumbrisch fech^ ebenso die unrichtig reproducier-
ten feit 10 und feh 11, deren li und l beidemale aus h
verlesen ist. dagegen ist feu in 9 und 12 dieselbe säch-
sische oder nordische form des namens, die im abecedarium
Nordmannicum erscheint, mit welchem ful>ark das aiphabet
9 ja auch die namen caon^ nauty sol gemein hat. ahd. uehOy
fihu ist nirgend eingesetzt worden.

Da sich für altes, b vertretendes, ags. / im in- und aus-
laute in den ältesten quellen thatsächlich noch h mit dem
werte der tönenden labiodentalen spirans, engl. Vj geschrie-
ben findet: hebuCj earbed^ ^iaban^ Mabordy iloob^ ^ib für ge-
mein- ws. heafuCy earfodj ztefan^ hläford^ g/o/*, g;/ (Sie vers
63), so ist es wahrscheinlich, dass die normalform der ru-
nenalphabete gibu in 1 — 5, 7, 8 nichts anders als alte ags.

Digitized by

Google

30 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

Schreibung für späteres 5«/w, ^yfu darstellt, deutseh kann
gihu nicht sein, da die deutsche cardinalform g'éba (daneben
selten giba) Graff IV, 120 c in der Stammsilbe bewahrt,
höchstens deutsche Umschrift eines ags. g//w, dessen inlau-
tendes / = germ. S, got. h tönend zu sprechen ist. sicher
aber zeigt gip in 10 deutschen auslau t ; es scheint eine eom-
promissform von ags. gekürztem jtf und ahd. g'épa zu seih,
während nun das gihu der alphabete dem gz/w der fu{)arke
1 — 3 entspricht, stellen sich gnhu 6, *geof <. geof 14 und
ipho 15 als varianten zu f^eofu in fuj). 4, und zwar die erste
und dritte wieder mit älterem h statt / und facultativer syn-
cope des ^, also goÄo <: *5(e)o8w dar. u in gmo 9 und 13
könnte gleichfalls ags. sein, da für späteres S vertretendes
/ in den ältesten quellen auch u gesetzt wird, doch ist auch
denkbar, dass geuo wie gebo in 11 als vom as. beeinflusste
formen {ge%a in Hei.) anzusehen sind, ^geuue <: gmue in
12, zu dessen uu statt v meine ausfährungen bezüglich got.
ffifuua in den Beiträgen z. gesch. d. deutschen spräche 21, 202
verglichen werden mögen, erläutert sich aus kent. y^e 'donum'
Wright-Wülcker, Anglos. Voc. 1, 73, 20.

Beim namen des h gewähren 6, 10, 11 die auch in den
f u parken 5 und 6 stehende rein ahd. entsprechung liagal m.
'grando\ Graff IV, 797. in 1, 3 und 4 liegt gleichfalls die
deutsche form, aber in einer erweiterung, die ich für ein
swm. "^hagale nach mhd. stande des nominalsuffixes halte,
dann kann agalc in 5 und hagalc 2 ebensowol ahd. ^hagalo
sein, dessen o > c verlesen ist, als auch späteres mhd. *A«-
gcde^ conform den alphabeten 1, 3, 4 mit aus e verlesenem
c. eine swm. form überhaupt ist durch mhd. IMe Dieffen-
bach, Gloßs. lat. germ, gewährleistet, hegl in 7, 8, hegil 14,
hægil 15 sind rein ags. formen, von denen die letzere dem
northumbrischen hæiil des ful>arks 4 gleich ist, die vorher-
gehende dem des fut>arks 3. der vocal in hegl^ hegil gegen
WS. hæ^el^ hæ^l ist wol kentisch.

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen. 31

Für heil in 9 deutsche contractionsformen hail^ hei
(Lexer) geltend zu machen nehme ich anstand, da in 13 die
contraction *haü durch die im selben alphabete stehende sil
<: si^il als angelsächsich bewährt wird, heil ist also ver-
muthlich gleich me. hayl. heih in 13 kann nur *heili ge-
lesen werden und es wird bei betrachtung des alphabetes im
facsimile bei Grimm einleuchtend erscheinen, dass das schlies-
sende i von dem unmittelbar folgenden runennamen t/' her-
übergezogen sein wird, derselbe mag in der vorläge, wie
ii/' in 14, mit doppelschreibung gestanden haben, wie das
rudiment lie... in 12 zu ergänzen sei, ob hegil^ hegl oder
heil kann selbstverständlich nicht gesagt werden.

Der name des i : is in 6 — 8, 10, 11, 13 mit protheti-
schem h : his 1 — 5 und dieses graphisch versetzt in 15, am
ende des Wortes statt am anfang, ish statt /^is, bedarf keiner
weiteren ausführungen. doppelschreibung des vocals wie im
fu{>ark 6 finden wir im aiphabet 14, und hieher gehört of-
fenbar auch 105 in 9, rectius *iis. übergangen ist der name
in 12.

Den ags. runennamen aale der fu{>arke 2 und 3 finden
wir in II und 14, kalk in 7 und *kalc < kale in 8. ebenso
auch *kalc{d) in der verunstalteten form kalod 15. daran
ist auch kol in 6 zu knüpfen, das wie as{c) desselben alpha-
betes ein auslautendes c graphisch verloren haben mag, so-
wie die form cMch 1 — 5, deren augenscheinliche Überein-
stimmung mit angelsächsischem caJc nicht zufällig sein kann,
dagegen bildet keir^ ker^ ccr in 9, 10, II, 12 und als Va-
riante in 1 1 eine besondere gruppe, ist nun calc gleich ags.
calic^ calc^ cælcy isl. kalkr^ dän. schwed. kalk 'calix', so sehe
ich keinen weg die form chilch in 1 — 5 durch blosse laut-
liche Wandlungen aus dem ags. abzuleiten, ehilchy dessen
gebiet genau so weit reicht wie die deutsche Umformung
hagale und wie das prothetische h in Aw, muss vielmehr
eine deutsche form des wertes sein und mit kilich Vocab.

/Google

Digitized by '

32 v. Grienberger: Die ags. runenreihen.

1414, killichj kylig Vocab. 1420 neben kelich (Diefenbach,
Gloss.) ahd. kelihj chelch^ as. kelik sich decken, wie weit
über das jähr 1400 hinauf dieses kilich im deutschen zu-
rückreiche ist allerdings schwer zu sagen, sicher aber ist litt.
kylikas 'kelch' aus einer entsprechenden deutschen form mit i
entlehnt.

Die zweite gruppe bei k : keir 9, ker 10, 11, 13, cer
in 12 kann ich, da ceir 13 auch unter q erscheint, für nichts
anders halten als eine Übertragung des g-namens ins L

lagu 1—4, 7, 8, 10 und logo 6, 11, 13, 14 sind beide
ags. formen, dass mit denselben auch das deutsche wort
sich decken muste. ist richtig, allein wir kennen das wort
hier nur als ersten compositionstheil as. laguström^ lagtUtåavdi.
loio 15 hat dialect, o, vgl. mid lo^c 'cum aqua' Bosw.-ToUer.
deutsch ist wol lac 5 wie lag im ful)ark 5. auf lac führe
ich auch lin 9 zurück mit Verlesung von offenem a + c zu tn.

Neben inan 1—4, 5 — 7, 10 — 13, 15 (falsch niam in 5),
der regelrechten ags. form, die zugleich ahd. und mhd. ist,
findet sich nur zweimal doppel-»: mann 5 und *monn <
moun 14. men in 9 muss aus nion oder man verlesen sein.

Bei n finden wir in weitem umfange das ags. wort
durch das deutsche ersetzt: not 1 — 5, 7, 8, 10, noth 6, nod
11 (s. Graff II, 1038 f.), während net 12, 15 und als var.
in 9 deutsche Umschrift des ags. né&^ ful)ark 3, darstellt,
doppelschreibung des vocals hat need 14; naut in 9 ist gleich
dem identischen namen im abeced. Nordm. an. naud^ mit
deutscher dentalis. die form in 13 ist *næå zu lesen und
stimmt als solche am besten zum fuj)ark 4.

Während das zeichen für o in unsern alphabeten mit
einziger ausnähme von 11, wo die ædil-rune steht, immer
die ags. os-rune ist, also 1 — 9 und 12 — 1 5, scheiden sich die
namen in 2 gruppen othil^ otilj odil in 1 — 8, 11 (ebenso in
den 3 con tinen talen ful)arken) einerseits, und 08 in 9, 10,
12 — 15 anderseits, da die Schreibung des namens othil mit

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen. 33

O statt æ nicht ags. sein kann, denn in die zeit vor dem
eintritte des ags. uralautes kann die entnähme des Wortes für
den zweck der bildung eines runenalphabetes nicht zurück-
reichen, auch nicht deutsche Umschrift des ags. æ zw o mit
dem werte des umlautes, wie ich beim u = y des namens
swgiY annehme, denn das secundäre i hat im deutschen ödil^
uodü keinen umlaut bewirkt und gesprochenes æthil wäre
zur bezeichnung des o obendrein nicht tauglich gewesen, so
können wir in der vorliegenden form nur deutschen ersatz
des ags. æ durch o, beziehungsweise des ganzen Wortes er-
blicken, in Übereinstimmung mit as. oå'il Hel. und ahd. odhil
Isid., durch welchen der name zum ausdrucke des alpha-
betischen geeignet wurde.

Der name perth geht durch alle alphabete, denn die
lesefehler perch in 1, pert 2 — 6, pern in 9 sind in "^perth
und ^pert zu berichtigen, ebenso beruhen pear 14, per 15
auf *peord und *perå^ (vgl. die form per im fupark 5) mit
facultativem verschwinden des schwach articulierten auslau-
tenden r(. wir haben also *jper^A in 1, pert in 2 — 10, perd
11—13, ♦jpeorä' 14, peri^ 13 als den unübersetzten, jedoch
bezüglich des auslautenden t und d wol von deutscher ortho-
graphic beeinflussten ags. namen zu betrachten.

Dieser einheitlichen Überlieferung beim p gegenüber zer-
fallen die namen des g in 3 gruppen: ekon und qhov 1, 2,
5, 6 und 7, 8; quor 9, qur 11, ceir 13 j quirun 10, cid 12.

Von diesen scheint nur die mittlere den alten ags. namen
der g-rune cweorå^ quercf zu bewahren und ich denke, dass
die nebenform im ful)ark 2 cur für diese gruppe den Schlüssel
bietet, wir haben *qtm{d)^ *qur{d)y *qtæir{^) herzustellen
mit lautlichem abfall, oder Vernachlässigung des auslauten-
den &. zum Wandel von germ. «?P, ags. weo in wOj spätws.
auch Vj noch später y, vgl. man worold^ wordi^j swurcf^
wurtSap^ swyrd. cut in 12 halte ich gleich unserm nhd. qve
für blosse silbische interpretierung des buchstaben (vgl. hix

ARBIir rÖR KOftmSK filologi XV, «T yÖLJD XI. 3

Digitized by VjOOQIC

34 V. Grienberger: Die ags. runenreihen.

im fupark 7) und quimn in 10, das W. Grimm als deutsches
quirun 'mola' erklärte, halte ich für ein compositum von qui
mit ags. rww, ahd. rüna. qui-rün ist mir 'die que-rune'.
qtiello in 15 ist rätselhaft, am ehesten aber doch eine Verle-
sung aus *quer&^ ebenso yymoth in 14 doch wol nur eine
misform aus *qu£oth

Was den namen der ersten gruppe betrifft, der wie ge-
sagt nicht als monophthongiertes nord. kann gefasst werden
darf, da die alphabete 1 — 8 keine spur nordischer einwir-
kung zeigen und der anlaut ausserdem nicht als A-, sondern
ersichtlich als q anzusetzen ist, so muss er eine neuschöp-
fung sein und ich denke diesbezüglich an mhd. kån^ as.
quåm^ an. kvdn^ got. qéns^ ags. cwén^ das nothumbr. mit
Übergang von we > wæ : cwæn lautet, ich bin also der an-
sieht, dass 5AÖW, chon nichts anders sei, als eine deutsche
ersatzbildung für north, cwæn^ worin das o?, sei es lautlich,
sei es bloss orthographisch, durch ausgedrückt wurde, be-
deutungsvoll für diese auffassung scheinen mir die namen
des c in 10 und 11: cmi und cow, von denen der zweite
blosse Übertragung des g-namens auf c ist, der erste aber
als *C(tw gefasst directe deutsche Übersetzung von cwæn sein
wird.

Grössere einheit finden wir wieder bei r; im wesentli-
chen nur 2 formen, die eine ags. mrf, mit deutschem aus-
laut rat 10 — 13, doppelschreibung des vocals raad in 14,
die andere ahd. rehit in 1 — 2 und 5 — 8; denn dass die Ver-
derbnisse reUr^ reht^ rehrt alle auf richtigerem rehit beruhen,
bedarf keines beweises. in 9 ist der name übergangen, in
15 findet sich retj dessen e man als orthographische Va-
riante für deutsches ei ansprechen könnte, das zwischen-
diphthongische h in rehit schliesst sich an die beispiele bei
Braune, Ahd. gramm. 2 aufl. s. 120 hohubit^ stehic. das wort
ahd. reita stf. 'currus, vereda', herireita 'feindlicher Überfall',
Graff II, 478, mhd. reite stf. 'fahrt, reise, kriegszug' erscheint

Digitized by

Google

V. Gri'ienberger : Die ags. ninenreihen. 35

hier gleich dem stf. birich der runenalphabete ohne nomi-
nativsuffix.

si^il 7, 8, 12, 14, 15 ist der ags. name si^el 'sonne'
mit northumbr. oder deutschem / des suffixes und sil in 13
eine syncope desselben Wortes wie in ags. silhearwan 'aethio-
pes', sol in 9 ist der nordische name, sigo in 11 eine um-
deutung auf ahd. sigo 'tropheum, victoria', Graff VI, 132, die
auch in dem sigi der fu^arke 6, 7 (ahd. sigi^ siki) sich findet.
snhil in 1, sugil 2, 5, 6 und suigil in 10 halte ich für
hochdeutsche Umschrift des alten ags. sy^il^ wobei deutsches
u beziehungsweise ui an stelle des noch nicht entrundeten
ags. y = ü gesetzt wurde, da die ahd. Schreibung kein aus-
reichendes mittel hatte den /-umlaut des u zu bezeichnen,
obwol er sehr wahrscheinlich nicht viel später als der i-um-
laut des a sich eingestellt haben wird, so konnte gesproche-
nes *süf/il nicht anders als sugil geschrieben werden, ein
vereinzelnter versuch umgelautetes u durch ui zu bezeichnen
findet sich bekanntlich in ahd. midllev. dasselbe princip den
?'-umlaut des ti auszudrücken hat bei suigil anwendung
gefunden, das also gleichfalls *sügil^ nicht etwa *swigil^ zu
lesen ist. an ersatz des ags. 'sonne' bedeutenden wortes durch
eine deutsche entsprechung ist bei sugil nicht zu denken, das
wort ist im deutschen nicht bezeugt.

Bei t zeigen die alphabete 15: ti und 14, dessen tu selbst-
verständlich *tii zu lesen ist, die alte northumbrische form
des namens, 12 und 13 die spätere /fr, während alle übrigen
alphabete 1, 2, 5 — 8, 10, 11 den ags. namen dai in deut-
scher Übersetzung tac eingeführt haben, die rune selbst ist
aber immer die ags. tir-vxm^. auf tac geht auch tan in 9
zurück, dessen au aus ligiertem ac verlesen sein wird.

Der name ags. tir, so auch deutsch: nrin dat. pl. Graff
I, 459, mhd. ür stm., bietet nur unwesentliche varianten,
prothetisches h in 1, 2, 5, 6, doppelschreibung des vocals
in 11.

Digitized by

Google

36 V. Grienberger: Die aga. runenreihen.

Starke varianten aber treten wieder beim nåmen des x
auf. die form der ags. fuj)arke, welche den laut des x am
ende des namens zum thatsächlichen ausdruck bringt, findet
sich nur mehr in 9: elx^ 11: elux^ in allen übrigen fällen
ist eine reduction auf den späteren s-losen nominativ des
appellativums zu constatieren: ilc in 10, *elc aus en in 12,
ilih 14 und eine zwischen *{h)elach und *heluch schwan-
kende form in 1, 2, 5, 6 und 15; elcd in 13 ist unklar,
die berichtigungen *helähc in 1, Viælach 2, Vieluch 6 mit
c, «, h für falsches e, «, b brauche ich nicht besonders zu
rechtfertigen, es ist klar, dass *{h)dach^ *heluch deutsche
Übersetzung des ags. *eolh ist, entsprechend althochdeutschem
eich stm., mit wechselndem secundärvocal swm. elahOj elohOy
eliho neben elho und auch mit prothetischem h: helälio^ helahun
Graff I, 235. die form ilih in 14 wird trotz deutschem
Ilihdorf^ Ilhdorf Forstem., Nbch 11% 899 ags. sein, da 14
sonst gar keine deutschen formen enthält, und muss auf
einem secundär geöffnetem *ilh aus *ielhj palatal umgelautet
aus *€olh beruhen, in 7, 8 steht eigentlich x xelachj in 12
X xetij d. h. der copist hat in dem bestreben das x im namen
zum ausdruck zu bringen, dasselbe einfach zum namen ge-
zogen und davor den lautwert noch einmal gesetzt, die rune
selbst ist im wesentlichen die ags. coZ/wj-rune, genau in 14,
15, mit modification: verticalen abstrichen von den seiten-
ästen in 1, 5, 7, 8, 11, 12, horizontalem querstrich in 9.
die formen in 2 und 13 sind irrthümlich die éor-rune im
ersten und die vertical durchstrichene g-rune im zweiten
falle; 6 scheint ein runenpaar es enthalten zu sollen.

Der umlaut des w > ä, welcher schon in der ahd. pe-
riode seit dem 10 jh. schriftgemäss bezeugt und durch iUy
ui ausgedrückt wird (Braune, Ahd. gramm. ^ 29), lässt uns
die formen des namens für y : uir in 12 und 15, huyii 1,
2, uyr 13, yur im fut)ark 6 ohne weiters als althochdeut-
sche Umschriften des ags. yr verstehen, die deutsche schrei-

Digitized by

Google

V. Grienberger: Die ags. runenreihen. 37

bung mit y statt i ist selbstverständlich gewählt, um den
buchstaben auch im bilde darzustellen, sie ist aber auch ahd,
nicht gerade unerhört; man vgl. lyuzilan^ lyuzilün^ fyur bei
Isid.; auf *iur geht auch ian in 11 zurück mit Verle-
sung von ur zu offenem a + n. ebenso muss horsi in 6 den
formen in 1, 2, 5 sich anschliessen. es ist freilich zweifel-
haft, ob man Viviri^ oder *hyrri oder Vivyri vorschlagen soll,
die formen *yr <z yn in 7 und yri 8, mit prothetischem h:
hyre 5, sind rein ags.; eine ags. spätform ist ir in 14, da
auch festes ags. y später zu i wird, die formen yri in 8.
sowie hyre in 5 und huyri 1, 2, 6 erweisen sich insofeme
als älter denn ags. yr, als sie ein auslautendes «, offenbar
nominativsuffix, bewahren, das ich als solches der ags. «-de-
clination erkläre, war *Äm, wie ich annehme, ursprünglich
ein neutraler s-stamm, so muste er ags. in die «-declination
übertreten, die älteren yri^ h^re gegen jüngeres ^r gewähren
also noch den auslaut von ags. s/gi, si'^e.

Das zeichen für y ist in 1, 2, 5, 7, 8, 12 die nicht
modificierte ags. eolhx- in 14, 15 und wol auch 6 die ags.
ffr-rxme. in 13 stehen, wie in abecedar. Nordm., die jüngere
nordische yr-rune und die ags. s^r-rune nebeneinander.

Der name des z in den runenalphabeten deutscher tra-
dition ziu in 1, 2 und 5 — 8 ist nichts anders, als eine Über-
setzung des altern namens der ags. /-rune: ti. die nme
selbst ist aber die ear-rune, eine relation die schon Im fu-
l)ark 6 und 7 vorgebildet ist, wo wir eben die éar-rune mit
dem lautwerte z verbunden finden, der grund dieser Zusam-
menstellung liegt, wie bei den interpolierten ags. ful)arken
1 und 2, ohne zweifel in der äusseren ähnlichkeit der alten
<?-rune mit der jüngeren éa^-rune. tia in 6 ist in *ziru^
*ziio oder *zm zu berichtigen, sei es, dass in dem keine
lautwerte ansetzenden alphabete die rune selbst mitgelesen,
oder dass das erste i in z gebessert werden muss.

Digitized by

Google

38 V. Grienberger: Die aga. runenreihen.

Zu dieser gruppe gehört auch das alphabet 15, welches
den namen éar und die ear-rune in der alphabetischen position
des z^ aber ohne lautwert darbietet, eine andere gruppe
bilden 14 und 11. in 14 steht die gar-rune mit dem laut-
werte z und dem namen yir verbunden, in 11, das keine
runen und lautwerte hat, ist das ags. vir in eine zum laut-
wert stimmende form zar verwandelt, wobei offenbar die
graphische ähnlichkeit von ags. 5 mit z eine vermittelnde
rolle spielte.

Einzelne einschübe sind noch zu erledigen, caar in 9
mit der gar-rune und dem falschen lautwert a, hinter a (ose),
ist nichts anders, als der ags. name gar selbst mit anlau-
tendem c statt (!/, das der deutschen Orthographie zuföUt.
dem alphabete fehlt das z^ es schliesst mit elx. offenbar gehört
es der zweiten j?-gruppe an, dessen zeichen und name hier
willkürlich versetzt ist. dasselbe gilt von car in 12 ohne rune,
wieder hinter a (ag), wo gleichfalls das z fehlt. Hr in 9
mit lautwert /, aber der alphabetisch richtigen rune r ver-
bunden, ist offenbarer fehler, ebenso 7Wg-rune und name inc
bei dem laut wert // in 11.

Überblicken wir den gesammtbestand der alphabete, so
ergeben sich schon beim a zwei gruppen, deren eine aso
(1 — 10), deren andere ac (11 — 15) an die spitze der reihe
gestellt hat. weitere cigenthümlichkeiten dieser beiden grup-
pen, die nur hie und da um eine oder 2 stellen in die an-
dere hinübergreifen, sind deutsches hrrich in 1 — 9 gegen ags.
here 10 — 15; thom 1 — 12 gegen daeq 13 — 15; no/ 1 — 11,
aber net 12—15; tat 1—11, ti{r) 12—15.

Näher noch grenzt sich die gruppe 1 — 8 gegen die
übrigen ab. ihre eigenthümlichkeiten sind oihil statt 05, chon
gegen quor oder cw?, veMl gegen raf, ziu gegen gar. noch
näher begrenzt sich die gruppe 1 — 6, welcher das falsche c
für t in perc, das prothetische h in Äwr, helahc und huyri^
die Umschrift von ags. myX in sugil gemein ist. von 1 — 4

Digitized by

Google

V. .Grienberger: Die ags. runenreihen. 39

reicht die Schreibung birich mit cä, thorn mit th. es ist
daher die annähme unabweislich, dass die alphabete zu ein-
ander im Verhältnisse der durch descendenz begründeten ver-
wantschaft stehen, wenngleich ich die abstammungsverhält-
nisse derselben nur in den grundlinien zu entwerfen vermag,
sicher zweimal, vermuthhch aber öfter, ist aus dem ags. fu-
park ein aiphabet abgeleitet worden, das im laufe der tra-
dition vielfach umredigiert und mit neuen dementen combi-
niert in aufzeichnungen von immer weiter sich differenzie-
rendem character zerfloss.

So ergibt sich mir eine urredaction für 1 — 6, die am
wahrscheinlichsten folgende gestalt hatte: asCy birich j chen^
dhorn^ echj fechj gibt(^ hagal^ isy chelih^ lagu^ man^ nöth^
öthil^ perthy qhuön^ rehitj sugilj t<zCj Ar, elach^ yurij ziiL

Eine zweite urredaction für 13 — 15: ac, berch^ cén^ rf^g,
ehj fehj neofti^ ha^Uj iSj calc^ la^o^ man^ næ^^ oSy peord^
qtieor&j rdd, si^il^ tij tir, ilh^ s^r, grfr. zwischen diesen beiden
nehmen die alphabete 7 — 12 verschiedene mittelstellun-
gen ein.

Die gelehrte Verbreitung der ags. runenalphabete in con-
tinentaler tradition wird nicht wesentlich über die zeit der
kerlingischen renaissance hinaufreichen und mag wol, wie die
Salzburger aufzeichnung des northumbr. fuparks, mit Alch-
wine zusammenhängen, es ist beachtenswert, dass auch Hra-
banus Maurus, dem wir das aiphabet 2, sowie die des öftern
citierte notiz verdanken: litteras quippe quas utuntur Marco-
mannij quos nos Nordmannos vocamuSj infra scriptas halemus
a quibus originem qui Theodiscam loquuntur linguam trahunt.
cum quibus carmina sua incantationesque ac diuinationes
significare procurant qui adkuc paganis ritibus inuoluuntur
(Operum tom. 6, 333), dass auch dieser deutsche gelehrte ein
Schüler Alchwine's ist, zu dem er im jähre 802 liberales di-
scendi gratia artes von seinem abte entsendet worden war
(Biblioth. rer. Germ. 6 s. 801). da nun Alchwine seinerseits

Digitized by

Google

40 V. Grienberger: Die ago. ranenreihen.

ein Schüler des Beda war, so haben wir wol den urquell
der kenntnis der ags. runenreihen und namen in diesem zu
suchen, die notiz des Hrabanus Maurus schreibt den ge-
brauch der ags. runen den 'Nordmannen' zu. darunter kön-
nen wir nach Anon. Ravennas I, 11 Northomanorum est
patriUj quae et Dania ab aniiquis dicitur nur Dänen und
Jttten, nicht Angelsachsen, verstehen, da nun aber die grund-
lage des Hrabanischen alphabetes, das mit der oben aufge-
stellten ersten redaction sich deckt, das angelsächsische fu-
park ist, so kann die notiz, die ganz richtig wäre, wenn ihr
etwa das abecedarium Nordmannicum folgte, nur als eine
falsche Verbindung zweier an sich richtiger thatsachen auf-
gefasst werden.

Wien, december. 96 (märz 98).

Theodor von Grienberger.

Digitized by

Google

Stødet i dansk.

Småbidra^ til dansk sproghistorie.

Hr. V. Bobergs afhandling om de danske vokalers kvan-
titet i Arkiv XII s. 315 flf. har givet mig lyst til at gen-
optage nogle undersøgelser, som jeg for flere år siden be-
gyndte, om dansk kvantitet og aksent, og det er en del af
disse, og den del, hvor jeg synes at have fået mest klarhed,
som jeg nu lader fræmkomme. Måske andre til dansk kvan-
titet henhørende spørgsmål senere kan tages op til behand-
ling. Enkelte bemærkninger fræmkaldte ved hr. Bobergs af-
handling medtager jeg, skönt de ikke i strængest^i forstand
vedkommer mit hovedæmne: stødet.

I hovedresultatet er jeg fuldtud enig med hr B., skönt
der er mere, end han har kendt, der må opfordre til ikke at
være alt for dristig i påstanden om, at et ord som hul (subst.)
aldrig har haft lang vokal i dansk. Der er adskillige dia-
lektformer, fræm for alt sønderjyske, der tyder på, at ordet
en tid har haft lang vokal. Når jeg, skönt disse former
taler imod, er enig med ham i hovedresultatet, er det dels,
fordi jeg mener at en stor del af de herhen hørende former
kan (og må) forklares som analogiske dannelser, og dels,
fordi det er mig umuligt at få de danske lydlove for stø-
dets indtræden til at stemme med den tidligere opfattelse.
Ti at stødmangel grunder sig på, at stavelsen har været
kort på den tid, da stødet opkom, må anses for sikkert *).

Skal man behandle et fænomen som stødet, må man
have en betegnelse for det. Jeg vil for ensartethedens skyld
vælge det samme tegn, som B., et punkt oppe i linien, skönt
jeg ellers vilde foretrække "Danias" tegn (et komma oppe i
linien). Mine gengivelser af danske ord vil jeg bestemt
værge mod at kaldes lydskrift^). Kun meget grove lydbe-

') Sml. Jespersen, Dania IV, 220 linje 5 flg.

^) Jeg bruger f. eks. intet særUgt tegn for det åbne g,

AMMty rÖ% KOBDftE riLOLOtfl XV, MT FÖLJO XL

Digitized by VjOOQIC

42 Kristensen: Stødet i dansk.

tegneiser er brugte, ofte har jeg beholdt hele den alminde-
lige skrivemåde. Da det her kun gælder om at fastholde
enkelte ting, navnlig stødets optræden, har jeg ment, at
egentlig lydskrift var unødvendig og undertiden, navnlig
for ikke-danske, vilde vanskeliggøre forståelsen.

Inden jeg går over til selve æmnet, må jeg dog göre
opmærksom på, at jeg på et meget væsentligt punkt har en
fra B. forskellig opfattelse. Når B. s. 339 siger: "Det turde
måske være tvivlsomt, hvorvidt [forlængelse af vokal foran
nn] nogensinde har hørt hjemme i rigssproget *)", gør han
sig efter min mening skyldig i en anakronisme. Min mening
om det såkaldte rigssprogs oprindelse har jeg, så godt jeg kunde,
fræmsat i Dania II s. 18 flg., og jeg mener, at man ikke har
lov at tale om noget dansk rigssprog for sent i det 17de årh.,
når man da, som B., tænker på et talt sprog. Forøvrigt
må jeg tilstå, at hværken tanken eller argumentationen a. st.
i egentligste forstand er min. Det meste af, hvad jeg der
har fræmsat, skylder jeg P. K. Thorsen, som jeg den gang
daglig omgikkes og vekslede tanker med; men jeg er derfor
lige fuldt overbevist om rigtigheden af det der fræmsatte.
Dersom der altså er tale om dansk talesprog för o. 1700,
tror jeg ikke, vi må regne med noget, der blot ligner det
nuværende rigssprog, men med de forskellige dialekter, mere
eller mindre rene.

Dersom vi ser bort fra begrebet rigssprog i ældre tid,
vil vi også lettere kunne se bort fra den nu mere og mere
almindelige bogstavrette udtale, som også B. (s. 325) næv-
ner som en af hindringerne for at trænge til bunds i sagen.
Og navnlig dersom vi kan medtage flere, helst alle, dialekter,
vil mangt et punkt få en bedre og rigtigere forklaring, end
dersom vi holder os til det stærkt sammensatte "rigssprog".

*) Den er sællandsk og fynsk, om end for fynskens vedkommendo
ejendommelige konsonantovergange gör forholdet noget mere indviklet. Sml.
V. Bennikos og mine Kort over de danske folkem&l §. 16,

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 43

En form som sa'g vil ikke genere os synderligt, når vi ved,
at selv dannede københavnere for ikke mange år siden i
daglig tale sagde saw^ lige som endnu de fleste øboer, og
at jyderne for en stor del siger sag^ om end enkelte steder
sa'g^ så'ff er kommen ind fra andre former. På denne måde
vil vi få en rigtigere erkendelse, end om vi holder os til
den nu "landsgyldige" udtale, hvor selv en form som qf'
udtalt med / langtfra er nogen sjældenhed, og at med hør-
ligt t vel endogså i "höjere" stil er det almindelige.

För vi går over til at undersøge stødets historie i dansk,
kunde det være til hjælp at se, hvad den danske, rent
umiddelbare, sprogfølelse opfatter som lovene for stød, og
jeg skulde tro, at den gamle, nu vel snart døende, udtale af
latinen, vil kunne give os nogle vink i den henseende.

Reglerne for brugen af stød i latin er følgende:

1. Stød indtræder overalt i ord med tryk på tredje-
sidste stavelse, forsåvidt der i denne findes lang *) vokal
{velo'citaSj cupi'ditaSj sarbere^ amæmini) eller en for stød
modtagelig konsonant efter vokalen (tun^dere^ fran'gerCy per-
derCj scrihim'ini).

2. Paroxytona har ikke stød (cuptdOj scrlhaj amäre)]
dog undtages herfra ordene på -ct, som får stød i samme
tilfælde, som anteparoxytona {Ivber^ tcner^ mi'sei'. cada'ver) '^)
og enkelte på -6*», som carmen.

3. Oxytona har stød, dersom de ender på lang vokal
{ser^ da-j sr\ m (nanv^ siinv\ w, / og r med anden konso-
nant efter (swnV, vid't^ ferSj ferfj sots ^), men ikke ellers,
f. eks. qvi^^ saly far] mærk æst på'st (est, post).

4. Ved tilfældig biaksent kan en endestavelse få stød
i lignende tilfælde, som possum*^ vellen't\ navnlig hænder

') Naturligvis lang i dansk udtale; den latinske kvantitet foragtedes
totalt; ved r fulgt af stemmeløs lyd mangler stød {certere, farcio). r +
stemmeløs kons, er jo ikke modtagelig for sted i dansk.

') Dette gælder dog ikke verbalformer (arner, amürer, ferrer).

') Lang æ- og &-lyd!

Digitized by

Google

44 Kristensen: Stødet i dansk.

dette ofte i oplæsning af vers. Som eksempel på versoplæs-
ning skal jeg gengive nogle linier af Ovid ^).

Elin Messé'niaqv ärva colé'bas,
illud eråt tempus, qvo té* past6*ria péllis
téxit, onusqve fuit baculum silvéstre sinistræ\,
ål 'teri ÜS dispår septe'uis fistula cännis,
dum'qv amor é*st curæ*, dum té* tua fistula miilcet,
incusto'ditæ* Pylios memoråntur in ä'gros
processisse boves, videt hås Atjån'tide Maia
nä'tus et arte suå' sil vis occultat abåctas.
Sén'serat hoc furtum nemo* nisi nO'tus in illo*
rü're senéx, Battum vicl'na per arva vocä'bant.

Vi kan ud af disse regler bl. a. drage følgende slutninger:

1. Stød er karakteristisk for ord med trykket på sidste
stavelse, selv om dette kun er en biaksent (se navnlig vers-
prøverne), dog ikke når stavelsen har kort vokal efterfulgt af
stemmeløs konsonant (derunder r) eller af / og n uden anden
konsonant efter sig.

2. Paroxytona på -er får stød*), det samme kan i
undtagelsestilfælde ske med ord på -ew, når denne endelse
får lighed med den danske efterhængte artikkel.

Disse slutninger giver den rent umiddelbare sprogfø-
lelses stilling til stødet"). En overgang fra ældre stød eller
mangel på stød i overensstemmelse med disse regler er altså
let forklarlig. Således forklares den jyske form sowmer let
ud fra regel 2, ligesom rigssprogs-formerue spy^^ stå& (Bo-
berg s. 323) så vel som søl^ gul (sølv, guld, jysk har bevaret
stød) stemmer med slutningen af regel 1.

Vi skal senere vende tilbage til de ad analogisk vej
opkomne forandringer.

^) Metam. II 679 flg., aksent betegner tryk; vokal uden nærmere be-
tegnelse er kort.

') SmI. s. 46; da latinen ingen paroxytona har pä -ely kan man ikke
f& nogen regel om sprogfelelsens stilling over for denne endelse; rimeligvis
g&r den sammen med -er.

') Begelen om anteparozytona f&r kun analogier i fremmedordene
i dansk.

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 46

Først vil vi betragte stødets udbredelse i nydansk*).
Stødet findes ikke over hele det dansktalende område, men
kun i den nordvestlige del af dette, således at det sydlige
Sønderjylland, Sydfyn, Sællands sydligste del, øerne i Øster-
søen, Amager, Skåne og de nordøstsællandske fiskerlejer
mangler det. Uden for det egentlig sydskandinaviske om-
råde skal stødet findes i en del af Lister og Mandals amt ^),
en egn, der i mange henseender viser nær berøring med
dansk. Men inden for dette område er brugen af stødet
igen langtfra ensartet.

Mest begrænset er brugen i østjysk, som næsten aldrig
har stød undtagen i de for rigssproget normale tilfælde, men
mangler stød i forbindelser: /, j^ w og nasal + stemmeløs
kons. ') og i mange tilfælde i andet sammensætningsled *).
Dog findes stød i neutrum af adj. ^), vist over hele det jyske
område, dog kun i tilfælde, hvor ligheden mellem formerne
er stor, ikke f. eks. i unt til w/7, lont til lorj- (ond, lang),
men i gaH til gal'^ kjön't til kjön- Endvidere findes stød
vist over hele det jyske område i genitiver til subst, som
har stød (mandSj kun meget få tilfælde), i det østjyske nord
for Horsens fjord (med Vensyssel) i præt. part€. af nogle
svage verber {held't^ glemiy spild't\ i det midterste Østjyl-
land (mellem Horsens og Mariager fjorde) i imperativer
{hjel'p) og i et mindre område omkring Århus i stærke præ-
terita {hjal'p^ fald'i\ alt i god overensstemmelse med År-
husianeren Höysgårds brug (Kock i Arkiv IH, 45 flg.).

Halvøen Djursland, Samsø og Sælland har i lighed med

') De her meddelt© oplysninger stammer fra det righoldige dialekt-
geografiske materiale, som hojskolelærer Vald. Bennike har samlet (se Kort
over de danske folkemål med forklaringer ved V. Bennike og M. Kristensen,
1 hæfte 1898).

^) A. B. Larsen i TJnivorsitets- og skoleannaler. 5 &rg. 1890 s. 274
(særtryk s. 8).

») Kock, Ark. III, 44 flg.

*) I overensstemmelse med Höysgårds regel hos Kock a. st. s. 66 flg.

*) Eller adverbialdannelse til adj.

Digitized by

Google

46 Kristensen: Stødet i dansk.

rigsspr-, men i modsætning til jysk og fynsk, stød på /, j^
w eller nasal + stemmeløs kons.

I andet sammensætningsled liar Sælland, Fyn og Samsø
stod i overensstemmelse med de i rigsspr. gældende regler *).

Ud over det for rigsspr. gældende findes endvidere stød
i sællandsk i pronominerne dw, vi'^ f •, rfr, og adverb mv og
i nogle låneord på den forlængede vokal foran s (som plæs
rspr. plads med kort a).

I jysk findes alm. stod i somrmer^ hivvmel^ hanvmer og
i reglen i f/am-melj men disse nydannelser forklares let i
overensstemmelse med regel 2 s. 44.

Medens alle disse tilfælde gælder ord med gammel aks.
1 og stemt lyd, finder vi i vestjysk, der ellers har de samme
undtagelser fra rigsspr., som østjysk, endnu stød i et par
andre tilfælde. Det ene angår præt. parte, af stærke verber,
som i næsten hele det vestjyske område får stød, i fald
roden ender på jy «', v eller åbent (spirantisk) // '), i et lille
område af Sydjylland også palataliseret (opr. dentalt) w og /.
Dette fænomen må vist bedömmes på samme måde som det
sidst omtalte, altså bero på analogi med substantivformer
med efterhængt artikkel ').

Den anden store vestjyske afvigelse falder egentlig, og
heri finder vi en overensstemmelse med det fælles danske
stød, i to dele, idet stød i ord med akc. 2 indtræder i for-
skellig udstrækning ved rent stemmeløs efterlyd og ved kun
delvis stemmeløs efterlyd sluttende med klusil.

Helt stemmeløse er som i rigsspr. selve de (på jysk)
lange klusiler kk^ tt og pp og rt (i reglen assimileret til
tt\ rk og rpj og ved disse forbindelser strækker stödet sig
over omtrent hele det vestjj^ske område og en del af Him-

») Kock, Ark. III, 64 flg.

') At (T ikko kommer med, beror på gi. jysk synkope, sml. Thorsen:
Filol. samf. oversigt 1886-87 s. 182, 2.

") Bette er dog tvivlsomt, dg, efterhængt artikkel ikko findes i vest-
jysk, men nogen bedre forklaring kan jeg i öjeblikket ikke give.

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 47

merland. Derimod er forbindelser af i, ir, åbent g^ v, I og
nasalerne med klusil stemte i begyndelsen, og i disse for-
bindelser findes stødet næppe nord for Limfjorden, i alt fald
kun lidet udbredt, eller i Himmerland. I alle disse tilfælde
synes dog ikke de oprindelige akcentforhold at ligge til
grund, da ikke blot ord som træt'i^^ /(Bynrti^j «^'9*), nien også
præs. af verber, som her skulde have enstavelsesform {hjel-
per^ dreh'er\ får stød, og det samme er tilfældet med en-
kelte fremmedord (dæk-n)] dog synes nogle fremmedord at
tyde i anden retning (knippel j lækker uden stød ')). Jeg
tror, man kommer det rigtige nærmest ved at antage, at
disse sidste er indkomne senere og har beholdt samme ud-
tale, som de blev hørte med. I reglen vil dog vist analo-
gisk indflydelse have gjort sig gældende også over for tem-
melig ny fremmedord. Men dette stød rammer altså alle
rigsspr.-s tostavelsesformer, enten disse i rigsspr. har aks. 1
eller aks. 2, og hvad der er næsten lige så mærkeligt, enten
de synkoperer endelsen eller ej. Derved kan fræmkomme
tilfælde, som viser, at der må være en aldersforskel mellem
de to arter af stød; i ord som hegyn-eh^ besøg-els finder vi
det fælles-danske stød svarende til aks. 1, men i de fuld-
st«ndig ligestillede forfik-eis^ forskrælrels det vestjyske stød,
svarende til aks. 2 i disse ord, da stødet kom ind i dem.
Dersom vi rigtig kan klare omstændighederne ved opkomsten
af det vestjyske stød, vil dette sikkert være os en hjælp, når
vi senere skal søge at klare os oprindelsen til det ældre,
mere udbredte stød svarende til aks. 1. Der er en vis rime-
lighed for, at der har været lignende grunde for det ene
som for det andet, og det er altid en fordel ved det vest-
jyske stød, at det er yngre, da en yngre dannelses forudsæt-
ninger vil være lettere at efterspore end en ældres.

*) For danskens vedkommende synes disse ord at være fuldstændig
ensartede.

*) Også det gamle enstavelsesord vinter mangler stød.

Digitized by

Google

48 Kristensen: Stødet i dansk.

Som det fræmgår af de lige anførte eksempler, var
stødet allerede indtrådt i for hele området fælles tilfælde, för
den ny udvikling begyndte, og hvor stødet allerede fandtes,
bevaredes det som regel. Det er ikke rimeligt at antage
nogen synderlig musikalsk forskel mellem aks. 1 og aks. 2,
den væsentlige forskel må sikkert have ligget i stød eller
ikke stød. Men i gi. jysk, tidligst måske i Vestjylland, som
også i andre henseender viser mere forandrede former (navn-
lig tabet af könsadskillelse), har flerstavelsesord endende på
-e (eller en reduseret vokal) mistet denne endelse. Dette er
allerede sket i middelalderen; Flensborg bylov viser stærke
spor af dette endelsetab, og det samme er tilfældet med det
senere nordjyske håndskrift af Henrik Suso og med flere
jyske håndskrifter. Et sådant endelsetab må vel have med-
ført sammensat akcent i fortisstavelsen, og endnu i de ny-
jyske mål hører man en temmelig udpræget tvetoppet aksent
i gamle tostavelsesord med lang sonant, medens nogen mu-
sikalsk forskel næppe er hørlig mellem skåw og skåww (skov
og skove). Men her må netop vanskeligheden ved at fast-
holde en sådan forskel göre sig gældende, når stavelsen ender
på klusil, og så meget mere, jo mindre sonantisk den del af
stavelsen er, som går foran klusilen. De sønderjyske mål
syd for stødgrænsen har til dels fastholdt det oprindelige
forhold, og det samme gælder delvis vendelbomålet, men kun
ved at forlænge sonanten noget, så den bliver halvlang. Øst-
jysk har helt opgivet forskellen mellem gamle en- og tosta-
velsesord med helt stemmeløs lang kons, efter vokalen; hvor
forveksling af formerne (som ved substantivernes tal) var
mulig, har det dannet en række ny former i lighed med
allerede tilstedeværende^). Men i vestjysk er udviklingen en

*) østjysk har saledes former svarende til rigaspr. katter^ ki^P^^
stokker, medens de vestj. former kat', kjap-, si oh svarer til rigsspr.s virke-
lige former katte, kæppe, stokke.

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 49

anden. Der f&r vi det nyere stød, svarende til den tve-
toppede aksent. Og det er naturligt, at dette har större ud-
bredelse ved helt stemnieløs efterlyd end ved delvis stemt, i
det man i sidste tilfælde kunde fastholde forskellen ved at
forlænge efterlydens stemte del.

Kan vi i det enkelte udfinde, hvilke aksentforhold der
ligger til grund? For at nå nogen sikkerhed i besvarelsen
må vi først betragte forholdene, som de nu er.

I den jyske aks. 2 er i alra. fortis svagt afskåren, så
at den først stiger til sit stærkeste punkt, derpå daler og
efter en ny mindre stigning glider ned mod afslutningen.
Har stavelsen oprindelig kort vokal foran ä*, /, har vestjysk
vist snarest halvlang vokal, henimod slutningen stemmeløs,
så den langsomt glider over i den følgende lidt forlængede
konsonant. Lignende er forholdet, når der mellem vokalen
og 8 eller / findes en stemt konsonant ^). Denne er da for-
længet, om end ikke så lang, som i udlyd eller foran anden
stemt konsonant, og stemmeløs umiddelbart for overgangen
til den følgende stemmeløse konsonant, der måske også selv
er en smule forlænget. Og som forholdet er ved disse for-
bindelser, er det i störste delen af østjysk og vestnordjysk
også ved forbindelser af y, m;, I og åbent g foran klusil. I
det egentlige vestjyske er forholdet her forskelligt. Den åbne
konsonant begynder stemt umiddelbart efter den korte vokal,
afbrydes af stødet og fortsættes stemmeløst til den afløses af
klusilen. Ved de helt stemmeløse forbindelser afbrydes vo-
kalen af stødet, og efter dette følger umiddelbart den stem-
meløse konsonant. Det er altså egentlig ikke i den stemme-
løse konsonant, at stødet findes, men da mundstillingen til
denne er dannet, inden stødet ophører '-'), kommer det dog
for den, der hører det, til at lyde således. Der er, som det

* ; Derunder indbefattet de i virkeligheden vokaliske j og ir.
^) Jfr. Jespersen: Articulations of Speech Sounds § 82. 2.

ASrtV rÖ« KORDUK yiLOLOCI ZV. XT rÜLJD XI.

Digitized by

Google

50 Kristensen: Stødet i dansk.

vil fræmgå af beskrivelsen, i virkeligheden ikke ringe forskel
på de to vestjyske arter af stød svarende til aks. 2.

Dersom dette stød nu kun fandtes i forbindelse med
apokope af endelsen, var dets oprindelse forholdsvis let at
forstå: i bestræbelsen for at fastholde den tvetoppede aksent
(cirkumflex) i stavelser, som af naturen er korte eller nærer
tilbøjelighed for at blive korte, har sprogudviklingen grebet
til stødet. Stødet er altså en spontan udvikling af cirkum-
flex, hvor denne havde ondt ved at holde sig.

Men nu findes dette stød også i ord uden apokope. Den
rimeligste antagelse er vel den, at disse også, sammen med
andre ord med aks. 2, har fået cirkumflex. Men i så fald
er stødet ved analogi bleven overført til at gælde næsten
alle tilfælde, idet også former, som forskrækkelse^ der sikkert
har opr. aks. 1, har fået stød lige som usammensatte ord af
samme form (som hakkelse).

Dersom stød i vestjysk beror på ældre tvetoppet aksent,
og dette synes det rimeligste, er der vel grund til at for-
mode, at også det oprindeligere stød beror på en lignende
forudsætning. Men er der allerede ved det yngre fænomen,
som kun kendes i dialekter, en del analogidannelser at få
til siden, inden man kan se det i sin renhed, gælder dette
naturligvis i endnu höjere grad det ældre, og hertil kommer
desuden, at dette foruden et adskilligt större dialektområde
omfatter et rigssprog, som på mange måder kan have øvet
indflydelse på dialekternes udvikling og selv er påvirket af
skriftens inflydelse på det talte sprog. Det bliver altså her
en hel del at skaff'e af vejen, inden vi når den oprindelige
form. Jo mere isoleret en dialektform står, des rimeligere
er det, at den er gammel i dialekten; jo mere den afviger
fra rigssproget, des snarere bevarer den en gammel ejendom-
melighed; og jo mere den ligner rigssprogets form, des mindre
tro kan vi fæste til dens oprindelighed i denne dialekt.

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. Bl

Når sællandsk har stød på udlydende vokal i ordene
WW, dtij vij de o. lign., så tyder netop modsætningen til rigs-
sproget på, at disse former er gamle. Og dersom vi sam-
menligner nabodialekten mod øst, skånsk, træffer vi lang
vokal i disse ord. Men i jysk (og det på dette punkt med
jysk stemmende fynske) har vi lige som i rigsspr. kort vo-
kal efterfulgt af stemmeløs vokal (h). Samme regel, som nu
gælder i rigssproget, giver Höysgård § 312. Men allerede
fra et betydelig ældre tidspunkt end Höysgårds tid har vi
vidnesbyrd om, at disse ord i jysk udtale har haft stemmeløs
afslutning, idet Jakob Madsen Århus i sine IJe Uteris libri
duo (Basel 1586) har blandt eksempler på h: dah^ duJij vih.
Her må vi altså antage en forskellig udvikling i de foi'-
skellige dialekter; på den tid, da stødet opkom, havde må-
lene øst for Storebælt som endnu lang vokal i disse ord,
medens målene vest for Storebælt havde kort vokal med
stemmeløs udgang, altså var uimodtagelige for stød. Måske
grunder denne forskel sig på endnu ældre forhold; ti det er
kun ord, som i umordisk har enstavelsesform, der i jysk^)
har denne stemmeløse udgang på den oprindelig lange
vokal. Men det forhold, som har ligget til grund, da stødet
opkom, er efter alt at domme ikke forskellen mellem en-
kelt og sammensat aksent, men forskellen mellem kort og
lang sonant.

Den jyske hovedregel, at stød ikke indtræder på stemt
kons, efterfulgt af stemmeløs kons., afviger fra rigssproget
(+ sæll., djursld. og samsøsk) og må derfor anses for gam-
mel i dialekten. Og undtagelserne fra regelen, der desuden
kun i meget ringe omfang er fællesjyske, synes ikke at have
nogen betydelig alder. Indflydelse fra rigssproget tror jeg
dog ikke i nogen væsentlig grad har gjort sig gældende.
Det er analogiske dannelser, enten efter andre former af

^) I fynsk er forholdet måske et noget andet.

Digitized by VjOOQIC

62 Kristensen: Stødet i dansk.

samme ord (genitiv af subst, neutr. af adj.) eller efter lige-
stillede former af andre ord, som regelmæssigt skulde have
stød (dette gælder verbalformerne). Undtagelser fra undta-
gelserne mangler da heller ikke. Uagtet vestjysk delvis har
haw% findes stadig te haws (til havsj uden stød, og i adj.
gælder det jo, at neutr. kun har stød, når den ligner mask.-
fera. (altså høwi til høWj galt til .ya/*, men ikke stød i %mt
til wnd (ond), lont til lomy (lang), ja ikke en gang i kolt
til l'oJd'). Det oprindelige forhold i jysk er sikkert, at stemt
kons. + stemmeløs kons, overalt har manglet stød. Atter
her må der ligge en gammel dialektforskel til grund; det
rimeligste er vel at antage, at jysk har haft i det mindste
delvis stemmeløshed i den første konsonant.

Hvor vidt en lignende gammel dialektforskel ligger til
grund for den forskellige behandling af sammensatte ord
(fremmedord) *), er mindre let at afgöre. Det synes, som om
Jylland (undt. Samsø) her væsentlig har fulgt analogien med
de hjemlige ord, medens Østdanmark har fulgt andre regler.
Forøvrigt vil det næppe være muligt at finde nogen tilfreds-
stillende forklaring af denne forskel; så længe en sådan ikke
er funden, kan vi i alt fald ikke benytte disse ord til vor
undersøgelse af stødets opståen, og vi lader dem derfor i det
følgende ude af betragtning.

Det mest iöjnefaldende ved disse forhold er dog vist
den parallel, der fræmbyder sig mellem dette ældre stød og
det vestjyske på et enkelt punkt. Vi så ovenfor, at dette
omfatter to arter, fuldstændig stemmeløs konsonant og
delvis stemmeløs konsonant, i bægge tilfælde sluttende
på klusil, og vi så at stødet nåede videre i det første end
i det sidste tilfælde. Her ser vi ligeledes væsentlig to arter,
stød på lang vokal eller stemt lang konsonant og
stød på delvis stemt lang konsonant. Og stødet stræk-

») Ark. III 64 flg., ovenfor s. 46.

Digitized by VjOOQIC

Kristensen: Stødet i dansk. 53

ker sig i det første tilfælde over hele området, i det sidste
kun over en mindre del af det. Parallelismen er aldeles
öjensynlig; det må være yderlighederne — stemmeløs klusil
og lang stemt lyd — der er de mest karakteristiske repræ-
sentanter for de to arter af stød. Men er disse to yderlig-
heder hinanden så modsatte, som muligt, så må også grunden
til det ældre støds indtræden være forskellig fra grunden til
det vestjyske støds.

Grunden hertil fandt vi var vanskeligheden ved at fast-
holde en langsomt aftagende tvetoppet aksent i stavelser,
hvis afslutning var tilböjelig til at danne skarpt afskåren
aksent. Mon da ikke omvendt grunden til det ældre støds
opkomst skulde ligge i vanskeligheden ved at fastholde en
skarpt afskåren aksent i stavelser, der ender på lang stemt
lyd. Sievers*) angiver, at i ''bühnendeutsch" findes "schwach
geschnittener accent" i stavelser, som ender på lang sonant,
"stark geschnittener accent" i stavelser med kort sonant.
Dette forhold er sikkert det, som ligger naturligst for talen,
men har forholdene krævet en anden udtale, har man stræbt
at fastholde denne, og i sådanne vanskelige tilfælde tænker
jeg mig da, at stødet er opstået. Jo mere udpræget den
lange stemte lyd har været, des vanskeligere har det været
at fastholde en skarpt afskåren stavelseslutning, og des nød-
vendigere måtte stødet være som hjælpemiddel til at fast-
holde den. På samme måde kan vi også sige, at jo mere
stavelseudlyden var tilböjelig til at afskære stavelsen skarpt,
med andre ord, når en stemmelos klusil fulgte efter kort stemt
lyd, jo vanskeligere måtte det være at fastholde en svagt
dalende tvetoppet aksent').

*) Pauls Grundriss I, 286; Kocks indvendingor mod Sievers' inddoling
(Sy. Akc. I, 18 flg.) rammer, 8& vidt jeg kan se, ikko min brug af Sle-
vers' ord.

') Sml. hermed f. eks., at ord med kort vokal foran stemmeløs klusil i
gotlandsk har f&et enkeU aksent, Klintberg, Laumå-lets aks. s. 16.

Digitized by

Google

64 Kristensen: Stødet i dansk.

Jeg mener derfor, at den aksent, der ligger til grund
for det ældre stød, er en skarpt afskåren enkelt aksent. Og
det kan vel ikke være underligt, om den gamle forskel
mellem sammensat og enkelt aks. 1 allerede tidligt er op-
hørt. Også Kock (Ark. VII s. 373) anser en sådan udjæv-
ning som sandsynlig.

Og her får vi en god støtte for vor antagelse i den
måde, hvorpå de stærke imperativer og præ*terita behandles.
For så vidt de oprindelig indeholder lang vokal eller lang
stemt kons, (slå'^ lø'b^ symf\ dro'g^ så'y flöj'j san()'\ har de
overalt stød, og dette stød er opfattet som noget med dem
væsentligt sammenhørende, og derfor har det i dele af øst-
jysk endog kunnet brede sig til former, som efter østjyske
lydlove ellers ikke skulde have stød.

Dersom således stødet er opstået for at fastholde en skarp
afslutning i stavelser, der på grund af, at de indeholdt en
lang stemt lyd, var tilbøjelige til at få svag afslutning, så
forstår vi også, at der er en forskel i den geografiske ud-
bredelse, efter som efterlyden var helt eller kun delvis stemt
lang konsonant efter kort vokal. Men så er der også mu-
lighed for, at en senere opkommen, for stød modtagelig, lyd-
forbindelse kunde få stød i analogi med de alt tilstedevæ-
rende former. Dog kan også den modsatte mulighed tænkes,
at stødets indtræden som levende lydlov kun har varet en
forholdsvis kort tid. Og derfor kan måske betragtningen af
nogle herhen hørende fænomener bidrage til at bestemme
tiden for stødets opkomst.

1 alt fald kort efter 1350 går i dansk gh^ og f{v) efter
vokal over til halv vokal (/, u) ^) eller forsvinder. En diftong
må være modtagelig for st^d, i alt fald er dette sandsynligt.
Men selv i det ellers så upålidelige rigssprog finder vi re-

^) Spor findes allerede i de ældste hskrr. (f. eks. løaeråagh Jy. 1. s.
172', høvghræ (hojere) s. 240', aughtr snbst. s. 252», taughel (hale) s. 265*,
aughæ verb. s. 271, 272, 273).

Digitized by

Google

Erietensen: Stødet i dansk. 55

gelmæssigt stødmangel i ord, hvor en «-diftong er opstået af
opr. kort vokal f gh eller r, som lov^ tov^ roVj raVj haVj og
det samme gælder ord, hvor den stemte frikativ er svunden
efter kort u (rug^ trug\ medens det eneste nordiske ord med
kort vokal foran gh^ som fik ^-diftong {vej) i overensstem-
melse med flertallet af de lignende ord, som regelmæssigt
skulde have stød (som d(ff\ fik stød. Og går vi over til
dialekterne, får vi bekræftelse for, at regelen har været, at
diftong opstået af kort vokal + stemt frikativ ikke får stød.
I sællandsk er vist forholdet som i rigsspr. I jysk er der
en del usikkerhed, dog mangler rigssprogets undtagelse, vej^
stød i hele det jyske område. I w-diftongerne er der nogen
vaklen. Vel finder vi over hele Jyllands stødområde stød-
mangel i rav^ loVj tov og rug (row) og stød i liv {lyw'\ höj
subst, {høur^ ligtv) i overensstemmelse med reglen. Men i
nogle egne savner ord (skov^ plov) med gammelt ö stød, i det
de er blevne omdannede i lighed med ord, som ikke skulde
have stød. Og i nogle egne træffer vi stød i ord som Aar, lag.
Ingen af disse uregelmæssigheder er dog fællesjysk, og de
kan sikkert bedst forklares som opkomne ad anden vej end
den rent lydlige. En bestemt undtagelse danner dog for hele
det jyske område (med delvis undtagelse af Vensyssel) ordet
dag^ der får stød, enten det har diftong, eller gh er apoko-
peret. Måske kan den længde, der her ligger til grund for
stødet, være overført fra flertal eller fra den i dette ord
hyppige bestemte form. Det samme gælder vel også de i
det foregående nævnte undtagelser.

Jeg håber senere i afhandlingen at kunne bevise, at
diftonger opståede af kort vokal + stemt frikativ allerede
meget tidligt er faldne sammen med diftonger opståede af
lang vokal 4- stemt frikativ. Og derfor tor vi af behand-
lingen af diftongerne slutte, at stødets opkomst falder för
eller kort efter overgangen vokal } frikativ :> diftong. Men
da dette gælder både jysk og sællandsk, må det rimeligvis

Digitized by

Google

66 Kristensen: Stødet i dansk.

gælde hele stødområdet og altså sætte stødets opståen op til
i alt fald för omtr. år 1400, snarest til omtr. år 1350.

En anden omstændighed, som også viser stødet temmelig
langt op i tiden, er den, at det indtræder ved opr. ftft, dd
^>g ffff' Disse lyd er ikke helt ensartet behandlede, idet dd
kun indenfor det sællandsk-låland-falsterske område er faldet
sammen med </, medens ft6, gg også på Fyn og i en stor
del af Jylland er faldne sammen med pp^ kk. Hvor gammel
denne forandring er, kan vanskeligt afgøres ^), da skriftsproget
med støtte af et par hoveddialekter, den østjyske og den
skånske, har bevaret adskillelsen til den dag i dag (enestå-
ende undtagelser er tak og slakker)] men helt ny er den
næppe, og man må antage, at stødet her er indtrådt för
overgangen til stemmeløs lyd. Og da dette har været til-
fældet i sydvestjysk og sællandsk, har det rimeligvis været
tilfældet over hele området.

Sætter disse to tidsbestemmelser stødets fremkomst op til
temmelig tidlig tidspunkt, og den første endog rimeligvis til
det 14de årh., giver to andre kriterier en sikker grænse til
den anden side, så tidspunktet for stødets opkomst derved
må siges at være temmelig nöje bestemt.

Det første af disse er det også af Boberg (Ark. XII s. 323)
fremhævede forhold, at stød må være yngre end forlængelsen
af m efter kort vokal, men, som han a. st. tilstrækkelig vi-
ser, er denne forlængelse allerede indtrådt på de ældste lov-
håndskrifters tid, så at det ikke hindrer stødet i at være
ældre end o. 1400, men vel i at være ældre end o. 1300.

Det andet er, at stødet må være indtrådt efter over-
gangen tf?j ti > WW, //, idet ord som watn > vandj butn r>
bund får stød; men af denne overgang træffer vi tydelige
spor allerede i vort ældste danske håndskrift, AM. 24, 4:o,

*) Man kan vel ikke læg^e vægt p& den enest&ende skrivem&de thRikki
i det af fejl temmelig opfyldte Flensborghåndskrift (Ty. 1. s. 68*°).

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 57

så heller ikke denne omstændighed viser stødets op8t&en
længere ned end til efter 1300.

Måske viser også behandlingen af fremmedordene, navnlig
i jysk, hen til et tidspunkt efter ovei^angen tenuis > frika-
tiv. Værd at mærke er det i alt fald, at medens tyske
låneord, der er optagne for ovei^ngen tenuis til frikativ
(som bægef] til samme tid horer vel også j(Pgery kræmmer^
kælder^ skrædder) mangler stod, har ord, som er optagne
efter denne (som høker j hid hører vel også junker^ kammer^
ridder)^ stød.

Som følge af disse omstændigheder synes det ikke alt for
dristigt at sætte den rimeligste tid for stodtonens opkomst til
et sted i det 14de århundrede. Nærmere vil det rimeligvis
ikke lykkes at bestemme den, da den jo hører til de ting,
som ikke betegnes i skrift ^).

Medens jeg tror, at denne undersøgelse i det hele har
bestyrket troværdigheden af Bobergs sjnismåde, er jeg mig
dog fuldt bevidst, at jeg på enkelte punkter er gået ud fra
andre forudsætninger, end hans. Jeg skal foi'søge i alt fald
på nogle af disse göre rede for og begrunde min afvigende
stilling. Med hensyn til min opfattelse af begrebet rigssprog
henviser jeg til indledningen, da dette spørgsmål var af så
stor rækkevidde, at det måtte afgöres, för undersøgelsen be-
gyndte.

Over for stød i diftongeme er min betragtning grund-
forskellig fra den af B. s. 320 flg. fræmsatte. Jeg tror, at
en hvilkensomhelst diftong i alt fald nogen tid efter dan-
nelsen af diftong for ældre vokal + frikativ har været mod-
tagelig for stød, hvad enten den oprindelige første del har
været lang eller kort. Alle vore dialekter, så vel som rigs-

*) Hvorp& Boberg grander sin s. 3*24 fræmsatte mening, at forkortelse
af lang kons, i dansk skulde være sket o. 1400, er mig ubekendt. Bet kan,
da konsonantlængden i adskillige danske m&l endnu delvis er bevaret, i alt
fald ikke være helt rigtigt. Men dersom der er noget rigtigt deri, styrker
det min henlæggelse af stedets opståen til det 14de &rh.

Digitized by

Google

68 Kristensen: Stødet i dansk.

sproget for de ords vedkommende, der ikke i den nyeste tid
har modtaget påvirkning fra en tilstræbt bogstavret udtale,
viser næmlig hen til forkortelse af en hvilkensomhelst lang
vokal i tvelyden. Man vil ikke, når man fraregner den
endnu meget höjtidelige udtale skæven o. lign. ^), finde noget
som helst tegn på, at iikov har haft oprindelig lang vokal,
og dette har da også ført med sig, at dette ord i så godt
som hele det jyske område har sluttet sig til ordene med
opr. kort vokal, som lov^ og mistet sit stød. Og at denne
forkortelse er gammel, mener jeg at kunne fræmføre et fuld-
gyldigt bevis for. I gammeldansk, senest omkr. 1400, går
et opr. a over til a, men dette er ikke tilfældet i tvelyden
du (som lav svar. til sv. låg^ isl. lågr\ og til samme gruppe
hører vel tave plantetrævle, der dog vist må høre sammen
med isl. tåg i samme betydn., og vist også sav, der vel ri-
meligere sammenlignes med svensk såg end med det fjærnere
isl. sp/y; også de gi da. former for isl. magr (se Kaikar III
164) tyder bestemt på a, ikke d). Første led i landsbynavnet
Uaiierslev må vel også svare til isl. Hdvarr ^). Men er dette
rigtigt, og jeg ser intet, som taler derimod, så må første
vokal i diftongen være forkortet för overgangen a > å.

Men, vil nu måske nogen indvende, denne overgang
finder vi jo allerede i Flensborg bylov (Boberg s. 339). Nej,
i de ældste danske håndskrifter vil man næppe kunne op-
vise et eneste eksempel på denne overgang, om end enkelte
former ved første öjekast kunde synes at tyde i denne ret-
ning. Formen worthæ v. s. af warthæ (bl. a. Flensborghskr.
af Jy. lov) er snarest at opfatte som en progressiv u-omlyd

*) Denne udtale er rimeUgvis indkommen i dansk teatersprog gennem
den norskfødte skuespiUer Bosing, se P. Jerndorff: Om Oplæsning Kbh.
1897 8. 14.

') Mod denne antagelse taler, s& vidt jeg ved, kun ordet vove (beige).
Dersom dette ord, hvad jeg forøvrigt anser for rimeligst, ikke er et nyere
l&n fra ty. woge^ men virkelig st&r i forbindelse m. isl. vdgr^ sv. våg, har
vi her sikkert et tilfwlde af u-omlyd (sml. våge^ rogn).

Digitized by

Google

Kristenseo: Stødet i dansk. 69

af det lange a^). Og hvad formerne med o (or a foran II
i Flensborg by lov angår, da viser de lige så lidt som de
med dem nöje sammenhørende nyjyske formor hen til for-
længelse. En forlængelse foran II må stöttes med ganske
anderledes vægtige grunde, för den kan vinde tiltro. Jeg
har noget kendskab til jyske forlængelsesforhold og tror be-
stemt at kunne hævde, at en forlængelse foran opr. Il aldrig
har været til i jysk. Det i Fl. hyl. opdukkende fænomen er
en overg. ä > ^ foran IL En sådan overgang er vel heller
ikke utrolig, ti I (både det opr. dentale og det opr. supra-
dentale ')) øver flere steder i jysk en tilbagedragende virk-
ning på en foregående vokal. Således har opr. ia holdt sig
som jGj jå foran opr. Id i nyjysk (i gjælde^ hjæld^ sjælden
og måske flere ord); ja i nogle egne er et senere ^r^ (opstået
af æ efter palatalt k og g) også gået over til ja^ jå (som i
hild^^ (jilde^ isl. kelda^ gelda) ^). At bevarelsen (eller over-
gangen) i disse ord delvis skyldes vokalforlængelse, er vel
sikkert nok, men da en sådan overgang kun findes foran I
og det meget tilbagedragende r, må det vel også delvis have
sin grund i den efterfølgende lyds kvalitet. Dette er endnu
sikrere foran det opr. supradentale I i vestj. fjclle (undselig,
bly, sml. isl. fiålgr\ hvor forlængelsen hører til et nyere lag,
end i ordene på Id. Ligeledes må det vel bero på det følg.
I (opr. supradentalt), at ordene på -ale i midtøstjysk får ö
for væntet a svarende til rigssprogets n. Hvorvidt derimod
den jyske form nalde^) svar. t. AM. 187, 8:vo nætlæ^ næthlæ
beror på en sådan overgang, eller om det ikke snarere i
jysk har haft en anden afledningsendelse, så det ikke har
fået omlyd, tor jeg ikke afgöre.

') Sml. og8& icoxen Jy. 1. s. 58*, 150*, og forrige note.
*) Jeg bruger disse betegnelser, uden forøvrigt dermed at ville angive
lydenes kvalitet nærmere, da de nu én gang er kendte.
•) Eksempler i Feilbergs ordbog.
*) Allerede Henr. Suso s. 52* naid.

Digitized by

Google

60 Kristensen: Stødet i dansk.

Som følge af denne betragtning, anser jeg ethvært stød
i tvelyd med opr. kort første vokal for fræmkommet ved
analogisk indflydelse. Jeg mener ikke, at hav kan få lang'
vokal, og altså blive modtageligt for stød, ved en senere
analogisk indflydelse fra flertalsformen Jiave *). Dersom en
sådan indflydelse har gjort sig gældende, må det være sket
för forkortelsen af første led også i flertalsformen, med andre
ord senest i tiden kort efter overgangen til diftong. Derimod
skal den bestemte form havet lydret have stød, og fra denne
form må stødet let ved analogi kunne trænge ind i den ube-
stemte form, så meget mere, som man udenfor den faste
forbindelse til havs (uden stød) næppe brugte hav ret meget
i ubestemt form. Ligeså kan stødet fra den bestemte form
vejen let trænge ind i den ubestemte form vej. Og det er
værd at lægge mærke til nogle enkelte grupper af undta-
gelser fra stødreglerne, da disse snarest vil vise os, at ikke
alle udjævningerne er foregåede til samme tid eller ud fra
samme forudsætninger.

Når vi ser de to ord huV) adj. med langt u og stød
og hul subst, med kort o uden stød, skulde man næppe for-
mode, at der til grund for disse lå fuldstændig ensartede
former. Og som forholdet er mellem disse ord i rigssproget,
er det også i de med hensyn til vokalisationen afvigende
jyske dialekter (forudsætter ældre o) mellem hu^ol adj. og hwol^
hol subst. At jeg ikke kan godkende Bobergs forklaring
af den lange vokal i adj. {hall > äö/, 339), vil af det fore-
gående være let at indse. Jeg skal endnu tilfoje, at jeg
ikke tror, at den temmelig sjældne nom. mase. ligger til
grimd for de nydanske former af adjektiverne; der er intet,
der taler for, at dette skulde være tilfældet; snarere er det
da den endelseløse nom. fem., om nogen bestemt form skulde
udpeges som stamform. Men lad os en gang betragte, i

*) Denne form er sikkert og8& meget sjælden.
*) Sml. Boberg s. 352.

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 61

hvilke former vi kan vente at finde disse to ord i det ældre
sprog. I nom.-aec. (de to hyppigst forekommende kasus) i
bægge tal har substantivet samme enstavelsesform, der altså
ved sin hyppige forekomst er i stand til at beherske hele
bojningsmønstret. Adj. derimod har uden for nom. sing. og
nom.-aec. pi. neutr. i den stærke böjning lutter tostavelses-
former, og desuden tostavelsesformer hele den svage böjning
igennem. Her er med andre ord tostavelsesformeme i afgjort
majoritet; og deres lydlængde kan her trænge sig ind også
på den oprindelig korte vokals område. Og det er værdt at
lægge mærke til, at vi finder stød langt mere gennemført
ved analogi i adjektiverne end ved substantiverne. Som ek-
sempler kan anføres adj. ßcrdj læd : de hermed ensartede
subst, fad^ hady mad uden stød; jysk siaa'(/ adj. : tag subst,
(forholdet udvisket i moderne rigsspr.); fta-r, Wa-r, sna-r adj. :
kar^ par subst, (jysk har også bevaret det opr. i swar^ me-
dens rigsspr. har sva-r)] sva-l adj. : tal subst.; gwl adj. : kul
subst. "). Måske findes der nogle flere subst, af mase. og
fem. end af neutrum, der har fået analogisk lang vokal, men
i det hele har substantiverne langt bedre bevaret det oprin-
delige forhold, end adjektiverne.

Medens jeg for adjektivernes vedkommende antager, at
stødet skyldes ad analogisk vej opkommen længde, för stødet
opkom, er forholdet for verbernes imperativ- og præteritums-
former et andet. Her skulde en stor del have stød efter de
lydlige reglw, og man har følt stødet som noget, der til-
kom disse former, og derfor er stødet her med en analogi-
lovs styrke trængt fræm fra form til form. Ikke blot for-
mer som soVj der ved overgangen til diftong blev modtage-
lige for stød ^), men også former, der aldrig har været en-
stavelses (som A'hev for det ældre og endnu i bibelen brugelige

') "Kun ett adjektiv (glad) bevarer det gamle kvanti tetsskifte" Bo-
berg s. 352; selv dette har i en del jyske mål stød.
») Anderledes Boberg, Ark. XII, 820.

Digitized by

Google

62 Kristensen: Stødet i dansk.

åbne\ og former, som aldrig liar haft lang vokal eller lang
stemt lyd (som tæl') får stød, så snart de frærabyder mulig-
hed derfor. Den enestående undtagelse ko7n er vist rigtig
forklaret af Boberg (Ark. XII s. 323).

De af Kock, Ark. VII s. 355 mom. 2—5 anførte for-
mer synes snarere at måtte forklares som analogidannelser
efter enstavelsesformerne, i alt fald for danskens vedkom-
mende, end som lævninger af en samnordisk aksentuations-
måde. Man må her bl. a. være opmærksom på, at en del
af disse ord i talesproget i virkeligheden er uböjelige. Dot
hedder i daglig tale både han blev dömt og de blev dömtj og
herfra kan enstavelsesaksenten let være overført til de i det
höjere sprog bojede former *). De under mom. 4 nævnte ord
er alle meget sjældne og meget upålidelige vidnesbyrd om
gammel udtale. Som prædikatsord er superlativerne uböje-
lige, men desuagtet har jysk aks. 2 i den bestemte form og
flertallet af ord som störste^ første {længste skal efter jyske
lydlove mangle st^xi selv med aks. 1, og beviser altså intet).
D(^r er intet, som taler for, at dansk, da stødet indtrådte,
har gjort forskel på ord med gammel sammensat og gammel
enkelt aksent, og de af Kock under mom. 1 anførte ord har
da også i dansk stødmangel.

Jeg har nu søgt at besvare en del af de spørgsmål, der
knytter sig til stødets historie i dansk. Om jeg på alle
punkter har truffet det rette, kan vel være tvivlsomt. Den
kromatiske aksents indflydelse på stødets dannelse, som Ver-
ner ^) har fræmdraget, har jeg ikke haft ævne eller hjælpe-
midler til at undersøge. Men jeg har egentlig intet fundet,
der bekræftede den af Verner antagne oprindelse fra en
stærkt stigende kromatisk bevægelse; alt tyder på, at det har

*) En interessant parallel hertil fræmbyder imperat. plur.^ som i
ri^irsspr. er en ren skriftform; när den i höjere stil bruges, udtales den med
samme aksent som præs. ind. sing. {ta'ler men siger), medens den i de syd-
jyske m&l, hvor den er bevaret i levende brug, altid har aks. 2.

>) An£. f. d. Alt. u. d. Litt. VII 1881.

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 68

været det dynamiske moment, som har haft den störste be-
tydning, og et af Verners stærkeste støttepunkter for den
anden anskuelse, opfattelsen af Höysgårds aksentuation som
den almengyldige o. 1750, har jo allerede Kock (Ark. III)
tilstrækkelig modbevist.

Ekskurser.

Som et tillæg til ovenstående afhandling skal jeg tillade
mig at omtale et par ejendommelige forhold ved stødet, som
på enkelte punkter måske vil bidrage til at sprede lys over
dets natur.

I. Hiatmfyldende stød.

Det er bekendt, at "glottal catch" findes i flere sprog i
hiatus, o: mellem vokal i slutningen af et ord og vokal i
begyndelsen af næste ^). Også i dansk findes stødfænomener,
som snarest må henregnes hertil. Disse tilfælde af stød, der
ligesom de i ekskurs II nævnte overgange vidner om stødets
udpræget dynamiske karakter i nydansk, er delvis allerede
fræmdragne af Kock i Sv. akc. II s. 379 flg. En sammen-
ligning af de forskellige former tyder på, at det netop er
hiatus, som har givet anledning til stødet,

I nydansk har substantiverne fjmde^ hynde^ tiende^ tyende
aks. 2, men er ellers behandlede på meget forskellig vis.
Der er meget, som tyder på, at den lydrette form i dem
alle skulde være tosta velses; fjende er en sen nydansk (gen-
nem skriften indført) ændring for ældre finde (v. s. atfiende)^
og tiendCj tyende findes i flere dialekter i former, som udgår
fra *find^j *lynd<\, så i disse ord, der ikke til alle tider har
haft trestavelsesform med hiat, behøver stødet ikke at fore-
komme.

*) Se f. eks. Jespersen, Articulations of speech sounds § 67; jeg har
selv i hiatus hert stødet hos en nordmand (&a Öogn), som ^lers ikke havde
det (i ord som fra- os).

Digitized by

Google

64 Kristensen: Stødet i dansk.

I nydannede former som stående^ yåend^^y for de endnu
i mange dialekter levende standende^ gangende^ mangler også
stød, og detsamme er tilfældet i slående, I de øvrige partt.
præs. kan stød forekomme, men i intet af dem forekommer
det mig at være fast. Broberg opstiller *) en regel, som jeg
også personlig kan tiltræde, at jo mere fræmtrædende verbal-
begrebet er, des mere tilbojelig vil man være til at anvende
stød, men dette vil jo igen sige, at jo mere betydningen
binder ordet til de med stød forsynede verbalformer i præs.,
des snarere vil man anvende stød.

Som Broberg (a. st.) nævner, findes den samme vaklen
i verbalsubstantiverne på -ew, dog måske med lidt större til-
böjelighed til stød. Foran -rr er stødet fast i nomina agentis
til verber på vokal (eks. frrer) ^). I verbalabstrakter på
-ehe er aks. usikker i vielse el. vvelse^ stødet fast i det kon-
krete hlå'else (i forstæelse o. lign. efter Broberg s. 313).
Dette kunde forøvrigt forklares i overensstemmelse med Bro-
bergs regel (s. 296), at afledede subst, til verber bevarer
verbets infinitivaksent (som syning ro'mng så'ning).

Inden for substantivernes böjning møder vi også en til-
böjelighed til stød i hiatus, i det substantiver på vokal i
flertal beholder stødet (bye?'^ sti-er)] et ord som frø' har dog
endnu nogen usikkerhed (frø-ei' og frøei'\ vist beroende på
det ældre, nu bortfaldne rfA, som i ske^ skeer har bevaret
tostavelsesaksenten i flertal.

Et enkelt adjektiv bærer måske også spor af et hiatus-
stød. Jeg tænker her på mo'den. Dette ords nuværende
form er næppe ældre end forrige århundrede og vist opstået
ved skriftlig kontamination af de ældre former nwd og moen
(svar. t. SV. mogen). Denne sidste form har man skrevet med
(stumt) rf, men den har bevaret sit stød. Ordet har i svensk,

*) Blandinger udg. af Universitetsjubil. danske Samf. I 299.
^) Dette kan i dialekter ogsä være overført til nydannelser, som vens.
t tå'er en "tager" (o: den som skal fange i tagfat), hvor gutturalen er tabt.

Digitized by

Google

Kristensen: Stødet i dansk. 65

hvor der er indtrådt hiatusfyldende konsonant (se f. eks.
Xoreen, Ark. I s. 156 flg.), aks. 2, men må i dansk have
haft aks. 1.

Tendensen går i retning af, at stød i hiat vinder mere
og mere udbredelse i nydansk.

II. Oralisation af stødet.

I nogle jyske mål finder vi et sprogligt fænomen, der
ligesom det foregående vidner om stødets dynamiske ka-
rakter. Det viser bestemt, at stødet i disse egne i nutiden
er en bestemt skarp afskæring af stavelsen, ikke noget helt
eller delvis musikalsk fænomen.

Stødet er en laryngal klusil^ som normalt i dansk kun
findes i eller efter stemt lyd. Dersom nu denne klusil i
nydansk beroede på musikalsk höjtone, var det i og for sig
meget forklarligt, at den opstod. Stemmebåndene er jo stram-
mede temmelig stærkt; forhöjes tonen, kan det ende med, at
de klapper sammen. Dette var jo netop Verners opfattelse
af sagens sammenhæng. Men det antydede fænomen, klusi-
lens flytning fra glottis til mundhulen (stødets oralisation),
kan kun forklares deraf, at det d}Tiamiske element, selve
stødet, spiller hovedrollen, det kromatiske næsten ingen be-
tydning har. Så bliver for sprogfølelsen det væsentlige, at
en stemt lyd afbrydes (ikke at dens kromatiske aksent stiger
til en sådan höjde, at den derved afbrydes). Og da ind-
træder der mulighed for, at denne afbrydelse kan udføres af
andre organer end dem, der fra først af fræmbragte den.

Betingelsen for, at en flytning kan finde sted, er, at der
et sted i mundhulen findes lige så gode betingelser for at
danne lukke, som der findes i glottis, eller med andre ord,
at der i forvejen i mundhulen skal være en forholdsvis lige
så stærk indsnævring som den, der findes i glottis. Men
med munddelenes (her tungens) större bevægelighed for öje
kan vi godt sige, at en hvilken som helst virkelig konso-

JJUXT rom StOBJtUK RIOLOOI ZT, XT rÖLJJ> XI. 5

Digitized by VjOOQIC

66 Kristensen: Stødet i dansk.

nant-indsnævring, fræmbyder lige så let adgang til at fræm-
bringe lukke, som stemme-indsnævringen i glottis. Når altså
tungeryggen er så stærkt nærmet til ganen, at der fræm-
kommer virkelig konsonantisk friktion, er betingelserne for
oralisationen til stede. Selve oralisationen kan da fræm-
komme ad to veje, og vi skal betragte dem hvær for sig.

På Holmsland i Vestjylland er det lange u diftongisk,*
så at det ender (som på engelsk) med konsonantisk wAyd
(som plur. suwr (sure, adj.)). Indtræder nu stød på langt Uj
bevares det ganske vist, men samtidig hæves tungeryggen
helt op, så at der også opstår en oral klusil, et labialiseret
k el. ff (stemmeløst), som i sug-r (sur, adj.), muks (mus). I
Sydsalling (Midtjylland) turde noget lignende være tilfældet.
Her optræder oralisation ikke blot på uw men også på y.
Eksempler kan jeg ikke anføre.

I Vensyssel j i alt fald i egnen omkring Børglum*), er
forholdet lidt forskelligt. Her er også de lange höje vokaler
(/, y og u) blevne til y, yj og uWj glidende lydkomplexer,
der begynder med en vokal, der er lidt mere åben end rigs-
målets, og derfra hurtig glider op mod en virkelig konso-
nantisk lyd, som i sij (side), lyj (lyde), kluto (klude). Når
der på disse lydforbindelser skulde indtræde stød i udlyd og
foran s (derimod ikke foran /, n og r), indtræder der en
oral klusil, enten palatal (c) eller labialiseret guttural (t),
så vi får former som hic (bi, subst), tic (tid), tvics (vis,
subst, og adj.); bye (by), lye (lyd), lyes (lys); ruk (ru), kJuk
(klud), huks (hus) '). Her har den orale klusil altså erstattet
stødet, dette selv er forsvundet. Om det er sket samtidig
med indtræden af oralt lukke, eller om fonner som de fra
Holmsland danner et mellemstadium, er vanskeligt om ikke
umuligt at afgöre; men navnlig den omstændighed, at man
i sammenstødende sogne finder i det ene stød uden oral

^) Mine opljsningor stammer fra afd. lærer J. M. Jensen i Stenum.
*) Se J. M. Jensen: Et Vendelbomåh» lyd- og formlære §. 108, 175 flg.

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 67

klusil^ i det andet oral klusil uden stød, tyder dog på, at
overgangen ikke har haft det nævnte mellemstadium.

Fra det nordlige Sønderjylland kender jeg fuldstændig
lignende oralisationer, dog kun for palatalrækken, som frie
for fri' (fra Bovlund og 0. Lindet). Også på Samsø findes
lignende forhold, udviklingen er dog her lidt anderledes.
Det lange i har også her fået en konsonantisk afslutning,
og opr. t og (h {cf) er bægge blevne j efter opr. langt w.
Når stød skulde indtræde på et således opstået y, er der ind-
trådt c, som i uc (ud), bruc (en brud), grue (grus, glda.
grut), hue (hud), frie (fri), bie (bi) ^). Dog er klusilen, som
overhovedet de samsiske klusiler (også stødet), ikke så kraf-
tigt dannet, som i det øvrige Jylland.

Vi har altså fra alle kanter af Jylland stærke vidnes-
byrd om, at stødet føles som noget rent dynamisk, hvad der
støtter den af mig fræmsatte anskuelse.

Askov. Marius Kristensen.

Kritische beitrage zur altnordischen metrik.

Der Verfasser des vorliegenden schriftchens besitzt leider
nicht so tiefe studien in der altnordischen und alt-west-
germanischen poesie, dass er sich über die altnordische bezw.
altwestgermanische metrik vom gesichtspunkt des materials
eine selbständige ansieht bilden könnte. Er hat sich aber
dem Studium der prosodischen entw^ickelung der nordischen
sprachen mit verliebe gewidmet, und er hoffte in der Sie-
vers-schen Metrik viele neue aufschlüsse zu finden. Der
erste eindruck aber, den er bei der lecture des buches emp-
fand, war ein überaus befremdender. Vieles von dem von

•) Sml. Feilbergs ordbog I 221 b, H 192 a.
AKxrr vös ffOBDitx riLOLoox zy, irr röLio zi.

Digitized by VjOOQIC

68 Beckman: Zur anord. metrik.

Sievers hervorgebrachten stand im schroffsten Widerspruch
zu dem, was bevor als erwiesene thatsache galt und wahr-
scheinlich gelten wird. Bei fortgesetztem studium wurde
ihm trotzdem das buch lieb und .immer lieber, was ihn aber
nur eifriger machte der lösung der w^idersprüche nachzu-
gehen. So entstanden die folgenden auseinandersetzungen.

I. lieber die phonetische bedeutungr der aufgrelösten

hebungr.

In der altnordischen (wie überhaupt in der altgermani-
schen ^)) poesie gilt es als regel, dass die hebung nicht nur
eine gewisse stärke sondern auch eine gewisse dauer haben
soll. Wo die hebung eine kurze silbe trifft, tritt gewöhn-
lich auflösung ein, d. h. statt der langen silbe tritt "die
folge von kurzer betonter + unbetonter silbe beliebiger qvan-
tität" ein*).

Die thatsache der auflösung steht fest, nur über die
auffassung derselben ist einiges zu bemerken. Bei der auflö-
sung, wie sie Sievers faast, wird es nicht klar, wie die ^un-
betonte" silbe die ungenügende dauer der hebung ersetzen
kann. Von ersatz in bezug auf die taktdauer ist nicht
zu sprechen, denn identische taktdauem beansprucht die alt-
nordische metrik nicht '). Die altnordische quantitierung be-
trifit nur die hebungen. Statt die ungenügende dauer der
hebung zu ersetzen, wird sich die "unbetonte" silbe der Sen-
kung anschliessen und durch die dehnung derselben die un-
genügende dauer der hebung verhältnismässig noch ungenü-
gender machen. Also die rolle der stellvertretenden "unbe-

M Im folgenden nehme ich nur auf das altnordische rücksicht.

*) Sie vers Metrik s. 27.

^) Dass beim Vortrag die tacte mit einander gleich lang waren, will
ich nicht leugnen. Bass aber identität in besug auf ihre sprachliche
a US füll ung erzielt wäre, kann wol niemand behaupten. Es können ja so
verschiedene tacte wie J- ^ bezw. -<- w - mit einander abwechseln.

Digitized by

Google

Beckman; Zur anord. metrik. 69

tonten" silbe kann verstanden werden, nur wenn diese nicht
nur theoretisch sondern auch akustisch der hebung angehört.

Besonders stark tritt die notwendigkeit dieser annähme
hervor, wenn wir den schluss der vollzeile im liödahåttr be-
trachten. Der stumpfe ausgang ' "ist in allen poetischen
Uteraturen ganz gewöhnlich, dagegen ist uns eine katalexe
^x fremder". .Ta in der that begreift man durchaus nicht,
wie der stumpfe ausgang y mit dem klingenden o x für
identisch gelten kann, während letzterer vom ebiönfalls kling-
enden JL X principiell geschieden wird. Die gleichformigkeit
des metrums scheint zu fordern, dass der ausgang ^^.x als
stumpf gelesen wird*). Dies gilt ganz im besondem, wenn
wir mit S. im liödahåttr einen gesungenen vers sehen, da
der abschluss der melodie auf gutem taktteil wol als eine
musikalische anforderung gelten darf, der man in dem nor-
dischen Volkslied durch dehnung der weiblichen reim Wörter
auf zwei tacte, hier aber wie es scheint, auf grund metri-
scher congruenz nachkommt.

Die möglichkeit dieser anscheinend auffallenden annähme
ist leicht durch sichere thatsachen nachzuweisen. Die auf-
gelöste hebung besteht am schluss der liödahåtts-halbstrofe
immer und auch sonst so gut wie immer ^) aus einem zwei-
silbigen Worte mit "kurzer Wurzelsilbe". Diese Wortklasse
hat jedoch noch heutzutage in verschiedenen dialecten eine
ausspräche welche die endung fast so stark oder sogar
eben so stark betont wie die Wurzelsilbe (32 bezw. 33)^),

«) Vgl. Heusler Liédahåttr 106 (18), 185 (47) flf. Für Heuslor scheint
es das wesentliche des stumpfen ausganges zu sein, dass ein gewisser toll
der dipodie pausiert. Für mich ist das wesentliche, dass das ende der pe-
riode auf gutem taktteil fällt. Vgl. Minor Nhd. Metrik 205.

') lieber etwaige auflösungen anderer art vgl. unten.

') Ich bezeichne hier wie in meiner '^Svensk verslära" mit Noreen die
accentgrado der nordischen sprachen folgendermassen : 3 » hauptton, 2 »
starker nebenton (im neuschwedischen fast nur im zweiten glied der com*
posita), 1 — schwacher nebenton (ultima im neuschw. taln, talade)^ —
der schwächste accent (in der ultima von neuschw. fötter).

Digitized by

Google

70 Beckman: Zur anord. metrik.

und auch in dialekten, die diese betonung jetzt aufgegeben ha-
ben, kann man ihr ehemaliges Vorhandensein sprachgeschicht-
lich sichern ^). Dass dieselbe betonung auch für die entwicke-
lung der altschwedischen literatursprache bestimmend war, geht
aus einer menge unanfechtbarer (und z. t. von Sievers selbst
als unanfechtbar anerkannter) thatsachen hervor ^). Wenn
wir ferner z. t. dieselben thatsachen im altnorwegischen, ja
sogar im altisländischen wiederfinden ^), so liegt es ja überaus
nahe die zugrundeliegende betonung für gemeinnordisch zu
halten, und diese annähme gewinnt sehr an Wahrscheinlich-
keit, wenn wir uns erinnern, dass ein ganz analoges beto-
nungsgesetz (nur mit schwächerem nebenton) aus der ge-
schichte der gemeinnordischen syncope zu erschliessen ist*).
Man dürfte also (wenigstens vorläufig bis die annähme wi-
derlegt wird) für das altisländische (auf älterer stufe) die
hier besprochene betonung voraussetzen. Wenn wir nun als
normal die betonung 32 voraussetzen, so könnte als rhythmi-
sierende declamationsform die betonung 33 herauskommen,
wodurch die Zugehörigkeit der "unbetonten" silbe zur hebung
akustisch dargethan wäre.

Man hüte sich, von unserem rhythmusgefühl verleitet,
die annähme zu leugnen ^). Freilich vermeiden wir in der

^) Literatur bei Verf. Sv. Landsm. XIII, 8 s. 32, note; vgl. auch die
bemorkungen im text. Besonders hervorzuheben: Lundell Sv. Landsm. I,
137 ff.; Kock Fsv. Ljudl. 341 ff., Akc. II, 408 ff.; Storm Norvegia I, 62 ff.;
Engl. Phil. I, 251.

») Kock, Fsv. Ljudl. 172 ff., Arkiv IV, 87 ff.; K. H. Karlson, Arkiv
V 166 f.; Verf. ebenda IX 92 ff. Vgl. Sievers, Literaturblatt 1888 sp. 52.

») Noreen, Aisl. Gram.» §§ 123, 124 (mom. 1); Kock, Arkiv VII 362, note.

•) Kock Arkiv IV 141 ff. (= P. B. Beitr. XIV 58 ff.). In der th&t
kann man es wahrscheinlich machen, dass das besprochene accentgesetz auch
ausserhalb des Nordens geherrscht habe. Die syncope folgt ja im westgermani-
schen ganz denselben regeln wie im nordischen; und zuletzt haben verschie-
dene forscher vermuthet, dass der nebenton der kurzsUbigen Wörter auf
einen ehemaligen hauptton zurückgehe. (Die meisten kurzsilbigen Wörter
enthalten ja die schwache ablautsstufe : u. s. f.).

*) Die moderne europäische rhythmik stammt aus G-riechenland, und
zwar auf doppeltem wege: einerseits durch die poesie des classischen alter-

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 71

regel zwei aufeinander folgende (gleich) stark betonte silben,
aber das that die altnordische spräche nicht. Das gegenteil
erweisen die typen C, D, E bei Sievers, sowie fast alle typen
im malahättr. Freilich geben wir, wenn wir in der musik
den guten takt-teil auflösen, den ganzen ictus dem ersten
teil. Aber dies ist durchaus nicht notwendig. Ein glück-
licher Zufall setzt mich in den stand aus eigener beobach-
tung ein volkstümliches beispiel einer anderen rhythmisierung
mitzuteilen. Vor mehreren jähren hörte ich vom dänischen
missionär Börresen ein santalisches lied vorsingen, in dem
jede strophe auf zwei gleich betonte (auf einem ton ge-
sungene) Silben ausging. So etwa werden wir uns den
typischsten ausgang der liodahåttshalbstrophe vorstellen
dürfen.

Durch diese erwägungen dürfte die form 33 für die
aufgelöste hebung als wahrscheinlich dargelegt sein. Das
gewonnene resultat, das mit den sprachgeschichtlichen thatsa-
chen im schönsten einklang steht, ermöglicht es verschiedene
Schwierigkeiten zu lösen, welche die Sieverssche Metrik nicht
beseitigt hat. Von vornherein kann einem sehr gefährli-
chen misverständnis vorgebeugt werden, zu dem das Sievers-
sche buch anlass giebt. S. 60 nimmt S. wenigstens anschei-
nend an, dass der nebenton der zweiten silbe nach langer
silbe stärker sei als nach kurzer. Es mag sein, dass vak-
nade aber nicht talade zweihebig gelesen werden kann. Das
beruht aber, wie mir scheint, nicht etwa darauf, dass der
nebenton in talade schwächer sei (was aller Sprachgeschichte
widerspricht) sondern lediglich darauf, dass die zwei ersten
Silben in talaSe nur zu einer hebung dauerhaft genug sind.

Bekanntlich kommt es aber auch vor, dass die hebung
durch eine kurze silbe ausgefüllt ist. Zuerst haben wir die
falle in betracht zu ziehen, wo ein aus einer kurzen silbe

tams, anderseits durch die kirchenmusik des mittelalters. Für altgermani-
sche (musik und) pocsic ist sie also nur zum teil massgebend.

Digitized by

Google

72 Beckman: Zur anord. metrik.

bestehendes wort als dem sinn nach betont auf die hebung
verlegt werden musste. Zwei rhythmisierungen ergeben sich
hier von selbst als möglich. Man kann die kurze silbe allein
die hebung bilden lassen, und man kann ihr ein anderes
einsilbiges wort zugesellen. Im letzteren fall entsteht die
auflösung durch zwei einsilbige Wörter^).

Diese rhythmisierungen sind jedoch beide so selten, dass
sie als principiell gemieden zu betrachten sind. Die fUUung
der hebung durch eine kurze silbe setzt voraus, dass diese
bei scandierendem vertrag aufs doppelte gedehnt werde, was
natürlich das Sprachgefühl hat befremden müssen. Dass je-
doch diese behandlung der kurzen silbe im einsilbigen wort
wirklich vorkommt, darf meines erachtens nicht mit Sievers
so aufgefasst werden, als ob diese silben anders beschaffen
wären als andere nach phonetischer und "historischer" ^) auf-
fassung kurze silben ^). Die füUung der hebung durch ein
ein- und kurz-silbiges wort beruht meines erachtens ledig-
lich darauf, dass hier die möglichkeit der auflösung
nicht stattfand. Denn die auflösung durch zwei monosyl-
laba kann mit der natur der aufgelösten hebung, wie ich
sie fasse, nur dann in einklang gebracht werden, wenn beide
sich ohne pause an einander schliessen und beide betont
genug sind*) um als teile der hebung gehört werden zu
können. Nur eine Verbindung scheint hiebei als principiell

») Sievers Beitr. V 455 ff., VIII 54 ff.

') Die von Noreen Aisl, Gram, mitgeteilte regel "als lange silbe gilt
historisch genommen'' etc. wird von Sievers als eine gänzlich mechani-
sche regel aufgefasst, dip über die wirkliche quantität der gesprochenen
spräche keine auskunft gäbe, und selbst Noreen scheint der ansieht beizu-
pflichten, insofern als er Aisl. Gram.' eine meines erachtens unnötige und
zum teil sogar irreführende redactionelle änderung vorgenommen hat. Nach
meiner auffassung erklärt sich die Noreensche regel durch die sehr einfache
bemerkung, dass man bei der grammatischen Verwendung des quantitatsbe-
griffes von secnndären dehnungen wie in hyggia etc. abzusehen hat.

^) Botreffs meiner auffassung des begriff» der kurzen silbe vgl«
unten III.

•) Ganz anders Sievers Beitr. V 461.

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 73

zugelassen gesichert, nämlich die Verbindung von verbum + der
negation -r/, -ai. Die fallo dieser Verbindung werden schon von
Sie vers mit den zweisilbigen Wörtern zusammen aufgeführt, was
meines erachtens richtig ist. Die Verbindungen es-at^ har-at
und dergleichen dürften in der regel nach analogic der zwei-
silbigen Wörter betont gewesen sein und eine Verstärkung
der betonung der negation kann ja auch aus logischen grün-
den eintreten'). Wenn wir von dieser Verbindung absehen,
80 finden wir, dass die auflösung durch zwei monosyllaba
überaus selten ist. Die statistik bei Öievers ergiebt für die
3750 drottkvættverse der Heimskringla nur 4 bis 6 derar-
tige auflösungen ^). Aber das ist durchaus nicht genug um
bei der bestimmung des begriffs der auflösung in betracht
zu kommen. Sämmtliche hieher gehörige fälle sind bei Sig-
vatr und Hallfredr zu finden, die zu einer zeit dichteten,
>^o die alte betonung der Wörter mit kurzer Wurzelsilbe
wahrscheinlich aufgegeben, und das auflösungsgesetz eins
der vielen gänzlich theoretischen gesetze der dichtung ge-
worden war.

Nur in einem fall scheint die füllung der hebung durch
eine kurze silbe principiell gestattet zu sein, nämlich wo
eine andere haupt- oder nebenhebung unmittelbar voraus-
geht ^). Die Verbindung - ^ genügt also um zwei hebungen
zu füllen, d. h. sie kann das zeitmass von - - ausfüllen. In
der that ist ja auch die dehnung, die hier erforderlich ist,
verhältnismässig sehr klein. Wenn man sowohl - wie v. um

*) Einen nebenton von metrischer bedeutung auf ^at setzt Sie vers
voraus in z. b. skylduat feigir Proben 45 if.

') Beitr. V, 458 ff., besonders 471.

') Dass an gewissen stellen gewisser verse kurze hebung gestattet
ist, dürfte ans der Vortragsweise der betreffenden verse zu erklären sein.
Mit dem phonetischen bau der betreffenden silben hat es jedenfalls nichts
zu thun. Ich sehe deshalb hier von dieser thatsache ab. — Nur darauf will
ich hindeuten, dass in versen mit stumpfem ausgang die schlusshebung ver-
hältnismässig oft die form ^ hat. Hier wird das zeitmass durch eine pause
auszufüllen sein.

Digitized by

Google

74 Beckman: Zur anord. metrik.

ein drittel dehnt (in langsamerem tempo spricht), so wird
dass zeitmass von - v^ sich mit dem natürlichen zeitmass von
- - decken *).

Im ganzen dürfte es mir also gelungen sein die von
Sievers angeführten thatsachen auch aus meiner theorie zu
erklären. Nur eins ist bisher nicht klar: wie composita der
form JL 1.x am ende der voUzeile im liödahåttr stehen kön-
nen. Die annähme von Sievers, dass - unter dem neben-
ton von indifferenter quantität sei, ist grammatisch unbe-
gründet, und übrigens: eine betonung mit "starkem levis** auf
der ultima kann das wort in dieser weise nicht bekommen.
In der that scheint es mir auch durchaus nicht erwiesen,
dass dieser ausgang von den alten dichtem je beabsichtigt
gewesen sei. Er kommt im ganzen höchstens in 1,5 ^'o der
gesammten vollzeilen vor, und von den betreffenden versen
sind mehrere auch aus anderen gründen verdächtig (inter-
polationen oder Umstellungen). Es scheint mir durchaus
überflüssig für so wenige falle eine regel zu machen. Im
folgenden wird die frage eingehender untersucht werden.

II. Zur betonunff der composita.
Die vorzüglichen Untersuchungen Kocks ^) haben dar-
gelegt, dass die schwedische spräche auf ihren älteren stufen
in einer menge von Zusammensetzungen den hauptton fakul-
tativ oder ausschliesslich auf dem zweiten compositionsglied
hatte. Betreffs des altisländischen ist bisher sehr wenig er-
mittelt worden, aber man wird von vornherein zugeben, dass
analoge entwicklung der verwandten sprachen wahrscheinlich
ist. Auch sind von Wadstein, Bugge und anderen thatsa-
chen angeführt worden, welche diese Wahrscheinlichkeit noch

') Auch Kj - kann zuweilen dass zoitmaas von ausfüUen, insofern

als talande (im gegensats zu talaSe) zweihebig gesprochen werden kann.
Ich setze hier voraus das > » v^ ^ sei, was nattirlicher weise nur annähernd
richtig sein dürfte.

') Svensk Akcent II, 202 ff.

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 76

grosser machen *). Da man ferner im nordischen wie überhaupt
in den germanischen sprachen die neigung den hauptton auf
die erste silbe zu ziehen in unzweifelhaften fällen (ursprüng-
lich oxytonierte erbwörter, sowie jüngere lehnwörter, beson-
ders aus dem romanischen, kommen hier in betracht) bis in
die älteste zeit verfolgen kann, so wird man wohl gestehen,
dass jede gegen diese neigung streitige betonung aller Wahr-
scheinlichkeit nach für alt, ja sogar für gemeinnordisch an-
zusehen ist ^). Für die spräche der altnordischen dichter er-
giebt sich hieraus, dass wir jene altschwedische betonung in
einer grossen menge von Zusammensetzungen als möglich
oder sogar als wahrscheinlich vorauszusetzen haben. — Aber
dies hat man in der bisherigen metrischen literatur fast gänz-
lich übersehen.

Als höchstes indicium für die accentabstufung im alt-
germanischen vers gilt bisher der Stabreim und zwar im
ganzen mit recht, nur dass man die regel ein bischen me-
chanisch formuliert hat. In den neueren germanischen spra-
chen kann ja auöh eine silbe, die starken neben ton hat, als
reimträgerin auftreten; ähnliches geschieht im altnordischen
beim binnen-reim überaus häufig, und Wisén hat im Arkiv
III nachgewiesen dass im målahåttr der zweite studill sehr
oft auf stark nebentoniger silbe steht. Da der zweite studill
sogar fehlen kann, so scheint es mir auch von vornherein ein-
leuchtend, dass sich das gehör befriedigt finden musste, wenn
er durch schwächere betonung der reimenden silbe ein wenig
undeutlicher hervortrat ^).

') Vgl. Xoreen Altisl. Gram.' § 51, zur Uteratur noch Ludvig Larsson,
Arkiv IX 117 ff.

') Wir sehen hier von einzelnen dialectischen Verhältnissen ab, die
auf eine andersartige neigung hindeuten, als die über das grössere gebiet
verbreitete (Kock Ake. II 238 ff.).

') Ich fasse nämlich den Stabreim nicht mit Sievers als ein mittel die
hebungen zu markieren sondern einfach als einen reim, der um dem hörer
sum bewusstsein zu kommen, natürlich auf die stärkeren, wo möglich die
stärksten teile des verses gelegt werden musste. — Das ergebnis von Wisén

Digitized by

Google

76 Beckman: Zur anord. metrik.

Uebrigens dürfte es am vorsichtigsten sein auch in an-
deren fällen die reimfähigkeit der nebentonigen silben nicht
gänzlich in abrede zu stellen. Die nebentöne können ja
auch sonst als mit den haupttönen gleichwertig behandelt
werden, z. b. in den dreisilbigen versen des kuiduhåttr. Was
composita wie z. b. sannräcfnir betrifft, so betrachte ich also
die betonung 230 als möglich, auch wo (wie gewöhnlich) das s
und nicht das ; als reimstab (hauptstab) dient. Man dürfte
nämlich beachten, dass die nordischen dichter, wie überhaupt
die dichter jeder zeit, nicht nur nach dem gehör sondern auch
nach theorien gedichtet haben, und die theorie konnte sich nach
analogic der bei weitem häufigeren einfachen Wörter leicht
so formulieren, als wäre der Stabreim der anlaut des Wortes
und nicht derjenige der betonten silbe. Ferner ist es ja nicht
unmöglich, dass sich der anlaut des zweiten compositionsgliedes
auch für das ohr weniger geltend machte als der anlaut
gleich betonter silben im wortanfang. lieber altnordische
Silbenteilung wissen wir ja überhaupt nicht viel, und zwar
am allerwenigsten in bezug auf Wörter, bei denen auch die
betonung unbekannt ist*).

In moderneren poetischen literaturen kann man im all-
gemeinen ziemlich sicher über die betonung des einzelnen
Wortes urteilen, da sich diese fast unmittelbar aus der rhyth-
misierung des verses ergiebt. Im altnordischen hat man aber
eine bunte menge ganz verschiedenartiger rhythmisierungen
gefunden, die wenigstens nach unserer bisherigen theorie für
gleichberechtigt gelten, und die eine oder andere betonung
des in einem gewissen verse vorkommenden wortes giebt oft

wird von Sievers (Metrik 77) geleugnet^ obschon Sievers selbst anerkennen
muss, dass "die alten regeln" vielfach gestört worden sind.

') Bekanntlich kann sich der anlautende consonant nach zeugniss dos
binnenreims zuweilen an das vorhergehende wort anschliessen. Wenn dies
im satz geschehen kann, so dürfte es wohl auch innerhalb des compositums
geschehen können. (Für beispiele des satz-sandhi vgl. Kahle, Sprache der
Skalden s. 20 f.).

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 77

dem vers nur einen anderen platz im syutem, ohne ihn alb
den rhythmischen regeln widerstreitend aus demselben heraus
zu rücken. Jedoch kann man auch im altnordischen über
die Wahrscheinlichkeit der einen oder anderen betonung aus
der rhythmisierung des verses ein urteil gewinnen. Wenn
nämlich ein vers an und für sich zwei typen zugerechnet
werden kann, so ist es wahrscheinlicher, dass er demjeni-
gen typus wirklich angehört, der im ganzen der häufigere
d. h. der beliebtere ist. Vgl. Sievers Metrik 76 f. etc.

Eine Untersuchung der composita in den Atlam9l wird,
von diesen principien ausgehend, vielleicht einiges ergeben.
Sievere setzt als mögliche betonungen von compositis wie
sannra&ifin die formen 320 (normal) und 330 (ausnahms-
weise) voraus. Wenn ich dem gegenüber eine dritte beto-
nung 230 als möglich voraussetze, so will ich, ausser dem
oben über die vorauszusetzende prosabetonung angeführten,
daran erinnern, dass das neuschwedische, das nunmehr die
bei weitem meisten composita 320 betont, in versen die be-
tonung 230 in einer grossen menge von fallen erlaubt *).

Die für den gesammteindruck massgebendsten typen im
mälahåttr sind:

A 2 ^ -' X .' x'x, 01-=» xx'x'x; D -^ ' x '_ x x, die nach
Wisén durch bezw. 43, 17 und 13 ^^o oder zusammen 74 ®/o
der gesammten verse des gedichtes vertreten sind. Das recht
für den typischsten zu gelten gebührt unzweifelhaft dem typus
A 2 nicht nur wegen seiner häufigkeit, sondern auch deshalb,
weil er den in sämmtlichen später entwickelten metren incl.
dem mälahåttr deutlich erstrebten klingenden ausgang am
besten ausdrückt. Wirklich klingenden ausgang ( ' x) findet
Bugge *) in 636 versen, wozu noch einige, die auf ^^ x aus-
gehen, kommen könnten. An häufigkeit am nächsten kommt
ein halb klingender, halb dactylischer ausgang ^x'x, den

*) Vgl. Sievers Beitr. VIII. 75, wozu unten s. 81.
*) Bidrag til den ældste skaldedigtnings historie 68.

Digitized by

Google

78 Beckman: Zur anord. metrik.

Bugge in 112 föllen findet*). Von den betreflfenden 112
Wörtern sind es aber nur 19, bei denen die liaupttonigkeit
der antepenultima wirklich gesichert ist, die übrigen sind
composita wie sannräi^imij mannviti in denen die betonung
230 vorausgesetzt werden kann, oder simplieia wie Skigld-
uftgOy aldrefjij bei denen eine mit derjenigen der composita
analoge entwickelung möglich oder wahrscheinlich ist. Ich
zähle 83 (t 8) derartige verse, von denen 66 (4 6) auf - - x,
17 (+2) aber auf - - x ausgehen ^).

Durch die annähme der betonung 230 können also etwa
90 verse vom D-typus in den zahlreichen A 2-typu8 über-
führt w^erden, wodurch dieser typus etwa 56 % der ge-
sammten verse erhalten würde. Von Seiten der rhythmisie-
rung der verse bietet also meine annähme keine Schwierig-
keit. Sie führt ja sogar zu grösserer gleichformigkeit, des
rhythmus. Auch der Stabreim macht keine Schwierigkeit, falls
wir nämlich die theorie Wiséns acceptieren. Von den 90
Zusammensetzungen haben nämlich 24 mit dem Stabreim
nichts zu thun, und 62 tragen nur den zweiten studill. Bei
86 von den erwähnten Wörtern liegt also, auch bei rück-
sichtnahme auf den reim, keine Schwierigkeit vor die oftge-
nannte betonung anzunehmen. Von den übrigen hieher ge-
hörigen versen ist folgendes zu bemerken. Dass eines der
hier behandelten composite ^) in ungerader linie allein den
Stabreim trägt, kommt nur zweimal vor, nämlich bei ävlsat
12, 5; prtr tigir 54, 5. Als träger des hauptstabes erschei-

*) Andere ausgänge als -^x bezw. <. x^ x findet Bugge nur in 16 fäUen,
die wol grösstenteils auf Verderbnissen beruhen.

*) Die eingeklammerten ziflfern beziehen sich auf folgende Wörter:
Skjpldunga 2, 1; Niflvnga 47, 5; 52, 5; Hniflungi 88, 5; aystrungu 57, 5;
sifiungum 85, 5 — aldregi 13. 7; 72, 8. lieber die betonnng dieser und
ähnlicher Wörter vgl. Kock, Svensk Akcent II, 318 f., 323, 490 f. lieber
aldregi vgl. auch unten.

*) Der kürze halber bezeichne ich im folgenden composita des typus
aannräSinn (sowie halfrisar) einfach als "dreisilbige composita".

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 79

nen sannräifnir 1, 8; fulldmkkit 8, 4; glö&raui^o 13, 6.
Dasselbe ist auch in folgenden versen der fall, in denen das
compositum nicht am versschluss steht: at enåJgngo hüsi 19, 2
und 26, 2; ok Qndurdan dag 53, 4. Sämmtliche diese verse
sind einigermassen auffallend, und 53, 4 ist nach dem s. 78
note 2 angeführten für unregelmässig zu halten ^). Dass ein
dreiselbiges compositum als träger des hauptstabs auftritt
kommt also im ganzen nur 6 mal vor.

Es ergiebt sich also, dass die composita der form -l + x'x
als träger des hauptstabes oder überhaupt als einzige reim-
träger der zeile prinzipiell gemieden sind. Dagegen sind sie
ausserhalb des Stabreimes unzweifelhaft erlaubt und als träger
des zweiten studill sogar beliebt. Die annähme der beto-
nung 230 kann also auch mit den gesetzen des Stabreims
(nach Wiséns fassung derselben) in einklang gebracht werden.

Für das einzelne wort ergiebt sich aus der obigen Un-
tersuchung wenig oder nichts. In bezug auf die ganze gruppe
der dreisilbigen composita ist es jedoch von bedeutung, dass
der versuch die resultate der sprachgeschichtlichen accent-
forschung für die metrik zu verwerten nicht sogleich miss-
lungen ist. Noch ein par bemerkungen dürften hinzugefügt
werden, bevor wir weiter gehen.

Man muss sich nach dem oben angeführten fragen,
warum die doppel-alliteration in den auf dreisilbige Zusam-
mensetzungen ausgehenden versen so beliebt ist, und warum
jene composita, wie es scheint, prinzipiell denjenigen versen
zugeteilt werden, in denen die doppelalliteration erlaubt ist.
Wenn die erste silbe der composita nur nebentonig ist oder
sein kann, so kann man natürlich nicht die von Sievers Me-
trik 39 angedeutete erklärung verwenden, dass jene neigung

*) Abgesehen von den oben im text behandelten f&llen kommt es nur
in Qlrærir uräv 5, 1 vor. dass ein dreisilbiges compositum anderswo als am
schluss der zeile steht. Dieser vers gehört dem verhältnismässig seltenen
typus A 1 (9 */J; durch einfache Umstellung kann man die in jeder hinsieht
correote form urSk Qlvarir (D bezw. A 2) bekommen.

Digitized by

Google

80 Beckman: Zur anord. metrik.

auf der verhältnismässig grossen stärke der betreffenden
(zweiten) bebung beruhe. Sievei>j weist jedoch auf ein an-
deres Verhältnis hin, das gleichfalls doppelte aUiteration her-
vorzurufen pflegt, nämlich die durch häufung von haupt- und
nebentönen herauskommende "schwere'' des vei-ses*). Eine
derartige schwere dürfte immer für verse anzunehmen sein,
die eine haupttonige und eine nebentonige silbe in demselben
wort (also ohne pause) aneinander gereiht hatten, und zwar
ebensowohl bei der folge 23 als bei der folge 32. Auch
dürfte folgendes von einiger bedeutung sein. Im dr6ttkvætt,
das ja als eine spätere stufe des mälahättr betrachtet werden
kann, zeigt sich eine deutliche neigung die studlar nach
dem ende des verses hin zu ziehen, was wohl auf dem be-
streben beruht die reimstäbe möglichst nahe an einander zu
reihen '^). So finden wir in den von Sievers Metrik 100 be-
handelten versen des Sigvatr 55 " „ der verse mit einem
studill auf erster hebung, wogegen 71 " « auf zw^eiter und
74 ® ^"f dritter hebung einen studill haben. Eine der-
artige neigung würde im målahåttr dazu führen, dass die
erste silbe der dreisilbigen composita sehr gern als reimträ-
gerin verwendet wurde (da ja thatsächlich das zweite compo-
sitionsglied überaus selten alliteriert). War nun diese silbe
nur nebentonig, so dürfte sie nicht als einzige trägerin des
Stabreims genügt haben, wodurch die neigung auch die erste
hebung an den reim zu knüpfen sich von selbst erklärt.

Zuletzt dürfte hinzugefügt werden müssen, dass ich den
D-typus nicht fur so selten halte, wie es nach dem obigen schei-
nen könnte. Einmal gehören einige von den versen, die Wisén
dem A 2-typus zuteilt, ohne zweifei dem natürlichen satz-
accent nach dem D-typus an, da die von Wisén aufgestellte
regel, dass nur die auf dreisilbige Wörter ausgehenden verse

») Sievers Metrik 75. 39.

*) Auch Jordan begünstigt theoretisch und praktisch unmittelbar auf
einander folgende stäbe. Minor, Neuhochdeutsche Metrik g. 342.

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 81

dem D-typu8 zuzuteilen sind, ebenso mechanisch ist wie die
besprochene regel von dem Verhältnis zwischen versaccent
und Stabreim. Auch ist es unzweifelhaft, däss es zu allen
Zeiten composita gegeben hat, die das erste glied betont ha-
ben. Als solches ergiebt sich gndmifan (Am. 53,4) schon
durch die Schwächung des zweiten gliedes. Zu dieser gruppe
dürften auch zum teil die nomina propria zu rechnen sein,
die nach Sievers einen schwächeren nebenton gehabt haben
als andere composita. Dieser schwächere nebenton steht wahr-
scheinlich mit der neuschwedischen betonung derartiger Wör-
ter (acc. 1) in Zusammenhang ^).

Bei den aus fast durchgehends 2-gliedrigen und am
häufigsten aus gleichförmigen tacten bestehenden versen der
späteren dichtung wird sich die betonung 230 für die drei-
silbigen composita fast immer empfehlen. Daraus kann man
jedoch nichts sicheres in bezug auf die prosabetonung schlies-
sen, da ganz dieselbe rhythmisierung im neuschwedischen
und neuhochdeutschen überaus häufig ist, obgleich in der
prosa fast immer 320 betont wird und da es gar keine an-
dere möglichkeit gab composita der form 320 in jambischen
oder trochaischen versen zu verwenden. Dagegen wird uns
die liödahättrcadence wieder dienste leisten.

Um über die Verwendung der composita am schluss
der voUzeile urteilen zu können habe ich 800 sichere voU-
zeilen untersucht*). Diese statistik ergab 57 fälle (7 %)
mit dem ausgang auf ein compositum der form .^ + v^ x.

^) Sievers vermutete früher, dass megandi Ysp. 17, 7 mit schwebender
betonung ausgesprochen worden sei. Wenn man diese annähme weiter füh-
ren will, könnte man vielleicht den ganzen D-typus aus der weit schaffen.

^) Das material boten die Eddalieder: Vaf()ru(lnism&l, GrimnismÄl,
Sklrniamål. Lokasenna, Alvissmil. Helgakvida Hi9rvardssonar (Hrimger-
darmål), Sigurttarkvida F&fnisbana II, FafnismÄl,SigrdrifumÄl. Gr6galdr und
Fi^lsvinnsm&l (anfang). Die Håvam&l habe ich geflissentlich nicht benutzt,
da ihre gnomische form für interpolationen besonders günstig ist. Da die
Frequenz des ausgangs J.-\- J.x schon vorher untersucht war, habe ich die

ABXIT rÖB X0B9MK VILOtOOI XT, XT VÖLJ» ZI.

Digitized by

Google

32 Beckman: Zur anord. metrik.

Um über das Verhältnis dieses ausganges zu anderen
urteilen zu können, bedürfen wir auch einer anderen stati-
stik, die über die frequenz der verschiedenen gruppen von
compositiß in der ungebundnen rede auskunft giebt. Um
mir eine solche statistik zu verschaffen, habe ich die in dem
prosatext der Hervararsaga vorkommenden composita gezählt,
was folgende tafel ergab:

x'x r -^ X (z. b. Igtunheimar) 57 mal.

x'x + j.. X (z. b. fgtfurhana) 14 mal.

x'x-t, x' (z. b. Ymisland) 114 mal.

x'-l x', (z. b. Finnmgrk) 273 mal.

x' + -^x (z. b. mannsaldrä) 163 mal.

x' + .i X (z. b. haJfrisar) 48 mal.

Diese statistik dürfte für unsere zwecke genügen. Bei
ihrer Verwendung haben wir den satz festzuhalten: wo zwei
rhythmische formen metrisch ganz gleichwertig sind, regelt
sich ihre relative frequenz nicht viel anders im vers als in
der prosaischen rede. (So z. b. finden wir im målahåttr (At-
lamål) zwischen den ausgängen _t + ^ x und j- + ^x ein Ver-
hältnis, das nicht gar zu weit von dem aus der obigen sta-
tistik hervorgehenden abweicht.) Nun behauptet Bugge,
dass die ausgänge _^ + '- x und i -I v^ x im liödahåttr als
gleichwertig gelten können. Wenn dorn so wäre, so würde
man wohl von dem in ungebundener rede 3,4 mal häufi-
geren -^ + JL X wenigstens eben so viele beispiele finden wie
von dem in der prosa selteneren .' -| v^/ x. Das ist aber durch-
aus nicht der fall. Der ausgang .i | ^x ist wenigstens 10
mal seltener als er nach der Buggeschen Voraussetzung sein
sollte. Anderseits will Heusler die typen Halfrisar und Fintt-
rngrk für gleichwertig halten. Dieser ist in der prosa 5 '1^
mal häufiger als jener; auf 57 ausgänge wie y +v^x hätten
wir etwa 323 ausgänge wie ± I .'. zu erwarten. Aber statt

so ausgehenden verse ausser acht gelassen. Sie sind über dies nicht zahl-
rc'ch genug, um die procentzahlen meiner statistik wesentlich zu ändern.

Digitized by

Google

Beckman: Zar anord. metrik. 83

dessen finden wir nur die drei beispiele fanvfä Grm. 5, 6;
JiynöU Skm. 42^ 6; folkskü Fafnm. 37, 3. Bei solchem Ver-
hältnis dürfte ich die abneigung gegen die cadencen j- + j-
und ^ + ^ X als erwiesen betrachten können. Wahrschein-
lich sind sie fast immer Verderbnisse der Schreiber, nur aus-
nahmsweise licenzen der dichter^).

Es ist anderseits festzuhalten, dass der ausgang auf -^ + v^ x
nicht nur zugelassen sondern sogar beliebt ist. Dass die com-
posita -L + v:. X in 800 liodahåttrcadencen zahlreicher sind als
in der ganzen Hervararsaga, ist, w^ie mir scheint, beweisend
genug; auch ist daran zu erinnern dass in 800 liodahåttrca-
dencen 57 derartige composita vorkommen, während wir in
763 målahättrcadencen nur 19 finden. Wir dürfen wohl
daraus schliessen, dass die natürliche betonung der bespro-
chenen composita mit der rhythmischen form der liödahättr-
cadence genau übereinstimmte.

Dass anderseits eine foxm wie hynött den rhythmischen
Verhältnissen der cadence widersprach, haben wir schon dar-
gelegt. Ähnliches gilt von bröåvrbani (-a) Skm. 16, 6;
Ls. 17, 6; Sgdr. 35, 4; flær&arstqfi Sgdr. 32, 3. Diese com-
posita sind in der prosa 3 ^i^ mal seltener als die composita
des typus möitreffUj aber in den besprochenen liodahåttr-
cadencen sind sie 14 mal seltener (nur die obigen 4 bei-
spiele sind gefunden worden). Es unterhegt wohl keinem
zweifei, dass wir hieraus schliessen können, dass die accent-
form der Wörter brböurbani^ flær^arstafi für die cadence un-
geeignet war, und zwar um so sicherer, da hwcfurbani wahr-
scheinlich zum teil auf grund seiner alliteration dasteht und
wohl weniger beliebt gewesen wäre, falls nur prosodische
Verhältnisse den wähl bestimmt hätten ^). Noch sicherer ist

^) Vielleicht ist mit Sijmons für tannfe, folkakä mit hiatus *tannféu
*folksiäa zu lesen.

*; Ob man bröäur bani in zwei wörtem lesen kann, mag dahingesteUt
werden.

Digitized by

Google

84 Beckman: Zur anord. metrik.

das ergebnis in bezug auf die Wörter wie kostalaus Skm.
30, 6; HeriafgtSr Grm. 19, 3; ragnarok Vfm. 55, 3. Die
composita dieser form sind 2 ^jj, mal häufiger als die des
typus ärdaga] wir hätten also etwa 135 beispiele erwarten
sollen, und wir finden nur 6 (oder vielleicht ein par mehr)^).
Nach unserem gefühl würden jene Wörter viel besser als
ärdaga am schluss eines catalectischen verses stehen können,
aber augenscheinlich ist es für den altisländer anders ge-
wesen.

Bei sämmtlichen typen {mh(ftrega^ hymit^ brödurbanij
heriafgtfr) ist festzuhalten, dass das zweite glied als selbstän-
diges wort für die bildung der cadence völlig geeignet wäre.
Wir können also nur in der durch die composition hervor-
gerufene betonung die erklärung finden, warum einerseits
mö&trega gleich behandelt wird wie das einfache trega^ wäh-
rend anderseits h ff nött ^ hro(5urhani^ henafgcfr von den ihnen
entsprechenden simplicibus prindpiell getrennt werden. Aus
dem oben angeführten ergiebt sich die Wahrscheinlichkeit,
dass mödtrega auf vorletzter silbe den hauptton gehabt hat.
Wir können hier diese Wahrscheinlichkeit ein wenig vergrös-
sern. Falls unsere abt. I ausgesprochene auflfassung der ca-
denceregel das richtige trifft, so würde die fähigkeit des Wortes
möttrega in der cadence zu stehen eine ausspräche mit star-
kem nebenton ("starkem levis") auf letzter silbe voraussetzen.

Nun gilt im neuschwedischen die regel, dass ein wort,
dessen hauptsilbe in der composition nur den semifortis er-
hält, dort den levis gänzlich einbüsst, und dieselbe regel
können wir in der altschwedischen sprachentwickelung ver-
spüren (z. b. pwærgato^ aber gatv^). Wenn diese regel auch
im altisländischen gegolten hat, so würden wir aus dem
Vorhandensein des levis auf der ultima auch das Vorhanden-
sein des fortis auf der penultima erschliessen können.

^) Zuweilen bleibt es auch hi<»r unentschieden, ob man es mit einem
compositum oder etwa mit einer syntactischen Verbindung zu thun habe.

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 85

Auf diese doppelt hypothetische beweisführuDg will ich
kein besonderes gewicht legen. Nichtsdestoweniger scheint
mir die angenommene betonung des wertes tnöåtrega völlig
dargethan zu sein, wenn ich nur den grund finden kann,
warum hynott^ heriafgtfrj hrütfurbani anders behandelt und
wohl also auch anders betont wurden als möirtrega. Die
erklärung liegt in dem phonetischen bau der Wörter. In
jenen haben beide glieder dieselbe silbenzahl, in diesem ist
das zweite glied von grösserer länge. Dass aber die silben-
zahl der compositionsglieder auf die lage des haupttons ein-
gewirkt hat, ist an und für sich nicht unwahrscheinlich und
ist in bezug auf das ältere schwedisch vielfach nachgewie-
sen worden. Bei Weste (1807) finden wir die hauptregel,
dass das zweite glied den hauptton hat, wenn es dreisilbig
ist (z. b. lan^dshöfding^ JandsMP dinge) ^).

Ueberreste einer älteren ausspräche, die in grösserem
umfang das zweite glied betonte, giebt es jedoch ziemlich
häufig, aber nur selten findet sich eine solche betonung, wenn
das zweite glied einsilbig (vgl. hgnött^ HeriafQ(!r) oder das
erste glied zweisilbig (vgl. Heriafgtfr^ bröäurbani) ist *).
Im schonischen Skytts-dialect ist die betonung des zweiten
gliedes sogar beliebter als in der schwedischen reichssprache
zu irgend einer historischen periode; jedoch gilt die regel,
dass ein zwei- oder mehrsilbiges erstes glied fast immer den
hauptton erhält (vgl. nochmals HeriafgtSr^ hr^tfurhani) ^). In
bezug auf die composita der form x' + x'x im älteren schwe-
disch ist es schwierig sichere ergebnisse zu gewinnen. Dass
jedoch im dänischen die betonung xx'x nicht ungewöhnlich
war noch zu einer zeit, wo die betonung x'x' schon über
x'x' die überhand gewonnen hatte, geht aus den angaben

*} Kock, Svensk Akccut II, 221.
') Kock, ib. -228, 236.
') Kock, ib. 238 ff.

Digitized by

Google

86 Beckman: Zur anord. metrik.

der grammatiker hervor ^), und wahrscheinlich verhielt es
sich in den übrigen nordischen sprachen nicht viel anders
(vgl. ärdaga).

Es lässt sich also durch positive Schlüsse wahrschein-
lich machen, dass niödirefja als versschluss mit dem einfa-
chen trega gleichwertig sei. Aber auch zu negativer be-
weisführung bietet die liodahåttrcadence gelegenheit. Wer
mödtrega von trega trennt, muss es anderseits mit Wörtern wie
vaknacfe zusammenstellen. Nach der herkömmlichen auffas-
sung würde sich ja die rhythmische Verschiedenheit der Wörter
auf die stärke des nebentons beschränken {niödtrega = 320,
vaknade = 310). Wenn aber die Verschiedenheit so klein
wäre, so würde es auffallen, dass einerseits mO^trega ein sehr
beliebter, anderseits vaknade ein durchaus unzulässiger aus-
gang ist. Wenn aber meine hopothese (mö&trega ^ 232,
vaknacfe -- 310) das richtige trifft, so erklärt sich die that-
sache auf einfachste.

Im vorstehenden bin ich betreffs der zweisilbigen com-
posita zu einem anderen ergebnis gelangt als Ludvig Lars-
son im Arkiv IX. Es wnrd mir auch schwer zu glauben,
dass diese composita in so grossem umfange, wie dies aus
seiner tafel hervorgehen würde, die betonung 23 gehabt
hätten. Ihre betonung kann man ziemlich leicht aus den
trochaischen versen der skaldendichtung erschliessen, und
obgleich mir keine statistik zu gebot steht, so wage ich zu
bezweifeln, dass eine so auffallende thatsache wie die oxy-
tonierung der meisten zweisilbigen composita den forschern
hätte entgehen können.

Die betonung der composita im altisländischen dürfte sich
also im ganzen nach dem folgenden gesetz geregelt haben:
bei verschiedener silbenzahl der glieder erhält das
längere, bei gleicher silbenzahl erhält das erstere
den hauptton. Dass es zahlreiche ausnahmen gegeben hat

>) Kock, Arkiv III, 61.

Digitized by VjOOQIC

Beckmau: Zur anord. metrik. 87

ist selbsteinleuchtend, aber \jiber diese ausnahmen können
nur sehr eingehende Untersuchungen nähere auskunft geben.
In bezug auf die metrik in engerem sinne dürfte unsere
Untersuchung folgendes ergeben haben:

1) Die reimstäbe können unter umständen in nebento-
niger silbe stehen, was besonders häufig am anfang der drei-
silbigen composita geschieht.

2) Im målahåttr ist der typus A 2 häufiger als sämmt-
liche übrige typen zusammengenommen.

III. Die sogenannte vocalverkürzung bei hiatus.

Dass im altnordischen "wortformen wie ndij séa^ gloa^
hüa (um hier die gewöhnliche Schreibung beizubehalten) me-
trisch mit wortformen wie fara^ bera^ bo&a^ fura gleich-
wertig waren", ist von Bugge und Sievers nachgewiesen
worden. In der erklärung dieser thatsache sind die forscher
nicht ganz einig gewesen. Jedoch haben die meisten wie
Konr. Gislason, Kock ^), Noreen und J6n |>orkelsson in Über-
einstimmung mit Bugge und Sievers angenommen, dass in
ndi etc. eine Verkürzung des vocals stattgefunden habe. Ein-
wände gegen diese theorie sind von Hoifory, Lindgren und
Wadstein gemacht worden. Ich glaube diesen beipflichten
zu müssen.

Ich finde nämlich bei fast allen jenen forschem aus-
drücke, die darauf deuten, dass ihre theorie nicht ohne
Schwierigkeit durchzuführen war. So sagt Noreen Altisl.
Gram.^ § 116: "Ein langer vocal wird unmittelbar vor einem
andern verkürzt, wenigstens fakultativ bis um 1400 (später
steht wieder ausschliesslich länge)". Der umstand, dass man
in der späteren, leichter zu beobachtenden zeit "ausschliess-
lich" länge findet, muss meines erachtens grosses bedenken
erregen. Auch bei Kock findet man ähnliche ausdrücke.

*) Später (Arkiv XII, 91) deutet Kock an, nach seiner meinung seien
nur gewisse vokale verkürzt.

Digitized by

Google

88 Beckman: Zur anord. metrik.

In Svensk Akcent II (s. 150 f.) verwendet er die Buggesche
hypothese, aber in Fornsvensk Ljudlära (s. 379 ff.) ') muss
er sich jener theorie von fakultativer kürzung anschliessen,
indem er annimmt, die Wurzelsilbe jener wortformen sei "an-
ceps" gewesen. Auch Bugge begeht in Bidrag til den ældste
skaldedigtnings historie s. 63 inconsequemzen gegen seine
eigene regel.

An und für sich hat die annähme von fakultativer
kürzung nichts befremdendes,' aber wenn man die sache ein
wenig näher untersucht, so wird man finden, dass die be-
weise für kürze (fast) ausschliesslich innerhalb der meti'ik zu
finden sind, während die Sprachgeschichte sowie die hand-
schriften (fast) immer auf lange vocale deuten, und Sie vers
spricht sogar PB. Beitr. XV, 403 "von einer Verkürzung'
der ausserhalb der poesie normaler weise langen vocale". —
Aber wie nahe berührt sich diese theorie mit dem von Sie-
vers selbst getadelten unterschied zwischen grammatischer
und metrischer länge!

Ich behauptete oben, dass die Sprachgeschichte fast aus-
schliesslich beweise für längen in den Wörtern wie ndi etc.
darbietet. Ich habe jedoch ein par beschränkungen zu ma-
chen. Præterita wie lüi^aj d&aj ffnü&a schliessen sich der
kurzsilbigen conjugation an, und sie dürften gegenüber gny^a^
knytfa etc. das Vorrecht haben als lautge^etzlich betrachtet
zu werden. In diesem falle tritt also wenigstens anschei-
nend die Sprachgeschichte der metrik zur seite. Sie beweist
dass offene silben mit etymologisch langem vocal zur zeit
der syncope mit den kurzsilbigen formen Haliåa und der-
gleichen analog behandelt worden sind, und wohl auch der-
selben phonetischen categoric angehört haben.

Ganz ähnlich verhält es sich im gotischen. In bezug
auf die behandlung der Verbindung ß stehen har-jis und
to-jfs einander zur seite. Ihnen gegenüber finden wir aber

*) Vgl. auch Arkiv VII, 362 note.

Digitized by VjOOQIC

Beckman: Zur anord. metrik. 89

haird-eiSj sök-eis. Diese thatsachen beweisen dass schon das
gotische die lautverbindungen har-^ to-] haird-^ sok- in ganz
derselben weise gemessen hat wie das altnordische.

Im gotischen hat, soviel ich weiss, niemand eine Ver-
kürzung des 6 in tojis angenommen. Vielleicht wäre es
auch möglich mit Hoffory die kurzen silben mit etymolo-
gisch langem vocal anders zu erklären als durch annähme
einer vocalverkürzung. Ich kann nicht umhin den versuch
zu wagen, denn die bemöhungen Bugges jene Verkürzung
grammatisch zu begründen scheinen mir nicht gelungen
zu sein.

Freilich kann ich natürlicher weise nicht leugnen, dass
"die entwickelung von sea > sja eine Zwischenstufe sea^ sta
voraussetzt. Aber ich betrachte diese kürzung nicht als
folge des hiatus an und für sich, sondern vielmehr als folge
der grossen schallfüUendiiferenz zwischen e und a, welche,
da wohl a von haus aus stark nebentonig war, leicht dazu
fährte, dass das a auch dem exspirationsdruck nach dem e
übergeordnet wurde '). Eine ähnliche neigung können wir
ja in dem heutigen englisch beobachten, wo im Wörtern wie
herCj sure der secundäre aus /• entwickelte "vocal murmur"
schon als silbenträger hervortritt, was wohl nur auf seiner
grösseren schallfülle beruhen kann.

Die entwickelung sea > sja beweist also durchaus nichts
für formen wie wa/, glou in denen die schallfüllenabstufung
entweder die umgekehrte ist oder wenigstens die Verschie-
denheit weniger stark hervortritt. Dies ist wohl zu bemer-
ken, denn jene entwickelung ist die einzige von den bei
Bugge angeführten, die eine grössere Verbreitung hat. Mit
vereinzelten dialectformen wie däi aus däi oder äja' aus
äir (in welchen wol das ä auf kürzung vor t, j ebensowohl
ab auf kürzung bei hiatus beruhen kann) kann man kaum

*) Die accentmetathese hat bekanntlich in niu nicht stattgefunden.
Jedoch wird dies wort Fjolsvm. 26, 6; Håvam. 138, 3 als kurzsilbig gemessen.

Digitized by

Google

90 Beckman: Zur anord. metrik.

einen vorgang erklären, der über das gesammte westnordi-
sehe (falls nicht das gesammte nordische) Sprachgebiet aus-
gebreitet gewesen sein muss, und wozu germanische spra-
chen auch ausserhalb des Nordens analogien darbieten.

Ich kann es also nicht als nachgewiesen betrachten,
dass in gloa^ nai der vocal gekürzt worden sei, und zwar
um so weniger, da ich finde, dass von zwei forschern, die
die theorie auf derselben stelle vertheidigen, der eine den
Vorgang als nur den poetischen vertrag betreffend betrachtet,
während ihn der andere als in der sprachentwickelung w^irk-
sam ansieht. Diese auffassungen stehen in schroffem wieder-
spruch mit einander (sofern die sprachentwickelung in der pro-
saischen rede und nicht im poetischen vertrag sich vollzieht)!
Ich muss mir also die aufgäbe stellen zu erklären, "warum
eine silbe mit langem vocal leicht (bezw. kurz) ist, und wie
dieselbe leicht (d. h. kurz) sein kann''.

Bei dieser aufgäbe giebt es meines erachtens nur eine
Schwierigkeit, nämlich die: "difficile est communia propria
dicere". Dass die silbe a an und für sich kürzer ist als die
silbe id^ wird wohl ein jeder von vornherein zugeben. Ebenso
einleuchtend ist es, dass die silbe eil kürzer ist als die silbe
all. Wie sich aber einerseits (l und dl anderseits cd und
cdl zu einander verhalten, darüber können wir von vorn-
herein nichts wissen; da aber sowohl die Sprachgeschichte
(syncopierungsgesetze etc.) wie die metrik einerseits a und
al^ anderseits cd und all als gleichwertig gelten lassen, so
dürften sie wohl auch in der natürlichen ausspräche annä-
hernd gleichwertig gewesen sein. Durch diese, wie mir
scheint, einfache auffassung des begriffs der kurzen (ä/, a)
und langen («/, all) silben kann man der unglücklichen ter-
minologischen neuerung der "schweren" und "leichten" silben
entgehen, und dennoch das richtige in der auffassung ihres
Urhebers (Hofforys) beibehalten. Ich kann nämlich Sievers
nicht beipflichten, wenn er die Silbentrennung wie stel-a^

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 91

erf -a etc. von vornherein leugnet. Unsere ausspräche darf
durchaus nicht ohne weiteres als massgebend betrachtet
werden, denn dass diese nicht uralt ist, beweisen das "Ver-
nersche" sowohl als das "Sieverssche'' gesetz. Ob die Silben-
trennung im altnordischen auf urgermanischer oder auf
neunordischer stufe gestanden habe, dass muss abgemacht
werden, ehe man die eine oder andere annähme einfach als
''widersinnig" bezeichnet.

Denn in der that giebt es im altnordischen thatsachen,
die durch die annähme der älteren Silbentrennung eine ein-
fache erklärung finden würden. Ich erwähne zuerst den
binnenreim. Wie soll man reime wie laiifi : havföi^ und
svicfnar : hi&ils einfacher erklären als so: die sil be reimt
mit der silbe *). Ferner ist. auch daran zu erinnern, dass
die nordischen sprachen alle "kurzen" silben unter dem haupt-
ton gedehnt haben. Es scheint mir nicht unwahrscheinlich,
dass die entwickelung Ma r> tala (im aschw. c:a 1450 vor-
gegangen) mit einer entwickelung *taUa > ta-la in engem
Zusammenhang gestanden habe. Ich kann nämlich mit Sie-
vers nicht einig sein, wenn er behauptet, alle geschlossenen
silben seien lang. Die metrische länge der silbe beruht nach
Sievers darauf, ob sie dehnbar oder nicht dehnbar ist. Gern
schliesse ich mich an diese ansieht an, insofern als ich darin
die erklärung sehe, warum die präsonantischen konsonanten
auf die länge der silbe (in metrischem sinne) keinen einfluss
haben. Aber die dehnbarkeit einer silbe hat sonst mit ihrem
phonetischen bau sehr wenig zu schaffen. Dehnbar ist phy-
siologisch genommen eine jede silbe, solange dem sprechen-
den irgend eine luftquantität in den lungen übrig ist und
irgend eine möglichkeit stattfindet diese luftquantität hinaus-
zutreiben. Metrisch genommen aber ist die silbe nur in be-
schränktem masse dehnbar, nämlich insofern als die deh-

') Vgl. Kock, Ake. II, 402.

Digitized by VjOOQIC

92 Beckman: Zur anord. metrik.

nung das hergebrachte Verhältnis der silben nicht zu sehr
zerstört. Als kürzen stellt die metrik sämmtliche verhält-
nismässig kurzen silben den längeren gegenüber, wobei na-
türlich sowohl dehnungen als kürzungen vorkommen müssen
um die zahlreichen wechselnden dauern der gesprochenen
spräche auf zwei categorien -:u verteilen. Jedenfalls steht
die metrische quantität der silbe in engem Zusammenhang
mit ihrer absoluten dauer in der prosaischen rede, von wel-
cher sie Sievers durch seine dehnbarkeitstheorie einigermas-
sen trennen wollte.

Da die Verkürzungstheorie mit den ergebnissen der
sprachgeschiohtlichen forschung nicht gut in einklang zu
bringen ist, so dürften wir berechtigt sein uns die altnordi-
sche Silbentrennung — von welcher wir von vornherein nichte
wissen — so zu denken, dass wir jene theorie auch inner-
halb der metrik entbehren können. Im vorbeigehen sei nur
noch bemerkt, dass die alternativen ste-la^ steUa die möglich-
keiten der gesprochenen spräche nicht erschöpfen.

Bevor ich diese frage verlasse, will ich zum schluss
noch ein par worte über altschwedische quantitätsverhältnisse
anfügen. Nach Kock, Ljudl. 380 zeigen die vocalbalanzgesetze,
dass im aschw. die Wurzelsilben (wurzelvocale) in groe und
dergleichen (als lang d. h.) anders als im altisländischen
gemessen werden. Die Verschiedenheit ist ja auffallend und
bedarf auch nach der von mir vertretenen auffassung einer er-
klärung. Lindgren will Landsm. XII, 1, s. 38 die sache durch
eine secundäre dehnung erklären, unter welchem ausdruck er
sich eine Überdehnung des ö zu gleicher länge mit der silbe ol
denken muss. Aber die Schwächung groi > groe kann auch an-
ders erklärt werden. Nach Kock bekommen composita mit hia-
tus in der fuge sehr gern den Acc. 1 (mit geschwächtem
nebenton). Es wäre auffallend, wenn der hiatus im einfachen
wort nicht dieselbe Wirkung gehabt hätte. In der that haben
wir auch in Wörtern wie hende dialectisch den Acc. 1 und

Digitized by

Google

Beckman: Zur anord. metrik. 93

die verbreitete Schwächung der endung (aachw. -ande) be-
zeugt, dass jene betonung in der älteren spräche mehr ver-
breitet war als sie es nunmehr ist ^). Bei solchem Verhält-
nis ist die Schwächung groi > groe leicht zu erklären.

Hier mögen meine bemerkungen abgeschlossen werden.
In den meisten punkten ist mein aufsatz eine kritik der
Sieversschen metrik gewesen. Jedoch bin ich überzeugt, dass
Sievers im ganzen den richtigen weg eingeschlagen hat.

Von seinen gegnern ist Sievers getadelt worden, weil
er aus der grammatischen Statistik zu viel gemacht hätte.«
Ich würde ihm meinerseits eher daraus einen Vorwurf ma-
chen, dass seine methode zuweilen zu wenig grammatisch
und zu wenig statistisch gewesen ist. Wie gefahrlich es
ist metrische regeln von vornherein zu construieren, um
sie darnach aus dem material herauszuhören, hat die me-
trische literatur schon vorlängst erwiesen.

») Vgl. Kock, Ake. II, 898 note. — Zur ganzen frage vgl. nunmehr
Kock Arkiv XIV, 213 ff.

üpsala 1895.

Nat. Beckman.

Digitized by

Google

c. R. Unger').

Carl Richard Unger blev fodt i Kristiania 2den Juli 1817.
Hans Fader var Magasinforvalter paa Akershus. Tidlig mærkede
man, at den stilfærdige Gut havde fint Øre' for Sprogets Lyd og
for Musik, at han havde stor Læselyst og Glæde i gamle, sjældne
Böger. I 1830 kom han i Huset hos Digteren Simon Olaus Wolff,
som dengang var Sognepræst til Mo i övre Telemarken, og han
blev hos ham i to Aar. Det gammeldags og rige Teleinaal vakte
Ungers sproglige Sans. Brevene til Hjemmet fra den trettenaarige
Gut var fulde af Bemærkninger om dette Bygdemaal, hvis Former
han med skarp lagttagelsesævne hörte skifte fra Grend til Grend.
Senere Udtalelser af ham ') vidne om, at han fra sit Ophold i denne
Fjældbvgd, hvor han i Böndemes Kreds vandt mange elskværdige
Personligheders Fortrolighed, bevarede Indtryk, som aldrig blev
udslettede.

I 1835 blev Unger Student. Efter Andenexamen bestemte
han sig for udelukkende at drive Sprogstudier uden at tage fi-
lologisk Embedsexamen, da det til denne dengang knyttede Fag
Matnematik voldte ham Vanskelighed.

Kort Tid i Forveien havde Rudolf Keyser ved Kristiania
Universitet indfort Studiet af det gamle norsk-islandske Sprog og
af den i dette Sprog skrevne Litteratur. Keyser blev Ungers Læ-
rer og omfattedes af ham til de seneste Aar med ærbodig Hen-
givenhed.

I 1841 blev Unger Adjunkt- Stipendiat ved Universitetet i
nordisk Filologi og opholdt sig derefter et Par Vintre i Kjöben-
havn, ivrig sysselsat med at studere og afskrive Haandskriffcer i
den Arnamagnæanske Samling. Her stod han i nær Forbindelse
med Konrad Gislason og P. G. Thorsen. Di^se gjennemgik i For-
ening Haandskrift^amlingen, og derunder blev flere af de ældste
og for Sproghistorien vigtigste Haandskrifter for forste Gang frem-
dragne og nærmere undersögte.

Unger udstrakte sine Studier til alle germanske og romanske
Sprog. 1 Vinteren 1843—1844 hörte han Forelæsninger og stu-
derede i Bibliotheker i Paris. I Vaoren 1844 afskrev han angel-
saksiske Haandskrifler i British Museum ').

Medens han var Stipendiat, gjentog han om Somrene oftere
Reisen til Kjöbenhavn for der at afskrive Haandskrifler, ligesom

^) Ved Udarbeidelsen af denne Artikkel har jeg havt Nytte af en Op-
sats om Professor Unger i Folkebladet 81te Januar 1897 af Bigsarkivar H.
J. Huitfeldt- Kaas. Bibliothekar J. B. Halvorsen har jeg at takke for flere
Meddelelser.

') I (Monrads og Winter-Hjelms) Norsk Tidskrift for Vidensk. og
Lit. 185.S.

») I Annaler f. nord. Oldk. 1846 S. 67—81 har Unger med Oversættelse
adgivet ^^Fragment af en allitereret angelsuxisk Homilie^ hvori nævnes nogle
af Nordens hedenske Guddomme".

▲»UV ro« NOBOMK rXLOLOOI XT| MT rÖLJS XI.

Digitized by

Google

Bngge: Nekrolog. 95

ban i samme Øiemed Sommeren 1848 opholdt sig i Stockholm,
byer han traadte i nær Forbindelse med Bibliothekar Kleroming.

Hertil indskrænkede Ungers Udenlandsreiser sig. Tyskland
bar han aldrig besögt. Heller ikke til Island kom han uagtet sin
Interesse for islandsk Sprog og Litteratur. Men han kom til at
staa i personlig Forbindelse med flere Islændinger, navnlig med
Gudbrandur Vigfiisson *).

I 1851 blev Unger ndoævnt til Lektor i germansk og ro-
mansk Filologi ved Kristiania Universitet, hvor han i 1862 ryk-
kede op til Professor. Under hele sin Universitets virksomhed fo-
redrog han Oldnorsk; tidligere, da dette Sprog var et Fag ved
Andenexamen, mest for Begyndere, medens han i senere Aar gav
Viderekomne Veiledning i at IsBse gamle norske og islandske
Haandskrifter, mest eflber fotografiske Gjengi velber.

Derhos gjennemgik han ved Universitetet i tidligere Aar ita-
lienske, spanske, gammelfranske og angelsaksiske Skrifter, medens
ban i senere Aar, paa Grund af forandret Ordning af Fagene, for
de Studerende regelmæssig oversatte og tolkede gammeltyske og
nytyske Skrifter.

Det, som har givet Unger hans fremragende Betydning for
nordisk Sprogvidenskab og Filologi, er hans videnskabelige For-
fattervirksomhed, særlig hans Virksomhed som Udgiver.

Allerede i 1843 blev i Tidsskriftet ''Nor" trykt en Afhand-
ling af ham: ''Beviser for, at Adskillelsen af lange og korte Vo-
kaler har fundet Sted i det gamle Norske", hvilken Afhandling
viste omfattende og indtrængende, til Haandskrifterne stöttede
Studier over det gamle Sprogs grammatiske Bygning og Ord-
forraad *).

Paa denne Tid vaktes i Norge en dybere Interesse for Fol-
kets Liv gjennem de henrundne Tider og en grundigere Forstaa-
else deraf. Det var navnlig en liden Kreds af begavede og kund-
skabsrige Mænd, der personlig stod hverandre nær, som i rigt
Maal udbredte Kundskab om Folkets gamle Historie og Spro(f,
som fremdrog og videnskabelig bearbeidede de gamle Skrifter, der
kunde kaste Lys herover. I disse Arbeider, som vakte Opmærk-
somhed og fik Betydning ogsaa udenfor Norges Grænser, hævde-
des det med Varme og Styrke, at de islandske Sagaers Sprog 'rar
norsk og havde særlig for Nordmænd en national Betydning.

Ved Professor Keysers Side udfoldede hans geniale Discipel
Peter Andreas Munch snart en mangesidig og storslagen Virk-
somhed. Til dem sluttede sig Historikeren C. C. A. Lange. Og

^) Denne frjorde sammen med Unger i 1854 en Beise i Norge^ som han
liar skildret i Ny félagsrit XV. I denne Skildring taler Forfatteren 8. 77 f.
om Unger og hans Studier. Vigfasj^on besögte ikke længe för sin Död sin
gamle Yen i Kristiania.

») I "Nor" III (1845) S. 128—180 har Unger meddelt "Norske Dialekt-
Ord uddragne af en Reisendes Optegnelser**, med Bemærkninger om Udtalen.

Digitized by

Google

96 Bugge: Nekrolog.

til deune Kreds hörte ogsaa Unger. Hnn var i den særlig Filo-
logen og Sprogmanden^ Kjenderen og Udgiveren af de Haand-
skrifter, sona danne Grundlaget for vor Kundskab om Norges og
Islands gamle Sprog og Litteratur. Snart kom han ogsaa til at
staa Ivar Aasen personlig nær, og . med Sympathi fulgte han
dennes Arbeider om det norske Folkesprog').

Som Udgiver optraadte Unger dela alene, dels i Forbindelse
med Keyser, Munch eller Lange. Denne hans Udgivervirksomhed
begyndte med en Række betydelige Arbeider i 18i7 og fortsattes
med forbausende Kraft i 30 Aar.

Det forste Aar giver os et slaaende Bevis paa hans omfat-
tende Arbeidskraft og Studier. Sammen med Munch udgav han
da en oldnorsk Grammatik og en Læsebog med et fortræffeligt
Glossarium, som vistnok udelukk3nde var Ungers Arbeide. Disse
Böger ^) blev gjennem en Aarrække anvendte ved Indförelsen af
Begyndere i Studiet af det gamle Sprog og dets Litteratur, navn-
lig ved Kristiania Universitet *).

I 1847 udgav Unger ligeledes sammen med Munch Fagr-
skinna, og den i samme Aar udkomne Udgave af den ældre Edda,
som paa Titelbladet alene bærer Munchs Navn, blev i Fortalen af
Munch betegnet som vaesentlig eller for den störste Del tilhorende
Unger.

Dette ene Aar bragte endnu et vigtigt Udbytte af hans Ar-
beide, thi i 1847 udgav Unger sammen med Lange forste Hefte
af Diplomatarium Norvegicum, denne Hovedkilde til Kundskab om
vor Middelalders Historie og Sprog.

Unger har ved grundige og omhyggelige Udgaver i videre
Omfang end nogen anden enkelt Mand i eller udenfor Norge g;jort
den gamle norsk-islandske Litteratur tilejængelig. Haus Udgiver-
virksomhed omspænder næsten alle Sider af denne undtagen Lo-
vene, de islandske Ættesagaer, de i Fomaldar sogur udgivne For-
tællinger og Skaldekvæderne, men ogsaa til disses Bearbeidelse
havde han samlet mange og værdifulde Bidrag, som er komne
Andre tilgode*).

^) I Nordk Tidsskrift . 1853 S. 290—295 har Unger anmeldt Aasens
Prover af Landsmaalet.

') Den oldnorske Læsebog udgav Unger alene i ny Udgave 1868.

') I Forbindelse hermed kan det nævnes, at Unger i förste Bind af
Langes Norsk Tidsskr. for Vid. og Litt, f 1847) S. 138—144 moddelte en ind-
holdsrig Anmeldelse af Fridrikssons "Islandsk Læsebog".

*) I 1848 udgav Unger som Eneudgiver Alexanders Saga, sammen med
Kejser og Munch Kongespeilet.

1849 sammen med Keyser don legendariske Olav den helliges Saga.

1850 sammen med Keyser Strenglei kar.

1851 med Keyser Barlaams og Josaphats Saga.

1853 med Munoh Olav den helliges »aga efter det ældste fuldstændige
Haandskrift i det kgl. Bibi. i Stockholm. Som Eneudgiver Thidriks Saga.
1858—1862 Stjorn.
1860 Karlamagnus Saga.
1860—1868 med Vigftisson Flatöbogen (i 3 Bind)!

Digitized by

Google

Bugge: Nekrolog. 97

Gjennem ham lærte man, for her at gribe enkelte Exempler
ud af den rige Mængde^ nærmere at kjende flere Redaktioner af
de norske Kongesagaer; Bearbeidelser af Middelalderens romantiske
Digtning; religiöse Skrifter, Homilier og Helgenlegender, hvoraf
mange er bevarede i Optegnelser, som er af stor Vigtighed for
Sproghistorien.

De Udgaver af norske og islandske Oldskrifter» som Unger
besörgede, dels alene dels i Forening med Andre, vise store Frem*
skridt i Nöiagtighed og Paalidelighed fremfor de allerfleste ældre
udgaver.

Det tor siges, at siden Rasmus Rasks Dage havde ingen
Mand, som ikke var födt Islænding, havt et saa sikkert og ind-
trængende Kjendskab som Unger til de gamle Sagaers og Hel-
genlegenders Sprog, der blev ham som et andet Modersmaal. Jeg
mindes, at P. A. Munch for mig fremhævede som mesterlig Un-
ders Gjengivelse paa Oldnorsk af de Stykker af Fortællingen om
Thidrik af Bern, som er tabte i det gamle norske Haandskrift og
kun bevarede i den svenske Oversættelse. Vigfusson siger (i Ny
Félagsrit XV, 77): ^'eg hygg ad varia muni nokkur utlendr raadr
nu kunna islenzku sem Vnger".

Fremfor de fleste var Unger istand til af Skrifttrækkene og
Sprogformerne at domme om Haandskriftemes Alder og Hjemsted
og til at skjelne mellem forskjellige Skriveres Eiendommeligheder.
Herom har han i sine Udgaver meddelt mange værdifulde Iagt-
tagelser ^).

Ligeledes har han med sin sjældne Læsning i Middelalderens
Litteratur fundet irem og paa sin fordringslöse Maade meddelt
Oplysninger om de norske Fortællingers ofte vanskelig tilgjænge-
lige fremmede Kilder, hvorved den videnskabelige Benyttelse af
den religiöse og romantiske Litteratur först er bleven helt frugtbar.

Ved denne sin Udgivervirksomhed har Unger övet en stærk
og mangesidig Indflydelse paa den nordiske Fortidsvidenskab.
Exempelvis kan nævnes, at hans Udgave af Thidriks Saga blev
Udgangspunktet for en lang Række Undersögelser af mange Lærde
i Norden og Tyskland.

1863—1867 Heimskringla.

1864 Gammel norsk Homiliebog (cod. AM. 619 qv.).

1867 Morkinskinna.

1867—1870 Mariu saga (i 2 Bind).

1869 Thomas Saga.

1869—1872 Konunga sogar (Sverres Saga og de folgende).

1871 Codex Frisianus.

1874 Postola sögur.

1877 Heilagra manna sögur (i 2 Bind).

*) Naar enkelte af Unger besorgede Udgaver, som den af Heimskringla,
nieddele en Text, ved hvilken forskjellige Haandskrifter er benyttede, uden
at der i det enkelte er gjort Bede for dette, saa stemte denne Udgivelses-
maade vistnok ikke overens med Ungers Tilböielighed, men var foranlediget
ved Ønsker fra en videre Kreds om at faa en letlæst og billig Haandudgave.

AUtT rOB VOftDMK flLOLOOI XV, NT FÖLiD XI« 7 ^^ j

Digitized by VjOOQIC

98 Bugge: Nekrolog.

Fra 1877 aftager Ungers Udgivervirksomhed. Han havde
paatænkt en Udgave af Rimbegla, men Haandskrifbeme dertil blev
benyttede af Andre^ og dette gav den ydre Anledning til^ at hans
Udgivervirksomhed tildels stansede.

Hans Deltagelse i Udgivelsen af Diplomatarium Norvegicum,
hvoraf der nu foreligger 15 Bind, fortsattes dog lige til hans Död.
Han arbeidede her först sammen med Rigsarkivar Lange^ og siden
fra 6te Bind af sammen med nuværende Rigsarkivar Huitfeldt-
Kaas. Arbeidet fordeltes saaledes, at Unger overtog den sprog-
lige Del.

Endnu i sine seneste Aar viste Unger sit sjældne Kjendskab
til Middelalderens norske og islandske Haandskrifler i sine Op-
satser i Arkiv VIII, 181 f. og X, 188—191.

Fotografiske Gjengivelser af flere vigtige gamle Haand-
skrifter, som han selv havde udfort, skjænkede han til Bibliotheker
eller til nordiske og fremmede Lærde.

I Begyndelsen af sin litterære Virksomhed paatænkte Unger
Udgivelsen af en oldnorsk Ordbog, og hans Undersögelser i de
gamle Haandskrifler var særlig rettede paa denne Plan, som dog
aldrig kom til Udförelse. Derimod udgav han en Række af En-
keltglossarier *). Paa en Tid, da man ikke havde anden Ordbog
over det gamle Sprog end Björn Haldorsens, var disse Glossarier
i vide Kredse til stor Hjælp ved Lsesningen af den gamle Litte-
ratur og Studiet af det gamle Sprog.

Da saa Provst Johan Fritzner bestemte sig til at udgive
en Ordbog over det gamle norske Sprog, opgav Unger Planen om
selv at udföre et saadant Arbeide og stötteae med den Uegennyt-
tighed, som udmærkede ham, Fritzners Arbeide paa alle Maader^
særlig ved at gjennemgaa hvert Ark i Korrektur og derunder at
forelægge Forfatteren sine Bemærkninger samt ved at meddele
ham Bidrag fra sine rige haandskrevne Samlinger. Forste Udgave
af Fritzners Ordbog udkom 1867. Paa lignende Maade stottede
Ungor anden Udgave af dette Værk. Og da Fritzner i 1893 paa
Grund af Alderdomssvaghed maatte træde tilbage og kort etter
döde, overtog Unger efter Kollegers Anmodning i sin hoie Alder
det anstrængende Arbeide at faa udgivet Ordbogen efler Fritzners
Manuskript, hvorunder han indforte overmaade mange Tilfoielser
og Forbedringer fra sine egne Samlinger og Iagttagelser. Ordbo-
gens anden Udgave blev fuldendt Marts 1896. Ved dette Hoved-
værk i nordisk Filologi har Ungers Deltagelse lige fra Seksti-
Aarene vistnok været af stor Betydning. Fritzner havde navnlig
Interesse for Ordenes reale Anvendelse; han samlede en rig Skat
af Oplysninger om deres Forbindelse med Folkeskik og Folketro,
mod Personnavne og Stedsnavne. Unger havde sin Opmærksomhed

*) Saalodes i sin oldnorsken Læsebog for Begyndere; i Udgayeme af
Alexanders Saga, Strengleikar, Barlaams og Josafats S.^ den legendariske
Olav den helliges 8.^ Thidrik af Berns S.

Digitized by

Google

Bugge: Nekrolog. 99

mere rettet paa Ordenes grammatiske Forhold, paa Forskjellen
mellem ældre og yngre Former, B^jön, Böining, Konstraktion
o. 8. V. Med Hensyn til dette har Unger vistnok i höi Grad bi-
draget til at gjöre Ordbogens Angivelser korrekt« og fuldstæn-
dige. Endnu efter Fuldendelsen af Fritzners Ordbog meddelte han
værdifulde Bemærkninger til Hertzbergs Glossarium til de gamle
norske Love.

Til en mere fri videnskabelig Produktion, til i mundtligt Fo-
redrag eller i Skrifter at give Oversigter over den gamle Litte-
ratur eller over Sprogets Forandringer gjennem de skiftende Tider
fölte Unger sig ikke kaldet. Heller ikke deltog han gjæme i
Diskassioner om den praktiske Ordning af Undervisningen i
hans Fag.

Hans Liv var en Lssrds fredelige, indadvendte Liv. Hans
Nærmeste har meddelt mig, at han kanske aldrig har havt en
större Græmmelse, end da et Haandskrift, som han havde benyttet
i en Udgave, var kommet til Side i et Bibliothek og man som
Folge deraf havde betvivlet Rigtigheden af hans Angivelser ').

Det var altid hans Glæde at kunne stötte andre Videnskabs-
mænds Arbeide. Om hans eget Navn blev nævnt^ derpaa kom
det for ham ikke an. I hans fine, sikre Sprogtakt har alle de
norske Mænd, som har syslet med vor Fortid, fundet en Stötte
som hos ingen Anden.

Unger var en sjælden elskværdig, mild og harmonisk Per-
sonlighed, og denne milde Harmoni var præget i hans Aasyn.
Han var stilfærdig og bramfri i al sin Optræden og Virksomhed,
en lidet sammensat, nsdsten barnlig Natur.

Han var ugift og boede sammen med en ugift Söster i et
Hjem^ hvor Ungdom og Musik derinde. Blomster og modnede
Frugter i Haven derude var deres Glæde. Hans barnlig elskvær-
dige Sind vandt ham ogsaa Bomenes Hjærter; dem havde han et
eget Lag til at omgaaes.

I 1897, da et halvt Aarhundrede var forlöb^t, siden Unger
begjmdte sin Virksomhed som Udgiver, overrakte endel Disciple
o^ Kolleger ham j)aa Aarets forste Dag et Festskrift ''Sproglig-
historiske Studier tilegnede Professor U. R. Unger'\ I samme
Aar fratraadte han sin Stilling som Professor og fyldte aands- og
legemsfrisk den 2:den Juli sit 80de Aar. Men efter en kort Syg-
dom döde han den 30te November.

Efter sin Död vil Carl Unger længe stötte og fremme nor-
disk Oldtidsforskning og Sprogforskning, ikke blot gjennem sine
Skriftier, men ogsaa derved, at hans fortræffelige Bogsamling og
hans videnskabelige Optegnelser efter hans Ønske af hans Söster
er blevne skjænkede til Kristiania Universitetsbibliothek.

*) Se Arkiv Vin, 380.

Sopbus Bugge.

Digitized by

Google

100 Hægstad: Anmälan.

Oversigt over de tiorske bygdemål nied et Kart af dr. Amund
B, Larsen, adjunkt — Christiania, H. Aschehoug dk Go's forlag.
1898. 101 sid. oet.

Nogen sammenhængende oversigt over de norske bygdemaal
har vi ikke tidligere, naar undtages det ^^förste tillæg^^ i Aasens
Norsk grammatik: ^'Om landskabsmaalene^\ som imidlertid, baade
naar hensees til det grundlag, hvorpaa dialektinddelingen samme-
steds væsentlig er bygget (substantivböiningen og nogle ordfor-
mer), og i henseende til udforlighed ikke længer kan siges helt
ud at tilfredsstille de videnskabelige krav.

Bn paa moderne principer bygget oversigt over de norske
bygdemaal som den^ der nu foreligger fra dr. Amund Larsen, maa
derfor hilses velkommen af enhver, som interesserer sig for eller
sysler med nordiske sprogstudier.

Forfatteren har ordnet sit stof paa en praktisk maade, idet
han först leverer en ^'historisk indledning'^ dernæst omhandler
landets ^'sproglige inddeling (ostnorsk og vestnorsk)*^ hvorefter
han gaar over til at beskrive de forskjellige grupper af dialekter
i en geografisk ordnet fremstilling, idet han begynder med de
östlandske maal og fortsætter vest- og nordover^ indtil han afslutter
med maalene i Tromsö stift.

Hr. Larsen viser sig i denne bog — som i sine tidligere ar-
beider vedkommende (væsentlig öst)norske dialekter — at være i
besiddelse af en skarp iagttagelsesevne af fonetiske fænomener og
et udstrakt personlig kjendskab til dialekter, hvad der giver hans
arbeide betydelig værd. Naar nærværende anmelder alligevel ne-
denfor agter at dvæle ved eller gjöre bemerkninger til enkelte
sider af det i bogen behandlede stof^ er dette begrundet dels i en
noget forskjellig opfatning af allerede givne forudsætninger^ dels i
resultater — forövrigt endnu noksaa ufuldstændige — af et mere
specielt studium af sproglige fænomener paa tidligere stadier af
vort sprog.

1 den historiske indledning giver forfatteren en fremstilling
af nogle lyd- og ordformer i det oldnorske sprog, for at læserne
bedre kan forståa forskjellighoderne i vore bygdemaal.

Oldnorsken blir her som sædvanlig fremstillet som et ens-
artet maalfore, hvoraf vore dialekter har sit udspring. I denne
forbindelse burde det vel imidlertid netop have været paa sin plads
at gjöre opmerksora paa, at dor endog i de tidligste norske (fast-
lands)8krifter viser sig mange indbyrdes forskjelligheder, der endnu
kan iagttages som saadanne i vore dialekter. Gjennemförelsen af
forskjellighedeme kan i de gamle böger og breve') (afgrunde, som
det her ikke er anledning til at opholde sig ved) have foregaaet paa
en mere eller mindre konsekvent maade; men de er ialfald tilstede.

*) Henvisningerne til Diplomatarium Norvegicum (D. N.) gjelder brev-
nummeret i vedk. bind.

AAKIV rön NOMOISK riLOLOai XV, MT rÖLiD XI.

Digitized by VjOOQIC

Hægstad: Anmälan. 101

Varierende former som pt og ft (opt, oß), ps og fs {repsing^
refsing), fn og mn (avefn, soefn, sæmn), purr og pyrr, 6 eller ü
som priv. part. (åvin, uvin), tilstedeværen af eller mangel paa om-
lyd af a foran bevaret u {hafud, hgfuS-, annur, ^nur; viannum,
tn^nuni\ vokalskiftet med hensvn til udlyd i ubetonet stavelse
{e—i, o-^u, gjennerofort efter tildels forskjellige regler) eller ens-
artet endelse e—o eller i— w ofl. altsammen forskjelligheder, der
fremdeles aabenbarer sig i de norske dialekter — kan paavises
allerede i de ældste overleveringer (ca. 1200 og udover til 1250)
og forfölges i senere oldnorske skrifter^ om end ofte med mange
og lange afbrydelser paa gmnd af kildernes sparsomhed.

De oldnorske skrifter (derunder breve) repræsenterer i det
hele ikke en enkelt dialekt- men en flerhed af dialekter med til-
dels ikke ubetydelig forskjellighed. Det blir fremtidens sag at
bringe al den klarhed, som er mulig- ind i disse forhold; men det
vil allerede nu under behandlingen af vore dialekter være heldigt
og nöd ven digt — ikke mindst under den historiske behandling —
at tage hensyn til, hvad der foreligger.

Det eneste man i indledningen finder hos forfatteren angaa-
ende dette^ indeholdes i en note paa side 8, hvor det heder: ^^I
oldn. brugtes i endelser sedvanlig e og i om hinanden^ og lige-
ledes og t< — man rettede sig dog noget efler vokalen i stam-
men^ f. eks. helst i efter t, y og u, helst e efber a og o'\ Senere
i bogen karakteriseres vokalskifte af denne art som en ^Vaklen^\

Denne opfatning er neppe korrekt. Vistnok findes der skrif-
ter (til eks. Norsk Homiliebog, Strengleikar, Kongespeilet God.
Amm. 243 fol. B)^ hvor der uimodsigelig er vaklen mellem disse
endelser; men disse skrifters hele fysiognomi bærer saa tydelig
præget af dialektblanding^ at de ikke kan afgive nogen rettesnor
i denne henseende. Andre oldnorske skrifter^ ligesom mængden
af breve til langt ind i 14:e aarh.^ viser derimod dels megen Kon-
sekvens i denne henseende (til eks. Olafs leg. saga^ Chr. udg.
1849, mange love, 3:die haand i Didrik af Berns saga), dels saa
overveiende konsekvent holdnings at regler meget vel kan op-
stilles (til eks. Didrik af Berns saga 2:den haand^ Thomas saga
erkib^kups) *). — Ja, selv for homiliebogens vedkommende har
det JO lykkes Wadstein at opstille regler for omhandlede vokal-
skifte, om det end ikke har været muligt tilfredsstillende at for-
klare de mange uregelmæssigheder sammesteds.

Overgangen fra det formrige oldn. til det mere formlette

') Som et oplysende eks. herpaa kan andres, at medens intetkjönsord
af typen "riifei" i Thorn. s. som regel ender paa -e (f. eks. rike, noteret 31
gg,y rikt 1 g.) er endelsen i gen. sg. af disse samme ord -18(8). Jeg har no-
teret endelsen -is (uden hensyn til foregaaende lyds beskaffenhed 102 gg.,
medens -es forekommer 13 gg.). Heraf maa vel den slutning drages, at bogen
repræsenterer en dialekt, der ender nævnte art af ord paa -e, gsg. -is. Og
undtagelserne nuka vel indtil videre forklares saa, at do er fremkomne
under paavirkning af on dialekt med endelsen -es.

Digitized by

Google

102 Hægstad: Anm&lan.

(middel- og) nynorsk forklares (sido 9) paa den maade, at man be-
gyndte at kassere endel af böiningsformerne og benytte de levnede
i deres sted. Selvfblgelig har dette gaaet for sig, men for en stor
del er forandringen skeet ad den vei, at forskjellige former paa
grund af lydudvi klinger er bleven lige og dermed faldt sammen
til en, eller nye, bekvemmere former er fremvokset. — I östlandsk
blev jo tidlig (for 1300) kirkiunnar (gs.) til kirkiunnær, senere
kirkiunnæ, hvorved sammenblandingen med dat. sg. kirkiunni, kir-
kiutifie lettedes, og dativen, som allerede för havde en sterk stil-
ling, fik et overtag, som bidrager til at forklare, hvorledes denne
kasus har formaaet at holde sig saa længe, medens gen. sg. gik
af brug. — I Aslak Bolts jordebog *) har jeg fundet folgende for-
mer af adj. '*haJfi*'' i hunkjön:

nom. 7krf/, 14'^' Ved siden af disse forekommer:

gen. — nom. half 4** (12 gg.)

dat. half re 83'' gen. —

akk. haifua 223' (5 gg j, j^/y^^ 753 ^it. halfiie 88>*

akk. haff 77*- ".

Man ser heraf udviklingen af den nye form "half" i en (vsBsent-
lig) tröndersk dialekt. Nom. &0// er gjennem analogi bleven Aa//.
— Gen. maa (om den har været brugt) paa denne tid i Asl. Bolts
sprog have hedet: haifua (<: halfuar < halfrar) '). — I dat. er r
bort&ldet: haJftiCy hvilken form let maatte falde sammen med akk.
haifua. Herfra var veien senere kort til half i alle de oblike
kasus (först sandsynligvis i akk. i stillinger som ''bygt fr{er) haff
work") enten gjennom analogi eller apokope af -a.

Hr. Larsen inddeler de norske dialekter i 2 store hoved-
grupper: östnorsk, som har '^tykt I" og '^ligevægtsloven", og vest-
norsk, som mangler dette.

Han forudsætter, at den forskjel, paa hvilken han har bygget
denne inddeling, er meget gammel, idet man kan se, at man om-
kring 1500 mangesteds östenfjelds ikke kunde gjore forskjel paa
oprindeligt Is og rs '), og at man 'lidt efter 1800'' (side 22 ned.)
begyndte at skrive æ istedenfor a efter lang rodstavelse. — For
det sidste punkts vedkommende kan trygt sættes "för 1300", som
det sees af formerne austen (0: austan) liggiæ, pæssere (dsf.) Ho-
vedö 1295 (D. N. II. 86); halfrter (bis), pesser (apf.) Aslo 1299
(D. N. II 47); hænner (gs. pron.) Oslo 1300 (D. N. II. 59); pettæ,
ædæ{\\ hæyræ^ kirkiunær^ kirkiæn, Guntuer^ annæræ godrte mannæ
ofl. Torstein bisp paa Hamar, ca. 1299 (D. N. I. 90). Der er for-

^) Udg. af P. A. Munch. Ghrania 1852. Bogen antages skreven oa. 1440.

') Saaledes: "saker langs wegar oe hardha weder atto" A. R
115". Kfr. æfenlegar 1329 (D. N. V. no 77»), æilifuar 1842 (D. N. II 248»),
æferleghar 1346 (D. N. V. 191»«), heilagha 1422 (III 661»), minna (pron.) 1430
(V. 597"), ewerdheligha 1432 (V. 611»), alle former fra Nidaros-breve.

*) Kfr. hermed navnet paa gaarden Dolstad i Yefsen (Helgeland),
hvilket skrives Dordstad og Dorfttad 1544 (D. N. XIII, 676), DoUtadh 1544
(D. N. XIII 677), mon koUshroder (=- kérshrodir), Hadeland 1817 (D. N. II 130').

Digitized by

Google

Høgstad: Anmälan. 108

skjellige omstondigheder, som tyder paa, at forandringen nogen-
steda er begyndt, hvor palatal vokal h^r gaaet foran som i liggidd,
sendæ.

Denne inddeling er allerede antydet af Ivar Aasen (Norsk
frn^mm, § 851 anm.), senere fremholdt foredragsmeessig af Hans
Ross samt i udförligere sammenhæng i J. A. Lnndells bekjendte
afhandling i Antrop. Sekt. tidsskr. 1880. Skulde nærværende an-
melder bemerke noget ved hr. Larsens inddeling, maatte det være,
at grænserne for ^ykt V* og ligevægtsloven ikke falder sammen,
og at det vilde være mere praktisk knn at opstille en hoved-
grænse, om dette er muligt. Og ligevægtsloven synes at egne sig
godt for dette formaal. Herved vil Romsdalen (som har ''tykt V*
for I, ikke for rd) blive at henregne til det vestlandske sprogom-
raade; saavel tonefald som ordformer i denne landsdels maal bærer
ogsaa et nmiskjendeligt vestlandsk præg. Ligesaa blir Bamle cg
det (8vd)vestlige Telemark at henfore til vestnorsk. ''Tykt J" med
sine konsekvenser blir da at betragte som en östnorsk eiendom-
melighed, der imidlertid som en undtagelse ogsaa forekommer i
vestlandske maalforer, ligesom andre fænomener (f eks. dn (— nn)y
VHy bdn (— nm) ofl.) blir vestlandske ejendommeligheder, som til-
dels forekommer i östnorsk. Nogen klar grænse, Dvgget paa væ-
sentlige forskjelligheder, mere tilfredsstillende end ligevsBg^lovoii
synes ikke at tilbyde sig ').

Side 29 sknver hr. Larsen: ''Det reneste östlandsk overforer
paa de fleste steder den dannelse af verbernes nutidsformer, Rom
tilhorer t-boiningen, til de verber, som horer til a-böiningen, saa
at kastar der hedder for eks. kaster, ligesom dø'mer hedder døm-
mor i nutid. Herfra undtages almindeligvis verber med ligevægt,
f eks svara', disse beholder nemlig gerne vokalen i nntid ligedan,
som den hedder i infinitiv".

Hertil er at bemerke, at -a i endelsen af disse ord östen*
Qelds lydlovmaBssig (ikke efter analogi) er svækket til ä og videre
til (e eller) 9: kastar > kastar > kast9r; ligesaa i fortid: kastade :>
kastade > kasta > kasio. Af forfatterens egen fremstilling paa side
40 fremgaar, at overgangsformen kastar fremdeles er adskillig ud-
bredt i de vikske maal, og at brugen af a i fortid färst ophorer
heniraod bunden af Kristianiafjorden. — I trönderske dialekter,
hvor ligeledes verber med (gammel) lang rodstavelse behandles pan
en lignende maade i nutid {kaste), tiltrænges en anden forklnring,
da svækkelsen a til e ikke er lydlovmæssig i disse maal udenfor
Guldalen og Neadalen rent undtagelsesvis. Man skulde i tron-
dersk vente i nutid ka^ta, som det ogsaa heder i störstedelen af
Namdalen, i Stören, Meldalen og vestover, eller kast, som det
heder i Liderne. Her raaa derfor forudsættes enten paavirkning
fra östnorsk (de nævnte overgan gsdistrikter?) eller en "overforelse '
efler analogi til t-böiningen; for en "overforelse" i disse dialekter

^) Denne opfatning er jeg kommen til gjennem samtaler med Haus Ross.

Digitized by VjOOQIC

104 Hægstad: Anmälan.

taler muligens den omstændighed, at et par inaal (i Flatanger og
Björnör), som i nutid af t-böining har former som ly si, dømmi,
ogsaa har snakki og klGgi (altsaa i-böining i ord med ligevægt).

Blandt (andre) skillemerker mellem östnorsk og vestnorsk
fortjente maaske^ foruden hvad forfatteren har anfört, ogsaa at
medtages pt (vestn.) : ft (östn.).

Som eksempler paa forskjel i "ordforraadet*^ mellem vestland
og östland anforer forfatteren, at ikke heder i östlandske dialekter
inte eller itt9, men vest og i fjeldbygderne irfkJQ og ikjkja. Disse
eksempler repræsenterer ikke forskjel i ordforraadet. litd < ifjto <:
itjkJB > ikjkp er jo samme ord.

Under omtalen af tonelagene (side 32) kunde gjerne tröndersk
(enstavelsestonelaget for eks. stigende omtrent fra e— fis) være
medtaget.

Idet forfatteren (side 35) omtaler tiljævningen i hunkjönsord
i de vikske maal, bemærker han: ^'Naar oldn. oprindelig havde a
i förste stavelse, er der næsten altid u i endelsen. Allerede i old-
norsk var der en tiljævning af a (w-omlyd), hvorved a i förste
stavelse blev til g, naar u eller o fulgte i den næste. Denne var
dog kun ufuldstændig gennemfört i de vikske distrikter. Derfor
har man der hyppig sådanne ord som gätu, häku, snäru, men ef-
tersom man kommer længer ind i landet, bliver de former talri-
gere, hvor förste vokal kommer af p, f. eks. hükti, snUru, med
ftildstændig udjævning^'. — Denne forklariug strider mod de re-
sultater en undersögelse af de oldnorske overleveringer i disse
egne af landet bringer. Som jeg haaber ved en anden leilighed
nærmere at skulle kunne godtgjöre, har omlyd af a til p (foran
bevaret u) aftaget fra Viken nordover, og der synes — sproghi-
storisk seet — at være en sammenhæng mellem ligevægtsform er-
nes optræden nu og mangel paa — eller delvis mangel paa —
den her omhandlede w-omlyd af a i ældre norsk. Denne bemerk*
ning gjelder flere udtalelser i lignende retning i hr Larsens bog.
Under omtalen af de vikske maal udtales paa side 37: *'Når
man bortser fra Ugevægtsformerne og nogle böiningsformer, saa er
9 så at sige den eneste vokal, hvorpå et ord kan ende; den opstår
altså både af oldn. a, e eller i og u eller o".

Denne udtalelse gjör et noget eiendommeligt indtryk, naar
man erindrer sig de mangfoldige undtagelser efter typer som: viku,
furu, hara, fonni, børi, Java, fara, hiso, gammall, såmmår, tyry,
hf star, h^sta, bö'ka, hü'sa, j^nta, mi, §ia, flåtå o. s. v.

Hvorledes vokalendelsen i den best. form af sterke hunkjöns-
ord er opstaaet er endnu ikke helt bragt paa det rene. Hr Larsen^
som tidligere selv i dette tidsskrift har givet bidrag til oplysning
herom, bemerker i den her omhandlede bog side 45: ^'Forskellen
(mellem Østerdalens rö7a og Gudbrandsd. rö'te) kommer deraf, at
i gamle dage havde de svage hunkiönsord i bestemt form ar^, de
sterke m eller en; n er tidlig bortfaldet, og foregående vokal blev

Digitized by

Google

Hægstad: AnmSlan. 105

en tid bagefter (ligesom n) ndtalt gennem næsen^ som endnn i
Selbu nær Trondhjero. Derunder er den i almindeligt östlandsk
bleven sammenblandet med de svages endelse, men i Gbrd. og
mange lidt vestlige m&l bevaret forskellig derfra^'.

Denne forklaring, som formodentlig repræsenterer den almin-
delige opfatning af dette forhold, synes mig utilstrækkelig lige-
overfor forskjellige fremtoninger saavel i gammel som ny tid. —
Den stöttes vistnok af nogle fortner paa -a i skrifler fra det nor-
denfjeldske fra det 15:de aarh. Saaledes forekommer i Aslak
Bolts jordebog — foruden hvad der af Larsen anföres i nævnte ar-
tikel i Arkivet (substantivböiningen i middelnorsk, XIII bd. side
244-258) — tranøyia^ asg. lOP, navn paa en enkelt ö ved Senjen,
nu tranoya] hélgeide huemayB&^.^ 12^®; then aama iordha, asg. Skogn
1473 (D. N. XIV, 117). Men fordi om udviklingen har været
denne i en del af det nordenfjeldske^ er det dermed ikke godt-
gjortj at den har været den samme andensteds i landet. De af hr.
Larsen i nævnte afhandling anforto former af sterke hnnkjönsord i
nom. og akk. budan etc. og pl. af sterke intetkjönsord som husan,
hvilke eksempler kan foröges, bör vistnok ikke opfattes som skrive-
maader for former paa -a (btida, husa) uden yderste nödvendighed.
Men saadan nödvendighed synes mig ikke at være tilstede. Tvert-
imod. Vi har endnu dialekter, hvor flert. af sterke intetkjönsord
ender paa -an: hti'san, Nordl. huCsan, Mandalsegnen. I. Aasen for-
klarer denne form som analogiform efter flert. af hankjons og hnn-
kjönsord; men herimod strider, at formen i det sydlige og delvis
i det nordlige ogsaa bruges, hvor bunkiönsordene har regelm. -e»iii(e).
Hertil kommer, at endog oldn. -an i udlyd tildels er bevaret paa
de samme steder, hvor de nævnte flertalsformor paa -au bruges;
saaledes: sian, Dalerne (Ross), Helgel. (Aasen); innan V. Agder
(Ross). Naar hertil ibies, at ubetonet e (9) specielt foran n — efter
skrivemaaden i mange (östnorske) diplomer fra det 15:de aarh. at
domme — paa flere steder har haft en saa sterk tendens mod -a '),
at skriverne ofte forveksler disse lyd, forekommer det mig natur-
ligt, at -a i bud^n repræsenterer denne — först uklare, siden klarere
— a-lyd, og at -t* her först senore er bortfaldt. Dette turde maaske
ogsaa forklare, at östlandsk har b^/ka, mens tröndersk har bo'kja.

Udviklingen af sterke hunkjönsords bestemte form i ental har
altsaa — efter min mening — foregaaet under indbyrdes forskjel-
lige forhold (dialekternes karakter), paa forskjellig maade, vistnok
ogsaa til noget forskjellig tid og fölgelig fört til forskjellig resultat.

Angaaende de ^'blöde" konsonanter paa kyststrækningen fra
Mandal og vestover skrives side 63: "Som adskillige af de fore-
g&ende eksempler viser, er störsteparten af denne kyststrækning

<) Paafaldende er formen konanghaans, ^s. Oslo 1828 (D. N. III, 184*
bis). Meget betegnende er brev no. 490 i D. N. VII, idet f og a i udlyd her
er aldeles sammenblandede, hvortil svarabakti vokalen a (f. «»ks. i lygghar
(•" oldn. Uggr) sandsynlig har bidraget. Brevet er fra Sandnes, Orenland 1481.

ABKtT rÖ» KOKDISK TTLOLOfll XV, XT FÖLJD JH. 3

Digitized by VjOOQIC

106 Hægstad: Anmälan.

noget tilnærmet til dansk idet kort p^ t, k efber vokal gaar over
til b, d og g'\

Denne udvikling staar visselig ikke i forbindelse ined dansk
paavirkning, men maa anses söm en med den parallel (om end i
noget senere end den danske). Af formen "kertistigga" (= oldn.
kertistika) Tolga 1366 (D. N. IV, 457*') kan sluttes, at udvik-
lingen var begyndt i Ryfylke allerede ved den tid. -gg- i nævnte
form repræsenterer formodentlig halvstemt g {o i Joh. Storms lyd-
skrift). I Norvegia (side 76) oplyser Jolian Storm, at han fra Mo-
sjöen i Vefseu (hvor halvstemte konsonanter bruges) har faat op-
givet ^'ei Vegga", en uge (udt. veoä). Lignende erfaringer har nær-
værende anmelder gjort. I breve fra ca. 1500 fra den ovenfor omtalte
kyststrækning forekommer meget oftere end i breve fra andre dele
af Norge paa den samme tid stemte konsonanter for ustemte, selv
hvor sprogforingen ellers er bra norsk. Eks. raghe (3 si. traf =»
nyn. makade) D. N. II, 1035, Spangereid 1510.

Under Tromsö stifts maal udtaler hr. Larsen side 97: "I Hel-
geland er ethvert bevaret udlydende a bleven æ eller ä'\ — Den
sidste betegnelse synes mest korrekt, da overgangen til a udefter
langs Vefsen fjord en er tydelig. Jeg benytter anledningen til at

S'öre opmerksom paa en apokope, som synes eiendommelig for
elgeland. Medens verberne i almindelighed ender paa -a' i infi-
nitiv, kastes endelsen bort, naar ordet staar i ubetonet stilling, for
eks. ved tilföielse af adv. Saaledes: nu niå du gagä; men: du må gag
fast Det apokoperede gai^ har ikke dobbel accent eller tostavel-
sestonelag.

Angaaende den engere gruppering af maalförene kunde der
ogsaa være noget at bemerke, men i dot hele har forfatteren her
været heldig. Sondhordlandsk (syd) har dog mere tilfælles med
Stavangermaalene end med Nordhordlands dialekt, hvormed hr.
Larsen har sammenknyttet den.

Saa interessant som den her anmeldte bog er, stöder den
undertiden ved en mindre klar fremstillingsform. Paa side 38 sigter
forfatteren: ^'endel hunkjönsord med ligevægt har her mistet lige-
vægtsformen", — hvor man kan være i nogen tvil om hvortil ''her"
refererer sig; paa side 39 stedfsastes en form ved udtrykket *'i
vest'', som heller ikke er utvilsomt klart.

Unöiagtighed (eller trykfeil) er vel formen int» med palatalt
n, der paa side 100 opgives at bruges i Vefsen; ordet udtales i
Vefsen intjkjo med palatølt n, forkortes til kJ9 eller tjkj9. Paa side
77 siges, at pt tildels bruges i Sogn {skåpt eller skaft) ; det er mig
ubekjendt, at formen skåpt bruges i Sogn, hvor man imidlertid
ifblge Aasen har dupt og iflg. Ross: svipte v. (Ytre Sogn). I böj-
niugsmönstrene fra Hallingdal paa side 59 er opfort formerne
io>S^udn og stugudn for dat. sg. best. form. Denne form ender
iflg. Aasen paa -un (ikke -udn) i Hall.

f. t. Kristiania 8:de marts 1898. Marius Hægstad.

Digitized by

Google

Ynglingatal, dets Forfatter og
Forfattelsestid.

Den revolutionære Opfatning, som Prof. Sophus Bugge
har gjort gjældende om flere af de ældre norrøne Skalde-
digte, tvinger andre Forfattere, der har beskjæftiget sig med
denne Digtning, til at optage disse Studier fra nyt af og til
at gjöre sig sin Stilling til den nye Opfatning klar. Ikke
mindst er dette Tilfældet med Digtet Ynglingatal, som hidtil
i Almindelighed har gjældt for et af de ældste historiske
Digte i Norden og ifolge den gamle Tradition var forfattet
i Norge i Midten eller anden Halvdel af 9:de Aarhundrede
til Ære for en Fætter af Harald Haarfagre, men som nu
Bugge vil lade være forfattet for en udvandret Vikinge-
konge i firitannien i Midten af 10:de Aarhundrede. Denne
nye Opfatning har fundet baade Tilslutning og Modsigelse;
da jeg ikke helt kan slutte mig til nogen af disse og da jeg
ogsaa ved en tidligere Leilighed har deltaget i Diskussionen
om Ynglingatal, finder jeg at burde i det folgende söge at
gjöre min Opfatning gjældende. Denne er i flere Henseender
paavirket af Bugge, men jeg finder alligevel at burde slutte
mig med enkelte Modifikationer og en lidt anden Begrun-
delse til det ældre Standpunkt.

L Digtets Text.
Ynglingatal er, som bekjendt, i det væsentlige bevaret i
Snorres Ynglingasaga^); dette er væsentlig Haandskrif terne
Kringla (ikke fuldstændig), Jpfraskinna og Cod. Frisianus,

*) Je^ citerer i det folgende Ynglingatal efter Finnur Jönssons Udgave,
hvor Ve/kene nummereres fra 3 til 41 (idet 16—17 overspringes som hörende
til Eyvi&ds H&leygjatal).

AMCIV (ÖB NOBPUK niOLOOI XT, KT TÖLiO XI. 9

Digitized by VjOOQIC

108 G. Storm: Ynglingatal.

som i det hele stemmer vel overens, men dog har nogle Af-
vigelser og tildels Forvanskninger, der som oftest kan rettes
efter Snorres kontrollerende Prosatext. Digtet har dog været
kjendt ogsaa for ældre Forfattere, idet allerede Are Frode for
sin og Breidfirdingernes Stamtavle har gjort et kort Uddrag
af Digtet. Ikke blot Navnene, men ogsaa enkelte Udtryk er
laante fra Digtet; saaledes om Fjolner Ces do at Frip-fropdP
'-= V. 3), om Aun {iyin gamle = V. 19 — 20), om Adils (V
Uppsglum^ == V. 26). Det antages almindeligt (og vistnok
med rette), at denne Ares Stamtavle i den yngre Islen-
dingabok er Uddrag af en kort Ynglingekrönike i den ældre
Islendingabok; denne er vistnok ikke direkte bevaret, men
der raader dog næppe nogen Tvivl om, at den korte Konge-
kronike i den latinske Uistona Norvegiæ er en — direkte
eller indirekte — Oversættelse fra Ares Islendingabok, Den
latinske Kronike har, hvad man forlængst har været op-
mærksom paa, en Række Ejendommeligheder tilfælles med
Are's Stamtavle: ikke blot Navneformer som Domalldr (hvor
Snorre har Domalldi), men Navnenes Orden (Alrekr— Agne, hvor
Snorre har Agne — Alrekr) og Tilnavne: Vendilkrdka for Egil,
hvor Snorre henforer det til hans Sön Ottar, Freir (bumbus)
for Eystein, hvilket udelades af Snorre o. s. v. Historia Nor-
vegiæ kan altsaa betragtes som Are Frodes Gjengivelse af
Ynglingatal og vidne om dettes Tilstand ved Aar 1130^).
Et Supplement hertil (idet Hist. Norv. efter sit Formaal ikke
medtager de to sidste Navne) er det af Hauk Erlendssön
bevarede Stykke "Af Upplendingakonungirni", der ligeledes
stammer fra ældre Tid og kan betragtes som en af Snorres
Kilder (eller Parallel dertil); dette Stykke gaar fra Olav Tre-

^) Maaske man ogsaa burde nævne en af Magnus Thorhalssön skrevet
Stamtavle i Flatöbogon fra c. 1387 (I 27), som tager to Notitser med, der
stemmor mod Hist. Norv. {Atin er ,ix. vetr drack horn fyrir ellis sakir;
Yngvarr hinn har i) og derfor ogsaa har Beröring med Are Frode.

Digitized by

Google

G. Storm; Ynglingatal. 109

telgja til den sidste Ragnvald (Heidumhæri) og giver ligeledes
prosaiske Uddrag af Ynglingatal, uafhængige af Snorre.

Disse ældre Optegnelser kan saaledes bruges til at kon-
trollere Snorre og sammenligne hans Text af Ynglingatal
med hans Forgjængeres. Af Forskjelligheder kan fremhæves,
at 1) Are og Hist. Norv. nævner de 3 ældste Slægtled:
Yngve, Niord og Frey, og synes at forudsætte, att disse er
nævnte i Vers; men Snorre, med hvis historiske Theorier
disse Vers neppe passede, har med Vilje udeladt Begyndel-
sen, som saaledes ikke kjendes. 2) De ældre Forfattere nævnte
Alrek (og Eirik) för Dag, men Snorre og de, som fölger ham,
ombytter Ordenen; rimeligvis har Snorre fundet det natur-
ligere at gruppere de to stridende Broderpar (Alrek og Eirik,
Yngve og Alv) lige efter hinanden, hvorfor Agne maatte
skydes tilbage. 3) Tilnavnet Vendilkréka, som de ældre hen-
forte til Egil, har Snorre fundet det rimeligere at overlade
til hans Sön Ottar, hvis Död Verset henförer til Vendel
(Vendsyssel). Disse Ændringer svarer til den Frihed og Selv-
stændighed, hvormed Snorre overhovedet behandler sine Kilder,
men vidner ikke om tabte Vers eller en forskjellig Text,
lövrigt ser man, at Snorre har fortolket flere af Versene an-
derledes end hans Forgjængere og vel som oftest rigtigere.
Saaledes kalder Snorre Ottars danske Modstander Vatr (el.
V9ttr), hvilket stadfæstes af Stavrimet (V. 24), medens H. N.
kalder ham ligesom Kongen Ottar; Ey stein lader Snorre
dræbes af "Jyder" efter Vers 27, medens H. N. har "Gautones";
Anund lader han dræbes ved et Stenskred, hvilket vistnok
er den rette Udtydning af Vers 30, medens H. N. forklarer
det om et Overfald af en (uægte) Broder. End mere afvi-
gende er Forklaringen om Olav Tretelgjas Död. H. N. siger
at han "diu et pacifice functus regno pienus dierum obiit in
Svecia", medens Hauk Erlendssön lader Olav flygte til Værm-
land "ok var hann ^ar konungr til elli". Ogsaa Snorre lader
Olav kolonisere Værmland, men istedenfor at dö af Alder-
Digitized by VjOOQIC

no 6. Storm: Tnglingatal.

dom, bliver han i en Hungersnöd ofret til Guderne ved at
indebrændes. Jeg tror ikke, at Snorre har Ret i sin Tolk-
ning; dels er jo Indebrænding neppe efter vore Forfædres
Tro nogen Ofring, og dels omtaler Verset kun, at Uden
brændte Olafs "Lig"; Verset synes saaled^s kun at tale om
hans Brand efter Döden, og de ældre Fortolkere kan have
Ret i at Olav döde en fredelig Död. Lokaliseringen i Værm-
land, som Hauks Kilde og Snorre er. enige om, synes ogsaa
at maatte forklares af Verset; naar nemlig Snorre lige fomn
Verscitatet finder at maatte udtrykkelig fremhæve, at Olav
döde ved Vænern {pat var vi& Væni)^ maa han have læst
dette ud af de förste Linjer, som nu lyder i Afskriften af
Kringla:

Ok vid våg I hiDn er vidjar

hræ OltLÜB \ nofgyldir svalg

(Jofr. har élgylpis^ Fris. h6lgyldir\ hinn er mgl. i Fris., som
tillige har vitfar). Stedet er vistnok forvansket, men ved
"Vaagen" og "Vidjer" eller "Træerne" har Snorre (og vel
ogsaa hans Forgjænger) maattet tænke paa Skovbygdeme i
Værmland og den store So her, og det tror jeg er rigtigt;
at H. N. forbigaar dette, kan være kommet af, at Stedet
allerede da var forvansket eller utydeligt^).

I intet af disse Tilfælde tor det hævdes, at der har
foreligget Snorre en anden Text end hans Forgjængere; tvert-
imod forudsættes, saavidt jeg kan se, overalt samme Text
som hos Snorre, og Forgjængeme sees ikke paa noget Sted
at meddele mere. Ynglingatals Text har saaledes intet lidt
i Tiden mellem Are og Snorre, og vi tor tro idethele-

*) Nævnes kan ogsaa at Halvdan, som dör paa Toten, efter Hank be-
graves paa Hedemarken, efter Snorre i Skæreid paa Skirissal. Dette maa
vistnok forklares saaledes. at Hauk (eller hans Kilde) ikke har kjendt Ski-
rissals Beliggenhed, men af Betydningsligheden mellem skirr og heiår (der
begge betyder klar) har formodet at Skirissal var det samme som Heid-
mi)rk; derimod har Snorre vidst, at Skirissalr er et Herred i Vestfold og har
forbundet dette med Efterretningen om. at Halvdans Sön ved Giftermaal er-
hvervede Vestfold.

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 111

taget at have Texten bevaret som i Ares Tid. Jeg
betoner her særligt, at Kongerækken er idethele^) uforandret,
hvilket man ikke kunde vente, da der intet er i Versene,
som veileder til at bevare Ordenen. Det maa saaledes an-
tages, at hvor vi kan kontrollere Rækken, der er den rigtige
Orden bevaret; saaledes som andensteds vist, staar ogsaa
Ottar og Adils paa den Plads, hvor de efter de oldengelske
Sagn om de svenske Konger i 6:te Aarhundrede skulde staa.
Det samme maa da gjælde alle de senere (10) Konger; at
man om disse har en selvstændig Tradition, uafhængig af
Ynglingatal, viser sig af de bevarede Tilnavne, som ikke har
noget i Digtet at stötte sig til; de lyder: Yngvarr hinn hårij
(i Verset \}6s1iamr\ J?raw<-9nundr, Ingialldr hinn illrå^i^ Olafr
trételgja^ Halfdan hvitbeinn^ Eysteinn /refr, Halfdan hinn milldi
ok matarilli^ Gudrpdr veidikonungr (i Verset gQfugldti)^ Olafr
Geirstada-alfTy R^gnvaldr heicfumhæri (i Verset hei&umhdrr).
Ogsaa disse Konger findes kun i denne Orden *), som alle-
rede ved Gjentagelsen af Ættenavnene viser sig at være
rigtigt bevaret.

I denne Forbindelse maa det nævnes, at vi har et endnu
ældre Vidne til at kontrollere Ynglingatal, nemlig i Eyvind
Skaldespilders Håleygjatal, som aabenbart er digtet med Yng-
lingatal som Monster og Modbillede. Af Håleygjatal findes
nu kun faa Strofer helt eller delvis bevarede '), men Rækken
af Håleyge-fyrster kjendes dog i sin Helhed*), og har den

^) Jeg har ovenfor sögt at vise Snorres Grund til paa et eneste Stod
at bytte om to Led.

') Spor af den samme Række findes i Egilssaga C. 70 og Fagr-
skimia C. 1.

•) De levnede Vers og Versstnmper er samlede hos Wisén (Carmina
Dorræna) og Vigfnsson (Corpus poeticum).

•) Den er trykt af Torfæus (Hist. Norv. 1 146) efter en Codex fra c. 1800,
som Biskop Brynjulf Sveinsson sendte til Kjobenhavn og som blev indlemnet
i Besens Bibliothek (se min Udgave af de islandske Annaler, Fortalen S. II).
Efter de bevarede Afskrifter kan den restitueres saaledes: Semingr^ Go^hialltr,
Sverähjnlltr^ Hgtthroådr^ Himinleygr, VefTrhnllr, Har arr ?iatKlrami\ Gott-

Digitized by

Google

112 G. Storm: Ynglingatal.

mærkelige Eiendomraelighed, at den i Længde akkurat svarer
til Yngliugatal: ligesom Ragnvald, som den ældre Poet til-
taler som levende, er No. 27 fra Frøi eller Yngvefrøi, saa-
ledes er Haakon Jarl, hvem Eyvind tiltaler som levende, no.
27 fra Yngvefrøi eller Oden. Efterdigteren har altsaa saa
slavisk holdt sig til sit Forbillede, at han har bygget en
Stamtavle, som er netop saa lang som den, som Ynglingatal
fremböd. Da Forfatteren sees at have havt stor Möie med
at fylde Rækken og endog har maattet gjentage 3 Navne to
Gange, synes dette Tal at være et stærkt Vidnesbyrd for, at
det ældre Digts Kongerække er bevaret i sin Oprindelighed
og at intet Led er tabt.

Dette Forhold kræver efter min Opfatning, at der skal
stærke Grunde til for at godkjende Paastande eller Formod-
ninger om Tab af Led eller Ombytning af Ordenen mellem
Personerne i Digtet.

II. Yngrlingatals Geografi.

Skuepladsen for de Kongers Bedrifter, som nævnes i
Ynglingatal, er bestemt begrænset: de svenske Konger virker
i Sverige, delvis Danmark og ved Østersoens kyster, den norske
Gren er indskrænket til Oplandene og Vestfold. De svenske
Konger knyttes til Egnene om Upsala ved Stedsnavnene: Do-
mar brændes ved Aaen Fyri (v. 8), Aun og Adils dör "ved
Upsala" (v. 19, 26), Olav Tretelgja drager fra Upsala (v. 33);
Eystein indebrændes paa Lovund (v. 27), som vistnok er
Laghunda Herred paa Nordvestsiden af Mælaren; Ingjald bræn-
der sig selv inde paa Ræning (v. 31), som ligger paa Toster-
öen, en Mælar-ø, som horer til Södermanland; Agne dræbe^
(v. 19) ved Taur (d. e. Tor, Halvoen mellem Mörköfjärden,

gestr^ Heimgestr Huldar b{roetir\ Gylargr, GuSlaugr, Mundill gamli^ Her-
sir^ Brandr Jarl^ Bryniolfr, BarSr^ Hergils^ Hdvarr^ Haraldr trygiU^
prg'ndfy Haralldr, Herlaugr^ Herlaugr^ Griotgarär^ Hacon Hladajarl^ Si-
gurär, Hacon riki; Sum 27,

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 113

Mælaren og Østersoen), og Olav Tretelgja dör ved Væiieni
(v. 33, jfr. ovenfor S. 110) '). Østenfor Sverige nævnes Esterne
(v. 29 og 30) og Sysla (= Eysysla, Øsel, v. 29). Endvidere
færdes de svenske Konger hyppigt i det nærliggende Dan-
mark, hvad der stemmer med oldengelske og olddanske Sagn:
Fjolner drukner (v. 3) i "Frodes Bo" (d. e. Ledra), Dag bliver
dræbt paa "Vorve", som efter Fortolkernes Opfatning er i Reid-
gotland eller Danmark, Ottar falder paa Vendel i Jylland
"for Danernes Vaaben" eller i Kamp med to Jarler fra "Fro-
des Øland", d. e. Sjæland (v. 24); Jorund hænges ved Lim-
fjordens Kyst (v. 18), Domalde kaldes "Jyders Fiende" (v. 7)
og Eystein indebrændes af jydske Mænd (v. 27).

I flere af Versene om de svenske Konger udtaler Dig-
teren tydeligt, at hans Standpunkt er ve sten for Sverige: i
V. 22 siges den Oxe, som i Sverige stangede Egil ihjel, at
have levet "øster"; Rygtet om Dags Fald siges i v. 11 at
udbrede sig d austrvega d. e. i Sverige, ligesom Havet østen-
for Sverige kaldes austrmarr (v. 32). Dette stöttes videre
ved hans Oplysninger om de senere Konger fra det sydlige
Norge, hvor Forf. synes hjemme.

Den förste af de norske Ynglingekonger, Halvdan, dör
"a potni^^ det bekjendte Landskab Toten paa Mjösens Vest-
side med det enestaaende og gamle Navn; han begraves i
Vestfold i "Skiringssal" *), som endnu i 14:de og 15:de Aar-
hundrede var Navnet paa TjöUing Herred mellem Larvik og
SandeQord. Verset har i Skæreid i Skiringssal, og Snorre
har opfattet Sk(srei& som et Stedsnavn, der dog nu ikke kan
paavises; Sophus Bugge har maaske Ret i, at skær eid er et
Appellativ, og isaafald bortfalder den nöiere Stedsbestem-

') Om Skuta (v. 5) og IJiminfjgll (v. 30) skal betragtes som Steds-
navne, kan vel være tvilsomt. Jfr. Noreen, TJppsalastiidier S. 200, 209.

*) K har Skirissalj samme Form som Fagrskinna A (fra c. 1850) og
Diplomer fra 1419 (DXorv. I no. GiM) og 1445 (IX no. 295); J^fr. og Fris.
har Skirinjxsalj ligesom Spgubrot (FaS. I 38ft), og dotte synes at være den
ældre Form, mest beslægtet med det oldengelske Sciringesheah

Digitized by

Google

114 G. Storm: Ynglingatal.

meise; men Skiringssal er i alle Fald nok til at knytte
Halvdans Begravelse til Vestfold. Og til dette Landskab
henföres temmelig bestemt alle hans i Ynglingatal nævnte
Efterkommere.

Allerede Halvdans Sön Eystein er tydelig knyttet til
Sölivet ved Christianiafjorden; han bliver af en Skibsraa
styrtet overbord i Soen, og begraves at gautskum vagi d. e.
ved Bugten mellem Viken og Vestergotland. Verset beskri-
ver nærmere, at hans Gravhaug er "ved Radens Kant, hvor
Vadlas iskolde Ström munder ud i den gotiske Bugt". Snorre
har antaget Vadla for en Elv i Borre Herred (paa Vestfold),
men neppe med rette. Rad'en — eller som det nu kaldes
Ra'et, det store Ra' — er et velkjendt Naturfænomen i
Jarlsberg og Larviks Amt, det gamle Vestfold. Den bedste
Beskrivelse deraf findes i Holland's Jordbunden i Jarlsberg og
Larviks Amt (S. 17), hvoraf hidsættes: "Under et senere Afsnit
af Istiden har Isdækket i Amtet trukket sig tilbage til en Linje
mellem Horten og Larvik og har her efterladt sig en lang
Endemoræne, der er bekjendt i Amtet under Navn af Raet.
Det store Ra strækker sig med en Længde af 60 km. i syd-
vestlig Retning gjennem Herrederne Borre, Sem, Stokke,
Sandeherred, TjöUing, Hedrum og Brunlanes, idet det begyn-
der ved Horten og gaar ud i Havet ved Helgeraaen. Hvor
det er vel udviklet, danner det i Overfladen en hvælvet Ryg,
der ligger höiere end Landet saavel paa Udsiden som paa
Indsiden, og det er saaledes paa mange Steder den höieste
Linje i nærmest omliggende Landskab. Den gamle Kjörevei
gjennem Amtet folger Raet saa godt som paa den hele
Strækning, dels fordi dets Overflade danner i Profilet en taa-
lelig jævn Linje, dels fordi Undergrundens Sten og Aur dan-
ner et godt Underlag for Veibanen. Geografisk udmærker
Raet sig, som nævnt, derved at det danner en udpræget Ryg
i Landskabet, videre derved at der bag samme ligger en
Række Indsjöer: Borrevand, Gjennestadvand, Gogsjö, Farris-

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 115

vand, Torpevand og Hallevand, og endelig derved, at Elvene,
hvor de stöder paa Banken, ofte har vanskelig ved at bryde
sig Vei gjennem denne og maa gjore Omveie. Geologisk er
Raet udmærket fremfor Omgivelserne derved, at det bestaar
af Blokke, Aur og Sand, hvilende (saavidt vi ved) direkte paa
det faste Fjeld og hævende sig over Lerfeltene udenfor og
indenfor Morænelinjen, dog saaledes at Sand fra Morænen
ofte er skyllet udover Lerfelteme, især paa Raets ytre Side".

Raet, som Geologerne forst opdagede i 1858, er vel
kjendt fra gammel Tid, idet den store Hovedvei fra Larvik
til Horten endnu kaldes "Ra-veien'' (se Ivar Aasen og Ross
under ''Rad-veg"). Den nuværende "Ra-vei" er egentlig kun
en Omlægning af en ældre, som kan uddrages af Biskop
Jens Nielsens Optegnelser fra Aaret 1593, da han bereiste
Stykker af "Raveien" mellem Fadumgaardene (n. v. for Sem)
og Laagen (i Hedrum). S. 87 '^Fra Fadem gaarden i Øster
og i Sydost over Myre fire Pileskud, der kom vi til Raden,
saa droge vi i Sydvest ad Råen", derfra over Uglem (Auli)
Bro . . "derefter drog vi atter langs ad Råen over en Gaard,
kaldes Uglem" og videre "3 Fjerdinger hen ad Råen, som
kr^te mer og mer til vester"; derfra tager Biskopen af til
Stokke og Sande, men fra Sande söger han atter op paa
Råen: "saa i Nordvest, indtil vi komme paa Råen en Fjer-
ding fra Sande", "saa drog vi alt fort hen ad Råen i Syd-
vest" — indtil Laagen. Paa Hjemreisen fölges atter Veien
her "frem ad Råen i Nordost til Uglem Bro" (S. 94—95).

Biskopen bruger altid Ordet i Fælleskjon "råen" og
staar derved nærmere den oldnorske Form,' der kan paavises
i Dokumenter fra 14:de og 15:de Aarhundrede. Den gamle
Ra-vei omtales allerede i en Paategning paa et Brev fra
15:de Aarhundrede ovenfor Sandeherred Kirke: then wæg
sem bönderne a ouan aat rodhene *). Gaarden Raaen sydligst i

') D. N. I 595 (ikke 599, som hos Fritzner III« 149).

Digitized by VjOOQIC

116 G. Storm: Ynglingatal.

Borre omtales sammen med Nabogaarden Sondre Kjær, der lig-
ger i Sem, i 1434 (D. N. VIII no. 293: j Kierre j synstegaar-
denom som ligger i Sæms sokn widh Raddhene) og c. 1445
(D. N. IX no. 296: Ker ved Rod liggiandes i Sem sonkth).
Gaarden R a ved Borre Kirke omtales i den Rode Bog ved
1396 (S. 284 Rod vider Borro kirkiu). I Sandeherred næv-
nes i et Brev fra c. 1345 (D. N. VII no. 197) Gaarden
Foxarøyra^ nu Fuksrud nær Raveien, og Brevet har en Paa-
tegning fra 16:de Aarhundrede om "Faxerudh som ligger
with Radhen"; fra samme Tid omtales i Hedrum Haalefisket
"som ligger wiidt Rodhen" (D. N. VUI no. 736 fra 1538).
Her forudsættes, som man vil se, overalt det oldnorske Hun-
kjönsord rpd*, Gen. raifar^ som gjenfindes i Snorres Text (d
rgtlinni) og i Verset (d ra^ar hroddi).

Mod Snorres Mening, at "Radens Kant" er i Borre (ved
Horten), kan der gjöres den væsentlige Indvending, at der
ved Radens Endepunkt (Horten) ikke findes nogen Elv, som
kunde have Navnet Vadla, og naar Fritzner antager at
Vadla er den Ström, som fra Borrevandet gaar mod Nord
ud ved Falkensten, citerer \Qtllu straumr at vågi kemr^ og
heri vil finde omtalt Falkenstens gamle Navn Sledavégr,
saa maa det af gode Grunde afvises; dels maa der nemlig i
Verset læses sammen Ordene gautskum at vågi — "til den
gotiske Havbugt" — og dels ligger Falkensten ikke ved Ra-
dens Ende, men overhovedet fjernt fra "Raden", adskilt ved
en Aasryg, der fra den nordöstlige Side af Borrevandet gaar
ud mod Nord. "Radens Brodd" og "Vadla" maa vistnok soges
andensteds, idet "den gotiske Havbugt" ikke synes at passe
paa de indre Dele af Christianiafjorden (Folden). Vadla maa
være en Elv, som flyder ud i selve Havet (Skagerak), ikke
i Christianiafjorden, altsaa aabenbart i de sydlige Dele af
Vestfold. Her gaar jo "Raden" meget nærmere Havet, saa
Radens "Brodd" kan være lige ved Vadlas Udlob. Særlig
maa man tænko paa Elven fra Farrisvandot til Larvik; her

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 117

er Morænen Underlaget for selve Larviks Bogeskov, og her
munder Elven lige ud i Havet. — Men hvad enten ''Radens
Brodd" soges her eller et andet Sted, sikkert bliver det dog,
at Raden bliver et fra Oldtiden bekjendt Fænomen inden
Vestfold, hvis Omtale viser, at Versets Forfatter har et sær-
deles fortroligt Kjendskab til Vestfold.

Om den folgende Kong Halvdan er Stedsforholdene
endnu klarere; efter Verset boede han d HoUtmi (Jofr.; K
har Holti) og blev begravet å BorröL Holtan er endnu en
Gaard i Borre Herred (nu 15 Brug paa tilsammen c. 16
Mark Skyld), og Borro er det gamle Navn paa det Sogn,
hvori Borre Kirke (Borra kirkja) ligger*).

Den folgende Konge Gud röd siges dræbt paa Bredden
af "Stivlasund". Hvor dette Sund var, vidste Snorre ikke,
men forudsætter at det har været etsteds paa Vestfold. Deri-
mod siger Hauk Erlendssön, at Stivlasund var Landings-
pladsen for Kongsgaarden Geirstader paa Vestfold, og dette
synes at være rigtigt. Stivlesund betyder et afdæmmet Sund
(ft f f la. Dæmning), og da Havnen for Gjerstad ikke kan
have været andensteds end ved Mundingen af Laagen, ved
"Østre-Halsen", kan den stærke Ström her have nödvendig-
gjort Dæmninger.

Allertydeligst er Stedsforholdene betegnede ved den næst-
sidste Konge, Olav Gudrödssön: Olav dör ved "Kanten af
FolcT^) d. e. af Christianiafjorden, og han bliver begravet
paa Geirstacfiry en af de större Gaarde i TjöUing eller Ski-
ringssal, — efter hvilken han siden i Sagnet bærer Navnet
Geirstatfa-alfr. Videre maa mærkes hans Riges Navn VesU

*) Sognet og Kirken kaldes endnu i 14:de Aarhundredet Borro f. Ex.
Aar 1340 (DN. V, 139), 1353 (II 316), c. 1350 (XI, 41), 1398 (XI, 93), men
allerede 1891 (IV, 599) og i Lobet af 15:de Aarhundrede vexler det med
Borre, som i 16:de Aarh. er den faste Form.

*) Fold (i ''via Foldar frgm^) skrives sedvanligt ''fold'* og oversætte«
Jorden; det naturligste, naar der er Tale om Konger i og om Vestfold, er
dog at opfatte dot som Fjord-navnet (i best. Form Fold-in),

Digitized by

Google

118 G. Storm: Ynglingatal.

marar^ dor betegnes som en Del af Noregr. Der er nogen
Vaklen i Opfatningen af Navnet Vestmarar; medens Sögubrot
af fornkonungum (FaS. I 388) ligefrem siger, at Vestmarar
kun er et ældre Navn for Vestfold (er ^å hétu Vestmarar, en nu
heitir Vestfold), og Hauk Erlendssön udtrykkelig forklarer, at
Olavs Rige omfattede Grænland og Vestfold (hvilket ikke er
forskjelligt, da Grenland först i 12:te Aarhundrede udskiltes
som eget "Fylke'* fra Vestfold), synes Snorre at antage, at
Vestmarar er den vestlige Del af Vestfold. Förste Gang,
Navnet forekommer hos ham, nævner han ved Siden af hin-
anden Kong Halvdan d. milde paa Vestfold og hans Sviger-
fader Dag af Vestmgrum (c. 47); da denne er sagnhistorisk
den samme som Saxos Dahar Gi'enske^ maa han tænkes som
Konge i Grenland, hvilket Landskab altsaa nu kom under
Vestfold. Men Olavs Rige betegner Snorre som den vestlige
Del af Vestfold, og regner dertil ialfald Oeirstadir^ altsaa
Skiringssal. At Vestmarar som Landskabsnavn hænger sam-
men med Qroxi'fnarr (Langesundsfjorden), synes aabenbart; det
betyder vel de "vestlige Kystlande", ligesom Vestfold det
"vestlige Land".

Et Overblik over de geografiske Udtryk om Kongerne
fra Eystein til og med Olav, vil saaledes begrænse disse til
Vestfold: Skiringssal'), det store JBa, Vadla^ Hollar^ Borro^
Stiflusundj Geirstai^h\, og endelig Vestmarar med Noregr*
Dette viser, at ikke blot Kongerne selv er geografisk knyt-
tede til Vestfold, men ogsaa at Forfatteren selv har et ud-
viklet Kjendskab til dette Landskab; det gjor det sandsyn-
ligt, at Digtet er forfattet i Vestfold af en Mand, som længe
har opholdt sig her, har geografisk studeret de forskjellige
Dele af dette Fylke og særlig har færdedes paa den gamle
Landevei mellem dettes Hoveddele, Ra-veien.

I det sidste bevarede Vers tiltales den endnu levende
Konge, Olavs Sön Ragnvald; om ham nævnes ingen Lokalitet,

*) At dctto er «len rigti<?e Læsomaade. se ovenfor S. 113.

Digitized by VjOOQIC

G. Storm: Ynglingatal. 119

men da hans Forfædre er knyttede til Yestfold, ligger den
Formodning nær, at Ragnvald har været Konge i Vestfold
(Snorre) eller dets vestlige Dele (Hauk Erlendssön).

III. Oldsagn i Ynglingatal.

Ligesom Digtets geografiske Skueplads er Egnene om
Østersoen (Danmark og Sverige) samt — for de senere Dele
— det sydlige Norge, vil den sagnhistoriske Begrænsning i
det væsentlige falde sammen hermed. Af danske Oldsagn
kjendes Sagnene om Frode (v. 3), om Hjadningerne (Hogne
V. 30), om Hagbard (v. 18) og Signy (v. 12). Spredte Spor
af tyske Oldsagn findes, som godt kan være naæt til Norge
over Danmark. Saaledes nævnes i v. 30 Jonakrs Sönner og
deres Sorg (o: at de blev stenet); men da dette Sagn alle-
rede antydes af Jordanes c. 550, kan det meget tidligt være
naaet til Norden, uafhængigt af Volsungedigtningen. Et
andet Spor er, at en Konge af Ynglingeætten kaldes "Bud-
lungr" (v. 36. 38), hvilket viser at Atles (Attilas) Slægtskab
med Budle (Bleda) har udviklet sig paa samme Maade som
i de nordiske Heltedigte, uden at man sikkert deraf kan
slutte, at netop de Digte, som vi kjender, har foreligget For-
fatteren. Af Ordene trgllkund Grimhilldr (v. 5) om "Mara"
har Bugge troet at kunne slutte, at Digtets Forfatter kjender
Volsungesagnene i den Form, hvor Gudruns Moder Grim-
hilldr er tryllekyndig. Denne Slutning synes mig ubegrundet,
da Sammenligningspunktet egentlig svigter; det er jo ikke,
som i Volsungedigtningen, en tryllekyndig Dronning, men
det er den trolde ba arne Mare, som gives Tilnavnet Grim-
hilldr; hvis dette Ord horer sammen med Volsungedigtningen,
ligger det dog nærmere at tænke paa den tyske Chrimhild
end paa den nordiske Gudrun's Moder og isaafald i Digtet
söge Vidnesbyrd om en ældre Form af Volsungedigtningen;
men da Grimhilldr netop er Troldkvindenavn, kunde Navnet
her være ægte nordisk. lallefald bliver det usikkert i disse

Digitized by

Google

120 G, Storm: Ynglingatal.

spredte Træk af tysk Digtning at söge noget kronologisk
Holdepunkt.

Vigtigere er, at Digterens Sagnkundskab ogsaa omfatter
norske Sagn, hvad der jo er naturligt for en Digter, som
kvæder om Vestfoldske Smaakonger. Han kalder v. 18 Kong
.Torund "Gudlaugs Bane" og forudsætter derved samme Sagn,
som Eyvind Skaldaspilder behandlede nærmere — om Kong
Gudlaug fra Haalogaland (v. 16 — 17). Og selv om man
vilde tro (hvad der ikke er umuligt), at forst Eyvind har
henfört denne Konge til sin Hjemstavn, findes dog i Digtet
en anden norsk (vestlandsk) Sagnfigur i Kong Halv, hvis
Död i Ilden antydes i v. 8. Sagnet om Kong Halv i Ro-
galand (eller Hordaland) kan godt være historisk, da histo-
riske Sagaer kjender hans Sönnesönner som islandske Land-
namsmænd fra c. 880^); Halv har altsaa levet ved Aar 800
eller i Begyndelsen af 9:de Aarhundrede, og hans tragiske
Skjæbne gjorde det naturligt, at Digtningen greb den. Det
er ganske rigtigt, som Bugge siger, at "intet Eddakvad bruger
en Kenning, som henviser til et særligt norsk Heltesagn";
men naar han heraf slutter, at Ynglingatal er yngre end
de Eddakvad, med hvilket det ellers har Beroringer, synes
Slutningen ikke sikker. Norske Digtere maatte vel, om de
vilde, til enhver Tid kunne bruge Kenninger fra sit eget
Omraade. Det forekommer mig sikrere i Ytringen "Halvs
Bane" om Ild at söge et nationalt Moment, det vil sige, at
hævde, at da Ynglingatal henviser til et norsk Sagn fra det
vestlige Norge, maa Digteren være kjendt eller maaske
födt og opfostret der.

Digterens sagnhistoriske Sagnkreds er altsaa ikke blot
Sverige, Danmark og det sydlige Norge, men enkelte Smaa-
træk viser hen til Tyskland og det vestlige (maaske ogsaa
det nordlige) Norge. Derimod finder jeg intet Spor, som
viser udover disse Lande, f. Ex. til England.

*) Landn&ma II c. 19 (Isl. sögur I 120). Sturlungasaga I. 1.

Digitized by VjOOQIC

G. Storm: Ynglingatal. 121

IV. Kulturord i Ynglingratal.

De Ord, hvoraf man tor slutte om Levevis eller Kultur-
trin i Digtets Hjemsted, synes ikke at vise andenstedshen
end Geografien og Sagnene. Ordene om Skovbrand {marJcar
meinpjofr v. 6), om Tommerhuse {limhrfastr topfar ngkkvi
V. 28) og om Hesteavl (v. 13) passer jo godt paa de hjem-
lige Forhold i Sverige eller Sydnorge. Ogsaa de religiöse
Ord hof (v. 33?), hgrgr (v. 22) og véstallr (v. 14) er jo
kjendte nok fra den hjemlige Religion. Titelen "hersir"
peger specielt paa norske Forhold, og er ialfald ikke i denne
Betydning paavist udenfor Norge. Et Udtryk som ok-hrein
'^Aag-rensdyr" istedenfor "Aag-dyr" (d. e. Oxe) synes ikke na-
turligt uden i Lande, hvor den vilde Ren forekommer, altsaa
i Sverige og Norge, ellers ikke. Paa samme Maade sees
den norske Digter af Haustl9ng (hvis Identitet med Forf. af
Ynglingatal Traditionen hævder) at bruge ok-bjprn for at be-
tegne en Oxe; heller ikke dette vilde vel en Digter falde
paa at bruge, hvis han ikke opholdt sig i eller stammede fra
et Land, hvor Björnen færdedes.

Naar disse Forhold synes at henvise Forfatteren til Norge
eller Sverige, maa Ordet flæmingr (v. 21) forklares i Over-
ensstemmelse hermed. Flæmingr betyder vistnok, som Bugge
mener, oprindelig en '^Flamlænder", derefter "flamsk Sværd"
og saa endelig "Sværd" i Almindelighed; i den sidste Be-
tydning synes det at forekomme i Ynglingatal. Nordboerne
kunde endog för Vikingetogene komme i Forbindelse med
flamsk Industri. Flandern var det nordligste Landskab i
''Gallien", grænsede til Friserne, og mellem Frisland og Dan-
mark bestod der tidligt adskillige Forbindelser. Vi ser af
Willibrords Levnet, at der allerede ved Aar 700 gik Kyst-
seilads mellem Frisland og Danmark, og Forbindelsen over-
land (gennem Holsten) har vel aldrig været afbrudt. Efter
826 havde den danske Konge Harald et Len i Frisland, fra
c. 838 i Dorestad, fra 841 i Waleheren lige ved Flanderns

Digitized by

Google

122 G. Storm: Ynglingatal.

Nordgrænse, og dette frisiske Rige bestod med faa Afbry-
delser lige til 885. I hele denne Tid gik der vistnok en
stærk Indforsel af frankiske Varer til Norden, navnlig fra
Dorestad, der i lang Tid blev Hovedstationen ^). Hvor tidligt
de frankiske Sværd, som bar Fabrikmærket Ulfbet^tij er
kommet til Norden, ved vi ikke; men allerede i Digtet om
Hafsfjordslaget (c. 872 — 80) omtales Vikingernes "valske
Sværd", saa at ogsaa "flamske" Sværd allerede ved Midten
af 9:de Aarhundrede kunde være velkjendte i Norden.

IV. Ynglingekongerne i Norge.

Det er ovenfor nævnt, at Traditionen allerede paa Are
Frodes Tid uafhængigt af Ynglingatal kjendte de sidste Yng-
lingekongers Tilnavne i 8 — 9 Led opover. Fra en lidt se-
nere Tid, men forud for Snorre, har vi ogsaa Familiesagn
om Ynglingekongerne i Norge, hvis historiske Karakter det
er vanskeligt at modbevise, da de knytter sig til Opkaldel-
sesskikkene. Ynglingekongeme i Norge har efter disse Sagn
erhvervet nye Provinser ligesom nye Navne væsentlig ved
Giftermaal: Olav Tretelgje har sit Navn efter sin Morfader
Olav i Nærike, Halvdan Hvitbein efter sin Morfader i Solöi-,
hans Sön Eystein efter sin Morfader Eystein paa Hedemar-
ken o. s. V. ^), og de Giftermaal, som foranlediger Navnfor-
andringerne, passer til Ynglingatal, men uden at kunne ud-
ledes deraf.

De norske Ynglingekonger har levet et rigere Liv i
Sagnhistorien för Snorres Tid, til dels ganske uafhængigt af
Ynglingatal. Saaledes er om Olav Geirstadalv bevaret Sagn
i den ældste Olafssaga helga; han kaldes her "Digre" eller

') Jfr. Ansgars Levnet C. 7. 17.

') Dette synes Aman. E. H. Lind i sin interessante Afhandling i Sv.
hist. Tidskrift for 1896 at have overseet: man arver Navne ligesaavel gjen-
nem sin Moderslægt som sin Faderslægt. Snorre hævder mod Lind, at Tng-
1 ingekongerne har sine halvdanske Navne fra ældre Kongeslægter i det syd-
lige Norge, som tildels selv har laant disse fra danske Forfædre.

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 123

"Digerben" og er her Konge over Vestfold og hele detøst-
Hge Viken og han dör af en Pest, som kommer fra Göta-
land og som han selv tager Foranstaltninger imod; han bliver
begravet paa Geirstader og dyrkes efter sin Död; som Haug-
boer giver han sit Navn og sine Kostbarheder til en anden
Olav Digre, og ansees som gjenfodt i denne*).

Ogsaa fra Saxo Grammaticus kjendes Sagn om Yng-
lingekongeme og deres Kreds. Saxo kjender en Kong Olav
i Værmland, hvis Datter befries af og giftes med den danske
Kong Aale (den frøkne); han nævner ogsaa som Kjæmper
paa Braavoldene Saxe Fletter, Dag Grenske og Alfarin, der
alle er knyttede til Ynglingssagnene i Norge. Alle disse
Helte horer hjemme i Starkadsdigtet, som efter de flestes
Mening er digtet i det sydlige Norge i Midten af ll:te
Aarhundrede *). Naar de allerede dengang var kjendte nok
til at optages i Starkadsdigtningen, maa de fra meget ældre
Tid höre hjemme i disse Egnes Sagnhistorie og i denne
være henført til netop samme Tidsforhold som i Ynglinge-
sagnene. Dr. A. Olrik har ogsaa gjort opmærksom paa, at
naar Saxo lader den danske Kongesön Olav faa Tilnavnet
"den gavmilde og karrige", er dette et tydeligt Laan fra
Ynglingekongen Halvdan hinn mildi ok matarilli. Endvidere
tor vel ogsaa den danske Konge Olav Godfreds Sön, om
hvem det mærkeligste er, at han blev begravet i en stor
Gravhaug, være et dansk Laan fra Olav Geirstada-alv.

For de sidste Ynglingekonger har Snorre Aldersopgifter,
saa at man kan opstille Aarstal. Halvdan Svarte dör i 860,
40 Aar gammel, og er altsaa fodt 820; hans Fader Gudrod
bliver dræbt Aaret efter Halvdans Födsel, altsaa 821, og
Halvdan deler Riget med sin Broder 19 Aar gammel, altsaa

*) Her synes det, som Sagnet har sammenblandet eller slaaet sammen
to Olav'er; ogsaa Harald Haarf agres Sön Olav har Tilnavnet Geirstada-alv
(ved Opkaldelse), og han var netop Konge over hele Viken; men Dödsmaa-
den er forskjellig, ligesaa Gravhaugen (se Heimskringla I S. 160. 164).

») A. Olrik i Arkiv X, 223—88.

AAKIT VOB atOBSiaX riLOLOai XT, KT réhtD XU IQl^ ^

Digitized by VjOOQIC

124 G. Storm: Ynglingatal.

i 839 *). Den ældre Broder Olav er ved Faderens Dod 20
Aar gammel, altsaa fodt 801. Hvorlænge efter 839 Olav
har regjeret, siger Snorre ikke; han har ikke havt nogen
Efterretning om hans Levealder. Medens Chronologien (der
vistnok her som ellers stammer fra Are Frode) folger den
senere Hovedlinje, har Snorre om Olav ikke vidst mere end
hvad Digtet fortalte, at han var en gunndjarfr herkonungr^
men ikke kunnet specificere hans Hærtoge) og undlader
derfor at gaa nærmere ind paa dem. Ved Delingen af Vest-
fold i 839 mellem Olav og Halvdan, har Olav faaet den
vestre") Del, Halvdan den ostre; dennes Virksomhed falder
over Oplandene og det østre Viken, saa at hans ældre Broder
Olav ikke spiller nogen Rolle i hans Historie; Brödrene kan
have levet fredeligt ved hinandens Side, og det er kun fordi
Olavs Historie behandles tidligere (i Ynglingasaga), at Hi-
storikerne har antaget hans Död at falde tidligere end Halv-
dans; naar Vestfold ved Halvdans Död nævnes blandt hans
Riger, mener Snorre ifolge Sammenhængen kun den östlige
(nordlige) Del.

Om Ragnvald Olavssöns Levetid er Snorre lige saa for-
sigtig; da han imidlertid ved, at Harald Haarfagres Skald
Thjodolv digtede om Ragnvald, har han anseet Ragnvald for
samtidig med Harald Haarfagres Ungdom. Det synes med
Sikkerhed at fremgaa deraf, at Snorre lader Harald, naar
han optræder i Vestfold, opholde sig i Tönsberg og altsaa
holder sig til sin Del af Vestfold, ligesom ogsaa Hertug
Guthorm residerer i Tönsberg.

*) TaHet 19 har Kringla havt (se Mattis Störssöns OversættelBe) og
bekræfter saaledes Frisianns, medens J^fraskinna har 18.

') En historisk Bekræftelse paa disse Hærtog Under jeg i den oftere
omtalte Notits om at Loirenormannerne i 843 kaldes "Vestfaldingi**.

') Saa har der staaet i Kringla (se Mattis Störssöns Oversættelse), i
Peder Claussöna Original og i Codex Prisianus. medens J^fraskinna urigtigt
har eystra.

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 125

Bugge vil derimod hævde^ at ''man ser tydeligt, at Harald
efter Snorres Fremstilling umiddelbart efter Faderens Död er
Konge paa Vestfold og opholder sig der, thi det Angreb paa hans
Rige, som omtales i iorste Kapitel af hans Saga og som siges at
finde Sted kort Tid efter hans Död, det rettes mod Vestfold".
Men dette er neppe rigtigt, thi Halvdan Svarte dör paa Hade-
land og Harald nar opholdt sig i Nærheden og kommer tilstede
efcer Faderens Död, og hans förste Kamp foregaar i Hakedalen,
— udgaar altsaa fra Hadeland eller Naboegnene — ; forst da Vest-
fold trues af Gandalv, kommer han til Vestfold, — efter Sammen-
hængen netop den nordre Del. Jeg mener derfor at den Slut-
ning er urigtig: ''paa denne Tid og senere synes der efter Snorre
ikke at kunne være Plads for en Kong Ra^vald paa Vestfold".
Og naar Bugge for at svække Snorres Beretning om Delingen af
Vestfold mellem de to Grene af Ynglingeætten, henviser til at efter
Fagrskinna Halvdan Svartes Hoved blev fört til Skiringssal og
der begravet og altsaa Forf. af dette Værk "forestiller sig, som
det synes, at Halvdan ved sin Död er Konge netop i den Del af
Vestfold, hvor efter andre Sagaer Olav Geirstadalv havde levet
og var död", saa beviser dette kun, at Faprskinnas Forfatter ikke
har Kjendskab til Ynglingatal eller Ynglingesagnene og overho-
vedet ikke synes at kjende Olav eller Ragnvald; denne Forfatters
Uvidenhed i dette Stykke rammer ham alene, men kan dog ikke
bruges til Skade for Snorre, som netop her viser större Sag-
kyndighed.

Argumenter for at bestemme lidt nærmere Olavs og

Ragnvalds Levetid kan man udlede af Opkaldelsesskikkene.

Da Halvdan fik en Søn i 850,- opkaldte han denne ikke

efter sin Broder, men efter sin tidligere afdöde Sön (Harald);

altsaa tor man vel slutte, at Olav endnu levede ved 850.

I Opregningen af Harald Haarfagres Sönner kan vi spore

de tidligere Dödsfald i Slægten; en af de ældste Sönner,

maaske den ældste (af Ægteskabet med Aasa), hed Halvdan

Svarte, han er altsaa opkaldt efter Farfaderen (f 860);

men Haralds Sön "Olav Geirstada-alv" nævner Snorre först

blandt Svanhilds Sönner (Cap. 21) og antager ham födt efter

872, maaske henimod 880; og Rådvald Rettelbeine, som

tydelig er opkaldt efter Ragnvald "Heidumhære", er Sön af

Snefrid og saaledes meget yngre (c. 880 — 900). Disse Ha-

raldssönners Navne bærer saaledes, synes det. Vidnesbyrd om,

at Harald Haarfagre som voxen Mand har oplevet disse sine

Digitized by VjOOQIC

126 G. Storm: YngHngatal.

Slægtningers Död og har værnet om deres Minde ved Op-
kaldelse.

V. Tjodolv fipa Hvine.

Om Digteren Tjodolv fra Hvine foreligger der Efterret-
ninger dels fra Snorre Sturlasöns Skrifter, dels ogsaa fra
senere Kilder. Snorres Fortale til Heimskringla siger, at
Tjodolv var Skald hos Harald Haarfagre, men tillige dig-
tede om Ragnvald, Haralds Fætter. Udgangspunktet, hvor-
efter hans Levetid skal bestemmes, bliver saaledes Harald
Haarfagres Regjeringstid, altsaa rumt regnet c. 860 — 930.
Snorre oplyser dels, at Tjodolv fostrede Kong Haralds Sönner
med Snefrid, dels citerer han et Vers af Tjodolv, hvorefter
Tjodolv havde deltaget i Kampe i Kongens yngre Dage.
Tjodolv kan altsaa ikke være stort ældre end Kong Harald,
og maa have levet op til hans Alderdom. Et Vers af ham
om hans Fosterson Gudrod Ljome maa ifölge dets Plads i
Sagaen (c. 34) være digtet længe efter c. 900 (Munch satte
det endog til c. 925). Ifölge Snorres Edda (og Skaldatal,
se nedenfor) har Tjodolv digtet ''Hau8tl9ng'' til den ansete
Hövding paa Hordaland, Torleiv Spake. Denne var ifölge
Are Frode virksom ved Islands Lovgivning c. 927 og ved
Gulathingslovens Istandbringelse c. 935 — 40; han tilhorer
altsaa Begyndelsen af 10:de Aarhundrede; men nærmere paa
hvilken Tid Digtet er forfattet, ved vi ikke. Da Lovgiver-
virksomheden ikke antydes i Haustlpng, kunde dette Digt
gjerne være mange Aar ældre end c. 927. Endvidere maa
nævnes de Vers, som Tjodolv digtede i Anledning Haralds
Giftermaal med den danske (jydske) Kongedatter og hans
Brud med sine ældre Forbindelser (hafnadi o. s. v.); disse
Vers synes at maatte placeres henimod Midten af Harald
Haarfagres Regjeringstid, f. Ex. mellem 885 og 890.

I det hele er de historiske Kilder enige om at henföre
Tjodolvs Digtervirksomhed til Harald Haarfagres Manddoms-
tid. Et indirekte Vidnesbyrd herom kan hentes ud af Egils-

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 127

saga, uagtet Tjodolv der ikke nævnes. Egilssaga nævner
ved Aar 870 Haralds Skalde i folgende Orden: "Øverst sad
Audun lUskælda, han var ældst og havde været Halvdan
Svartes Skald, dernæst sad Torbjörn Hornklove, og saa kom
Ølver Nuva". Heraf sees, at de to sidste var komne til Ha-
ralds Hird mellem 860 og c. 870 *), men at Tjodolv den-
gang endnu ikke var kommet did. At dette er den histo-
riske Orden sees af "SkaldataF, der ligeledes forst blandt
Haralds Skalde nævner Audun, Hornklove og Ølver Nuva,
men derpaa Tjodolv foran Ulv Sebbesön og Guthorm Sindre;
den sidste horer til Tiden c. 925 — 955. Tjodolv er altsaa
först efter 870 kommet til Harald. Tjodolvs Hjem er Hvi-
nir, Kvinesdalen i det vestligste Agder, som först efter Hafs-
fjordslaget (872) underkastede sig Harald. Nu maa det
mærkes, at Tjodolv, saavidt vides, ikke har digtet om Ha-
ralds Kampe med Smaakongerne eller om Hafsfjordslaget; det
er altsaa sandsynligt, at Tjodolv först adskillige Aar efter er
traadt i Kongens Tjeneste eller har begyndt at virke som Skald.
Medens Snorre saaledes overalt er i Overensstemmelse
med sig selv og med den ældste Tradition om Tjodolv, er der
et andet Skrift fra 13:de Aarhundrede, som i et enkelt Punkt
afviger fra ham. Det saakaldte Skaldatal, som findes i Haand-
skriflet Kringla fra c. 1263 og i Upsala-Edda fra c. 1300,
stammer fra Tiden om 1260, altsaa Generationen efter Snorre;
det har bevaret mange gode Efterretninger om norske og is-
landske Skalde, og dets Forfatter er vel bevandret i den hi-
storiske Tradition, saa at hans Vidnesbyrd kan stilles ved
Siden af Snorres, som dog er én af hans Kilder. Om Tjo-
dolv har nu Skaldatal fölgende Meddelelser: 1) Stykket om
hans Ophold hos Harald og Ragnvald, udskrevet ordret fra
Snorres Fortale; han nævner ham derpaa 2) som Skald hos
Harald Haarfagre (om Ordenen se ovenfor); 3) som Skald

*) ølver kom efter Söndmörea Erobring til Harald (Aar 8(59 efter
Finnur J6nssonB Beregning).

Digitized by

Google

128 G. Storm: Ynglingatal.

hos Haakon Jarl Grjotgardsson (dette vil efter Snorres Kro-
nologi være för 870, men Munch har vist, at Haakons Död
neppe kan falde för c. 900); 4) som Skald hos Torleiv
Spake. At her menes Harald Haarfagres Manddomstid styrkes
ved Opregningen af andre Skalde, som horer til Tiden för
Harald (i Halvdans Tid) eller til Tiden efter Harald (hos
hans Sönner). Endelig nævnes Tjodolv 5) som Skald for
den danske Jarl Strutharald (A) eller Svein (B). Hvilken
af disse Læsemaader der skal foretrækkes, kan ikke bestem-
mes ad textkritisk Vei, da begge Haandskrifter stamme fra
et ældre og afvexlende har det rette. Hvis man (som Bugge)
fölger A, faar man i Modsigelse med alle historiske Kilder
den Oplysning, at Tjodolv här været samtidig med en Mand,
der döde c. 985; hvis man fölger B, faar man en ellers
ukjendt dansk Jarl, hvis Levetid ikke kjendes. Nu sees Forf.
af Skaldatal paa de fire förste Steder at mene, at Tjodolv
horer til Harald Haarfagres Tidsalder, og kan altsaa ikke
vel paa det 5:te henföre Tjodolv til Strutharalds eller Ha-
rald Blaatands Tidsalder. Det synes saaledes aabenbart, at
Strutharald maa være en Skrivfeil i Haandskriftet A og at det
andet Haandskrifts Læsemaade maa tillægges Forfatteren.
''Svein'' var jo et udbredt dansk Navn, særlig knyttet til den
danske Kongeæt, hvortil Svein Tjugeskjeg hörte; den förste
Mand, som kan henföres til denne Æt, er den hos Adam
nævnte Hardegon (o: Hardeknut) filius Svein, hvis Leve-
tid netop maa antages at være 2:den Halvdel af 9:de Aar-
hundrede. Den i Flatöbogen (I 575 f.) bevarede Fortælling
om Tjodoivs Vers til Dronning Ragnhilds danske Tæmer
forudsætter, at Tjodolv har været med i et Gesandtskab fra
Harald Haarfagre til Danmark (Jylland) for at beile til den
danske Kongedatter; det er altsaa meget sandsynligt, at Tjo-
dolv ved den Leilighed har truffet sammen med og digtet
Vers til en dansk Jarl Svein, som sandsynligvis har været
Gorm den Gamles Farfader.

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 129

Fölger man saaledes det Haandskrift, som ikke strider
mod Historien, faar man en ny Oplysning om Tjodolvs Op-
træden i Danmark; det synes ogsaa methodisk urigtigt at
benytte den ene Læsemaade i Skaldatal, som strider baade
mod dette selv og mod den enstemmige ældre Tradition, til
at slutte, at denne ældre Tradition er usikker. Den histo-
riske Kritik gaar i Almindelighed den modsatte Vei; man
afviser den yngre Beretning, naar den strider mod en en-
stemmig ældre Tradition, og man stempler den yngre Beret-
ning som fremkommet ved Misforst^iaelse eller Feilskrift.

VI. Ynglingatals Tendents.

Flere Oldtidsforskere har i den senere Tid været inde
paa den Tanke, at Formaalet for Ynglingatal har været at
prise den norske Kongeslægt og Rigets Grundlægger, Ha-
rald Haarfagre. Vigfusson, som vistnok först har udtalt
denne Idé, har forsogt at faa sin Mening frem i Digtet selv
ved at foretage en voldsom Textforandring. Istedetfor dets
Slutningsord "er R9gnvaldr | reidar stj6ri | heidum-hårr ] of
heitinn er'' læste han "er R^gnvaldr Reinar-stj6ri heidum-
hårr ()ik heita réd", hvilket han oversatte "da Ragnvald,
Herren paa Rein, lod Dig kalde heidum-hårr^ (d. e. Haar-
fager). Dermed blev Verset Tiltale til Harald Haarfagre,
og Ragnvald blev den Ragnvald Jarl, som gav Harald hans
Tilnavn. Nu er ganske vist dette Forslag med Rette slaaet
ihjel af Bugge, og jeg ser ingen Mulighed for at komme
bort fra Bugges Argumenter. Alligevel synes der mig at
ligge en Sandhed i Vigfussons Tankegang, at dengang "Nor-
way was for the first time under the rule of one king, who
starting from small beginnings had won himself an empire.
The poem is plainly composed to magnify his family, to
give them the one glory they lacked, the consecration of
time by tracing them up on the spearside to the gods of
Upsala we should naturally conclude that Thiodwulf

Digitized by

Google

130 G, Storm: Ynglingatal.

would make his poem on the head of the family, Harald
Fair-hair himself, his great contemporary and may it not
be that he has done so after all?" ').

Unægtelig vilde det være besynderligt, om dette Digt
skulde være digtet til en Smaakonge i Vestfold, för Slæg-
tens Rige var voxet ud over dette eller den nærmeste Omegn.
Men man vil kun lægge en anden Mening i Digtet, hvis
(som jeg antager) Digtet er forfattet efter 872 af en Digter,
som til dagligdags opholdt sig hos Kong Harald, og hvis
Eagnvald, til hvem det er digtet, har oplevet, at hans yngre
Fætter har gjort sig til Herre over Landet rundt om ham,
saa han selv er bleven reduceret til en Smaakonge og (prak-
tisk talt) Vasal af Harald. Naar Tjodolv, som var Skald
hos begge Konger, giver sig til at digte et genealogisk Digt
om begges Fædreæt, bliver dette Digt, skjont det föres ned
til Bagnvald, dog i lige Grad et Digt om Haralds Æt;
ogsaa hans Æt föres op til Guderne, og Ynglingatal bliver
saaledes helt ud et Digt om den norske Kongeæts Oprin-
delse^). Dette har jo ogsaa Efterslægten erkjendt ved at
knytte dets Oplysninger sammen med den senere Konge-
historie.

Om Tilknytningen til den svenske Kongeæt, som Tjo-
dolv hævder, er opfundet af Tjodolv eller om han kun gjen-
giver et ældre Sagn eller virkelige historiske Forhold, har
vi ingen Adgang til at prove med Sikkerhed. Jeg anser det
ikke for sandsynligt, at en Digter i saa tidlig Tid rent har
opfundet dette Forhold, og har i den Henseende fremhævet,
at man maa skille mellem Ynglingatal, efter hvilket en

>) Corpus poet. Bor. I 243.

*) ßugge synes mig at være ganske paa Afveie, naar han finder det
urimeligt, at en af Haralds Skalde hædrer en af dennes Underkonger ved at
före hans Slægt tilbage til de gamle Upsalakonger og til Guderne. Harald
og hans Mænd maatte dog vide, at Ragnvald var Haralds Fætter og havde
fælles Forfædre i Mandslinjen, saa at hvis Digtet har skabt nogen genealo-
gisk Ære for Bagnvald, har denne Ære ogsaa tilfaldt Harald.

Digitized by

Google

Q. Storm: Ynglingatal. 131

Gren af Upsalaslægten udvandrede til Norge, og Yng-
lingasaga, som lader Slægten selv fordrives fra Sverige
til Norge. Det forekommer mig ogsaa sandsynligt, at man
i Kongeslægten eller dens Nærhed erindrede mere end 5
Led opover, saa at en Genealog neppe kunde ombytte de
foregaaende Led med Personer af anden Slægt; vi ser jo
hyppigt, at Slægter opregnes 9 — 10 Led opover med Be-
varelse af de historiske Forhold '). At den norske Kongeæt
allerede i Tjodolvs Samtid og nærmeste Eftertid kaldes Yng-
linger og troes at stamme fra Yngve (Fröj), er sikkert nok.
Harald Haarfagres Skalde fremhæver ham ofte som den æt-
store Konge, særlig ligeoverfor de norske Smaakonger (Tjo-
dolv og Hornklove). Men Hornklove bruger ogsaa Ynglinge-
navnet om Harald, naar han lader Ravnene fortælle:

Haraldi ver fylgdnm, syui Halfdanar,

nngum Ynglingi^ siz or eggi kémum.

(Det ældste og bedste Haandskrift (Fagrskinna B) har Yng-
lingi, og det optager «Vigfusson med Rette i Texten, medens
Udgaven af Fagrskinna og Wisén folger det senere Haand-
skrift A, som har det mindre betegnende ødlingi). Ogsaa fra
Generationen lige efter Harald Haarfagre har vi flere Vidnes-
byrd om at den norske Kongeæt kaldtes Ynglinger; saaledes
siger Egil Skallagrimsson i Arinbjarnardråpa, digtet c. 962,
om sig selv: '^hafdak endr Ynglings burs, rlks konungs, reide
fengna", og ved den "mægtige Konge af Ynglingeætten'' mener
han Eirik Blodøxe; og omtrent paa samme Tid lader Eyvind
Skaldespilder i Håkonar-mål Oden sende sine Valkyrjer ud
for at vælge "blandt Kongerne, hvem der af Yngves' æt
skulde fare til Oden", nemUg enten Haakon eller Eiriksson-
neme, som begge hörte til Ynglingernes Æt.

Om "Ynglinger" nogensinde har været Navn paa den
svenske Kongeæt, fra hvilken den norske Kongeæt sagdes at
stamme, kan synes usikkert. Det er hævdet, at de svenske

») Se f. Ex. Slægtrækken fra Herjedalen i Norges gi. Love II 490.

Digitized by VjOOQIC

132 G. Storm: Ynglingatal.

Konger Ohfere og Eådgih i de oldengelske Digte kaldes
ikke Ynglinger, men Skilfinger, og at ogsaa Snorre kjender
Skilfinger som Navn paa en Kongeæt i Austrvegir^ deraf
skulde da folge, at den svenske Kongestamme hed "Skilfinger'*,
ikke "Ynglinger". Argumentet synes mig ikke slaaende, thi
ogsaa i Benævnelser af en og samme Kongeslægt er der
vexlende Moder. Ynglingenavnet blev ogsaa for den norske
Kongeslægt slidt eller fortrængt, saa at Lovkvædet til Jon
Loptssön, som dog opregner alle de norske Konger mellem
Halvdan Svarte og Sverre, ikke en eneste Gang nævner
Ynglingenavnet, hvor ofte han varierer Kongebenævnelser.
Ligesom den samme Kongeslægt kunde benævnes Capetinger
— Valois — Bourbon — Orleans, kunde vel ogsaa den svenske
Kongeæt i 6:te Aarhundrede hede Skilfinger, i et senere Yng-
linger. Saxo Grammaticus kjender de svenske Konger som
"filii Frö", men da der nylig er gjort gældende, at disse
Sagn hos Saxo er norske eller norsk-islandske, er de mindre
bevisende, og desuden kunde jo Sammensmeltningen af Guden
Fröi med Sagnhelten Yngve være foregaaet i Norge. Imid-
lertid er de svenske Kongenavne i 10:de og llrte Aarhun-
drede mærkelig ensartede med dem, som ældre svenske Konger
i Ynglingatal bærer: her som der findes Erik, Olav, Anund
m. fl., og naar Kong Stenkels Sön, hvis Moder stammede fra
den ældre Kongeæt, hed Inge (d. e. Yngve), henviser han
ved sit Navn til Ynglingeætten. Og hvis man gjennemgaar
de svensko Navne fra Runetiden, kan man ikke undgaa at
lægge Mærke til de mange med Ing- sammensatte Navne;
fra Brates og Bugges "Runverser" har jeg saaledes optegnet
Inga, Ingvar, Ingar, Ingiborg, Ingirun, Ingiger, Ingrid, Ing-
ialr, Ingulfr, Ingifastr, — alle baame af svenske Mænd eller
Kvinder fra ll:te Aarhundrede. Ing-navnenes Popularitet
synes saaledes at tyde paa, at Traditionerne om Ynglinge-
ætten har hjemme i Sverige. Tjodolv har saaledes vist ikke
Uret, naar han kalder Sverige "Yngva |>j6d".

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 133

Den nyeste Hypothese, at Ynglingeætten skulde være
ikke svensk, men dansk (skaansk), synes at gaa ud fra, hvad
der skulde bevises, at Ynglingetal kan sættes ganske til Side
som historisk Dokument; jeg haaber i det foregaaende at
have fremfort nogle Grunde mod Berettigelsen til at be-
handle det gamle Digt saaledes.

Vn. Hypothesen om Gudrod Veidekonge og Ynglingerne

i Danmark.
N. M. Petersen var den förste, som gjorde opmærksom
paa, at Ynglingesagaens Beretning om Gudrod Veidekonges
Dodsmaade mærkelig lignede den jyske Konge Godfreds Döds-
maade (Aar 810), og derefter udtalte som en Mulighed, at
Gudrod i Vestfold var den samme som Godfred i Jylland.
Dette blev videre udviklet af P. A. Munch (1852), som ansaa
Identiteten for ganske sikker, og derfor opstillede den Lære,
at Kong Gudrod i Vestfold (eller hans Forgjænger Sigfrid)
havde erobret Sønderjylland og herskede der til sin Död og
at han fik til Efterfölger sin Brodersøn Heming og efter en
Afbrydelse sine Sönner, af hvilke Horik (Erik) levede til
854 og efterfulgtes af en yngre Slægtning af samme Navn ').
Dr. E. Jessen, som i sine skarpsindige "Undersögelser i nor-
disk Oldhistorie'' (1862) paaviste, at Godfred og hans Efter-
félgere var Konger ikke blot i Sonderjy Iland, men i Dan-
mark, gjorde som Folge deraf gjældende, at ^Godfred synes
optagen i den norske Sagalabyrinth under Navn af Gudrod
Vedekonge, der dræbes af sin Kones Skosvend og gjöres til
Harald Haarfagres Farfader". En naturlig Konsekvens heraf
var det, at Dr. Jessen tillige hævdede, at "Ynglingatal ikke
kan stamme fra det 9:de, men först fra en Tid, da det 9:de
Aarhundredes Historie blev i det norrøne Sagn grundigt om-
arbeidet under Indflydelse af senere politiske Forhold, altsaa
tidligst i 10:de Aarhundrede".

') I Langps Tidskrift, optrykt i Sam]. Afhandl. II, 352—432. Sammo
Fremstilling i D. n. Folks Historie I, 1 S. 378 ff.

Digitized by

Google

134 G. Storm: Ynglingatal.

I en Artikel, som jeg i 1873 skrev i norsk "Historisk
Tidskrift", fremholdt jeg bl. a. de Vanskeligheder, Dr. Jessens
Theori maatte fremkalde, at den ikke forklarer, hvorfor Slægt-
rækken stanser med Smaakongerne Olav og Ragnvald og
hvorfor Digteren, naar han vilde laane den danske Godfred
til sin Slægtrække, "ikke med et Ord omtaler de Bedrifter,
for hvis Skyld han tog ham op" *).

Imidlertid er jeg — ved efter saa mange Aar at være
kommet tilbage til Ynglingatal — bleven opmærksom paa,
at Ynglingatals Forfatter ganske vist er helt uskyldig i, hvad
Dr. Jessen beskyldte ham for, at annektere den danske Konge
eller hans Bedrifter. De Ligheder, man har fundet mellem
Gudrod Veidekonge og den danske Godfred, viser sig nemlig
ved nærmere Studium at være skuffende. Ganske vist er
Navnet Godfred d. s. s. Gudr9dr, men dette Navn var netop
i 9:de Aarhundrede et "Modenavn" i danske og norske Konge-
slægter: man har en dansk Kongesön Godfred Haraldsson,
som blev dobt i Ingelheim 826 og som ved 850 — 55 op-
træder som Vikingehövding, og man har den norsk-irske
Konge Godfred Ragnvaldssön, Fader til Amlaibh (Olav Hvide)
i Dublin og altsaa neppe fodt senere end c. 810, og ingen
af disse synes at være Slægtninger eller identiske. Der kan
altsaa godt have været en norsk Konge i Vestfold og en
dansk Konge af samme Navn paa samme Tid. Og ganske
vist er Dödsmaaden lignende; men det er dog ikke ganske
det samme, naar Godfred siges dræbt af en af sine egne
Mænd (a proprio suo satellite) eller "af sine egne Mænd"
(a suis hominibus) og naar Gudrod myrdes af sin Hustru
ved hendes Tjener eller Træl. Og dertil kommer, at Döds-
tiden ikke ganske falder sammen: Godfred blev dræbt i 810,
men Gudrods Död falder efter Snorres Tidsregning i 821
(efter Ares i 819). Naar endelig Vestfold nævnes i 812

') Theorien blev nærmere udviklet i Kritiske Bidrag til Vikingetiden»
Historie I (1878).

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 135

som en Del af de Danskes Rige, der efter Godfreds Död
synes at haye revet sig los, kunde dette vistnok anföres som
et Stötte for, at den danske Konge Godfred ogsaa havde
hersket paa Vestfold, men ikke for at de var identiske. Hvis
nemlig Godfred er död i 810 og Gudrod 9 — 11 Aar senere,
maa Forholdet jo forklares saa, at den danske Grodfred har
havt Overherredömmet ogsaa i Vestfold og at Gudrod Veide-
konge har været hans Vasal og har benyttet Tronstridig-
hedeme i 812 til at rive sig lös. Dette stemmer jo (som
ogsaa Dr. Jessen paavistej med den Tradition, som lader de
danske Konger ("Sigurd Ring" og "Ragnar Lodbrok") have
Overherredomme i Viken "indtil Grenmar''.

Som jeg ovenfor har vist, har hverken Ynglingatal eller '
Ynglingasaga noget Sagn om Gudrods Optræden udenfor
Norge: saa vel han som hans nærmeste Forfædre og Efter-
fölgere indskrænkes til Vestfold og omliggende Egne i det
sydlige Norge; hverken Tjodolv eller Snorre har villet an-
nektere den danske Konge eller hans Bedrifter for Yng-
lingatal

Hypothesen om Identiteten mellem den danske Godfred
og den norske Gudrod Veidekonge maa derfor opgives, og
den Chronologi eller de politiske Combinationer mellem Dan-
mark og Norge, som byggedes derpaa, maa frafaldes.

Vin. Bugges Hypothese om Ynglingatals Oprindelse
i 10:de Aarhundrede paa de britiske Øer.

Sophus Bugge, hvis mythologiske Theorier forudsætter,
at den nordiske Religion og Digtning i Lobet af 9:de Aar-
hundrede har været udsat for en stærk Paavirkning fra Eng-
land og Irland, har i Medför af denne sögt at vise, at Yng-
lingatal er forfattet omtrent i Midten af 10:de Aarhundrede
af en nordisk Digter, der opholdt sig paa de britiske Øer,
nærmest Northumberland. Hans Argumenter herfor er væ-
sentlig disse.

Digitized by

Google

136 G. Storm: Ynglingatal.

1) Den Ragu vald heiSum harr, til hvem Ynglingatal er
digtet, maa ifolge Snorres Fremstilling være död før c. 860;
men saa tidligt kan Ynglingatal ikke være forfattet (s. n.). Da
Ragnvald kun kjendes fra Digtet, kan man godt antage, at der
mellem Ragnvald og den nærmeste foregaaende (Olav) er
bortfaldt flere Led, saa Ragnvald kan have levet i 10:de
Aarhundrede, og han behöver da ikke at være knyttet til
Vestfold.

2) Sprogformer synes at vise, at Digtet ikke kan være
fra 0. 850 eller overhovedet fra 9:de Aarhundrede, ligesaa
enkelte Udtryk.

3) Forf. synes at have kjendt Eddadigte, som antages
at være fra l:ste Halvdel af 10:de Aarhundrede.

[4) der anfores af Tjodolv et Vers af kristeligt Indhold,
saa han maa have levet i Overgangstiden til Kristendommen,
d. v, s. i Midten af 10:de Aarhundrede.]

5) Ragnvald kan have været en norsk-irsk Konge, som
er falden i Nordengland c. 950. Tilnavnet Bei&ar-stjori for-
staaes bedst om Vognstyrer, hvilket kunde passe til irske
Konger, neppe til norske.

6) Tjodolv kan have været den Tjodolv fra Hvine, hvis
Sön deltog i Söslaget ved S volder Aar 1000; hertil passer
det, at Tjodolv i Skaldatal A siges at have digtet for Strut-
harald (död c. 985).

7) Forbilleder for Ynglingatal findes i den irske Kunst-
digtning.

Jeg skal her belyse disse Argumenter enkeltvis.

1. Ragnvald Heidumhårr antager man i Almindelighed
död før Farbroderen Halvdan Svarte, fordi han i Snorres
Fremstilling, der fölger Digtet Ynglingatal til Ende, be-
handles før Halvdan; men der er intet i Snorres Fremstil-
ling, man her kan slutte af, og jeg har i det foregaaende
vist, at Snorre med Vilje har undgaaet at udtale sig om
dette chronologiske Spörgsmaal, og at der er Grund til at

Digitized by

Google

G. Storm: Ynglingatal. 137

antage, at Ragnvald har levet langt ind i Harald Haar-
fagres Tid, lad os sige til henimod c. 880—90.

Bugge har utvilsomt Ret i at hævde, at Ragnvald kun
kjendes fra Ynglingatal, og at Efterretningen om at han var
Olavs Sön er Slutninger fra Digtet. Derimod anser jeg ham
ikke berettiget til saa let at sætte sig ud over en Efterretning,
der refereres af en saa agtværdig og kritisk Forfatter som
Snorre Sturlasön og stotter sig til en meget ældre og en-
stemmig Tradition, uden at skaffe positive Vidnesbyrd om
Traditionens Upaalidelighed eller Umulighed. Det er ganske
vist saa at "Tilværelsen af Ragnvald, Konge paa Vestfold,
hænger i en eneste tynd Traad"; men denne Traad er dog
Traditionen om en Række Konger paa Vestfold med vestfoldske
Stedsnavne og vestfoldske Traditioner i Digtet. For at faa
hugget denne Traad over, maa man skaffe noget bedre i Stedet,
og det maatte da være en mere historisk sikker Slægtrække
eller historisk sikrere Oplysninger; men i Stedet leverer Bugge
kun — en Hypothese om at nogle Vers og nogle Slægtled
er udeladte, som kunde have henfört Ragnvald til britiske
Farvand. Denne Hypothese synes mig ganske at svæve i
Luften; den forklarer f. Ex. ikke (hvad Bugge selv har pegt
paa), at Forf. er særlig stedskjendt paa Vestfold og med
Forkjærlighed dvæler ved de vestfoldske Kongers Residentser
og Gravsteder.

2. Sprogformer og Udtryk siges at henvise til en se-
nere Tid end c. 850, maaske end c. 900. De Sprogformer,
her særlig er Tale om, er J^qit (= heruR)^ prgm (= friamu)
og hurs for hurar. Angaaende dette Arguments Usikkerhed
nöier jeg mig med at henvise til Bemærkninger af Dr. F.
Jönsson (Aarböger f n. Oldk. 1895, navnlig Side 306—9)
og Dr. F. Detter (Arkiv XII 205 f ), og noterer iövrigt kun, at
jo nærmere Digtets Forfattelsestid flyttes henimod 900, desto
svagere vil Argumentet blive.

Digitized by

Google

138 G, Storm: Ynglingatal,

3. "Förf. synes at have kjendt Eddadigte, navnlig Vy-
luspå og Grimnismål", som Bugge mener er digtede i Bri-
tannien. Bugge indrömmer her selv, at det vil bero paa et
Skjon, hvad man vil betegne som poetisk Fællesgods og hvad
der er direkte Laan, og han er da ogsaa her mödt med gode
Modargumenter af Finnur Jönsson.

[4. Bugge citerede et Halvvers af Tjodolv, som han
mente var af kristeligt Indhold: hpfud badm | l)ar er hæidsæi
å Fjymis fjyllum drygdi'', hvilket han oversætter: . . . "Ho-
vedætling, der hvor han udförte en gudelig Handling paa
Havet", Bugge tænkte sig, at dette Vers var digtet af Yng-
lingatals Digter, efteråt han i Vesterleden var bleven kristen,
ja maaske specielt sigtede til Olav Kvarans Pilegrimsfærd
til Jona Aar 980. Imidlertid har Bugge i et Tillæg til-
bagekaldt denne Forklaring, idet han er bleven opmærksom
paa Vigfussons Bemærkning om disse Verslinjer, at de har
en metrisk Eiendommelighed, som ofte findes hos Eyvind
Skaldespilder i Håleygjatal, men aldrig hos Tjodolv.
Dette er vistnok ganske rigtigt; men jeg maa ogsaa erklære
mig enig med F. Detter i at hævde, at "hæidsæi" ikke nod-
vendigvis er et kristeligt Ord; Konsekventsen heraf har
nemlig for Bugge været, at et Digt fra c. 1028, som kalder
Olav den hellige i levende Live for "hæidsæ", maatte erklæres
for uægte; jeg stoler da mere paa Snorres Dom, som har
godkjendt det. Folger man Vigfussons Antydning, at Vers-
linjerne horer til Håleygjatal, vil det passe til Omtalen af
Jomsvikingeslaget, og jeg finder i det bevarede Halwers en
Hentydning til, at Haakon Jarl under Söslaget ofrede sin
Sftn (h9fudbadm) til Guderne.]

5. Ynglingatal antager Bugge digtet for en norsk
Konge Ragnvald i Nordengland ved Midten af lOrde Aar-
hundrede; han tænker nærmest paa den Ragnvald, som faldt
sammen med Eirik Blodøxe (954). Om denne Ragnvald
vides ellers ikke andet end at han, efteråt Eirik Blodøxe

Digitized by

Google

G. Storm: Tnglingatal. 139

var fordrevet fra Northumberland, sluttede sig til ham sam-
men med 4 andre Vikingekonger og faldt med ham ved et
Angreb paa England (Northumberland). Han knyttes ellers
ikke paa nogen Maade til England, og hans Slægt nævnes
kun i meget sene Kilder (Mathæus Paris., Chron. majora I
458 *)), som ganske urigtigt gjör ham til Eiriks Broder. Der
er altsaa Frihed til at gjætte paa, at han stammede fra Yest-
foldkongerne og f. Ex. var en Sönnesönssön af Olav Geirstad-
alv; men denne Antagelse har intet att stötte sig til, den
kan hverken begrundes eller sandsynliggjöres.

Derimod kan der anföres Grunde imod Hypothesen. I
Digtet selv er der intet, som peger mod England; der findes
intet engelsk eller engelsklignende Ord, intet engelsk Old-
sagn eller geografisk Navn, medens vi fandt meget, som viser
hen mod Norden selv og specielt mod Vestfold som dets
Hjem.

I Digtets Betegnelse af Ragnvaldr som reiåar-sijåri
(Vognstyrer) har dog Bugge fundet et Ord, som "kunde være
brugt om en norsk Konge i Britannien af en Skald, som
var kjendt i Irland, thi irske Hövdinger kjörte i gammel Tid
i Vogn, navnlig til Kamp". Jeg tvivler meget paa, om dette
Argument er holdbart; jeg har ikke fundet, at den gammel-
keltiske Stridsvogn brugtes i 9:de eller 10:de Aarhundrede i
Kampe mellem Irer og Nordboer, saa det synes ikke videre
naturligt for en Skald, som var kjendt i Irland, af den
Grund at betegne en samtidig Konge som Vognstyrer. For-
udsat, at Oversættelsen er rigtig, finder jeg det ikke saa
usandsynligt, at man kunde kalde en Konge i Vestfold "Vogn-
styrer". Thors Kjærre, som kjores med Bukke, kaldes i et
Vers af Kormak fra c. 955 rei^] man behöver altsaa ved rei^
ikke netop at forståa et saa overmaade elegant Befordrings-
middel. Men en Kjærre maatte dog kunne benyttes paa Veiene

*) Sædvanligvis citeres den endnu senere saakaldte Mathæus af West-
minster («a Flores Hist. I. 503).

ARKIV VOR NORDISK VII.OLOOI XV, KT FÖLJD XI. 11

Digitized by VjOOQIC

140 G. Storm: Ynglingatal.

i Vestfold, hvor mange Strækninger og navnlig de skovbare
Sletter f. Ex. paa Ra- veien (ovenfor S. 114) var skikkede til
Befordring med Hjulredskab.

6. Bugge gjör opmærksom paa, at blandt Kjæmpeme
paa Ormen lange i Slaget ved S volder Aar 1000 nævnes
porgrimr or Hvini pjo^olfssmi og slutter deraf, at "der har
altsaa levet en Nordmand ved Navn Tj6d61fr or Hvini i
2:den Halvdel af lOrde Aarhundrede; ham antager jeg da
for at være Forfatter af Ynglingatal; han kan have været
den Tjodolv, som digtede om Strutharald, og da der dengang
ogsaa levede en Torleiv Spake, kan denne senere Tjodolv
ogsaa have digtet Haustlong for denne samme Torleiv Spake".

Disse Kombinationer bliver i bedste Fald mulige; en
nærmere Betragtning vil vise, hvor lidet de kan bruges til
at bygge noget paa. Listen over Kjæmpeme ved Svold stam-
mer, som Dr. A. Olrik nylig har gjort sandsynligt, fra et
Digt fra ll:te Aarhundrede*), som neppe gjör Fordring paa
at være historisk; om de enkelte Personer, som ikke kjendes
andenstedsfra, horer hjemme i Digtning eller i Historie, er
meget usikkert; nogle af dem er aabenbart sagnhistoriske, f. Ex.
An sky ti, der mærkeligt ligner Saxos Ano Sagittarius eller
Eventyrsagaens Ann bogsveigir. Digteren af Versene om
Svolderkjæmpeme kunde altsaa godt tænkes at tage det be-
römte Digternavn Tjodolv fra Hvine, naar han havde Brug
for en Alliteration med Torgrim. Isaafald kan "Tjodolv" i
dette Digt nok vidne om, at "Tjodolv fra Hvine" var kjendt
i det ll:te Aarhundrede, men neppe om at han levede efter
Midten af 10:de Aarhundrede. Beretningen om Tjodolvs
Digtning for Strutharald har jeg ovenfor sögt at vise er
uhistorisk (S. 128), og dermed forsvinder ogsaa Sandsynlig-
heden for at flytte Torleiv Spake ned til 2:den Halvdel af
10:de Aarhundrede.

>) Arkiv X, 267 ff.

Digitized by VjOOQIC

o. Storm: Tnglingatal. 141

7. Bugge har fundet Forbilleder for Ynglingatal i irsk
Kunstdigtning, særlig i 10:de Aarhundredet. Denne Paa-
visning kan naturligvis kun gjælde, hvis det var sikkert,
at Digtet var saa ungt, og da jeg tror at Beviserne herfor
Bvigter, skal jeg ikke indlade mig nærmere paa en Prövelse.
Mig synes dog, at de irske Forbilleder ikke i væsentlige
Punkter ligner Ynglingatal. Dette Digts Forudsætninger er
— og det erkjender ogsaa Bugge — de hjemlige Forhold i
Norden, og derfor bör man vel söge dets Hjem der. Særlig
synes den genealogiske Digtning at være en nærliggende Opgave
for Hirdskalde, saa at en saadan Digtning kunde opstaa uaf-
hængigt af en Paavirkning fra Irland; Tillob til genealogisk
Digtning findes ogsaa i Norden, f. Ex. i Vers som om Arn-
grimssönneme, i Hyndluljéd, og endog paa Runestene, som
Rokstenen, og særlig synes Foirsöget paa at knytte Konge-
slægten til Guderne at vise bort fra Irland og tilbage til
oldgermaniske Forbilleder. Ynglingeættens Blomstring og
voxende Magtfylde i 2:den Halvdel af 9:de Aarhundrede
maatte kunne give en hjemlig Hofdigter Impuls nok til at
feire denne Æt og dens Herkomst fra Guderne.

Kristiania 22 Okt. 1897.

Oustav Storm.

Digitized by

Google

Fyrunga-Indskriften.

Den med den længere Rækkes Runer skrevne Indskrift
paa Fyrunga-Stenen har givet mig en ydmygende Lektion.
Thi siden dens Fremkomst vaklede jeg i lang Tid mellem
forskjellige Læsninger og Tolkninger, inden jeg udgav mit i
Arkiv XIII, 317 — 359 trykte Forsög, og efter at dette, som
flere Studiefæller har holdt for muligt, er blevet oflfentlig-
gjort, har en anden Runeforsker Lektor Brate i Arkiv XI Y,
329 fif. udgivet en Tolkning, som ikke ved et eneste Ord stem-
mer overens med den af mig först udgivne og som har vakt
nye Formodninger hos mig.

Dette har hos mig ret eftertrykkelig indskjærpet den
Sandhed, at min — og jeg tor kanske sige, tillige den al-
mindelige Kundskab om 'urnordisk' Skrift og Sprog endnu
er yderst mangelfuld.

Da jeg imidlertid tror, at det, som næst efter nye Fund
her bedst fremmer vor Kundskab, er videnskabelig Diskus-
sion af Indskrifterne Sagkyndige imellem, saa vil jeg, efter
at have bragt Lektor Brate min oprigtige Tak for hans Af-
handling, her i Korthed udtale min nuværende Opfatning af
hans Tolkning og derpaa gjöre et nyt Forsög paa at læse
og tolke Fyrunga-Indskriften.

Brates Tolkning af den Del af Indskriften, som fölger
efter raginakudo, kan jeg ikke holde for den rette. Jeg
skal anföre nogle af mine Grunde. En Læsning tojeka
sidst i Rad 1 kan jeg ikke holde for tilstedelig; se Arkiv
Xm, 337—339. Læsningerne hwatin (se XIII, 324—326
og 344 f.) sidst i Rad 2 og hakujjo (se XIII, 327 og 346)
i Rad 3 synes mig ikke vel at kunne forenes med Sporene
paa Stenen. Egennavnene euhura og susi kan jeg ikke
lade gjælde for sandsynlige; ligesaalidet et Substantiv ha-
iLVLpo 'Ristning'. Jeg tor ikke oversætte \}eg) Una og Su-

ABKIV rÖB X0BDI8K yiLOLOOI XV, KT FÖLJD XI.

Digitized by VjOOQIC

Bugge: Fyrunga-IndskrifteD. 143

hura', fordi 'og' da maatte have været udtrykt foran eller
umiddelbart efter {jou. Den antagne Dativ hwatin synes
mig ikke uden Betænkelighed saavel ved sin Endelse som
ved sin syntaktiske Anvendelse.

Derimod synes Brates Opfatning af Indskriftens Begyn-
delse til og med raginakudo mig umiddelbart tiltalende.
Jeg har derfor overveiet, om der ikke skulde kunne findes
en Tolkning af Indskriften, som ved Begyndelsen til og med
raginakudo sluttede sig til Brates Opfatning, men som ved
det folgende Qærnede sig fra hans Tolkning og af min
förste Tolkning bibeholdt det, som kunde forliges med Brates
Opfatning af Ordene til og med raginakudo.

Resultatet af disse mine Overveielser er folgende Forslag.

runo Akkus. i Hunkjön og kanske snarest i Flertal
'Runer' som paa Einang-Stenen (Norg. Indskrr. I Nr. 5, S.
79—81). Se dog i det folgende.

Andet Ord f ah* 1ste Pers. Ental Præs. Indik. 'jeg
skriver'. Helst læser jeg nu andet Ord som fahi, idet jeg
tager Ordets Qerde Rune (Indskriftens Rune 8) for | i og
opfatter den lille fine Skraastreg överst paa Staven som be-
tydningslös.

f har her Formen p med én Kvist, medens Runen re-
gelret har to Kviste. Til palæographisk Stötte af Læsningen
som f kan jeg kun anfore folgende. Paa Qvarntorp i Svans-
hals Sogn i Östergötland er fundet en Sten med en Rune-
indskrift, som er hoist besynderlig, men hvis Ægthed ikke
tor betvivles. Den synes at være indhuggen i Slutningen af
Ilte Aarh., men i Skrift og Sprog at fremvise Efterligning
af mange forskjellige ældre Indskrifter, deriblandt sene Ind-
skrifter med den længere Rækkes Runer og Indskrifter af
en med Rok-Indskriften beslægtet Typus. Jfr. Norg. Indskrr.
I, 124. Denne Qvamtorp-Indskrift har efter min Tolkning
2 Gange for f en Form [/ med én Kvist, som gaar ned til
Stavens Basis.

Digitized by

Google

144 Bugge; Pyrunga-Indskriften.

Paa Gursten-Stenen (Runverser Nr. 164) gaar paa f-
Runen yderste Kvist ned til den rette Stavs Basis, og in-
derste Kvist er der utydelig.

Ved en ensartet Udvikling har f-Runen i angelsaksiske
Indskrifter med den længere Rækkes Runer af og til faaet
en Form med én Kvist.

fahi er af samme Verbum som faihido Einang. ai er
her foran h gaaet over til a ligesom i fah (vistnok ikke
fahi) paa Aasum-Brakteaten, fahd paa Aagedal-Brakteaten
og i det historisk nordiske fa fåSa^ se Norg. Indskrr. I, 83
—85, 197, 255.

fahi Iste Person Ental afviger ved sin Endelse fra ur-
nord, wyu Kragehul, hvis jeg med rette opfatter dette som
'jeg vier', og fra got. -ja i sokja 'jeg söger' o. s. v. Derimod
stemmer fahi ved sin Endelse overens med den historiske
nordiske Form ved svage Verber af m-Klassen, f. Ex. sæki^
dæmi. Jeg antager, at Formen for 1ste Person fahi er dan-
net i Lighed med Formerne for 2den og 3dje Person *fahiPj
yahip^ got. sükeis^ sökeifiy ligesom Iste Person oldn. fer har
faaet sin Vokal fra Formen ferr for 2den og 3dje Person.

raginakudo 'de (eller: den) fra de Raadende (fra Gu-
derne) stammende' Akkus. i Hunkjön og vel snarest i Fler-
tal, Adj. til nino. Hvis det foregaaende er rigtigt, og hvis
runo raginakudo er Flertalsformer, kan runo paa Einang-
Stenen ikke være Skrivfeil, som jeg tidligere antog og hvori
Wimmer i Aarböger 1894 S. 63 f. Anm. gav mig Ret
Paa Törvik-Stenen B synes der at kunne læses J)aR runo
Norg. Indskrr. I, 288. Hvorledes Endelsen -o (ikke, som
ellers, -or) i Flertalsformer runo og raginakudo skal op-
fattes, tor være tvivlsomt. Mindre dristig end Brates Formod-
ning i Bezz. Beitr. XI, 198, at mnö skulde forudsætte en
Urform *rünäns eller ^rUnans^ synes mig Kocks Formodning
(i Nord. Tskr. f. FiloL, ny Række, IX, 1889, S. 168 Anm.),
at runo har mistet det sluttende -R ved Dissimilation, paa

Digitized by

Google

Bugge: Fyrunga-Indskriften. 146

Grund af r i Frcmlydcn. Denne Opfatning lader sig ogsaa
överföre paa raginakudo.

At runo dog kun har været en sporadisk, aldrig nogen
almindelig udbredt nordisk Form for Akkus. i Flertal, frem-
gaar af runoR Varnum og Tjurkö, runAR Istaby, runar i
historisk Nordisk, raginakudo udtalt raginakundö. Jfr. ku-
nimudiu Tjurkö-Brakteat, lada Torvik A, spidul Fonnaas,
wadaradas? Saude (Norg. Indskrr. I, 185).

Andet Led er det samme som got. -kunds i got. himi-
nakunds 'som stammer fra Himmelen', godakunds 'af god
Herkomst' o. s. v. runo raginakudo stemmer i Betydning
og tildels i Form overens med det i Håv. 80 forekommende
Udtryk rünum enum reginkunnum.

Det er, som allerede sagt, Bråtes Forklaring af runo
fahi rctginakudo, jeg her i det væsentlige gjeugiver, og hvis
denne Forklaring, som jeg nu tror, er den rette, er det ene
og alene Bråtes Fortjeneste at have gjort dette Fremskridt.

Ved Opfatningen af Indskriftens fölgende Ord fjærner
jeg mig i et og alt fra Brate. Jeg bibeholder nu af min

förste Tolkning toA wea unat)Ou su . . . . susi .... at ... .
'(vi) to Kvinder fik det indviede Mindesmærke istand, den
ene . . . ., den anden .... efter . . . .'

'f5^)jc toA, udtalt twa, Nom. i Total Hunkjön 'to Kvin-
der' (Xm, 337—340). Hvis dette er rigtigt, har vi a be-
tegnet ved [^ i Tostavelsesordet fahi, ved )|c i Enstavelses-
ordet toA. Denne Antagelse indeholder intet usandsynligt,
da endog et og samme Ord er paa Stentofta-Stenen skrevet
forst niuh)|:, derpaa niuhf^.

wea Akk. i Ental Intetkjön ^= historisk nord. vé 'det
indviede Mindesmærke' (XHI, 342 f.).

fif f^|>5^f]: unat)OU: 1ste Person Dual. Præ t. Indik. 'vi
to fik istand', af ^wunnon^ der er afledi^t af winnan (XIH,
328—330 og 343).

Digitized by

Google

146 Bugge: Fyrunga-Indskriften.

i[\ SU == historisk nord. su Nom. i Ental Hunkjon 'den'
(XIII, 343). En Deling suh ur forekommer mig mindre
sandsynlig.

\\{\^ hur forbigaar jeg midlertidig.

^H ah 'og' af ældre jah (XIH, 334 f. og 344).

^i\\\ susi = olddansk susi paa Sandby-Stenen, Nom. i
Ental Hunkjon 'denne' (XIH, 344). su og susi henviser til
de to i toA sammenfattede Kvinder hver for sig.

Efter det fölgende Ord, som jeg midlertidig forbigaar,
fblger ^ 4, at 'efter' = historisk nordisk at (XIII, 345),

Hvis det foregaaende er rigtigt, folger deraf med Nod-
vendighed, at der luniddelbart efter su 'den' (den ene Kvinde)
og umiddelbart efter susi 'denne' (den anden Kvinde) maa
soges et Kvindenavn i Nominativ og umiddelbart efter at
et deraf styret Substantiv, snarest et Personnavn i Akkusativ.

Naar altsaa b 9 — 11 WW^ hur er et Kvindenavn i No-
minativ, synes hur ah at maatte være opstaaet af *Huru ah\
se herom mere i det folgende. Dette Kvindenavns Oprindelse
vil jeg nu helst betegne som usikker. At u i hur skulde
betegne Udtalens o og at Navnet skulde svare til Mands-
navnet horaR paa en Brakteat fra Fyn, Stephens Nr. 24
(Xin, 347 f.), forudsat at det sidste skal opfattes som flo-
raR^ synes mig nu mindre sikkert, fordi Fyrunga-Indskriften
ifolge min nuværende Opfatning ikke indeholder andre Exem-
pler paa f| u for Udtalens o.

Umiddelbart efter ah susi maa ligeledes, hvis det fore-
gaaende er rigtigt, soges et Kvindenavn i Nominativ. Disse
Runer (b 18 — 22) har jeg betegnet som hoist utydelige, og

min Læsning af dem som Imabi har jeg kaldt meget usik-
ker. J^ har sagt, at den sidste Rune var den usikreste af
dem alle, Ted atter at betragte Papiraftrykkene tror jeg at
se^ at Læsningen i ikke vel er mulig. Det synes mig nu

ti] Nöd muligt^ at der skal læses hnabu, men aldeles usikkert

Digitized by

Google

Bugge: Pyrunga-Iudskriften. 147

De Runer, som fölger efter at 'efter', maa, hvis den i
det foregaaende begrundede Opfatning er rigtig, danne et

Personnavn i Akkusativ. Jeg har læst disse Runer kin|t)a-
kut)0. Det er, i Modsætning til min tidligere Tolkning, af-
gjort en Vinding, at at nu kan opfattes som en Præposition,
der er stillet foran det styrede Ord.

Förste Led i Personnavnet kint)a-kul)0 er identisk med
tysk kind (XIII, 346) og forekommer tillige i det vestgo-
tiske Navn CJiindasvinfk

Andet Led -kupo kan være for Udtalens -Jcunpo] jfr.
8ki[)aleubaR Skärkind, tuujja Ødemotland (Norg. Indskrr.
I, 252 f.). At Lyden n er udtrykt i forste Stavelse, medens
den ikke er udtrykt i tredje, synes ikke at have nogen
sproglig Grund, -ku^o horer vel til Adjektivstammen Jcunpa-
'bekjendt'. Denne findes som Efterled i det oldn. Navn Virf-
kucfTy Akkus. Vicfkunn^ og i det gamle svenske Navn Forku&r
(Lundgren S. 55 f.), Akkus. Forkunn. Det nævnte Adjektiv
danner förste Led i mange angelsaksiske Navne: Cüäberhty
Cütfburg^ Cü^f/är^ o. s. v.

Kvindenavnet kin{)aku|)0 (Akkus.) vilde i en ældre
Sprogform have havt Endelsen -u; jfr. Nominativerne minu,
liubu, birg;jgu Opedal, lal)U Brakteater, eburinu Ødemotland
(Norg. Indskrr. I, 248). Svagt betonet -u er i Fyrunga-Ind-
skriftens Navn efter lang Stavelse blevet til -o, som i
gino- Stentofta ^ ginu- Kragehul.

kint)akut)0 i Modsætning til hur ah viser fölgende
Regel: ubetonet -o bibeholdes i Nominativs og Akkusativs
Udlyd ved Hunkjönsstammer paa -o- i Ental, naar Ordet
staar i Pausa, men falder bort foran Vokal. Hvis Stenen
har hnabu at, da maa -u her forklares deraf, at det har
Bitone, fordi förste Stavelse i Hniihu er kort. I *Hüru
(*HörK?) maa da förste Stavelse have været lang og anden
Stavelses Vokal ubetonet.

Digitized by

Google

148 Bugge: Fyrunga-Indskriften.

I Nomin. Ental af en Hunkjönsstamme paa -o- er et -u
i Udlyd efter Vokal ved Sammendragning faldt bort i Pausa
allerede i Björketorp-Indskriftens u[)ArAbAspA af *-5paw,
'Spahu.

Derimod er -u efter lang förste Stavelse endnu bibe-
holdt i Runenavnene K-flt^fl (= senere reiS\ Hfirfl ("^ senere
sot) i et Leidener-Hskr. fra 10de Aarh., hvis Optegnelse synes
at forudsætte en ældre Optegnelse, der har grundet sig paa
en dansk Mands Meddelelse fra c, 850 (S. Bugge Bidrag til
den ældste Skaldedigtnings Historie S. 17 — 19).

Naar kin{>akul)0 er Akkusativ Hunkjon i Ental, saa
maa 'en Rune' i Akkus. Ental i Fyrunga-Iudskriftens Sprog-
form have hedt runo. Fra Formens Side er der derfor intet
til Hinder for at opfatte runo raginakudo som Ental. At
dette ogsaa fra Betydningens Side er muligt, synes godtgjort
ved ags. on rune ond on rimcræfte dwriten Andreas 134,
hvor Entalsformen er brugt kollektiv; jfr. barbara runa hos
Venantius Fortunatus Carm. VH, 18 (Sievers i Pauls Grund-
risa I S. 241); pæt he him bdcstafas årædde and årehte^
hwæt seo run bude Daniel 740 f., ristum run a hörni Egils
saga Kap. 44 (Lyngby i Tidskr. f. Philol. VIH, 199). Paa
den anden Side taler dog {)aR runo paa Einang-Stenen og
runum enum reginkunnum i Håvamål stærkt for at opfatte
runo og raginakudo paa Fyrunga-Stenen som Flertalsformer.

Jeg föreslåar altsaa nu at læse den hele Indskrift saa-
ledes:

runo fahi raginakudo toA wea una])OU • su hur ah
sust hnabu(?) at kinl)aku{)0.

Dette tænker jeg mig udtalt saaledes:
rufiö fahi
raginakundo.
twä wéa unna&u^ su Hür^ (Hör''?) ah süsi Hnabu(?\ at Kin-
pakuvpo.

Digitized by

Google

Bugge: Pyrunga-Indskriften. 149

Jeg oversætter dette:

Runer (eller: Rune) jeg skriver,

som fra de raadende stamme (stammer),
Yi to Kvinder, den ene Hur (Hor?) og den anden
Hnabu(?), har faaet istand det indviede Mindesmærke
efter Kinthakuntho.

Vi faar ikke vide, i hvilket Forhold de tre i Indskriften
nævnte Kvinder har staaet til hverandre.

Man vil imod den i det foregaaende fremsatte Tolkning
kanske indvende, at en Sætning 'Jeg skriver Runer, som
stamme fra Guderne' uden Tilfäielse af Runeristerens Navn
er orkeslös og unaturlig.

Hertil bemærker jeg fölgende. Ordene
rünö fahl
raginakundö
er vistnok mente som et Par Verslinjer, medens Indskriftens
övrige Ord er i Prosa. De to förste Stavelser af rctgina-
danne metrisk Oplosning, jfr.

wltadaJilaihan
toorhto [rünöR]
i Tune-Indskriften.

De to nævnte Verslinjer paa Fyrunga-Stenen danne
vistnok en traditionel poetisk Formel. Dennes Berettigelse
i Indskriften stöttes paa den ene Side derved, at samme Epi-
thet til Runerne, som Brate har paapeget, forekommer i Hå-
vamål 80: rünum . . . enum reginkunnum. Paa den anden
Side kan henvises til en med den kortere Rækkes Runer
skreven Indskrift paa en Sten fra Holm i Smaalenene. Den
begynder aslacar gerpe mik (mig d. e. Stenen), men fort-
sætter derpaa med

runar ek rist
auk rapna staue.
Ogsaa her finde vi en traditionel poetisk Formel, som i Ud-
tryk ikke slutter sig til den övrige Del af Indskriften, men

Digitized by

Google

150 Bugge: Pyrunga-Indskriften.

hvori Runeristeren taler om sit Forhold til Runerne som
'jeg' uden tilfoiet Navn.

Vi kan ogsaa sammenligne Udtryk i den med den læn-
gere Rækkes Runer skrevne Indskrift paa Stentofta-Stenen.
I denne Indskrift nævnes först Hathuwolf og Hariwolf som
de, der har viet Mindesmærket til de Döde. Derpaa taler
Runeristeren som 'jeg', uden tilföiet Navn, om Runeristningen:
snuhekA hederA ginoronoR hidenrunono 'Jeg dreier her
Hædersrunemes Storrækker'. Paa lignende Maade taler paa
Björketorp-Stenen Runeristeren som 'jeg' og, som det synes,
uden Tilföielse af Navn om sin Virksomhed med Indhugning
af Runerne.

Disse blekingske Indskrifters Udtryk er ogsaa i den
Henseende analoge med Fyrunga-Indskriftens, at de frem-
hæve Runernes betydningsfulde Karakter: ginArunAR og
haidRTuno paa Björketorp-Stenen. Herved kan mindes om
Udtrykket runum . . . peim er gør^u ginnregin i Håv. 80
(jfr. 142). Ligesom Fyrunga-Indskriftens Udtryk runo ra-
ginakudo gjenfindes i Håvamål, saaledes slutter Holm-Ind-
skriftens Udtiyk sig til Håv. 142: Runar . . . ok rdJcfna stafi.

Nogle af de graphiske og sproglige Mærker, som i min
förste Afhandling om Fyrunga-Indskriften blev anförte til
Stötte for den Mening, at Indskriften skulde være fra c.
700, falde nu bort. Jeg antager ikke længer, at k-Runen
her forekommer som Tegn for Udtalens g. Heller ikke tor
jeg nu længer af hur trygt slutte, at u-Runen her skulde
betegne Udtalens o.

Jeg antager dog fremdeles, at Indskriften er fra c. 700.
Som Tidsmærker kan nævnes: Indfatningslin jerne (XIH,
349 f.). De sene Former af k-Runen (XIII, 351). ^ i una-
l)OU med Betydning af * (XIII, 328 f. og 355). if med Betyd-
ning af a i toA (XIII, 337—339). ah Si{ jah (XHI, 334).

Digitized by

Google

Uhlenbeck: Oerm. etym. 151

unat)Ou af *wimnö&u (XIII, 328 — 330). wea af ^wlha
(Xm, 357). susi af *susé.

Folgende nye Tidsmærker komme til:

fahi i Modsætning til faihido Einang; den ældre Form
har vel været *faikju,

kinJiakujK) af -^ktmpu. hur ah af Huru {Huru?) ah.

Formen af f-Runen med én Kvist.

De tre i Indskriften forekommende Kvindenavne stötte

den Opfatning, som jeg oftere har udtalt, at det Forraad af

Personnavne, som brugtes i Norden ved Aar 700, var vidt

forskjelligt fra det, som vi kjende fra den historiske Tid.

Juni 1897 (og August 1898).

Sophus Bugge.

Zur germanischen etymologie.

1. An. gatikr.
Meist hat man an. gaukr^ ags. léctCy ahd. gouh^ mnl. gooc
^kuckuck' als ein onomatopoetieum aufgefasst von derselben
art wie hd. kuckuck^ ni. koekoeky engl, cuckoo^ frz. coucauy
air. cuachy cymr. cög^ lat. cucüluSj gr. kökkv^, kökkv, kohucv^cj,
lit. verb. kukü'tij kukduti (das tier heisst gegéj gewöhnlich in
deminutivform geguiéj lett dzeguae^ apr. gegusCj vgl czech.
SeihuUj ieShulküj poln. giegiolka^ zezula^ russ. Segozulja^ zu-
zulja u. s. w. Miklosich 407), aksl. kukavicoj poln. kuhiHca^
russ. kukuåka (u. s. w. Miklosich .146), pers. kökahj aind.
kokild-j ohne aber die eigentümliche lautgestaltung des germ.
Wortes befriedigend erklären zu können (vgl. z. b. Schade
344). Die von andern schallnachahmungen stark abweichende
form von germ. *gauko- sollte einen doch stutzig machen.
Ich selber habe das wort früher auf idg. ^gfiou^-o- zurück-
geführt, das mit gebrochener reduplication von der uralten
Schallwurzel *gheU'^ *ghu' ^rufen' in aind. hvdyati^ hävate,

AKKIT 7Öa XOBDIfK 7II.0L00I XV, KT PÖUD XI.

Digitized by VjOOQIC

152 ühlenbeck: Germ. etym.

avest. zbayeUfj zavaiti^ aksl. zovii abgeleitet wäre. Dagegen
nimmt Kluge^ 129 mit recht eine reservierte Haltung an
und fragt, ob das k ähnlich wie dasjenige in got alidks u.
dergl. zu beurteilen sei.

Vor allem ist zu bemerken, dass onomatopoetischer Cha-
rakter eines kuckucksnamens nicht von vornherein selbstver-
ständlich ist, denn der kuckuck hat noch eine andere typi-
sche eigenschaft, welche bei seiner benennung massgebend
sein könnte und, mehr noch, bei dem indischen volke tat-
sächlich massgebend gewesen ist. Die sanskritwörter para-
pust€hy parahhrta* bezeichnen den kuckuck als denjenigen
vogel, der nicht von seinen eitern, sondern von fremden er-
nährt wird.

Got. gaumjan aus *ga-aumja7i gegenüber goraukan lässt,
wie Streitberg (Urgerm. gramm. 168) hervorhebt, die ur-
sprüngliche behandlung von vortonigem //a- deutlich erken-
nen (vgl. Johansson, Beitr. 15, 228) und wäre *gaukO' kein
nomen, so würde niemand aus lautlichen gründen eine her-
leitung desselben aus ^ga-auko- beanstanden können. Wörter
wie got. an. as. gaman^ ags. zornefi und an. gamedl^ ags.
^omel beweisen aber, dass ga- in uominalbildungen den haupt-
ton trug. Die fälle, welche Wadstein (IF. 5, 7 S.) bespro-
chen hat, könnten nur bei der beurteilung von *gauko- in
betracht kommen, wenn wir ausschliesslich mit an. gaukr und
nicht auch mit ags. géoc, ahd. gouhj mnl. gooc zu tun hätten.

Dennoch halte ich es für erlaubt gemeingerm. *gauk(h
aus ^gd-^iuko- herzuleiten, wenn man so zu einer semasiolo-
gisch wahrscheinlichen auffassung des Wortes gelangen kann,
denn wir können ruhig annehmen, dass bei starker exspi-
ratorischer betonung des ersten a das zweite dem Schwunde
ausgesetzt war und sich durch die Zwischenstufe ^ga-nkG-
ein zweisilbiges ^gauko- ergeben musste. Ganz dasselbe hat
ja bei dem nomen *^a-afimd-, an. gaum (neben masc. gaumr),
ahd. goumaj as. güma stattgefunden.

Digitized by

Google

Uhlenbeck: Germ. etym. 1B3

Wie läsöt sich aber die auifassung des Wortes als *</a-
auJc(h semasiologisch begründen? Wenn man die anschauung,
welche den aind. Wörtern parapusfa-j parabhrta- zu grande
liegt, nur wenig modificiert, so kann man den kuckuck als
denjenigen betrachten, der zusammen mit fremden kindern
aufwächst. Ich denke mir, dass die alten Germanen, viel-
leicht mit anspielung auf menschliche yerhältnisse — man
denke an die erziehimg der kinder durch fremde, wie sie
bei den alten Norwegern und Isländern so oft erwähnt wird
(vgl. Kålund, Paul's Grundr. II, 2, 216) — den kuckuck
scherzend als den %it den eigenen kindern aufwachsenden'
oder den ^mit den eigenen kindern miteraährten' bezeichnet
haben. Vielleicht ist uns selbst in an. gauh-^ ags. ^éac u. s. w.
ein urgerai. wort für den fremden pflegesohn erhalten ge-
blieben.

Es ist nicht leicht zu entscheiden, ob *ga-auk(h zu got.
aiikan^ an. auka^ lat. augBre u. s. w. passive oder intransi-
tive bedeutung hatte, mit andern werten, ob es 'mitaufwach-
send' oder 'mitemährt' (resp. 'mitzuernähren') bedeutete. Pas-
sivische Zusammensetzungen, deren zweites glied eine ablei-
tung mit -0- ist, sind im idg. keineswegs selten (gr. jurjroo'
öoHog, övöåyo>yog, eönoQos, dTtogog, aind. sukéror^ duskara-
u. dergl.) und es steht nichts im wege die passive auifas-
sung vorzuziehen, falls man diese aus irgend welchen gründen
wahrscheinlicher findet.

Ein einwand gegen meine erklärung von *g€mk(h wäre
vielleicht daraus zu entnehmen, dass bei germ. avkan wol
die allgemeine bedeutung 'vermehren' (transitiv und intran-
sitiv), nicht aber die spezielle 'ernähren, erziehen' (resp. 'auf-
wachsen') belegt ist: dagegen könnte ich mich aber auf das
dem germ. in lexicalischer hinsieht so nahe stehende litaui-
sche berufen, wo augti insbesondere vom grosswerden der
kinder gebraucht wird und das causative åuginti 'erziehen'
bedeutet.

Digitized by

Google

154 Uhlenbeck: Germ. etym.

2. Schwed. gars.
Wenn man Schradér (Sprvgl. und Urgeschichte* 165 f.)
glauben wollte, so gäbe es kaum proethnische fischnamen.
Lat. piscis ist nur mit got. fisks und air. iasc verwant; skr.
mätsya- findet in avest. masya- seine entsprechung ohne aber
in Europa wider aufzutauchen (vgl. Beitr. 22, 190); lit.
iuviSj iwÄ-, apr, suckis^ armen, dzukffj gr. Ix^Sf wozu viel-
leicht noch aschwed, ffyt(Sj nschwed. göSj adän. gys zu stellen
ist (s. Johansson, BB. 13, 117 f., vgl. aber Ehrismann, Beitr.
18, 229), hat einen verwanten im Sanskrit {ksu- ^speise'),
doch mit ganz anderer bedeutung. An spezialbezeichnungen
weiss Schrader nur eine aufzutreiben, welche wenigstens durch
ganz Europa geht: gr. éyxBÅvg, lat angvilla^ lit. ungurys^
aksl. agoristi (vgl. Schmidt, Urheimat 18 f.; Hirt, IF. 1,
484; Taal en letteren 7, 9). Seitdem ist wol einiges
hinzugekommen: an. hvah\, ags. hwæl^ ahd. {h)walj {h)welira
'walfisch' — freilich eigentlich kein fisch — entspricht nicht
nur dem gleichbedeutenden apr. kalis (Bemeker 296), son-
dern ist auch mit lat. sgualus 'art seefisch' verwant (Liden,
Uppsalastud. 91, vgl. Zupitza, Die germ, gutturale 55) und
vielleicht gehört die ganze sippe zu aind. küla- 'schwarz,
blauschwarz', dessen ableitung kälaka- u. a. ein synonym von
alagarda- 'wasserschlange' gewesen sein soll. Von mehr ge-
wicht ist aber ein wort für 'karpfen', das sich von Indien
bis tief in Europa zieht, nämlich aind. gapluøa-^ Qaphan
'cyprinus sophore', lit. szdpalas 'cyprinus dobula', womit auch
gr. KVJtQtvog und mlat. carpa verbunden werden können (s.
Beitr. 19, 331 und Museum 3, 83). Die partiellen Überein-
stimmungen wie an. lax^ ags. leauj ahd. lahs^ russ. losasij
lit. lasziszä^ Idszis sind noch durch schwed. norw. harr 'thy-
mallus vulgaris', lit. karszis 'brassen', kirszlys 'thymallus'
vermehrt worden (Liden, Beitr. 15, 509 ff.). Vgl. noch ahd.
forhåna 'forelle' : gr. TtéQutj 'barsch' (s. Prellwitz s. v. jtegK-
vog) und ni. elfi^ alft 'weissfisch' : gr. éXscptvlg (s. über dieses

Digitized by

Google

Uhlenbeck: Oerm. etym. 155

wort Lewy, Die semit, fremdwörter 6), welche aber keine
proethnische fischnamen zu sein brauchen, weil sie ja ur-
sprünfi^lich eine färbe bezeichnet haben. Dasselbe gilt übri-
gens vielleicht auch von harr : karszia und Jivalr : kalis :
squalua. Ganz wertlos ist hd. barsch : lit. hé'rszhis^ denn das
litauische wort ist wol sicher aus dem niederdeutschen entlehnt.
Es wird sich aber noch mehr auftreiben lassen und je-
denfalls glaube ich das material mit einer ansprechenden
geruL-indischen wortgleichung vermehren zu können. Liden
(Beitr. 15, 508 f.) hat schwed. görs^ gerSj älter und dial. girSj
norw. fl;>r«, gtjøssj an. ^gjgrsj genit. gjarsar ^kaulbarsch' über-
zeugend mit der wurzel *ghers- Gerrere' in lat. harriduSj
horrerej aind. hr'syati u. s. w. verbunden, ohne jedoch die
verwantschaft des wertes mit einem indischen fischnamen zu
beachten. Aind. har^-- ist zunächst aus *jhars- entstanden :
das jh ist im sanskrit regelmässig zu h geworden, indem es
sich nur in prskritismen erhielt (vgl Wackemagel, Aind.
gramm. 163 f.). Nun begegnet uns seit dem Qatctp.-Br. ein
wort jhafå-j das sowol ^fisch' im allgemeinen, wie eine be-
stimmte grössere fischart bezeichnet, und schon weil es mit
jh anlautet, steht es unter dem verdacht aus einem Prflkrit
entlehnt zu sein. Dann aber darf es für wahrscheinlich gel-
teiiy dass jhasd" auf ^jharsa-- zurückgeht und mit har?* aus
*jhars'' verwant ist. Leider ist uns die spezialbedeutung von
jhasä' nicht bekannt und somit können wir keine vollstän-
dige Sicherheit erreichen. Dennoch dürfte es auf grund der
Übereinstimmung von jhasd- mit harf- einerseits und mit
schwed. gärs andererseits eine nicht allzu kühne annähme
sein, dass jhaså- einmal der namen einer gewissen stachel-
flossigen fischart war. Ganz identisch mit einander sind jhasä-
und gars freilich nicht, denn das indische wort weist auf
einen idg. -o-stamm. Zum Schlüsse sei noch daran erinnert,
dass russ. jarS {SrS) ein lehnwort aus dem scandinavischen
ist, und dass lit. eszerys aus *ereszys zunächst dem russi-

ABnr yÖB VOBSISX WlLOUMt ZV, KT VÖLJD XU 12

Digitized by VjOOQIC

156 Uhlenbeck: Oerm. etyin.

schen entstammen wird (neben russ. jorS findet sich dial.
jereS^ s. Miklosich 105).

3. Ags. gied.

Ags. gied^ gidj gyd ^spruch, lied, gesang' ist ein neu-
traler -^o-stamm und hat ie aus €j das durch umlaut aus a
entstanden ist (s. Sievers, Ags. gramm. § 75, 3. § 247). Die
grundform *gadj(h passt nicht zu lit. gSdöti ^singen', gaidas
'sanger', gaidys ^hahn' (s. Kogel, Paul's Grundr. II, 1, 160),
und wir haben uns nach einer andern, phonetisch möglichen
erklärung umzusehen. Ich vermute, dass ^gatfjo- eigentlich
*zur rechter zeit gesagtes wort' oder 'metrisch passendes wort'
bedeutet und mit aksl. godüi 'genehm sein', godinu 'passend,
genehm', godu 'zeit', godina 'zeit, stunde' (s. Miklosich 61 f.)
verwant ist. Dazu gehören bekanntlich auch got. göds, gadi-
liggs u. s. w. (s. Schade 273 f.). Femer glaube ich, dass an.
ged^ ^geist, gemüt, Stimmung, Zuneigung' sich am besten hierher
stellen lässt, denn mit gr. jtådog kann es aus lautlichen
gründen nicht verwant sein (man würde v erwarten, nicht
g, vgl. varmr).

4. Ags. humboL

Ags. *humbolj meng, humbel-j engl, humble-beey ahd. hum-
balj humpalj mhd. humbelj hummel ist nicht genügend er-
klärt. Schade 429 stellt es zu hummen^ ein schallnachah-
mendes wort, welche etymologic von Kluge'* 174 verworfen
wird, "da die labiale media von ahd. humbal alt sein muss".
Aber das b wird in den casus obliqui zwischen m und l
entstanden sein (*humalj gen. humbles] vgl. Noreen, Urgerm.
lautl. 168 anm.) und somit wäre etwaiger Zusammenhang
mit hummen dadurch nicht ausgeschlossen. Wie dem aber
auch sei, jedenfalls ist das wort nahezu identisch mit sIot.
ömeljy Czech, ömelj poln. czmielj russ. ömeltj Smettj aksl. *ä-
melt 'hummel', das meines wissens noch nicht zur verglei-
chung herangezogen ist. Slav. *Äw- aus *Ä»p- ist eine schwä-
chere form von ^kom- in aksl. kornart 'Stechmücke'.

Digitized by

Google

Uhlenbeck: Germ. etym. 167

5. An. reyrr.

Hirt (Beitr. 22, 234 f.) stellt an. reyrr^ got. raus^ ahd.
rör zu gr. dQoq)og 'schilf zum decken der hauser', das aber
gewiss zu éQéq)0} gehört. Auch serb. rogoz ^rietgras', poln.
rogoä *binse', welche Hirt nach dem vorgange älterer ge-
lehrte heranzieht, müssen aus phonetischen gründen ferne
bleiben. Ich muss gestehen, dass es mir nicht ganz klar
geworden ist, wie Hirt sich die lautlichen Verhältnisse zu-
rechtlegt {*rauz(h etwa aus *raw9Zo-j idg. *ro^s6-?).

Ist es Zufall, dass zwei germ. Wörter für *rohr' altindi-
schen Wörtern für 'zorn' lautlich zu entsprechen scheinen?
Von der bedeutung absehend könnten wir ags. hréody ahd.
hriot mit aind. krodfia- und an. reyrrj got. rauSj ahd. ror
mit aind. rofa- gleichsetzen. Aber was haben 'röhr' und 'zom'
mit einander gemein? Ich vermute, dass die wurzeln ^kreudh-
und *rc«i8-, welche den indischen Wörtern krodtia-^ krüdhyati
und ma-, rüsyatij rofati zu grunde liegen, ursprünglich die
sinnliche bedeutung der unruhigen bewegung, des hin-und-
her-schwankens gehabt haben, wie auch die wurzel *keujh
in aind. kopa-j küpyati (vgl. aksl. kypéti) eine ähnliche be-
deutungsentwicklung zeigt. Auch formell lässt sich dies bei
rofa' wahrscheinlich machen, denn offenbar ist ^reus- eine
Weiterbildung von *rcM- in lat. rtw 4ch stürze' u. s. w. (vgl.
Persson, Wurzelerw. 122 f.). Aber dann wird es uns klar,
dass hrödha- und ré^or auch begrifflich mit germ. ^kreuto-
und *rauz(h vermittelt werden können, denn das röhr kann
sehr wohl nach seiner schwanken, beweglichen natur benannt
sein. So gehört aind. vaüjula- 'calamus rotang' zu an. vakka^
ahd. ioankön.

Man wird hoffentlich anerkennen, dass diese an sich hy-
pothetische erklärung von ^rauzo- durch die parallele von
*hre%äSo- gestützt wird. Idg. *rou8(h und *kreudho- können
zugleich, obwol mit verschiedenem accent, den agens und die
actio bezeichnet haben und djis z von ^rauzo- weist auf

Digitized by

Google

1B8 Wadstein: Tolkning av dikter.

oxytonierung, wie sie bekanntlich im nomen agentis (ad-
jectiv) regelmässig herrschte/

Amsterdam 1 Juni 1897. 0. 0. Uhlenbeok.

Bidrag till tolkning ock belysning av
skålde- ock edda-dikter.

Till VqIosp^.
Strof 5.

Den första hälften av denna strof lyder:

Sol varp sunnan, sinne måna
hende hø'gre um himeniopor.

Detta översätter man: "Solen, månens följeslagare, ka-
stade (slängde) söderifrån högra handen om himlaranden^
På detta sätt får man ju ett minst sagt otillfredsställande
innehåll. Mullenhoff kritiserar också i D. Altertumskunde
V. 91 på sitt häftiga sätt sarkastiskt denna tolkning: "neuer-
dings hat man nun herausgefunden dass die sonne mit der
rechten hand am rande, an der Umzäunung oder den schran-
ken des himmels umher langte; ob innerhalb oder ausserhalb
derselben um den ausgang oder den eingang zu finden oder
warum sie überhaupt so hantieren muss, hat man bisher uns
noch nicht gesagt oder auch nicht bedacht". Ännu en betänk-
lighet vid nämda översättning är, att den låter dikten tala om
solen såsom "månens följeslagare"; det kan dock icke gärna
ha fallit någon skald in att ge solen i förhållande till må-
nen en dylik underordnad roll.

Någon lösning på svårigheterna i de här ifrågavarande
värsema har emellertid Mullenhoff icke att föreslå. Enligt
honom äro de obegripliga: "was die . . . zeilen eigentlich be-

ABVIT rÖR XORDIIK VILOI.OGI XV, NT rÖLJP XI.

Digitized by

Google

Wadstein: Tolkning av dikter. 1B9

sagen^, säger denne, "hat noch kein sterblicher herausge-
bracht".

I Sitzungßber. d. Berliner Akad. 1885 s. 551 ff. har
emellertid Hoffory sökt försvara den nyssnämda egendom-
liga tolkningen. Enligt hans åsikt är här fråga om mid-
nattssolen ock dennas sjunkande mot ock kvarstannande
vid horisonten. Han yttrar (s. 556): "Im nördlichen Norwe-
gen steht die Sonne zwar wie anderswo Mittags im Süden
und geht von da nach Westen und weiter nach Norden be-
ständig sinkend bis an den Horizont. Am Horizont entlang
rollt sie aber . . . eine Strecke von links nach rechts, hebt
sich dann wieder, etc." Hoffory anser nu, att det är detta
sista, som skall skildras i värsema: "die Sonne wollte sich
wie sonst zu ihren Wohnungen unter dem Horizontp bege-
ben, um dort der Ruhe zu pflegen, aber sie findet diesmal
nicht den Weg, sie weiss nicht wo ihre Säle sind" (här syftar
H. på det i strofen följande "söl né visse, huar sale åtte")
"und deshalb klammert sie sich mit der rechten Hand an
den Himmelsrand fest". Jag kan icke finna, att den ifråga-
varande översättningen blir klarare genom Hofforys utlägg-
ning. Denna senare, som redan i och för sig är högst kon-
stig, faller också redan på den omständigheten, att här är
fråga om att skildra solens första framträdande eller
uppstigande i värden — även Hoffory anser på ett föregå-
ende ställe (s. 552), att värsema höra till en gammal sång
"von der ersten Welteinrichtung" — ock icke om solens
sjunkande till nedgång för att gå till *vila. Och vidare kvar-
står med densamma den där orimliga "bilden" med solens
"högra hand". Mullenhoffs invändningar mot den här omta-
lade tolkningen ha alltså fortfarande sin giltighet, ock det
torde därför icke vara överflödigt att framställa en ny.

Jag översätter värsema på följande sätt: "Solen kasta-
des fram söderifrån på högra sidan över himlaranden
i månens sällskap". Med denna tolkning får man såsom

Digitized by

Google

160 Wadstein: Tolkning av dikter.

här väntas en slags skildring av solens första framträdande
i urtiden. Solen säges komma söderifrån, sannolikt därför,
att där är solens, ljusets ock värmens huvudkvarter. Men
liksom solen har sin uppgång, söderifrån sett, på högra sidan
om jorden, så låter dikten även solens första framträdande
i värden ega rum på denna sida.

Att stället (enligt såväl min som den gamla översätt-
ningen; jfr om den senare MtiUenhoff hos HoflFory anf. arb.
8. 553) skulle innehålla, att solen — mot det vanliga för-
hållandet vid hennes uppgång — framträdde i månens
sällskap, innebär icke, såsom MüUenhoff funnit, något
orimligt. Detta är att sammanhålla med tredje långraden i
strofen, enligt hvilken solen (liksom stjärnorna enligt sista
långrad|n) icke visste, var hon hade sitt område. Skalden
låter sol ock måne i begynnelsen träda fram (bliva ska-
pade) samtidigt; först sedermera regleras himlakropparnas
ställning ock gång.

Till stöd för min tolkning av 861 varp såsom ^solen
kastades fram" hänvisar jag till Yigfussons Diet., enligt vilket
verpaj opersonligt med dat., betyder ''to be thrown"; jfr
nu verpr tré etfa hval å gras upp "nu kastas trä etc.", par
varp ut udaun miklum (se a. a. ock även Fritzner^ under
verpa). I fall, såsom sannolikt är, dativen av sol på den
tid, då V9losp<J författades, hette sdto, möter intet hinder att
här insätta denna form (2:dra foten i värsen kommer då att
innehålla metrisk upplösning); handskriftemas s6l förklaras i
detta fall lätt såsom beroende på det ofta förekommande in-
sättandet av en yngre form.

Då jag tolkat sinne måna såsom betydande "i månens
sällskap" har jag fattat sinne såsom dativ av sinn (eller
sinne) "sällskap". Man har här att göra med en dativ av
det slag, som i Lunds Ordföjningslsere § 51 kallas "ledsa-
geisens, beskrivelsens, mådens" dativ, ock som ej sällan an-
vändes i stället för förbindelse med preposition; alltså här i

Digitized by

Google

Wadstein: Tolkning av dikter. 161

st. f. i sinne. Exempel på andra dylika konstruktioner utan
preposition äro: ^féllr austan . . . sgxom ok suerpom^ V9I08P9'
36; sitta sltmusetrv^ hann var vistum å Gilshakka etc. (se
Lund anf. st.). En liknande dativ föreligger i det följande
hende hégre "på högra sidan"; jfr de bekanta uttrycken (Ai-
nom) hégra megen "på högra sidan" samt särskilt annarre
hende "å andra sidan".

Strof 46.

Andra värsen här skulle enligt de senaste Eddautgi-
varna (F. Jönsson, Sijmons) lyda:

at eno gamla QiaiUarhame.

Även Bugge har i N. Fkv. s. 8 gamla^ men förklarar
s. 391 i noterna, att han nu föredrager en annan läsart:
Cod. reg. galla. Då ett gallr "sonoras, stridulus, cjangens"
(Egilsson) även är belagt i Haustlpng, då inga formella be-
tänkligheter finnas mot ett dylikt ord (det förhåller sig till
gella = ballr : bellaj valtr : velta] jfr ock no. ock sv. gall-
skrika "skrika gällt") ock då slutligen ordet paBsar utmärkt
här såsom epitet till Giallarhom (alltså "det gällt ljudande
gjallarhomet"; jfr det följande "h^Jtt blæss Heimdallr") torde
också intet skäl finnas att här kassera Cod. regii läsart. Va-
rianten gamla kan bero på invärkan från aldna^ epitet till
Yggdrasell i nästa strof.

VI.
TiU Hymeskuipa.
Strof 31.
Epitetet kostmöpr^ som här tillagges Hymer, skulle en-
ligt den gängse tolkningen betyda "mattrött, trött efter ma-
ten". Detta passar emellertid föga i sammanhanget (Gering
sätter också i sitt glossar frågetecken för denna översätt-
ning). Jag anser kostmopr i stället här betyda "sinnad att
pröva, prövelysten"; jfr kostr "prov", kosta "pröva" ock
-mééfr i sorg-motfr^ polen-motSr (= "sinnad", till métfr^ egentl.

Digitized by

Google

162 Wadstein: Tolkning ay dikter.

"Sindsbevægelse"). Detta är ett passande epitet til Hymer ä
detta ställe, eftersom i H7meskuil)a ju berättas, huru Hymer
på allt sätt vill pröva Tor; jfr särskilt strof 33, där Hymer
säger: ^pafs til hostar^ ock sätter det sista provet på Tor.

Strof 37.
Här läser man i sista långraden hraun-huale = "jättarna^
En dylik omskrivning vore emellertid utan analogi. Sijmons
synes visserligen (s. 121 not) vilja se en motivering härtill
i Hymers i stroferna 22 ock 27 omtalade val-fångst; men
varför skalden av denna anledning skulle kallat jättarna
själva för "valar" synes mig obegripligt. Vigfusson finner
också med skäl i Corpus Poet. I. 514 läsningen hraun-huale
otillfredsställande ock anser i stället hraun-vale "the Gauls
of the wilds" vara det riktiga här. Denna mening synes
hittills icke alls hava vunnit beaktande, möjligen emedan
Vigfusson oriktigt uppgiver, att Cod. A. just skulle ha den
av honom föi'edragna formen. Om också denna uppgift är
felaktig, är emellertid att märka, att i stället Cod. reg. har
en läsart, som bestyrker Yigfmssons åsikt. I sistnämda hand-
skrift står nämligen hram-valaj alltså utan h framför v. Detta
talar för, att andra sammansättningsleden värkligen avser det
bekanta folknamnet Valar\ På detta sätt får man här en
omskrivning for jättar av samma art som den i strof 17
förekommande herg-daner-j jfr ock berg-saxar "incolæ mon-
tium, gigantes" samt att (enligt Bugge, Ark. Y. 130) skal-
derna också kunna "betegne Jætterne som Bjærgets eller
Jætteverdenens Skotter, Cymrer". Formen -vaia för väntat
'Vale beror antingen på att ordet kunnat böjas både som o-
ock t-stam (jfr ags. wealas^ fsv. valar samt isl. vermar :
vermir "värmländingar") eller ock på dittografi från det föl-
jande alla.

Strof 40.
Andra halvstrofen lyder (enligt Cod. reg.):

Digitized by

Google

Wadstein: Tolkning ay dikter. 163

€J9 vear hverian vd fcdo drecca
ældr at §g%f eitt hærmeitip.

Detta utgör ett av de dunklaste ställena i Eddan. En-
ligt de hittills framstalda tolkningsförsöken skulle det till
hverian hörande substantivet vara det sista ordet i strofen,
vilket man då på olika sätt sökt förklara. Egilsson upp-
ställer ett *hprmeitipr "linisecium {hprr^ meita^ pro tempore
autumnali". Denna tolkning faller icke blott på den om-
ständigheten att en bildning *meitipr "skärande" till meita
"skära" skulle vara alldeles utan analogi (jfr Luning, Die
Edda, 8. 196, Bugge i Aarb. 1869 s. 260), utan redan därför,
att linet icke brukar skördas genom att skäras, utan genom
uppryckning. Egilssons tolkning har därför med skäl be-
tvivlats. Gering har i första upplagan av sitt glossar satt
två frågetecken för densamma. Bugge har i Aarb. 1869 s.
269 f. föreslagit en ändring av eitt hwrmeitip till eitr-orm-
meipe "etterormdödaren" = "vintern" (vilket akcepterats av F.
Jönsson i dennes Edda-edition s. 52, 120). 'Sijmons, som
avböjer (Edda s. 121) denna Bugges "föga övertygande" kon-
jektur utan att bestämma sig för någon annan, finner stället
förtvivlat; han säger därom: "es scheint geraten, an der
kaum verständlichen stelle . . . nichts zu ändern".

I själva värket måste också varje ändringsförsök, vilket
såsom de hittills gjorda utgår från att substantivet till hue-
tian skulle vara att söka först i sista värsen, a priori vara
orimligt ock ogenomförbart, då ifrågavarande ord omöjligen
kunde ha satts så långt ifrån sitt attribut. Nämda sub-
stantiv måste vara att söka åtminstone inom samma värs>
ock likaså väntar man, att hwrmeitip skall höra samman
med något ord i den vars, i vilket det står.

Nu är också att märka, att det i den här ifrågava-
rande halvstrofen finnes ännu ett ord, som gjort svårighet,
nämligen vear. Detta har tolkats såsom "dii". Gering sätter
emellertid i sitt Glossar* frågetecken härför, ock Vigfusson

Digitized by

Google

164 Wadstein: Tolkning av dikter.

säger 1 Diet, därom: "in Lex. Poet," (Egilsson) "entered among
the names of gods, but scarcely rightly so for the Hym.
39" (här ifrågavarande ställe) "is corrupt; vear skulu pro-
bably is Véorr skylf. Att här någon förvanskning före-
kommer, är nog också säkert. Jag tror dock icke, att man
behöver företaga en så vidlyftig ändring som Vigfusson vill
göra; utan föreslår jag att endast ändra så, att man i stället
för vear läser vetr. En felläsning av de gamla handskrif-
ternas t såsom a är ju ganska lättförklarlig. Den kan här
haft den särskilta anledningen, att man i värsen velat finna
ett subjekt till skulu.

Med läsningen htierian vetr får man här fram just vad
Bugge velat finna i huerian . . . hcurmeitip. Men vad är då
htvrmeitip? Till att börja med ber jag att få påpeka, att
uddljudande -p i svagtonig stavelse kan stå för ett äldre -<;
jfr vip för vit strof 11, f oroa för forot strof 38 enligt Cod.
reg. Närmast kunde formen således vara att ändra til hcur-
mdtitj ock man skulle alltså här kunna ha — vad man i
värsen hälst väntar — en bestämning til Qldr eitt Detta
hvrmeitit anser jag sannolikt stå för ett ursprungligt harm-
heitit] det inljudande h har Ijudlagsenligt bortfallit (Noreen,
Aisl. u. anorw. gram. § 234) ock a; för a kan bero på fel-
läsning ock missförstånd av ett originals harmeitip ^). Ut-
trycket gldr eitt harm-heitit om Ägirs dryckesföst skulle be-
tyda "ett dryckeslag, som (Ägir) till sin sorg utlovat";
(jfr t. ex. harm-dauffe "död, som vållar sorg", harm-fiaug "in-
felix ictus"; på liknande sätt bör då ha kunnat bildas ett
harm-hette "olyckligt löfte" etc.). Detta passar ju bra här.
Ägir hade, då han i sin nöd (jfr strof 3: "9nn fekk iotne

^) En ytterst svag möjlighot ar, att en form hgrm-heitit vore aUdeles
riktig; jfr nämligen nyno. horm t? "noget hoist ualmindeligt, overvættes,
urimeligt, forskrækkeligt**, som synes utgå fr&n ett f no. *hgrm] obs. nyno.
hormeleg '^høist almindelig, overvættes, etc.", som väl är identiskt med fno.

i hprmulegr (jfr Ross Ordbog).

Digitized by

Google

Wadstein: Tolknicg av dikter. 165

etc.'*) lovade Tor att hålla dryckeslag för åsarna, ifall denne
kunde skaffa honom en tillräckligt stor kittel^ aldrig kunnat
tro, att detta skulle lyckas Tor. Han fick emellertid till sin
sorg erfara, att han varit fÖr oförsiktig, då han avgav
detta löfte.

Då de av mig påpekade emendationerna äro av ganska
lindrig art ock betydligt lindrigare än de förut framstälda,
föreslår jag alltså att läsa de här ifrågavarande värsema på
följande sätt:

en vetr huerian vel skolo drékka
gldr at Æges eitt harnikeitct,

d. ä. ''men varje år få de (avseende go& "gudarna" i för-
sta värsen) [nu] hos Ägir grundligt fira ett dryckes-
lag, det han till sin sorg utlovat".

VII.
Till Alvissmgl.

Strof 22.

På frågan efter

hué pat logn heiter , es liggia skal,
heime hueriom i,

svarar här Alvfss (enl. handskriften):

Logn heitir tnep monnom^ en Iggi mep goctom.
Detta Ipgi har man fattat såsom = Idge^ som (se Ge-
ring, Glossar) skulle betyda "meeresstille". Ett kége med
dylik betydelse är emellertid ingenstädes äljes belagt, ock
handskriftens Ipgi är enligt dennas skrivsätt närmast att
fatta såsom = lege. Att lege är den riktiga formen torde
också framgå av att nynorskan, enligt ett påpekande av
Aasen i hans ordbog s. 470, som man synes alldeles förbi-
sett, har ett løgje^ vilket påtagligen är samma ord som det
här ifrågavarande. Nyno. løgje^ løje etc. betyder nämligen
"Stilhed, Ophold, roligere Mellemstund i et Stormveir" (jfr
ock nyno. løgt av samma betydelse samt det hos Boss an-

Digitized by

Google

166 J6n Jansson: Lota Enat >- Enütr fundni.

förda ny no. løg ja "om Veiret: stilles noget") ock har alltså
just en betydelse, som passar på det här ifrågavarande stället
i Alvlssm^L . Elis WadsteiiL

Lota Knut = Knutr fundni.

Alkunnugt er, ad all)ydlegar munnmælasogur hafa opt
myndazt af litlu tilefni. Dæmin syna, ad hid skapandi imynd-
unarafl })jödanna l>arf einatt ekki annad en eitt nafn eda
Utid atvik, til ad spinna ut ur l>yi heila sögu, eda tengja
vid l)ad einhverja forna pjödsögu eda godsögn. Mommsen
(Römische Geschichte I ii. 1, 228. bis.) hefir tekid fram,
ad mikill hluti hinnar alkunnu sögu um burtrekstr konunga
ür Rom og upphaf Jyödstjomar Römverja sé spunninn üt
ür skyringum å uppruna nokkurra vidrnefna (Brutus, Popli-
cola, Scaevola). t riti Steenstrups "Normannerne" (III. 426)
er eitt merkilegt dæmi, er snertir dauddaga Hörda-Knüts,
sonar Knuts rika. Bromton, enskr sagnaritari, segir, ad hann
hafi dåid 1 fj6si (^stalW) innan um naut ("inventus erat in
uno bostari inter pecora extinctus"), en sannleikrinn er, ad
hann d6 1 veizlu hjå stallara^ og hefir sagan spunnizt üt
ür nafninu. Annad dæmi finst 1 sama riti (III. 437), t>ar
sem Steenstrup feist å ^k ætlun Langebeks (S.R.D, IIL
281—282) og Munchs (N. F. H. I, 2. 101)*), ad æfintyrid

^) ^ad er ad visu nokkad vafaBamt, sem rithöf andar Jiessir hafa fyrir
satt, ad fadir ^orgils sprakaleggs hafi verid Styrbjörn sterki (f 984), {)vi ad
bædi væri (>ad kynlegt (eins og P. £. Müller hofir tekid fram: Sax. II. (Not.
ub. 813. bis.), ef svo göfugt ættemi tilfs jarls hefdi gleymzt, ^ar sem nidjar
hans h6f^st sidar til konungd6ms i Danmörkn, og i annan stad getr [lad
varla stadizt timans vegna, pegar litid er til aldrs Eilifs ^orgilssouar
sprakaleggs, er kemr fram å Englandi 1009 sem fulltida madr (Tim. Bmf.
X. 114. n. 2.). Liklegt er, ad sagan am konur&n bjamarins sé apphaflega
ür godsögnum (sbr. um Björn konungsson i Hrélfs s. kraka, 24—26. kap.)
en heimfærd til |>essarar ættar, af [ivi ad Bjarnamafn var titt i henni. (Sbr.
G. Storm i Ark. IX. 218: "Sagnet synes etymologisk: Björn Björnssön").

ARKIV ro» M0B9ISK FILOLOGI ZV, XT FÖLJD XI.

Digitized by VjOOQIC

J6n J6n88on: Lota Knut -• Enütr fundni. 167

um uppruna Sprakaleggs-ættarinnar frå bjarndyri sé sprottid
af mannsnafninu Björn (Styrbjörn). Vid pem dæmi må
éhætt bæta sögunni um yidreign '^Ragnars lodbrökar^ vid
orminn å Gautlandi, ^yI ad audvitad hefir hün myndazt af
auknefninu "lodbrok^, en efnid fengid ur almennri sögusögn
f fomöld um bardaga godkynjadra kappa vid orma.

Sömuleidis virdist mega telja til t>e8sa sagnaflokks sög-
una um Knut fundna, sem Steenstrup] hefir Ifka minzt å
(Norm. IL 96 — 97), en hann heimfærir håna til Gudrödar
konungs å Nordimbralandi (880—894) og ^sA svo algjör-
lega, ad hann kallar Qudröd hiklaust "Knut fundna", rett
eins og fuUsannad væri, ad alt væri sami madrinn. En I)ad
%gJA sjålfsagt fleiri rætr ad sögu Jæssari, og ^arf als eigi
ad binda håna vid einn mann, enda virdist ^ad ekki Ifk-
legt, ad sagan sé eingöngu sprottin af ^vi, ad Gudrödr var
leystr ur l)ræld6mi og gjördr ad konungi, ^vi ad eitt adal-
atridi sögunnar er einmitt Ä^m/cS-nafnid og uppruni Jæss, en
Steenstrup tekr l>ad sjålfr fram, ad Knäts-nafnid sé eldra
en æfi Gudrödar, og ^6tt hann vilji halda ^y( fram, ad
Gudrödr muni hafa heitid Knütr ödru nafni, ^& færir hann
ekki næg rök til t>^8, enda kvedr hann å einum stad ekki
frekara ad ordi en svo, ad ^ad sé Tel mögulegt ("höjst mu-
ligt"), ad hinn kristni Gudrödr konungr hafi lika borid heidna
nafnid Knütr. Ensk sagnarit kalla konung {>enna ekki ann-
ad en Gudröd (Guthredus, Ann. Lind. 881) og telja hann
son Hörda-Eoiüts (Simeon frå Durham, Mon. hist. Brit. L
683. n.^), SYO ad ^å er 61fklegt, ad hann hafi sjålfr heitid
Knütr, l)vl ad ^ad er alt annad, ad ymsir kristnir höfd-
ingjar hafa stundum haft eitthvert dyrdlings-nafn fyrir
skirnarheiti, jafnframt hinu tyédlega heiti slnu, eins og Steen-
strup telr dæmi til, en Gudrödr er ekki fremr kristid nafn
en Knütr, og sami madr mun varla hafa nefnzt t>eim nöfn-
um til skiptis. Rögnvaldr jarl kali i Orkneyjum (f 1158)
fekk ad visu Eögnvalds-nafnid med jarlstigninni, og var

Digitized by

Google

168 J6n Jönsson: Lota Knut »= Eniitr fandni.

kalladr sinu fyrra nafni (Kali) sem auknefni, en hefdi Gud-
rödr fengid nafii sitt svo, mundi hann fråleitt vera nefndr
sfnu fyrra nafni (Kn6tr) å peningum sfnum, eins og Steen-
strup vill halda fram. En ^slt sem hann var einn af Knyt-
lingum (sonr Hörda-Knuts), på er eigi ösennilegt, ad upp-
hefd hans hafi haft åhrif å myndun s^^unnar um Knut
fundna.

j>& er vér aptr å moti litum til sögusagnar Sveins Aka-
sonar um uppruna Knüts-nafhsins, ^k verdr ekki hægt ad
heimfæra håna til Giidrödar konungs ad neinu leyti. Sveinn
segir svo frå (Ser. r. Dan. I. 48), ad Knütr, sonr Sigurdar
Ragnarssonar "lodbrökar", hafi fengid nafn sitt af knüti å
linda mödur sinnar, og verid hinn fyrsti madr i Danmörku
med l>vf nafni. |>essi einfalda saga virdist vera hin upphaf-
lega sögusögn um pad, hvemig Knüts-nafnid hafi verid til
komid. Hér er reynt ad gjöra grein fyrir uppruna l)es8, og
er t>Ad leitt af klædabunadi, og jafnframt bent til {»ess, ad
I)ad hafi verid i munnmælum, ad nafnid hafi fyrst komid
upp i fiBtt Danakonunga (Sigurdar orms i auga). Sveinn
Åkason fylgir donskum munnmælum (ad ætlun Axel Olriks
heizt j6zkum), en fslenzka sögusögnin um Knut fundna må
ætla ad stafi frå Islendingum l^im, er voru vid hird Knuts
rlka å Englandi, og er l)å eigi furda, 'pétt J)ar sé nokkud
blandad malum, og saman vid hana hafi runnid einhver
munnmæli um hina fyrri Knytlinga å Englandi (Gorm,
Gudrod o. fl.), enda synist hun hafa ordid fyrir marghåttudum
åhrifum af fomum åtrunadi og sannreyndum atburdum, eins
og fleiri sögur frå vfkingaöldinni. Sé t>essu svona farid, ^&
er hun merkilegt dæmi l)esB, hvemig munnmælasogur breytast
I medförunum ("gangast i minni"), hvernig ^v geta verid
runnar saman af mörgum return, og hvemig hinn veralegi
kjami I)eirra getr dulizt f skåldlegum hjüpi fomra godsagna.

|>å er sagan um Knut fundna er vandlega athugud,
hlytr I)ad ad liggja i augum uppi, ad margt er Ifkt med

Digitized by

Google

J6n Jansson: Lota Enut » Kn&tr fundni. 169

henui og hinni æfargomlu godsögn um Sceaf, er Forn-Englar
hafa vardveitt, en hinir fomu fslenzku sagnamenn synast
Htid eda ekki bafa t>ekt til. Bædi Sceaf og Knütr fundni
eru forfedr konunga-ætta: Sceaf Skjöldunga (Dana konunga)
en Knütr Enytlinga (hinna sfdari Danakonunga). Bådir eru
fundnir sem 6själf bjarga en skrautbüin ungbörn, bådir fæddir
upp med åst og umhyggjusemi, og teknir til konunga t)egar
])eir hafa aldr til. Bådir verda frægir og vinsælir hofdingjar
og leifa rfki sitt nidjum sfnum. Bådir få nöfti sin af hlut,
sem t)eir hafa med sér, er l>eir finnast (Knütr af pvlj ad
knytt var um hann, Sceaf af kombimdini, er hann hafdi
undir höfdinu).

I^essi atridi f æfintyri Knuts fundna virdast {)annig eiga
ad rekja kyn sitt til sogunnar um Sceaf:

1. ad Knütr er fundinn sem ösjålf bjarga ungbam, er
hefir ymsa gripi med sér, og tekinn til föstrs af {>eim, er
veitir honum konungl(^t uppeldi og gjörir hann sfdan ad
konungi.

2. ad hann fær nafn sitt af nokkru, sem hann hefir
medferdis, t>å er hann finst.

3. ad med honum hefst ny konungsætt til rfkis f Dan-
morku (ætt Gorms rika, er åtti |>yri drotningu, eptir Jémsy.
1. k. Fms. XL 3). Adalmunrinn å sögunum um Sceaf og
Knut fundna er så, ad Knüts-sagan å ad vera um menn og
vidburdi å vfkinga-öldinni, en sagan um Sceaf er forn god-
sögn. Af t>^88u leidir l>ad, ad Knütr er låtinn vera barn,
sem ut er borid (sokum anmärka getnadar sins), t)ar sem
Sceaf er aptr å m6ti sendr af godunum ajålfum. A Islandi
hafa gengid svipadar ütburdarsögur um ymsa af burdarmenn,
er uppi Yoru å 10. old, svo sem Finnboga ramma (Urdar-
kott), forstein uxafét og forkel kröflu, sem sagt er ad feng-
id hafi vidmefni sitt af l)eim atburdi. Slfkar sogur gåtu
vel haft nokkur åhrif å medferd sogunnar um Knut fundna
hjå Islendingum.

Digitized by

Google

170 Jon J6nsson: Lota Knut « Knütr fundni.

Hins vegar er J)ad, sem nü skal greina, likt med æfin-
tyrinu um Knut og hinni söimu sögn um upphefd Gudrödar
konungs å Nordimbralandi (sbr. Steenstrup: Norm. IL 96):

1. 1 bådum hefjast menn til vegs og virdingar ür
I)rældomi.

2. 1 bådum koma gullhringar nokkud vid söguna.

3. 1 bådum er adalhetjan tengd vid Knytlinga^^tt.
|>ö er öUu l)es8u nokkud å sinn veg håttad i hverri

sogunni um sig. |>annig eru f æfintyrinu [»rælar {>eir hvorir-
tveggja, er berå Knut ut og finna hann, settir af honum til
valda og metorda, en i ensku sogunni um Gudröd hefst
{)ræll (o: hemuminn mansmadr, sjålfsagt ^ af gofugum ættum)
til konungdöms fyrir tilstilli dyrdlings (St. Cuthberts). 1
æfintyrinu fylgir gullhringr (fingrguU Fms XI. 2, frir gull-
hringar Fms. L 112 — 113) fundna baminu, en f sogunni um
upphefd Gudrödar er gullhringr dreginn å hand honum, ^å
er hann er til konungs tekinn. 1 æfintyrinu fær hid fundna
barn nafnid Knütr, en i ensku sogunni heitir ^rællinn, sem
verdr konungr, Gudrödr, og er sonr Hörda-Knüts.

|>annig eru l)e8sar tvær sögur bysna sundrleitar eimnitt
{ (leim atridum, er I)ær Ifkjast heizt hver annari, og ber l>ö
enn meira å I)e8sum mismun, {)egar enska sagan er borin
såman vid sogu Knuts fundna 1 J6msv. (Fms! XI. 1 — 3),
sem eflaust er eldri medferd en su i 01. s. Tr. (Fms, I.
111 — 114), sem aptr er fyllri og fjölordari (sbr. G. Storm f
Ark. I. 235—248). t Jémsv. er ekkert getid um upphefd
t)ræla, hvorki l)eirra, sem båru Knut ut, né hinna, sem fundu
hann, enda lætr hun hirdmenn Gorms konungs finna barnid,
og eigi ber ^ar heldr mikid å gullhringum; ^ar er ad eins
nefnt eitt tingrguU litid, og l>e8S eigi getid, ad ^d hafi sfdar
verid haft til jartegna eda merkis um ætterni bamsins; Utr
t»vf heizt üt fyrir, ad t>BSsi atridi { 01. s. Tr. sé eigi upp-
hafleg, heldr hafi seinna bætzt vid æfintyrid, og sé (ef til vill)
komin inn f l)ad ür sögu Gudrödar kemr og t^^ssi grein

Digitized by

Google

J6n Jonsson: Lota Knut * KnAtr fundni. 171

heim vid æfi hans: '^ræla-Kjiutr réd eigi lengi rfki, ok
var hann |)6 frægr konungr" (Fms. I. 1 14).

Jiar sem æfintyrid um Knut fundna segir svo frå ætt-
emi hans, ad Amfinnr jarl å Saxlandi (J6msv., Holtsetor
landi 01. s. Tr.) hafi ått hann vid systur sinni, |)å hefir
Steenstrup bent til |)e88, ad verid geti, ad ])e88i sogn vlsi til
l)ess ad Knütr (sem hann telr sama mann og Gudrod) hafi
verid kominn frå hinni dönsku nylendu å Frfslandi (Norm.
n 101 — 102). |>ar helt Hrærekr, danskr herkonungr (af
Haralds ætt), um langa æfi riki nokkurt af Frakkakonungum
(Karlungum), en var um hrfd flæmdr ])adan og leitadi J)å
hælis å Saxlandi (Storm: Krit. Bidr. I. 60> Sfdan fekk
hann riki sitt å Frlslandi aptr, nådi svo um tima völdum å
J6tlandi (857), og l)ad er talid vist, ad hin mikla herfor
("Lodbrökai-sona") til Englands 866 og næstu år å eptir hafi
verid ad miklu leyti runnin frå riki hans, en einn af helztu
foringjunum i Jieirri herför var Gormr konungr, sem auk-
nefndr er hinn enski, og virdist hafa verid einn af ættmonn-
imi Hörda-Knüts ^). J)etta vlaar Iwmnig til sambands milli
Hræreks konungs og Kn^tlinga, enda sjåum vér sfdar, ad
Oormr riki Danakonungr leitar mægda vid Klakk-Harald
jarl, sem hefir ad oUum Ifkindum verid frændi Hræreks ').

*) Sonr Hörda-Knuts heitir lika Gormr C^riki** ecta '^heimski**) og m&
ætla, ad |)eir nafnar hafi skyldir verict; koma ])å Knytlingar fyrst til sögunn-
ar ttk {>vi er {«ir Gormr ("enski" eda "gamli"?) og Gudrödr eignast riki &
Englandi (um 880), og virdast ættmeun (>eirra jafnvel hafa unnid Danmorkn
Man (Krit. Bidr. I. 52 n.: Norm. IL 390; Tira. Bmf. X. 96—97, XI. 74. n.
2; Herm. Möller 1 Vidensk. Selsk. Porh. 1893, 254—55. bl».).

^) Dönsk konungatöl kalla Harald ^ann, er fyrstr Danakonunga ték
vid kristni, "Clac" ad vidrnefni, og hefir hann verid eldri br6dir Hræreks,
en timans vegna fær |»ad eigi stadizt, ad hann hafi verid fadir I>yri Dan-
markarb6tar. Aptr 4 möti kemr ^aA vel heim vid timntal, ad py ri {pymi
Fms. I. 2, pomy Hkr. 46. bis. (Hålfd. sv. 5. k.), Ingibjörg 'p. af Bagn. s.
5. k.), kona Sigurdar hjartar'og amma Haralds hårfagra, hafi verid dåttir
|>es8a Haralds konungs, og systir Gndrodar f»ess, er var i herferdum med
Hræreki 850—855 (Krit. Bidr. I. 60—61). I "^. af Bagnars sonum" 6. k.
(Fas. I. 357, Hauksb6k 466. bis.) er getid GuäröSar nokkurs i sambandi
vid Danakonunga og Sigurd hjort, og sömuleidis FråSa, er vera må ad sé

AEKiv ro» NosmaK riLOLooi x v, x t röLiD xi. 19^^*^ T

Digitized byVnOOQlC

172 J6n Jönsson: Lota Knut » Enåtr fundni.

J)ad yar J)annig nægilegt tilefni til I)e88, ad tengja f munn-
mælum upphaf Knytlinga vid höfdingja å Saxlandi eda ein-
hversstadar I "Sudrriki" (Frakkaveldi), er riki helt af Karl-
ungum ("Karlamagnusi konungi" Jémsv. 1.) og hafdi verid f
vikingu med Grormi konungi. En hvernig stendr ])å å J)vi,
ad höfdingi l>e8ßi er kalladr Arfffinnr jarl? Ad minni hyggju
er nafn l>etta komid inn { æfint^rid frå sögunni um upphaf
Amunga eda Arnmædlinga (Fagrsk. 146. bis.), sem svipar
mjög til godsagnarinnar um Sceaf. Ættfadir Arnunga, Finn-
vidr '^fundinn", er sagt ad væri "fundinn f arahreidri ok vafdr
f silkireifum, ok vitu menn eigi ætt hans''. 1 Jiessari ætt
vorn mjög tidkud nöfn, dregin af "örn" og "finnr", svo sem
Åmi, Ambjörn, Arnfinnr (Hkr. 492. bk), Ammédr, Am-
vidr, Finnr, Finnvidr. Med ^\l ad sagan um upphaf Am-
unga hefir snemma verid kunn fslendingum, l)å er engin
furda, l>6tt hun hafi { einhverju atridi blandazt hjå })eim
saman vid söguna um upphaf Knytlinga, sem hefir verid svo
&pekk henni å margan hétt.

Nu er eptir ad athuga få grein æfintyrsins, er snertir
sérstaklega uppruna nafnsins KnütTy og mun hun mega teljast
grundvöUr ^es og kjami. Svo sem ådr er å vikid, er nafriid
eldra en frå dögum Hörda-Knüts, födur Gorms rika, enda
lætr Ol. 8. Tr. Hörda-Knüt vera heitinn eptir Kn6ti fundna,
og f dönskum konungatölum er Gormr rfki (fadir Haralds
blåtannar) ymist talinn 3. (Sv. Å.) eda 4. (Saxi o. fl.) eda
5. (Brev. hist.) madr frå Knüti konungi, sem sumstadar er
auknefndr "Lota Cnut" (Brev. hist. SRD. I. 16, sbr. 66.
Lota Knut Ser. II. Run. SRD. I. 33, Lotæ Knut SRD. I.

sami madr og Fr6di så, er dönsk konungatöl setja milli Knuts og &onn8
enska, og kalladr er "hinn friskt"* 1 Ser. I. Bun. (SBD. I. 29). Saxi telr
j^yri Danmarkarbåt dåttur Adalr&cts Englakonung8(!), en aptr & m6ti kaUar
hann (eins og morg donsk konungatöl) födur Gorms rika "Harald" (fyrir
Hörda-Knüt). Liklegast er, ad fadir |>yri drotningar hafi borid nafn Har-
alds pess, er lét skirast 826, og hafi t>eim sidan verid blandad saman i
munnmælum (sbr. Fms. XI. 141—2).

Digitized by

Google

J6n J6nB8on: Lota Entit — EnAtr fundni. 178

19, Gid. Krön. 36.). |>essi Enütr virdist {»annig samsvara
Knüti fundna hjå tslendingum, enda telr Sveinn Åkason
hann fyrsta mann med Knüts-nafni hjå Dönum, en forn*
dönsk sagnarit nefna eigi annan Knut sem Danakonung fyrir
daga Gt)rm8 rfka og |>yri drotningar, nema hvad fåein hafa
tekid eptir Adami frå Brimum afbakad nafn Hörda-Knüts
(Orm Harthesnutæ, Ann. Esr., Chron. Er.), og Anon. Rosk.
telr "Harthacnut" br6dur Gorms rika og lætr hann vera
konung å Englandi. Hörda-Knütr synist ]>vi hafa ad mestu
horfid ur hinni dönsku arfsogn, {«gar stundir lidu, en ad
nokkru leyti runnid såman vid "Lota Knut'', ættfodur Knyt-
linga og fyrsta mann med Knüts-nafni { Danmörku.

Hvad l>ydir nü nafn-aukinn "Lota^? t sumum donskum
konungatolum er "Iota'' flotæ'') afbakad i "lothne'' (Ser. r.
Dan. I. 29), eda "lothene" (SRD. I. 158) o: lodni (Knütr),
og er J>ad vottr um tilraun til ad gjöra nafn-aukann skiljan-
legan, og bendir jafnframt å l)ad, ad T i "Iota" sé fyrir "th"
(J) eda d). 1 "Gammeldanske Kroniker" udg. ved M. Lorenzen,
36 — 37. bis., er nafnid "Lotæ Knut" skyrt å l)e88a leid:
"Sommæ sighæ, at en bondæ løthæthæs (lothethæs C. 67) til
(at waræ B 77) konung oe het forthy swa ^) (Lothekonung
C. 67)", og ætti nafn-aukinn ^å ad vera kominn af l)vl,
ad Knütr hefdi verid valinn til konungs med hlotum (o:
hlutum, Fms. XI, 128) eda MuikeBÜj en {)essi skyring synir
hvorttveggja: ad menn hafa ^å verid hættir ad skilja Jiydingu
nafn-aukans, og ad ^ir hafa reynt ad gjöra sér grein fyrir
honum med {>vi ad setja hann f samband vid upphefd Knyt-
linga, sem einhver öljös munnmæli hafa gengid um, ef til
vill å ])å leid, ad ny konungsætt hefdi hafizt til i'fkis I
Danmörku med Knüti nokkrum (o: Hörda-Knüti, sem Adam

*) Hér bætir B. 77. viel: "Tha war han konung æftæ sin sön", og gæti
]Mut ått yiå Hörda-Kniat, er viritist hafa tekid riki (å Englandi) eptir son
sinn (Gndröd)^ en slikt er |>é mjög hæpin tilg&ta, pvi ad f)etta getr verict
bygt & t6mum misskilningi.

Digitized by

Google

174 J6n Jönsson: Lota Knät » Knutr fundni.

frå Brimum segir ad komid hafi frå "Nortmannia^ ^) og
brotizt til valda f Danmörku). Annars låta hinir dönsku
sagnamenn J)ann Knut, sem l^ir setja 3 — 5 lidum fyr en
Grorm rika, vera af hinni dönsku konungsætt og nåkominn
"Ragnari lodbrok". Sveinn Akason telr hann son Sigurdar
Bagnarssonar, eins og islendingar telja Hörda-Knut,. en hvergi
er l)es8 getid annarsstadar en i sögum tslendinga, ad hann
hafi verid fundinn sem ungbarn, og varla mun afbökunin
''lothne (lothene)" fyrir "lota" stydjast vid nokkra tynda sögu
um ])ad, ad hann hafi. alizt upp hjå villidyrum (eins og
sagt er t. d. um Romulus) og ordid lodinn sem {>au. Eigi
er l)ad heldr liklegt, ad saga sü, sem stendr i Chron. Er.
(Ann. Ryenses, Scr. r. Dan. L 158) um "Lothene Knut", ad
å dögum hans hafi ]>rælar og mügamenn farid herför f
Austrveg, eigi nokkud skylt vid nafnid J>ræla-Knutr (sbr.
P. E. Müller: Saxo II (Not. ub.) 274—275). Hins vegai-
lætr Saxi son Sigurdar Ragnarssonar, sem hann nefnir Eirik
og blandar saman vid Hårek yngra Danakonung (854 — 864),

^) '"Nortmannia" tåknar land Noi-dmanna, og lig^r næst ad halda, ad
Adam eigi |)ar vid Noreg. en med [)vi ad fråsögn hans er vida 6n&kvæm.
må vel vera, act hann eigi vid nylendur Dana og Nordmanna fyrir vestan
haf, heizt Nordimbraland, eins og Steenstrup gizkar å. Adam kallar Hörda-
Kui^t "Sveins son", en um Svein segir Anon. Bosk, (hinn elzti sagnaritari
Dana), vuX hann hafi flåid frå Nordmönnam, herjad å £ngland og unnid
jiad, en synir hans Gormr og Hörda-Kniitr Banmörk, hafi svo Gormr
tekid Danmörk, en Hörda-Knütr England. Brev. hist. telr Svein modal
Banakonunga, og kallar hann son "Lota-Knuts**, og "langfåt" ad vidmefhi
(Scr. r. Dan. I. 16. 66). ^etta virdist stydjast vid forn munnmæli med
Bonum, sem Saxi hefir annadhvort eigi {lekt, eda b& eigi tekid til greina,
og synist |)ad eigi 61iklegt, ad Sveinn hafi verid i herferdum Nordmanna
fyrir vedtan haf (med Fråda friska^ sem Brev. hist. gjörir ad sy ni hans en
Vilhjålmr åböti (S. B. B. II. 155) setr å undan honum) og Hörda-Knütr
sonr hans fengid kenningarnafn sitt af Hördum, sem voru fjölmennir [«r
vestra å 9. old. ]>ad er liklega einher tilviljun, ad danska nafnid Hörda-
Knutr likist svo mjög hinu fiyzka nafni Hartchnuz, pvi ad |)ad er myndad
af "hart" (o: hardr) eins og mörg önunr jiyzk nöfu (t. d. Hartmann, Hart-
mod, Hartmnnd, Hartwig, Hartwin). en Hörda-Knutr er myndad alveg eins
og Hörda-Eåri (islh. 2., Ldn. I. 4. o. v.). og Hörda-E&ri hefir eflaust
fengid kenningarnafn sitt af Hördum, eins og Vikinga-K^i (Ldn. III. 1.) af
Vikingum (=« Vikverjum?).

Digitized by

Google

J6n Jönsson: Lota Ennt — Enütr ftindni. 175

vera rekinn frå riki medan hann er f bemsku, og eigi kom-
ast til valda, fyr en métstödumadr hans og oil hans ætt
er undir lok lidin. Sömuleidis getr hin danska arfsögn (Sveinn
Åkason, Saxi) um l>ad, ad Enütr hafi ått fostra, sem vard-
veitti rlkid til handa honum, medan hann var å æskuskeidi;
kallar Sveinn hann 'Tbönda å Sjålandi", en Saxi lætr hann
vera valinn til forrédamanns med Ww/kesti, og heimfærir
|)annig til hann ]>ad sem adrir hafa haldid ad ætti vid Knut
sjålfan, og dregid er af nafn-aukanum "Iota", fessi féstri
Knuts er nefiidr Ennignupry og hafa sumir ætlad, ad nafn
petta stafadi frå Gnupn konungi, er Adam frå Brimum
kallar "Chnob" (Storm: Krit. Bidr. I. 57), en liklega å nafnid
d^pri rætr, og mun hér vera ått vid Odin, sem haldid hafdi
vemdarhendi sinni yfir hinum fornu Skjöldungum, og sérstak-
lega vardveitt Hadding i æsku fyrir ofséknum évina hans.
Eitt af nöfnum Odins er Ennibrattr (Sn. E. IL 472, 556)
og er l)ad hér um bil sömu l)ydingar og Ennignüpr, pvf ad
gnüpr tåknar bratt fjall, en aptr er |)6rr nefhdr Ennilangr
(Sn. E. I. 553). |>ad eru lika yms fieiri dæmi til ])ess, ad
menn hafi f fyrndinni trüad pvf, ad Odinn tæki sérstaklega
ad sér konungborna unglinga og kæmi t)eim til vegs og
valda, likt og Zevs var féstri konunga I tru Fom-Grikkja,
sem sjå må af einkunninni dioTQsq>i!]s hjå Homer, t inn-
ganginum til Grimnismåla er sagt frå l>vf, ad synir Hraud-
ungs konungs, Agnarr og Geirrödr, hröktust tveir å båti,
komu ad ékunnu landi og voru {)ar vetrarlangt hjå kotbonda
einum. Kerling hans föstradi eldra sveininn, Agnar, en karl
fostradi Geirröd og kendi honum råd (til ad nå konungstign
og bægja brédur sinum frå), en hj6n ^ssi voru reyndar
Odinn og kona hans, Frigg, f Fms. X. 171 (sbr. 178. og
Hkr. 47 — 48 bis.: Hålfd. sv. 8. k.) er sögusögn um l)ad, ad
Odinn hafi kent Haraldi hårfagra råd i æsku hans og stutt
hann til konungstignar. Sagan um Ennignüp virdist vera
leifar af slikri sogn, og er hun ^å vottr {»ess, ad Danir hafi

Digitized by VjOOQIC

176 J6n Jonsson: Lota Knut — KnÄtr fandni.

skodad Knut sem hamingjusaman höfdingja, er god haß sér-
staklega verndad og stutt til rfkis. |)etta gæti bent til
61j6srar endrminningar um Jmd, ad Knütr hefdi fyrir heppileg
atvik komizt til rfkis f Danmörku og leift ]>ad nidjum sfnum,
og kemr ])etta heim um Hörda-Knät, pvl ad ohætt mun ad
trüa Adami frä Brimum (og Anon. Rosk.) til l)es8, ad hann
hafi lagt undir sig Danmörk og verid fadir Gk)rms rika,
enda bendir Saxi til l)es8, ad l)eir frændr hafi um hrld verid
sviptir rfki sinu, en eignazt J)ad aptr. En l)6tt munnmælin
synist hafa ad nokkru leyti blandad Hörda-Knüti saman
vid "Lota Cnut" (eins og Jömsv. gjörir hann ad sama manni
og Knut fundna) og vér vitum varla neitt med sanni
um hinn sfdar-nefnda, ^å, vfsa samt kenningamöfn l»eirra
til 1)688, ad l)eir hafi i rauninni verid 2 menn, auknefndir
l>annig til ^ess ad greina mætti hvorn frå ödrum, eins og
mörg dæm i eru til um samnefnda menn af sömu ætt; (sbr.
Krömu-Oddr og Tungu-Oddr Ldn. I. 20; Nesja-Knjükr og
Myra-Knjükr Ldn. IL 25; Hölmgöngu-Bersi, föstri Halldörs
Olafssonar, Laxd. 28. k., og Keru-Bersi sonr Halldörs Eyrb.
65. k.).

Nu hefir verid minzt nokkud å sögur l)ær, sem finnast
hjå hinum fomu dönsku sagnamönnum um "Lota Cnut", og
eru l)ær mjög faßkrüdugar og öljösar og gefa litlar bend-
ingar um l)ydingu nafn-aukans "Iota", en afbökunin "lothne"
bendir til l)es8, ad V i "lota" eigi ad berå fram sem "Ji"
(th) eda "d", og l>å liggr su ætlan næst, ad i nafn-aukanum
felist ordid lo&ij sem finst f nokkrum fomkvædum og er
vanalega låtid l)yda "lodfeld", en l)egar l)ess er gætt, ad
ordid finst lika i fomri rüssnesku (luda eda ludha, Antiquités
Busses 1. 30, V. Thomsen: Ursprung d. russ. Staates, 135.
bis.) og tåknar I>ar dyrmæta skikkju gullsaumada (sjå l>yding
C. W. Smiths å Nestor um arid 1024), ^Å synist fult eins
liklegt, ad skrautlegar gudvefjarskikkjur, fédradar lodskinn-

Digitized by

Google

J6n Jénsson: Lota Knut — KnÄtr fundni. 177

um, sem opt eru nefndar f fornsögum ^), hafi sérstaklega verid
kalladar "lodar", en einfaldir feldir (vararfeldir, röggvarfeldir^))
hafi eigi verid nefndir svo, |)6tt nafnordid "lodi" sé skylt lys-
ingarordinu "lodiim" og ymsum nafnordum, er byrja å lod-
og tåkna lodin föt (lodbrækr, loddükr, lodkåpa, lodélpa). Ad
ordid "lodi" tåkni fremr skrddklædi en einfaldan feid eda
lodkåpu, styrkist einkum af Gkv. II. 19 ("Gudrünarkvidu
hinni fornu"), |)ar sem "Langbards lidar" (o: Gjükungar), sem
eru "jöfrum Ukir", hafa tod^a raucfa o: purpura- eda gudvefj-
arskikkjur. 1 Hamd. 16. segir um l>å Soria og Hamdi:
"Scoko lol)a I scalmir festo | oe godbornir smvgo | i gvdvefi"
og getr "lodi" l)ar vel verid sama og "gudvefr" sidar f vis-
unni, l>v{ ad menn taka klædi sin upp, ådr en l>eir fara f
})au. 1 Grm. lysir Grimnir, er var "f feldi blåm", adgangi
eldanna, er hann sat å milli, med l>e8sum ordum: "lodi
svil)nar | Jiott ec a lopt berac | brennomc feldr fyr", og synist
hér vera gjördr munr å "loda" og "feldi" (o: lodkåpu), sem
Grimnir hefir borid yztan klæda, er hann vildi dyljast, likt
og sagt er um Olaf Tryggvason f Fms. I. 149: "hafdi hann

») Sj& t. d. Grett. 7. k.: sbr. Ldn. III. 15 (Auaun) "jarl t6k . . . af sér
. . . gadvefjarskikkja". — Fms. II. 134: (Qlafr konungr gaf {»yri drotningu)
"kvennskikkjn med allfridum skinnum ok fogrum bunadi". — Gtiiinl. s.
ormst. 7. k.: (Adalr&dr) "konungr . . . gaf hånum (Gunnlaug!) at bragar-
lannam skaUateskikkjn skinndregna enum beztum skinnum ok hladbüna i
skant njdr". — 8. k.: (Sigtryggr) konungr gaf h&num klædi sin af nyju
skallati, kyrtil hladbüinn ok skikkju med ågætum skinnum". — Lj6sv. 18.
k. (Isl. fs. I. 162): "|)at var skikkja, ok peU dregin yfir skinnin ok gullbond
& tuglum, ok yar en mesta göisimi". — Bisk. I. 53: (um skikkju, er élafr
konungr helgi gaf Brandi orva) "[At var skarlaks möttull^ ok undir grå
skinn". — Fms. Yl. 186: "var {tat hin bezta gudvefjarskikkja, ok g6d skinn
undir, er ]^råndr fekk konungi" sbr. Grönl. hist. Mind. II. 614 (Flat., Mork-
insk.): "|At var pells skikkja, er konungr hafdi af honum". — Bisk. I.
636 (Arons s.): "skarlatsskikkja, fédrud hvitum skinnum".

>) Sjå t. d. Kr6karefss. Kh. 1866. 38. bis.: "Skikkjur eru pær å Islandi,
er feldir heita; er {lat ^mist kallat å feldinum rögg eda lagdr" — Ljåsv.
13. k. (Isl. fs. I. 162): "v&ru I>ar mældir fyrir vararfeldir ok skilit, hversu
Jykkröggvadir vera skyldi". — Grett. Kh. 1853. 83. bis.: "Hann (Grettir)
hafdi roggvarfeld yfir sér", sbr. 51. og 54. bis. (lodkåpa '^ feldr).

Digitized by

Google

178 Jon Jönsson: Lota Knut « Kniitr fundni.

våoklædi sfn ok lodkåpu yzt ok steypt hettinum", enda væri
pad ad minsta kosti 6{)örf målaleuging i Grm., ad segja ad
lodinn avidnadi og feldrinn brynni, ef hvorttveggja væri hid
sama. En hvad sem ^odi" l)ydir f Grm. 1., og l)6tt svo
væri, ad I)ad gæti tåknad hverja kåpu, födrada med lod-
skinnum (jafnvel vidhafnarlauea), ^& syna hinir stadimir
(einkum Grkv. II. 19), ad svo hefir mått kalla (guUskotnar)
gudvefjarskikkjur eda purpuraklædi skinndregin, er farin
vorn ad tidkast i Frakkaveldi å dögum Karls mikla (sbr.
W. Scott: Ivanhoe, Chap. XIV), og vfkingarnir fra Nordr-
löndum munu fljott hafa tekid upp, eptir ad l>eir féru ad
venja komur sinar sudr {»angad, en J)ad var å öndverdri 9.
old (Norm. II. 27 — 28 *)). Eins og Magnus kontingr ber-
fættr fekk kenningamafn sitt af l)vi, ad hann "hafdi mjök
l)å sidu um klædabunad, sem titt var i Vestrlöndum", eptir
ad hann kom ur leidangri sinum til Skotlandseyja (M. berf.
18. k., Hkr. 654. bis.), eins gat höfdingi medal Dana ä
Frislandi «nemma å 9. old verid nefndr Loda-Knütr, af ^vi
ad hann hefdi btiizt ad sid höfdingja Frakka, og borid
einna fyrstr skinndregin skrautklædi, er sidar meir tidkudust
svo mjög å Nordrlöndum. |iad eru n6g dæmi til l^ess, ad
menn hafi fengid kenningarnöfn af büningi sinum svo sem
Strüt-Haraldr, Sigurdr kåpa (Fms. XL 77), |>orgrImr skinn-
hüfa (Vatnsd. 29. k., Dropl. 8—9 k., Hkr. 659. bk), J6n
kuflungr (Fms. VIII. 245), förhallr ölkofri (Ölk. 1. k.),
Bréka-Audr (Laxd. 35. k.), Haraldr gråfeldr (H. grf. 7. k.,
Hkr. 116—117 bis.), Eirikr klippingr (Danakonungr 1259—
1286).

*) Sinhard getr |>6S8 (Vita Karoli 17. k.), ad vikingar hafi rænt nokkrar
eyjar vid Frisland k dögum Karla mikla ("in Frisia quædam insulæ 6er-
manico littori contigu» a Nordmannis deprsddatæ sunt"), og årid 807 er |>oas
getid (firmoidas Nigellus hjå Pertz I. 268.), ad mikill h6pr ^irra hafi komid
med fridi til Karls . ("Interea Northmannonim dux Alfdeni dictus Augusto
magna sese comitante caterva subdidit atque fidem studuit firmare per-
ennem**).

Digitized by

Google

J6n J6u8øon: Lota Enat — Knütr fandni. 179

^em skyring ä nafn-aukanum '^loda-" kemr vel heiin
vid föd, ad munnmælin um uppruna Knüts-nafnsins eru tengd
vid klædabunad, ])vi ad Loda-Knütr virdist hafa verid hinn
fyrsti madr med ^vi nafni, aem Danir höfdu öögur af, og
hafi hann fengid kenningarnafn sitt af övanalegum bünadi,
var vid |)vi biiid, ad ymsar sögusagnir myndudust üt af
hinu fågæta nafni bans. 1 Jömsvikinga sögu ]>eirri, er Am-
grimr Jönsson hefir snarad å latneska tungu, og talin er
elzta medferd sögunnar (Storm: Ark. I. 235 — 248), er svo
ad ordi komizt um Knut fundna: "puer purpura involutus,
et caput serico, cui annulus aureus in fronte insertus erat",
og i Fms. XI. 2. stendr, ad fundna bamid hafi verid "vafit
f guSv^jarpelli^ ok knytt silkidregli um höfud baminu".
Liggr næst ad halda, ad {»essi lysing å büningnum stafi af
J)vf, ad En6tr var kendr vid loifa = gudvefjarskikkju. —
Sveinn Akason lætr Knut få nafn sitt af bdningi mödur
sinnar, l)ar sem tslendingar nefna til büning hans själfs, og
gefr t»ad grün um, ad nafn mödurinnar hafi Ifka ått eitthvad
skylt vid klædabunad, en Sveinn ])ekkir eigi nafn hennar
eda getr l^ess eigi. Nu er \ßA allmerkilegt, ad médir Knuts
og kona Sigurdar Ragnarssonar er nefhd Blæja (Fms. I.
114 — 115) af Islendingum (sem annars ber såman vid Svein
um tad, ad fadir hennar hafi fallid fyrir Sigurdi *)). Blaja
heyrdi til kvennbüningi, og knyttu konur henni stundum um

^) Sveinn lætr Signrä fella Danakonung og eignast dåttur lians, og
kemr |»aå ad nokkm leyti heim vid Saxa, sem segir fr& fiEdli tveggja kou-
anga Dana fyrir Bagnarssonnm (p. 463) og lætr mödur Knuts vera af kyni
I«irra konnnga, er deildu um riki i Banmorku vid ættmenn Bagnars (466).
en islendingar gjöra håna ad dåttur EUu konungs i Englandi, er Lodbråk-
arsynir feldu 867, og mun su sogn vera yngri, enda kemst hån eigi heim
vid timatal, ftvi ad Gudrddr sonr Hörda-£nåts (sonarsonar Loda-Knüts?)
er varla fæddr seinna eu um 860—870. Mikil likindi eru til [)ess, ad p&
Knütr konnngr ("Gnut rex". Norm. II. 98), sem nefndr er å enskum pen-
ingum fr& lokum 9. aldar, sé sami madr og Hörda-Knütr; styrkist |>ad
einkum af {»vi, ad Knåtr riki lætr son sinn skilgetinn, sem trfa åtti Eng-
land (og Danmörk), heita Hörda-Knut.

Digitized by

Google

180 J6n J6nsson : Lota Knut — Knutr üindiii.

sig (Laxd. 55. k. ^)). Lfk vom og sveipud blæju (Atlamål
103), ^sem synist ^å I)yda Ifndük (sbr. Eyrb. 51. k.), en
eptir 01. 8. Tr. 61. k. (Fms. I. 112—113) var l^d linduJcr,
sem Knutr fundni var sveipadr, og var dükrinn kn^fttr såm-
an å brjéstinu.

|>ött nöfnin Ijoda-Knütr og Blæja finnist ad eins hjå
fåum sagnamönnum, og virdist hafa verid farin ad gleymast
å 12. old, miinu ^em samt vera grundvöUr munnmælanna
um Knut fundna. |>au hafa l)ott övanaleg, og hafa menn
l)vf spunnid sögur med ]^msum tilbreytingum üt ur l>eim;
einkum hafa menn reynt ad gjöra grein fyrir uppruna nafns-
ins KnütTy sem einkennilegt var fyrir ætt Danakonunga og
värd mjög frægt med Dönum. Elzt ])es8ara sagna mun vera
sü, er stendr hjå Sveini Akasyni, en ütburdarsagan mun
seinna til komin, og svo hin önnur atridi, er hér hafa talin
verid. Eigi verdr fuUyrt neitt um Jiad, hvort Knüts-nafhid
hefir komid upp medal Dana, eda verid adfengid frå Sudr-
mönnum (|>j6dverjum). Steenstrup hefir (Norm. IL 29) getid
um bréf, sem gjört er å Frlslandi 834, og hyggr ad Knütr
og Björn, sem eiga ^b.v hlut ad måli, sé danskir menn, bü-
settir l)ar sydra, en Storm ætlar, ad I)eir geti eins verid
l)arlendir (frisneskir) menn, og visar til nafnsins "Chnuz" hjå
Almönnum å 6. old. En hvad sem l)vf lidr, ^é, virdist
mega rekja Knuts-nafnid f ætt Danakonunga (Knytlinga) til
vikinganna å Frfslandi å 9. old, er unnu nordrbluta Eng-

*) "Hon (Gudrun Ösvifrsdåttir) hafdi knytt um sik blæju ok våru i
mörk blå ok tröf fyrir enda". Helgi Hardbeinsson komst [lannig ad ordi
um barnid, er hÄn gengr med: "ek hygg ... at undir pesitu blæjuhorni bui
minn höfudsbani". Sbr. ordatiltækid : "^ßykna undir beitt'' og fr&sögu Sveins
Akasonar i 8cr. r. Dan. I. 48: "Eex monuit, ut post partum cingtdi 9ui
fkemor genitrix existeret. Quae dum partus tempus implevisset, Nodi aUu-
dens vocabulo, Kanutum appeUavit". Barnburdargydjan Juno (Luoina) var
kend vid belti eda linda hjå B6mverjum, er hun köllud Cinxia (Cinotia), og
å Grikklandi er til fijödsaga um konu, sem gat eigi fætt, fyr en madrinn
leysti linda hennar (sjå "Nygræske Folkeeventyr", Kjobenhavn 1864, 176
—178. bis.).

Digitized by

Google

J6n Jönsson: Lota Ennt -» Enütr fiindni. 181

lands eptir midja öldina, med ])yl ad t)eir em taldir { dönskum
konungatölum eptirmenn Löda-Knöts: Frödi frtski ("victor
Angliæ'' Brev. hist. SRD. 16.) og Gormr enski (870—890 *))
og Gudrödr konungr ä Nordimbralandi (880 — 94) er kall-
adr sonr Hörda-Enüts i enskum sagnaritum.

*) Brev. hist. heiir röåina: Loda-KnMr, Sveinn lan^otr, Frödi "er
I vann England", Gormr enski, og koma hér fram ættnofn Knytlinga hj&

I fyrirrenntmun GormB rika, og Frödi ad auki. ^ad nafn var frægt i forn-

I eskja medal Dana, en å 9—10. old kemr pad optar fram hjå NordmÖnnnm

' austanfjaUs (sjå Hkr. 49, 63, 74—75. bis., H. h4rf. 1, 21, 85. k., Ldn. I. 9,

! V. 8; Eorm. 1. k.; Eg.' 57. k.), og ilnst annars eigi i ætt Knytlinga. Timans

I vegna getr l^eesi Frödi verid sami madr og Frödi, brödir ^orgils konungs &

Irland! (888—45). ^ött Hkr. (74. bis.) gjöri I»Ä ranglega ad sonnm Haralds
h&rfagra, og Fröda sé eigi getid i irskum ritum, ])& m& pad vel rett vera,
ad hann hafi farid 1 vestrviking og unnid sör ]»ar eitthvad til frægdar (t. d.
fengid vald yfir Skardaborg, sem sagt er ad vikingar af ætt ^orgils hafi
reist, Safn til sdgu isl. I. 878), og er hugsanlegt, ad honom hafi verid
skotid inn I danska konnngatalid söknm pess, ad hann hafi verid nåtengdr
nidjnm Loda-Knuts (t. d. föstbrödir eda félagi Sveins langföts eda föstr-
fadir sona hans: Hörda-Knåts og Gorms enska? sbr. Fas. I. 358, Hauksb.
466 og Anon. Bosk.). Hamsfort, som .H. Möller (V. S. F. 1896, 245. bis.)
hyggr ad haft hafi fleiri fomar heimildir, en vér höfiim nu, telr bædi (6BD.
I. 87) Fröda og Svein sonn "lodna"-KnÄts og lætr på taka (alt) Danaveldi,
sem eflaust er röttara ad eigna Hörda-Enüti (og Gormi "rika" syni hans),
H ad hinir munn i rauninni aldrei hafa r&did riki i Banmörku, heldr verid
teknir i röd Danakonunga sem forfedr og frumheijar peirrar ættar, er
stadfestist i völdum yfir öllu Danaveldi å 10. öldinni.

Stafafelli 1. åg. 1896.

Jon Jönsson.

Digitized by

Google

Om användningen af possessivt pronomen
i din stackare och likartade uttryck.

De for nordiska språk egendomliga uttryck, som här af-
ses, hafva varit föremål för flere tolkningsförsök. Grimm
och Cleasby-Vigfusson hafva lämnat hvar för sig skiljak-
tiga förklaringar af deras uppkomst. I sin i flere hän-
seenden värdefulla afhandling Om genus i svenskan (Sv.
ak:s handl, ifrån år 1886), har professor Esaias Tegnér gif-
vit ännu en förklaring af dem. Denna förklaring tyckes
dock, lika litet som de förut nämnda, vara egnad att vinna
en allmännare anslutning. Då den emellertid icke ännu va-
rit föremål för offentlig kritik, torde ett försök att underka-
sta den en närmare granskning icke vara utan sitt intresse.
I föreliggande uppsats vill förf. söka åstadkomma en sådan
af Tegnérs förklaring och i sammanhang därmed fasta upp-
märksamhet vid ytterligare en förklaring, som, ehuru fram-
ställd flera år före Tegnérs '), dock torde vara tämligen
okänd ^). Den synes ock hafva undgått Tegnérs uppmärk-
samhet.

Till en början torde det vara skäl att göra ett öfver-
slag af de faktiska språkföreteelser, som föranledt de om-
nämnda försöken till förklaring.

Hit höra sådana uttryck som de fornisländska mun foU
pinn (du, din narr) — ge/Uy alldjarfr er pjofrinn pinn (du,
din tjuf), eigi af hundinum pinum (icke af dig, din hund),
svikarinn pinn (din bedragare), kögursveini pinum (dig,
din usling) launa, mannfila pinn (du otäcka människa),
auvirdit pitt (ditt ovärdiga stycke)'). Från medeltidssven-

*) Eugene Schwartz, Oin oblika kasus ock propositioner i fornsvenskan
före kr 1400, s. 120, 121 (Upsala universitets årskrift 1878).

') Föreliggande uppsats är i allt väsentligt en reproduktion af ett före-
drag den 24 mars 1896 i ^Samfundet för Nordisk spr&kforskning^ i Stockholm.

») Jfr G. F. V. Lund, Oldnordisk Ordfojningslære, s. 512, dSr citat-
st&llen anföras.

AttXlV rds KOKDfSK ril.OI.OOI XV, VT VÖLJD ZI. ^<-^ j

Digitized by VjOOQIC

Schwartz: Om din sttwhare o. s. v. 183

skan hafva antecknats din onde skænde (skalk), thiin fula
væterj vtan jach far Jiempih pa tin ondhe htondh (jfr tw
onde hund i samma skrift, Didrikssagan, s. 80), thiin fwla
iordh och thiin fwla mwld (du usla stoft), thz gaar minom
prest för når (det går en präst såsom jag är for nära, det
anstår icke mig såsom präst) '). Från 1300-talets svenska
har förf. ^) antecknat ett exempel, som visar, huru possessi-
vet vid indirekt anföring utbytes mot tredje personens pro-
nomen i genitiv: Guz moper tepes hanom wrep ok oblip ok
kærpe at hans dare hafpe andra kærare æn liana (att han,
den dåren, 1. att han i sin dårskap höll andra mera kära
än henne). Men äfven i andra fall användes genitiven fullt
analogt med possessivet, såsom synes af en anteckning vi
gjort från 1400-talet: Oc talade Jians f wie dare swa (och
talade den usle dåren så, Fsv. legend., s. 948).

Från betydligt senare tider anför Tegnér: Din leska
(= ledska, ditt leda stycke, Holmström), Men himlen^ som
tin skolm med retat öga marker (Rudeen) och Vil din Hund
giöfe Vold i mit Hus? (Holberg). Från den nyare danskan
kunna exempelvis anföras: Dit Fæ! Din Stakkel! Din slemme
Dreng! Hvorfor har din Æsel ikke sagt mig det i Tide?
Jeg skal give din Slyngel noget andet at tænke paa. Jeg
skal komme efter din lille Gavstrik. Liknande uttryck fö-
rekomma i såväl norska som svenska folkspråken.

Taga vi våra dagars rikssvenska i betraktande, så märka
vi en väsentlig begränsning i användningen af hithörande
uttryck. Vi observera då till en början, att de nästan alla
tillhöra hvardagsspråket, till stor del ett mer eller mindre
ostädadt tal, som kan tillskrifvas en upprörd sinnesstämning
eller en låg bildningsgrad eller båda i förening. De använ-
das ofta i förklenande eller ömkande uttryck, såsom din (dittj
Edrä) djafvul {djåflar)^ (lömske) hof^ skurkj skälm^ hycklare^

>) Jfr. J. E. Rydqvist, S. s. 1. II, s. 542, o. Tegnér, Anf. st.
2) E. Schwartz. Anf. st., s. 121.

Digitized by

Google

184 ' Schwartz: Om din stackare o. s. v.

slyngelj slyna^ odåga^ (f^^g^) usling^ (ärke-, domedags-) not^
rqf^ oxe, får, kräky åbåke, spektakel, träbelMe^ narr^ galning^
drummel, tokj losing, fuling^ élakifig^ otäcka^ otåcking^ min
{mitt) (arma) stackare (på danska: jeg Stakkel)^ få (danska:
jeg Fæ) m. fl., men ock såsom smekord, någon gång som ut-
tryck för beundran, t. ex. din (ditt o. s. v.) o^/ur, troUj
skalky fuling^ (lilla) mgel^ (lilla) söfnos^ (lilla) raring^ hug-
gare j hedersman m. fl. En del af de anförda uttrycken kunna
hänföras till båda grupperna. Såsom vid anförda exempel
antydts, tillfogas i det nyare språket, liksom i fomspråket,
någon gång ett forstärkande eller specificerande attribut (do-
medags, lilla, lömsk, usel, ond).

Den i jämförelse med fornspråkets mera begränsade an-
vändningen af dessa uttryck i svenska riksspråket består
hufvudsakligen däri, att de numera förekomma uteslutande i
tilltal eller utrop i tilltalsform. De utgöra således icke mera
integrerande delar af en sats och tredje personens pronomen
i genitiv kan således icke användas i dylika uttryck. Däri-
genom skilja sig dessa uttryck från de utifrån inkomna Eders
Majestät^ (Kunglig) Höghet^ Nåd; Hans (Hennes, Deras)
Majeståt {MQJeståter\ (Kunglig) Höghet o. s. v. Dessa kunna
utgöra verkliga satsdelar, och tredje personen användes (åf-
ven när andra personen afses), såsom i Behagar Hennes Nåd?
o. d. Det dubbla genitiv- eller possesivmärket i Eders {Ers)
gifver hithörande uttryck en mera främmande karaktär *).

Grrimm söker förklaringen på de förstnämnda, oftast för-
klenande, uttrycken i den nordiska mytologien. Det efter
possessivet följande substantivet afser, enligt honom, icke
egentligen den tilltalade personen själf, utan personens fylgja,
som vakar öfver honom. Denna alltför sökta förklaring, som

<) Förmodligen ftterfinnes bär den danska genitiven Eders. X fildre
svenska saknas detta •«, t. ox. i wer duges ider nåde toelia toetha (Namnlös
och Valentin), War nådh dricker edhei' nådh ett godt åar till (Peder Swart,
Gustaf 1:8 krönika).

Digitized by

Google

Schwartz: Om din stackare o. s. v. 185

en gång accepterades af Rydqvist, ofvergafs sedermera af ho-
nom, for en annan, icke mindre konstlad, som anföres hos
Cleasby-Vigfusson. Enligt Cl.-V. skulle pinn i dessa för-
bindelser vara uppkommet af ett pu och ett därpå följande
{h)infk Tegnér påpekar bl. a. att användningen af hinn för-
utsätter, att tilltalsordet föregås eller utgöres af ett adjektiv,
hvilket, såsom han riktigt anmärker, är förhållandet blott i
jämförelsevis mera sällsynta fall. Men om ock sammandragnin-
gen pinn af pu hinn läte tänka sig, blir det omöjligt att
förklara, huru af I och hinir blifva yi^rir , af eh och hinn
minn eller af hann och hinn hans *) — utan en väl vågsam
användning af analogiförklaring.

För att från början antyda i hvilken riktning han vill
söka förklaringen, sammanställer T. de ifrågavarande uttryc-
ken med tilltalsformema Eders Majestät^ Eders Höghet^
Eders Nåd. Det abstrakta substantivet vid dessa "högakt-
ningspossessiv" utmärker enligt T. ^ personen själf, utan en
egenskap eller ^en viss sida, hvilken på samma gång den
behandlas såsom något opersonligt, framställes såsom personens
egentliga väsen'. Till ''missaktningspossessivet" fogas ju också
substantiv, som ursprungligen äro abstrakta, såsom mannf^la
(af ^/a, eg. smuts, otäckhet), ledska (eg. ledhet), otäcka (eg.
otäckhet), odåga (eg. oduglighet) o. d. Intet hindrar, menar T.,
att anse det dessa abstrakta, sedan de kommit att användas i
tilltalsformlen i fråga, verkat attraherande på andra ord med
likartad, dock icke abstrakt, betydelse. Efter din otäcka kan
sålunda hafva bildats din otäcking^ efter din odåga din odug-
Hngj och efter ditt tok — neutrerna stå enligt T. de ab-
strakta substantiven ganska nära — din tok. I Holbergs
Munden siger nok Eders Naade^ men Eiertet Eders Nar
skulle vi hafva en dylik analogibildning, som försiggår midt
under våra ögon. Visserligen förmenar sig icke T. kunna

*) Se of van hans dare.

Digitized by VjOOQIC

186 Schwartz: Om din stackare o. 8. v.

på denna väg förklara ''alla de ringaktande possessiverna^,
men den tanke T. här framkaBtat återkommer, såfiom vi
skola se, under fortgången af det resonnemang, hvarmed han
söker förklara uppkomsten af uttrycken i fråga.

"Det behöfver icke alltid", säger T. "vara en egenskap,
man utsöndrar ur sitt offer", icke häller blott andelös materie
(t. ex. iordj mwld\ icke häller blott oskäliga djur (t. ex. hundJi
o. d.), hvilka framställas såsom ''personens kärna". Det hän-
der också, att "man inom denna person upptäcker en annan
person", som dock i alla fall tankes "något egenskapsaktig".
Analogien till denna tudelning af personen finner T. i så-
dana uttryck som skalken tittar ut ur ögonen på honom m.
fl. Att det icke är till den tilltalade personen själf, som
man riktar sitt tal, utan till den egenskap, den materie, det
djur, den andra — i viss mån dock opersonliga — perso-
nen, därpå finner T. ett "afgörande bevis" i det forhållandet
att, när din skälm (rätteligen öfversatt: "din skälmnatur") o.
d. i det äldre språket stå som subjekt i en sats, förenas de
med ti'edje personen af verbet, ej med den andra.

I det anförda återfinner man något af Grimms förkla-
ring, ehuru dennes alter ego blifvit beröfvad sin personlig-
het och utbytes mot en "opersonlig" kärna eller natur.

Med allt erkännande af den sinnrikhet, T. utvecklar i
den framställning, hvars hufvuddrag förf. trott sig med ofvan-
stående referat återge, känner man sig frestad att om den
samma begagna ett uttryck, som T. använder om Grimms
förklaring: den är "alltför djupsinnigt lärd för att vara rätt
sannolik".

Vid ett närmare skärskådande af Tis förklaring före-
faller det egendomligt, att T. finner ett "afgörande bevis" för
riktigheten af sin uppfattning i det förhållandet, att de ifrå-
gavarande uttrycken, såsom piöfrinn pinn o. a. i fornspråket
konstrueras med tredje, ej med andra personen af predikats-
verbet. En konstruktion med tredje personen är ju — bety-

Digitized by

Google

Schwartz: Om din stackare o. s. v. 187

delsen må vara hvilken som halst — den från rent formell
synpunkt grammatiska oqh naturliga, då ej subjektets hufvud-
ord är första eller andra personens pronomen. Liksom andra
fomspråky använder isländskan visserligen rätt ofta konstruk-
tioner efter betydelsen i fråga om verbalkongruens; men
då äfven en mera strängt grammatisk konstruktion är tänk-
bar, torde den konklusion, T. tillåter sig, vara alltför vågad ^).

Yisar sig det nämnda kongruensförhållandet icke kunna
atodja T:8 förklaring, då är denna ock beröfvad allt stöd af
faktiska förhållanden. Hypotesen hvilar nämligen i öfrigt
på väl svaga grunder.

Till utgångspunkt för sin förklaring tager professor T.
egenskapsord, och om possessivets förbindelse med abstrakta
icke afgjordt anses förklara dess förbindelse med konkreta
^oord", förklarar han dock att dessa konkreta substantiv
(pjofrj dare^ hundhy prmt o. s. v.) rätteligen böra betraktas
såsom uttryck för något ''egenskapsaktigt^ eller med en
abstrakt betydelse mer eller mindre analogt. Och sålunda
uppstår med hänsyn till betydelsen en tudelning: å ena si-
dan den med pronominet betecknade personen, å andra sidan
den af substantivet betecknade opersonliga naturen. Huru-
vida i förfädernas språkmedvetande en dylik tudelning exi-
sterade, är visserligen svårt att afgöra med någon högre grad
af sannolikhet. Ett är emellertid visst: i våra dagars språk-
medvetande förekommer det icke. Yid användningen af t.
ex. din skälm betecknar uttrycket i sin helhet: den tillta-
lade med atributet skälmaktighet, eller kanske rättare: en
skälm med angifvande af hvem skälmen i fråga är, alldeles
så som t. ex. i uttrycket "den skälmen EarF. Man har äf-
ven skäl att förmoda det icke ens i ursprungligen abstrakta

^) De tyska h&fli^hetoformlema konstrueras analogt med SiCf s&ledes
med verbet i pluralis, s&som Ew, Mqjeståt geruhen o. d. Att döma af ver-
balkongraensen beteckna sålunda dessa uttryck rfitt och slätt den tilltalade
''personen sjSlf".

AEKiT röft voaoiax vilolooi xv, vt följd zi. 14

, Google

Digitized by '

188 Schwartz: Om din stackare o. s. v.

{mannf^laj auvirtfitj ledska o. d.) den abstrakta betydelsen
existerade för medvetandet. Skäl därtill finna vi, om vi taga
i betraktande de i visst hänseende analoga höflighetsform-
lema. För språkmedvetandet ter sig t. o. m. Eders Mooe-
ståtj som dock uppkommit genom en verklig metonymi, lika
konkret som (Ni) Herre Konung^ oaktadt äfven den abstrakta
betydelsen af Majestät i annan användning lefver ett friskt
lif. Analogt därmed användas och fattas samma substanti-
ver i fullt konkret betydelse, såsom när man säger: Mßje--
stutet (= Konungen) behagade sjäJf fatta tyglama. Båda mm-
jestäterna (= konungarna 1. konungen och drottningen) voro
här. Lilla majestätet (^ konungen) hotar. Lilla nåden
var helt onådig. Att i det äldre språket öfvergången från
abstrakt till konkret betydelse ägt rum utan större svårighet
i just de förklenande uttrycken, därpå häntyder det förhål-
landet, att dessa ursprungliga abstrakta snart helt och hållet
upphöra att användas som abstrakta. Så har det gått med
odäga och otäcka^ om dessa, såsom troligt är, ursprungligen
varit abstrakta. Få ledska, som ännu Lind öfversätter ined
^Hässlichkeit, Garstigkeit", angifver Sahlstedt (1773) blott
en konkret betydelse: "homo fastidiosus & incommodus". För
öfriga abstrakta, som i fomspråket användts på liknande
sätt, tyckes utvecklingen ofta varit den samma. Hade nu
ordets abstrakta betydelse varit en förutsättning för eller åt-
minstone underlättat användningen i de förklenande eller
liknande uttrycken, så borde man väntat att denna använd-
ning ock verkat konserverande på samma abstrakta bety-
delse, såsom förhållandet är med majestät^ höghet, nåd o. d.,
hvilka trots all användning i konkret bemärkelse, bibehållit
sin abstrakta vid sidan af den konkreta. För vår del äro
vi böjda för det antagandet, att saknaden af konkreta med
liknande betydelse varit en anledning till eller åtminstone
underlättat användningen af abstrakta i förklenande uttryck.
Att döma af de sparsamma exemplen i det äldre språket,

Digitized by

Google

Schwartz: Om din stackare o, s. v. 189

voTO i alla händelser ursprungligen konkreta substantiv med
ifrågavarande användning redan där i afgjord majoritet.

Innan vi lämna T:8 hypotes, torde det vara skäl att
vidröra ännu en punkt i hans framställning.

I de tre uttrycken du tok^ din tok^ ditt tok ser T. en
nedstigande skala vid ett och samma svenska ord. ^Medan
din-Benen står med käppen eller hundpiskan i hand, har du-
kenen snarare väpnat sig med svärd eller klubba''. För egen
del måste förf. erkänna, att han icke funnit någon nyans af
det slag T. antydt mellan nämnda "oord". Icke häller hafva
vi bland språkbildade svenskar funnit någon, som velat be-
kräfta T:s uppfattning. Redan i medeltidssvenskan uppträ-
der "du-serien", såsom i sagan om Didrik af Bern: tw onde
hund (s. 80), tw dieffuäl (s. 195). Samma skrift har ock
exempel på "din -serien": utan jack far hempth pa tin ondha
kumdh (s. 218). Redan tidigt visar sig sålunda en tendens
att omvexlande med den — måhända äldre — använd-
ningen af possessiv (eller genitiv) begagna den konstruktion,
som tyskan använder, och som i nydanskan är regel, när
fråga är om första personen, såsom t. ex. Jeg Stakkel! (mot-
svarande: Din StakkelJ)j Jeg Fæ (motsv.: Bit Fæ!). Något
verkligt skäl att antaga skilda betydelser föreligger här icke.

Man måste hysa fiere betänkligheter mot enskilda punk-
ter i T:8 förklaring. Den förnämsta bristen i hans sinnrikt
sammanställda hypoteser är emellertid deras fullständiga obe-
höflighet. Den ifrågavarande konstruktionen är ifrån syn-
taktisk synpunkt icke af den art, att den behöfver en syn-
nerligen invecklad förklaring. Hvarken T. eller Grimm
hafva närmare undersökt possessivets betydelse i föreva-
rande fall eller den funktion af genitiven, som possessivet
företräder. De hafva båda utan vidare antagit att possessivet
i ifrågavarande uttryck har samma uppgift som den possessiva
genitiven, hvilken användes för att beteckna tillhörighet.
Därigenom hafva de ledts till försök att inpassa den före-

Digitized by

Google

190 Schwartz: Om din stackare o. s. v.

ställning, som af det bestämda substantivet betecknas, bland
sådana, som kunna tänkas såsom tillhörigheter, att fatta den
såsom ett cUter ego — hos Grimm en fylgja, hos Tegnér en
opersonlig kärna i den tilltalades (omtalades eller talandes)
väsen. I det nu lefvande språket intager visserligen den
possessiva genitiven en dominerande plats, men i de ariska
fomspråken var dess omfattning icke lika vidsträckt Oeni-
tiven kan där sägas i allmänhet beteckna samband eller
samhörighet ^), och under detta samhörighetsförhållande in-
ordnar språkbruket inom de särskilda tungomålen en mängd
speciella sins emellan mer eller mindre skiljaktiga förhål-
landen, såsom tillhörighetsförhållandet jämte många andra.

Såsom vi sett af det föregående, omvexla i de ifråga-
varande uttryckssätten genitivattribution (m«w, de«, hans) med
appositionsförhållande. Bin hund^ din tokj din djäfvul^ din
stackare användas omvexlande med tw hundj du tok^ tw
c^feffuillj stackare du. Någon väsentlig skiljaktighet i bety-
delsen har icke kunnat uppvisas. Liksom vid appositions-
ställning betecknar det ena ordet, apellativet, den mera
generella bestämningen, det andra (här ett pronomen) det
mera speciella (här individen i fråga). ^Lösningen af gåtan^
är då gifven, om man i vårt eller med vårt besläktade fom-
språk kan uppvisa en användning af genitiven, som till
funktionen motsvarar appoeitionsförhållandet.

I latinet och grekiskan känner man ett sådant bruk
af genitiven.

Denna genitiv har af grammatici kallats genitivus defi-
nitivus 1. epexegeticus 1. appositiv genitiv. Exempel på
densamma äro vox voluptatis (ordet "vällust"), nomen regis
(namnet "konung"), numerus trecentorum (talet 300), nonntU^-
lis rebus, generis dico et nominis (några saker, jag menar:
art och namn), skaldespråkets urbs Buthroti (= prosans: urbs
Buthrotum), terra Italiæ (prosans: terra Italia). Icke häller

«) Jfr E. Schwartz, Anf. st., sa. 118—119.

Digitized by VjOOQIC

Schwartz: Om din stackare o. s. v. 191

fomisländskan saknar exempel på en liknande användning
af genitiven. Sådana äro askr Yggdrasils (asken Y.), Hdga
nafn (namnet "Helge"), vgllr Gnitahetöar (fältet G.), (ÜU
rUd Italialands (hela landet Italien). Äfven i fornsvenskan
förekommer samma genitiv ^), exempelvis lordhans flödh
(floden J., jämte flodhina Eufraten^ Tiherim æjf\ SweriMs
rikt (landet S.), Indie land (landet I.), SecilitB rikCj Äcacie
land^ Betsaide stap m. fl., för att icke nämna genitiva (s. k.
oäkta) sammansättningar eller uttryck, som stå på gränsen
till sådana, såsom asöris eper^ fastvirkis værky elskogx kær-
lekket o. d. I stor utsträckning användes denna genitiv
exempelvis i fornsvenskan, när fråga är om tids-, mått-,
värdebestämningar o. d., såsom i prigia dagha freest j siaxtighi
alna högp^ XVIII alna högp ^). Icke blott denna sist nämnda
användning af appositiv genitiv har, såsom man finner, sin
motsvarighet i nysvenskan. Exempel därpå äro tråldomens
blotta namn (Kellgren, = blott ordet "träldom"), Spaniern
landj Göteborgs stad. Karlstens fästning o. d. ^).

I de fall, då genitiv af ett nomen proprium användes,
såsom i sist anförda exempel, blir analogien med de ifråga-
varande uttrycken af förklenande eller annan betydelse full-
ständig. I nämnda fall användes ett appellativ {landj stad
o. d.) motsvarande appellativet i sist nämnda uttryck {hund^
tokj stackare o. s. v.) och ett nomen proprium (Spaniens',
Göteborgs o. d.), liksom pronominet (rftw, hans o. d.) beteck-
nande det enskilda föremålet. I vårt språk är det icke så
särdeles ovanligt att till ett personligt pronomen fogas ett
attribut, såsom synes af hvardagsspråkets Lilla du! Söta du!

>) Jfr Schwartz, Auf. Bt., s. 120.

') I fomhögtyskan användes appositiv genitiv rätt ofta, delvis må-
hända till följd af inflytande från latinet. Den tyckes hafva haft en
ratt stor användning i alla ariska spr&k under deras äldre skeden.

') Måhända kan ur denna användning af genitiven förklaras genitiv-
bildningen stackars (i t. ex. stackars karl, stackars flicka), som nu fått ka-
raktären af ett adjektiv.

Digitized by

Google

192 Schwartz: Om din stackare o. s. v.

Liüa mig. Litta rara Ni! Stackare du! Stackare jag! Stac-
kare mig! eller omvandt, att sätta det personliga pronominet
såsom apposition till ett substantiv, såsom i de någon gång
förekommande Du djäfvul! Du tok! o. d., danskans Jeg
Stakkel! Jeg Fæ! De nordiska språken hafva dock i all-
mänhet vid förklenande tilltal och därmed jämförliga fall
föredragit att använda appositiv genitiv (såsom i fomspråkets
hans dare) och, då genitiv saknas af första och andra per-
sonens personliga pronomen, possessivt pronomen {minj din
o. s. v.) i samma appositiva användning.

Hvad beträffar de här äfven omnämnda, från de ro-
manska språken lånade höflighetsformlema Eders Majestät
o. d., har deras skiljaktighet från de nordiska förklenande
eller därmed likartade uttrycken blifvit i det föregående på-
pekad såväl med hänsyn till det språkområde de tillhöra,
som med afseende på deras användning i vårt språk. För-
klaringen af deras uppkomst hör således icke till ämnet för
denna uppsats. Emellertid torde om densamma meningarna
ej kunna vara delade. Tydligen föreligger här en metonymi,
som redan i latinet hade sin förebild.

Eugene Schwartz.

Digitized by

Google

Hvad betyder guldhornets tawido?

Ordet tawido i guldhomindskriften oversættes, så vidt mig
bekendt, af alle fortolkere og uden at der fra nogen side er
fremkommet nogen i det mindste tydelig udtalt betænkelighed
derved, som "gjorde'*, altså "jeg Lægæst — gjorde hornet",
hvad der atter kun kan forstås således, at runeristeren an-
giver sig som den, der har forfærdiget hornet. Men er det
nu også afgjort, at ordet tawido kan have denne betydning?
Herom har jeg for mit vedkommende stærke tvivl, som jeg
skal tillade mig her kortelig at fremsætte til fagforskeres
nærmere overvejelse.

Sammenligne vi det her brugte udtryk med udtryks-
måden i andre indskrifter, bliver strax en ting påfaldende-
Hvor man i de ældre runeindskrifters sprog vil udtrykke be-
grebet facere, göre, forfærdige (en genstand, en indskrift)
bruges ellers aldrig *taujan^ der overhovedet kun forekommer
i denne ene indskrift, men *wor1yan^ som woraJito (Tune),
orte (By, Sigdal), wiirte (Tjörköbrakteat), wrte (Etelhem).
Hvis det er dette begreb, man har villet udtrykke, hvorfor
har man da ikke brugt det derfor sædvanlige ord? Må dog
ikke den exceptionelle brug af tawido vække formodning
om, at det virkelig er et noget andet begreb, man dermed
har villet betegne?

At der i gotisk er en meget stor forskel tilstede mellem
betydningsområdet af vaurkjan og af tatijan^ er allerede bl. a.
fremhævet af Bugge i hans behandling af guldhomindskriften
i Tidskr. for Philol, og Pædag. VH, 224, hvor han siger, at "den
got. bibeloversættelse bruger om istandbringelsen af håndgribe-
lige genstande vaurkjan^ gavaurhjan^ derimod i overført be-
tydning taujari^. Her stemmer altså brugen af vaurkjan
(= éoyåt^eödaij navEQyåt.eoda^, evegyelv, Jtoietv) nöje over-

ARKIT rÖR XOKDISX VILOLOOI XV, XT VÖLJD XZ.

, Google

Digitized by '

194 Thomsen: Guldhornets tatoido,

ens med hvad vi finde i urnordisk. Derimod hjælper den
gotiske brug af det derfra så fprskellige tat/^an (= jtoæiv,
jtQåvveiv) 09 ikke umiddelbart til den positive forståelse af
indskriftens tawido; thi der forekommer oyerho vedet, som
anført, ikke i den got. bibeloversættelse noget exempel på
{ga)ta^ian forbundet på denne måde med et håndgribeligt objekt
(hertil kan naturligvis ikke henregnes et udtryk som akran
taujatij om et træ, « nagjtåv ytotelv, derimod med et per-
sonligt subjekt vaurJ^aip akran vairpata idreigos = woti^oave
naQTVovg å^lovg rffg juetavolas. Luk. 3, 8), men det bruges
kun i udtryk som at göre ngn til ngt, handle på en vis måde
(imod ngn), foretage sig en handling, udføre, göre ngt (som
vaurstVj tauij taikfij maurpr o. 1.) og i mange dermed be-
slægtede vendinger, der mere eller mindre udgöre ét begreb,
som gavairpi t = elgrp^ebeiv, holde fred, o. .s. v.

Vende vi os til de andre gamle germanske sprog, finde
vi også der almindeligvis begrebet göre, forfærdige (en gen-
stand) udtrykt ved det til got. vaurkjm svarende ord. For så
vidt som vi ved siden deraf også finde former svarende til
got. tatøafi^ er det vel sjældnere at vedkommende ord bruges
med en håndgribelig genstand som objekt; men det forekommer
dog. Når dette finder sted, er imidlertid, så vidt mig be-
kendt, betydningen heller ikke her nogensinde ligefrem den
at forfærdige, facere, men kun at tilberede, bearbejde et stof
eller sætte en forhåndenværende genstand i færdig, brugbar
stand, parare, subigere, instruere ("bereiten, fertig machen").
Således f. ex., når vi på oht. finde glossen zouuitun som
oversættelse af exercebant (ferrum Cyclopes, Virg. Æn. VIII,
424) eller på mht. "alda vonden sy al zo hånt eyn schyff
gezawef (d. v. s. udrustet, sejlfærdigt; Karl Meinet herausg.
V. Keller, Stuttgart 1858, 135, 50; jf. det reflexive udtryk
mht. sich zouføen "sich bereit machen, rüsten, aufmachen,
beeilen"). Ved en ejendommelig specialisering af betydningen
kan det oht. ord også særlig bruges om at farve, medens nederl.

Digitized by

Google

Thomsen: Gtddhornetø tawido, 195

Og (m)nt. touwen særlig betegner at tilberede skind, garve
(hvis dette sidste ord ellers hører umiddelbart herhen; jf.
nedenfor og på den anden side nederl. tooiet^^ pynte, smykke,
toai\ pynt).

At det germanske taujan (hvis omstridte videre etymo-
l(^i ikke her skal undersøges) ikke blot fra först af vir-
kelig har kunnet bruges om håndgribelige genstande, men at
det da netop må have haft den ovennævnte, i gotisk så
stærkt tilbagetrængte betydning at tilberede ell. lign., frem-
går af afledninger som det allerede af Bugge, anf. si, om-
talte oldn. og oeng. ftj/, redskab, værktoj (det hvormed man
tilbereder [ikke: gör, forfærdiger] ngt) eller oeng. {ge)iaiJoa^ -e?
og oht. giaawuj d. s., supellex, hvoraf atter oeng.( ge)tam(m
(som man i forskelhge ældre arbejder urigtigt vil finde umid-
delbart sammenstillet med got. taujan)^ egl. behandle med et
redskab, særlig dyrke jorden, tilberede skind, garve (eng.
taw^ jf. ovf.), dernæst prygle, mishandle. Grundbetydningen
af disse ord slutter sig i virkeligheden langt naturligere til
begrebet parare, instruere end til begrebet facere.

Hermed stemme endelig også de i andre sprog fore-
kommende lån, der vise tilbage til den omhandlede german-
ske stamme: sla^ask gotovü^ færdig, paratus (af en ukendt
germ. adjektivstamme *gatawa-?) og gotoviti^ göre færdig,
tilberede, parare, samt muligvis spansk og portug. ataviar^
pynte, smykke, atavio^ pynt. Ud over den angivne betyd-
ning af taujan og det dertil hørende got. substantiv taui {Wja-)^
égyov, Ttgä^ig^ TtQäyjua, jroltjjua, évéQyeia, fører os endelig
heller ikke det ligeledes af Bugge, anf. st, omtalte lappiske
tucjej duögje^ "opus, opificium, arbejde, håndværk, gerning,
værk, virkning" (Friis, Ordb. over det lapp. Sprog). For
øvrigt er dette lapp. ord, efter hvad jeg nu nærmest er til-
böjelig til at antage (jf. Got. sprogkl. indflyd. på den finske
s. 81, 154), sikkert ikke lånt umiddelbart fra et umordisk
*W;a, men, i lighed med så mange andre lapp. ord, fra en

Digitized by

Google

196 Thomsen: Guldhornets tatoido,

ældre form (*t€ja?) af det tikvarende finske ord tyo, Verk,
gerning, bragd, arbete, göromål, sysselsättning, möda, besvär^
(Lönnrot, Finskt-sv. lex.), hvilket atter er länt fra en
næppe særlig nordisk, men snarest vistnok ældre gotisk form
*%'a (for Hüty'o?) (jf. K, B. Wiklund, Entwurf einer ur-
lappischen lautlehre, I. Mém. de la Soc. finno-ougrienne X,
Helsingfors 1896, s. 315)-

Det er sådanne betragtninger, der have bragt mig til
at tvivle om berettigelsen af at opfatte tawido som ^jeg
gjorde" = forfærdigede. Se vi hen til det ovf. udviklede an-
gående den almindelige betydning af det germanske taujan^
føres vi ganske naturligt til den formodning, at det også her
betyder "(cornu) paravi" eller "instruxi", ikke "(^^rnu) feci**.
Efter min opfattelse siger indskriften da aldeles intet om,
hvem der fra först af har forfærdiget hornet, men meningen
af den er blot, at runeristeren har bragt det i den stand,
hvori det derefter har foreligget. Skulde dette gengives med
et enkelt dansk ord, kunde man måske sige "udstyrede",
"indrettede", "istandsatte" eller med et endnu mere svævende
udtryk "istandbragte hornet", et udtryk, som allerede P.
A. Munch forsigtig har föjet til oversættelsen "gjorde". Vilde
man endelig gengive det på almindeligt oldn.-isl., måtte
man sige, ikke gørua^ men bj6 Jiorn(it) (jf. f. ex. det hos
Fritzner 1% 206 under bua 2) anførte citat af Biskupa
sögur I, 900 og smst. 843: "lét herra electus hann (o: guld-
smeden) bua Jöns bolla Hölabiskups, hvem hann hafdi
til Boms; var så boUi éræktr ådr å Holum, en L. lét bua
hann ok diktadi sjålfr t)au vers sem t)ar eru grafin å").

Hvad det er, Lægæst har gjort ved hornet, kan selv-
følgelig nu ikke i det enkelte nærmere bestemmes. Ja, for
det förste har han anbragt runeindskriften derpå, og mig
i det mindste forekommer det rigtignok, så vidt man nu kan
domme derom, at selve den måde, hvorpå denne har været
udført, står i god harmoni med den her fremsatte opfattelse

Digitized by

Google

Gebhardt: Fremde Wörter in d&n. Schreibung. 197

og ganske gör det indtryk, at den er tilföjet senere, af en
anden hånd end den, der har udført selve hornet, og i en
anden, noget bredere, plumpere stil end dettes øvrige orna-
menter. Efter al sandsynlighed må dog den reparation, den
oppudsning eller hvad det nu er, som Lægæst har under-
kastet hornet, have bestået i nojjet mere end den blotte an-
bringelse af indskriften. Muligvis kunde den udtrykkelige til-
fÖjelse i den ellers så knappe indskrift af ordet horna, der,
anbragt på selve hornet, ellers kunde synes temmelig over-
flødigt, opfattes som en antydning af, at Lægæst har villet
fremhæve, at. han har sat det i stand til at kunne bruges som
(drikke?)horn. Derimod kan næppe nogen del af ornamen-
terne være kommet til ved denne, lejlighed, men de hidröre
sikkert alle fra den, der oprindelig har forfærdiget hornet,
og det ikke blot selvfølgelig alle relieffigureme, men vistnok
også de øvrige, dertil sig nöje sluttende figurer og orna-
menter.

Af hvor stor betydning det vil kunne være for bedöm-
melsen af guldhornets (eller begge guldhoraenes) stilling i
arkæologisk henseende, om det her omhandlede ord tawido
har den ene eller den anden betydning, behøver jeg ikke at
fremhæve. Men hele denne side ligger det udenfor min
kompetence at komme ind på.

København, 8 Decb. 1897. vilh. Thomsen.

Fremde Wörter in dänischer Schreibung.

1. Bøikebelte.

Als ich bei der übersetzang von Th. Thoroddsens Landfræct-
issaga Islands den abschnitt über tordr torkelsson Vidalin im
manuskripte des Verfassers vor mir hatte, erregte ein zitat ans
Jon Marteinsson mein besonderes interesse, das nunmehr Lfrs. II.
157 anm. 2 /s^edruckt ist. Es lantet: (Thottske Samling nr. 961.
fol. s. 30—31) Thord Tkorkehscn Widalin (: den Navnkundige
Bispes i Skdikolt loen Thorkclssen WidaUns Broder) var en tern-
mdig lærd og kyndig Chymicus og Medicus. hand skal först have

AsuT rÖB «OEiiiac riLOLoai xr, mr följd zi.

Digitized by VjOOQIC

198 Gebhardt: Fremde Wörter in dån. Schreibung.

indfort udi Jijsland (: farsaa viidt mand veed.) den campendieuse
cuur mod Spedalskhed, som mand huder Boikebelte o: baltheum
pyxidum, vel baltheum venereum, jeg veed cU hand haver brugt
samme Cuur med en temmelig god Succes paa Hoolum Bispegaard, og
dette er vist og Sandfærdigt.

Eb handelte sich zunächst darum, was unter diesem bdltlieum
pyxidum usw. zu verstehen sei. Auf eine anfrage bei herrn Dr.
J. K. Proksch in Wien, einer autoritæt auf dem gebiete der ge-
schichte der medizin, erhielt ich von diesem die gütige auskunft^
unter balteum venereum (''Venusgürtel") verstehe man einen streifen
von leder oder leinwand, der mit nierkurialsalbe bestrichen war
und von syphilitischen, und weil man damals wie ja noch weit in
unser Jahrhundert herein syphilis und lepra durcheinanderwarf,
auch von leprosen, auf dem blossen leib getragen und nur von
zeit zu zeit erneuert wurde. Da dieser gürtel nun leicht und ohne
jede berufsstörung von jedem angewandt werden konnte, nannte
man diese kur die kompendieuse.

Der andere name baltheum pyxidum dürfte wohl so zu er-
klären sein, dass das wort 2^y^i^ nicht nur die ''büchse", sondern
metaphorisch auch die in derselben aufbewahrte ''salbe*' bezeich-
nete. Damit sind wir nun auch dem eigentlichen ziele dieses
kleinen artikels näher gerückt, nämlich der erklärung des "däni-
schen" Wortes *'Bøilccbelt(^\ die sich folgenderraassen auflöst.

Eine schachtel oder büchse heisst auf isl. buSkr, Dieses wort
nimmt nach einander die form bauSkr und baukr an; vgl. GV s.
V. btiäkr. Wird nun balieum pyxidum buchstäblich übersetzt, so
ergibt sich baukabelti, gesprochen bøikabelti. Dieses wort, seiner
ausspräche nach in dänischer Orthographie wiedergegeben, musste
die gestalt "bøikebelte'' annehmen.

Diese meine Vermutung hat zwar Thoroddsen bereits a. a. o.
gedruckt, aber so kurz, dass eine zweite ausführliche Veröffentlich-
ung doch noch am platze scheint. Er sagt nämlich ^Gdhardt
bendir d, aä ''Böikebelte" muni vera sama setn baukabelti (baltheum
pyxidum)y af pvi smyrslin voru geymd i baukum*\ ohne näher zu
sagen, warum ich dies meine.

2. Føskebot.

Lfrs II. 192 spricht Thoroddsen davon, dass in der hand-
schrift Thottske Samling nr. 508. 8:o von Island berichtet wird,
im südlichen teile des landes befinde sich ein platz, zwei meilen
im umkreis, der den namen Føskebot fuhrt. Da sei ein sumpf mit
banmstämmen darin, die 8—16 eilen lang und 2—3 eilen dick
seien.

Es liegt nahe, das wort Føskebot wie oben Bøikebelte als
Schreibung eines isländischen worths nach der ausspräche in däni-
scher orthogi*aphie zu erklären, und so kommen wir axif fauska-
boin, d. i. ein grund^ ein botn, auf dem der bekannte /at^^A^o^^i^^r

Digitized by

Google

F. Jönsson: Anmfilan. 199

stattfindet. Die Verschiedenheit der wiedergäbe von iai. au dort
mit 0i, hier mit ø ist so zn erklären, dass der eine Verfasser mehr
phonetisch transkribiert, der andere sich an sprachparallelen, wie
z. b. brauS : Brød hält. Die isl. ausspräche von ^n lässt sich dän-
isch nicht wiedergeben und da erfahmngsgemäss das stimmlose n
dieser Verbindung von phonetisch nicht geschulten ansiändern gar
nicht gehört wird, so konnte es leicht wegbleiben.

8. Gjøre sig herfor.

In dem abdrack von ''Hans Grams Censura over Barth. Grau-
ers Explication, med videre forklaring over samme Guldhorn''. AnO.
1853 s. 165 hat sich herausgeber, WerlaufiF, veranlasst gesehen^ in
dem Satze "Den (nämlich Grauers erklärung) beviser alene, at
Auetor er en meget dristig Genie, af det Slags, der med en heel
mediocre Lærdom og Videnskab ville strax gjöre sig herfor og
decidere i saadanne Ting, som kunde afskrække de aller lærdeste' ,
hinter herfor ein "?" zu setzen. Freilich, wenn man das wort
herfor fiir echt dänisch — hierfiir hält, dann erscheint einem der,
satz unverständlich. Anders wird es aber wenn man das gjøre sig
herfor als das ansieht, was es in der that ist, nämlich nichts an-
deres, als einen germanismus, als die deutsche redensart "sich her-
vorthun" zum teil übersetzt, zum teil nur insoweit graphisch ver-
ändert, als es der im deutschen und dänischen verschiedene laut-
wert des buchstaben v erheischte.

Nürnberg, September 1897. August Oebhardt.

eTl Jakobsen: Det norrone sprog på Shetland. København
1897, 2-X, 1-196.

Samme: Tlie dialect and place names of Shetland. Two po-
pular lectures. Lerwick 1897. 125 sider med f orfaJtierens portræt.

I vikingetiden blev Shetlandsøerne (Hjaltland) og Orknøeme
befolkede af Nordmændene. Der stiftedes her et jarledomme af
stor varighed og betydning; det var temlig selvstændigt, uagtet
det, særlig fra Olaf d. helliges tid af, betragtedes som et norsk
lydrige. Sålænge det stod i forbindelse med moderlandet var der
ikke stor fare for, at dets sprog, der selvfølgelig var norsk, skulde
forvanskes eller gå til grunde. Anderledes blev det, efteråt det i
1469 af den dandce konge blev pantsat til Skotland for medgiften
med hans datter Margrete. Det blev aldrig indløst, og det har så-
ledes i nu godt og vel 400 år stået i politisk afhængighedsforhold
til Skotland-England. At øerne under sådanne omstændigheder
ikke kunde bevare deres gamle sprog, siger sig selv. Det måtte
efterhånden fortrænges af engelsk eller rettere skotsk (lavskotsk).

ABUT VÖft XOSDMX ni.OLOOI XY, XT VÖLJD XX. ^^ ,

Digitized by VjOOQIC

200 P. Jönsson: Anmälan.

En udsigt over denne udvikling og dennes historie giver forf. i
indledningen til sin bog om '^det norrone sprog p& Shetland".

Skönt det gamle sprog altså er fortrængt og helt og holdent
afløst af et andet — hvilket endelig skete i slntningen af forrige
&rh. — , er det dog ikke ganske forsvandet fra jordens overflade.
Man har vidst, at der &ndtes endel ord af gammel nordisk rod,
tildels ogs& i en temlig gammel form, der endnu brugtes, indblan-
dede i talesproget. For enhver sprogmand m&tte disse sproglaev-
ninger, selv om de viste sig at være forvanskede, være af en stor
interesse. Nogen grundig undersøgelse og indsamling af de for-
mentlig norske ord har imidlertid ikke fundet sted, för den unge
Færing, Jakob Jakobsen, besjælet som han var af levende interesse
for sine fødeøers historie og sprog, kom p& den heldige tanke, at
der var noget at göre på ShetlandjBøeme. Med understøttelse fra
dansk side foretog han sig en '^treårig omrejse på FsBrøeme og
Shetlandsøerne*' (1892—95). Overalt på de sidstnævnte øer indsam-
lede han alt hvad han kunde tk fat i. Han har ikke skyt nogen
möje; han har så at sige opsøgt hver eneste afkrog og optegnet
'de norske ord med en utrættelig energi og forbavsende lydhørhed.

Resultaterne svarede til efterforskningsiveren. Det er en i
virkeligheden aldeles forbavsende mængde ord, det or lykkedes
forf. at samle og tolke. Disse agter han at udgive i ordbogsform.
De ovennævnte skrifter er at betragte, det første som etslags ind-
ledning til ordbogen, det sidste som en populær fremstilling af
de vigtigste resultater.

I ''Det norrone sprog på Shetland'', hvorved forf. vandt dok-
torg^raden ved Københavns Universitet, har han først givet en ind-
ledende oversigt af historisk art, dernæst endel brudstykker i
"Nom" (o: det gamle sprog; det bedstbevarede synes at være følg-
ende: Göit a taka gamla mana rO o: gott at taha gamdlla [ikke
ganda] nianna råd).

Dernæst følger en klassificeret fremstilling af det bevarede
ordforråd: Norrøne ord, bevarede i sammensætninger eller med
en stærkt begrænset anvendelse. — Specielle æmner som navne på
fiske, forskellige mindre æmner, husets dele og inventar, båden,
spøge- og spottenavne, kælenavne, vejrlig. — Fiskernes navnetabu,
sønavne. — Dette efterfølges af "grammatiske strøbemærkninger" og
en indgående fremstilling at "lydforhold" — hvortil endnu fSjes
nogle "brudstykker i Nom", samt en udførlig ordliste i alfabet-
isk orden med side-henvisninger.

Indholdet er forstandig og anskuelig ordnet; kun kunde det
bemærkes, at det havde været nok så heldigt, om alle prøveme på
"Norn" havde været samlede på ét sted.

Såvidt man kan bedömme sagen, er forfrs arbejde overordenlig
samvittighedsfuldt og grundigt. De norske ord gives i et slags lyd-
skrift, der er meget let forståelig og nem og danner en velgörende mod-

Digitized by

Google

F. Jönsson: Anmälan. 201

sætning til sä mange andre lydskriftarter, der rent ud sagt kan være
horrible.

De ord, som förf. betegner som særlig bevarede, er: spøgende
eller spottende navne og kælenavne, ord, der betegner gnavne
sindsstemninger, farve-adjektiver, Aremærker, ord, der betegner vin-
dens og søens tilstande, tilligemed de ejendommelige tabn-navne
hos fiskerne. M. h. t. ordfoiTÄdet påvises der en stor forskel p&
øerne, hvad der forklares let nok og forståelig nok (s. 43—4). Det
samlede ordforråd sammenlignes stadig med norske ord eller ord,
der findes i svenske og danske dialekter samt i færøsk el. islandsk-
oldnordisk. Her viser sig forf:s store energi m. h. t. den ingenlunde
lette ndfindelse og opsporing af de til grund liggende ord. I
mange tilfælde eksisterer disse ikke mere, men må konstrueres.
For så' vidt indeholder altså ^'Norn'' et velkomment supplement til
det nordiske bekendte ordforråd.

Denne vanskelige opgave, at identificere ^'Norns'^ ordforråd
med nordiske ord, hiar forf. gennemgående løst meget heldig oc"
rigtig. Men det er naturligt, at han i enkelte tilfælde ikke altid
har kunnet træffe det rette, og der og her er indløbne enkelte
som oftest mindre betydende unojagtigheder, som det i et sådant
arbejde ikke er synderlig grund til at opholde sig videre over.

Af hvad jeg har noteret af unoiagtige angivelser skal jeg
anføre følgende. Enkelte nordiske ord gives i en mindre rigtig
form: hafaldi (f. -aZd; s. 76), brimi (f. fert-j 52); gjygginum (f.
glugg- s. 11), djor (s. 29), Icverkr (sing., 31), auglittr (f. -Utr s. 33).
Urigtigt er IgSr som '^on.", d. v. s. som gammel form, f. lauSr (s.
133), og shval (f. shvåly s. 79). ^'on. strøyja^' (129) eksisterer ikke;
her skulde der stå en stjærne foran; omvendt findes stjæme foran
ord, der er velbekendte, som hænhus (94), fivartbahr (138), hlettr
(148), Brunha (103). På den anden side anføres, som ''on. ord'',
ord som man ikke engang i nutiden vil anerkende som islandske
(püa 87, der er et meget ungt låneord i on.; noget lign. gæl-
der også pilcka 88). S. 79 nnføres "isl. svirra" 'dreje hurtig rundt'.
Dette ord kender anm. ikke, og hvis det findes opført Fora isl.
ord, er det sikkert et meget ungt låneord, der ikke kan tages til
sammenligning med det shetlandske. Jeg står her ved en anke,
som kan gores imod forf:s adskillelse af islandske og ^'oldnordiske^'
ord, som dog i ringe grad kan ramme ham, men som beror på almin-
delig sammenblanding, der ikke altid er rigtig. Forf. anfører som
isl. de ord, der ikke findes i Fritzner og Icel.-Engl. diet., men i
Björn Halldorsson f. eks. Fra hans standpunkt er dette i og for
sig naturligt. Men det er ikke heldigt, hvad man ved mange
eksempler kunde vise. Ordet sjdlægr kaldes (s. 27) "on.", medens
subst. sjcUcegja (hos Björn) kaldes Csst.) isl. Der er naturligvis
ingen aldersforskel i de to ord, hvad jo netop Nom-ordet viser. —
Ordet sttilka betegnes* (s. 34) som isl., medens Norn viser, at
ordet også er "on." (findes også i Fritzner). Der er naturligvis

Digitized by

Google

202 F. Jénsson: Anmälan.

ingen, der nægter, at der er forskel pk det gamle klassiske sprog
og nutids islandsk, ikke alene m. h. t. den radikale forskel^ der er
på udtalen nu og i oldtiden, men også, m. b. t. den befyddiee
forskel, der virkelig eksisterer i leksikalsk og grammatisk benseenoe.
Det vilde derfor være berettiget, ut göre forskel p& oldislandsk og
nyislandsk, bvad jo ogs& mange gör. At der i den klassiske lit-
teraturperiode (12. og 13. årL) ogs& var en ikke ringe forskel på
norsk og islandsk, er uomtvisteligt, skönt dette æmne endnu kan
lidet er bebandlet. En grundig undersøgelse vil formentlig kunne
vise, at forskellen måske er större, end man bar trot, ikke alene

gi det grammatiske område, men også i fraseologisk benseende,
et vil blive uundgåligt, eiler som tiden skrider fremad med dybere
indsigt i sagen, at skælne mellem norsk og islandsk. Det er der-
for meget ubeldigt at følge det princip^ forf. i så benseeode bar
fulgt, da det må siges at være vildledenae. [Endnu værre og urig-
tigere er en betegnelse som oldnorsk om bele litteraturens sprog
(Pritzner kaldte so tji bekendt sin ordbog for ^'oldnorsk", skönt
dens allerstörste del naturligvis er hæntet fra rent isl. værker)].

— I øvrigt giver forf:s sammenstillinger forboldsvis sjælden lejlig-
bed til kritiske bemærkninger. S. 25 synes det at være undgået
forf., at ordet hrunhlukha findes i islandsk; det bavde været en
ffod pendant til Norns Jiornklok og fær. svartaklukTca; ligeledes
findes tinddbikkja (s. 44) i islandsk.

I flere tilfælde er sammenstillingerne næppe rigtige, skönt
det er vanskeligt, at finde på noget bedre. Såleaes er ufrom(a)li
næppe— no. flumpéleg; færdahk næppe ^^ fer ädlag, men ferdalok
'rejsens afslutning', der passer nok så godt i det citerede udtryk:
^'du's made a fcerdoiXdk^ 'det er en net rejse, du bar gjort*. Vokalen
o taler vel næppe afgjort berimod. B^lskin er næppe (forf. ''måske'')
en forkortelse af no. hélseknekk (s. 29), holbana sikkert ikke no.
hogold (isl. hogld)-, bakalist kan ikke være et *bakkaUst i udtr. "to
geng aboot de bale bakalist'^ 'at søge vidt og bredt*, 'egl. vistnok
at gå langs hele kystkanten'. lAst i denne forbindelse vilde på
det nærmeste være uforståligt. Untili er uden tvivl — opiSligr
(ikke: opyä-, s. 42). Skulde ikke også var 'randen af læben' (s.
32) være = isl. var ntr. 'randen' på en spade f. eks.? Grop-rtia
sammenstilles (s. 75) med no. grop 'kornet masse'. Rigtigere er
det uden tvivl at identificere ordet med gråp 'procella'. Qjol (78)
er snarere isl. gjola 'kølig blæst'. M. b. t. erg 'at tirre' (s. 117)
"isl. ') og fær. arga, no. arga og erga", må det erindres, at der
haves isl. ergja^ netop i betydningen "at drille, göre en ærgerlig".

— Endelig skal bemærkes, at VQst ikke alene er et poetisk udtryk,
men et almindeligt prosa-ord (s. 93); det samme gælder all (sst.);
all er endnu almindeligt i isl. talesprog. Således kunde der være
en del at bemærke hist og her, men, som sagt, opgaven var meget

^) Isl. arga i den betydning kender anm. ikke.

Digitized by VjOOQIC

F. Jönsson: Anmälan. 203

Tanskelig. Blandt de fremdragne ndhyk findes en mængde interes-
sante paralleler til isl. udtryk, som f. eks. doOuit — dtdhottr, samt
andre adtryk som '^to be within de lik" (s. 32) 'at høre til begrav-
elseedistriktet'.

Forf. har — i tilslutning til S. Bugges forslag — antaget be-
varelsen af forstavelserne gch og bir. Oa- skulde findes i goldet
{*6ldinn, rådden) og et andet endnu usikrere ord (s. 96), bi- i
ij(Bls9t, der skal være — "^bi-hel s ottr (med helst, halsbånd, omkring),
og bloha^in (s. 127) — isl. ^bi4oShymingr, Anm. tror ikke på denne
opfattelse, navnlig ikke hvad 6i-ordene angår. De er uden tvivl
temlig sent dannede og længe efter, at forstavelsen bi- så at sige
helt var forsvunden af sproget og helt som dannelsesmiddel. Der
må her søges en anden forklaring, men den kan være vanskelig nok.

Til slutning er det anm. en særlig glæde at udpege afsnittet
om tabu-navnene som særlig interessant. På grund af fry^t for
overnaturlige væsner og deres magt over menneskets forhold og
skæbne bar man bl. de forskelligste folkeslag fundet tilböjelighed
til under givne forhold ikke at nævne tingene eller elementerne
osv. med deres egenlige navne, men med betegnelser, der halvtil-
sløret antyder genstanden, der menes. Således kaldes ilden for
'brænderen', månen for 'den svagt-lysende* osv. I Norn findes en
særlig forkærlighed for denslags navnedanneUer, og det ejendom-
melige ved disse navne er, at de udelukkende tilhører søsproget,
d. V. s. de bruges kun på søen f'sønavne"]. Endel af disse navne,
som forf. behandler efter visse grupper, har en slående lighed med
de gamle skjaldes poetiske enkeltbenævnelser, enkelte gange end-
også med deres omskrivninger. Dette bemærker forf. også (s. 84),
idet han udtaler, at de er et udslag af den samme ånd, som
frembragte skjaldepoesiens omskrivninger. Disse forsigtige udtryk
kan man gærne underskrive. Alligevel er der sikkert et ganske
forskelligt grundlag for disse betegnelser i skjaldenes sprog og
Shetlændernes søsprog. Hos disse er de fremkomne af overtro og
overtroisk fiygt; hos hine er de benyttede på grund af ydre for-
melle krav, Ivst til at variere, vel også af en poetisk sans for det
smukke og slående ved dem j tillige må det ikke glemmes, at skjal-
dene ikke har den ringeste betænkelighed ved i givne tilfælde at
benytte de almindelige dagligdagsnavnej for dem eksisterer der
altså slet ikke noget navne-tabu.

Den anden bog består, som anført, af to forelæsninger. Den
første er et velskrevet og velordnet uddrag af disputatsens ind-
hold. Den sidste er derimod et selvstændigt og meget kær-
komment tillæg til den. Deri behandles de shetlandske stedsnavne
af nordisk oprindelse efter visse grupper. Mellem disse navne og
de islandske stedsnavne fra landnamstiden er der overhovedet en
slående lighed. Det er navne, dannede efter de lokale ejendomme-
ligheder (sammensætningsled som berg^ feil, müli, hdllr, fjorår, vik,
hiiS, brekka, hamarr osv.); der findes navne, dannede atgerdij staSir

ABKIV rdB K0BDI8K VILOLOOt ZT, KT FÖLJD ZI. 1^

Digitized by VjOOQIC

204 Kock: Anmälan.

osv. Manofe af dem er særdeles interessante. Disse navne er for-
holdsvis lidet forvanskede, ja flere haves i deres virkelige gamle form.

Forf. har gjort den nordiske filologi og videnskab en meget
stor tjæneste ved fremdragelsen af hele dette, så godt som ukendte,
sprogstof. Hans grundige og kyndige behandling deraf indgyder
på engang tillid og respekt. Måtte det ikke vare altfor længe,
inden hans egenlige hovedværk på dette område, glossaret, ud-
kommer.

København i juli 1898. Pinnur Jönsson.

Adolf Nor een: Altschwedische grammatik mit einschluss des
(ütgutnischen (= Altnordische grammatik II i ''Sammlung kureer
grammatiken germanisclier dialekte". Halle. Max Nicmeyer. 1897y
Erste lieferung. 173 s. 8:o. Fris 3 mark 60 pf

Början av den redan under de första åren av 1880- talet be-
bådade fomsvenska grammatiken av Noreen utkom i september
förra året. Den hittills publicerade ''erste lieferung" innehåller
inledning och redogörelse för sonanterna, vid hvilken redo/g^örelse
förf., så vitt möjligt är, f(>ljer uppställningen i den förut av honom
utgivna fornisl. grammatiken. Man kan väl säga, att sonantema i
fomsv. redan förut blivit ganska grundligt undersökta. Förf. giver
här en förtjänstfull sammanställning av de resultat, som enligt
hans uppfattning blivit uppnådda, och hans arbete utmärker sig,
såsom fallet brukar vara med denne författares skrifter, genom lo-
gisk framställning och genom en mängd detaljuppgifter, särskilt
anförande av många exempel. Han lemnar dock även nya bidrag
till frågomas utredande, och bland sådana vill jag framhålla åt-
skilliga försök att med hjälp av fsv. runinskrifter konstatera tiden
för vissa ljudutvecklingar, äldre än den egentligen literära tiden
(jag säger försök, ty på grund av runurkundernas natur, stundom
även till följe av det sätt, hvarpå de publicerats, är det ofta
vanskligt att säkert bestämma deras ålder).

Den 28 sidor upptagande inledningen utgöres väsentligen av
en nyttig redogörelse för de viktigaste fsv. urkunderna (runinskrif-
ter och handskrivna källor) samt av upplysning om skrifter över
fsv. ljud- och form lära, syntax, metrik etc. Vid literaturen om den
fsv. ordspråkshandskriften saknas Bugges ganska viktiga avhand-
ling i Arkiv N. F. VI, 82 ff. Söderbergs förtjänstfulla skrift ''Några
anmärkningar om w-omljudet i fomsvenskan" (i Lunds universitets
årsskrift XXV) hade bort anföras bland grammatisk literatur, där
skrifter även av ganska ringa värde nämnas. Under syntax s. 27
finnes icke Söderwall: '^Om verbets rektion i fornsvenskan" (i Lunds
universitets årsskrift I). Det synes mig hava varit riktigt, om

ABKTT rön, XOftDISK riLOLOGI XV, HT VÖhJV XX. ^^

Digitized by VjOOQIC

Kock: Anmälan. 205

samme forf:s HufVudepokema hade upptagit« även bland hjälp-
medlen for ljud- och formlära; dÄ skriften åtkom år 1870, är ljud-
läran naturligtvis föråldrad, men framställningen av formläran är
ännn rätt god. När det s. 11 säges, att fragmentet till yngre
Västg.-lagren i Cod. Holm. B 6 utgivits av Schlyter, borde det, som
bekant, heta Collin och Schlyter. För övrigt rättfilrdigar noten s. 8
ingalunda tillräckligt, att förf. icke upptar Collin-Sch lyters utom-
ordentligt förtjänstfulla publikation av äldre Yästg.-lagen och ej
häller deras publikation av Lydekini anteckningar. I detta sam-
manhang mä såsom en liten lapsus nämnas, att liksom förf. stän-
digt i båda upplagorna av ^'Geschichte der nordischen sprachen'* i
GgPh. citerar ''Studier i fornsvensk ljudlära", han även här s. 25
giver skriften detta namn. Detta mitt av honom mycket ofta an-
förda arbete heter "Studier öfver fornsvensk ljudlära".

För övrigt behandlas i inledningen företrädesvis dialektolik-
heterna i fsv. Beträffande de fsv. dialektdragen i handskrivna
källor ansluter förf. sig till mina åsikter om dessa frågor i Fsv.
Ijudl. Grenom egna undersökningar konstaterar han ett par dialekt-
olikheter mellan runinskrifternas språk i Uppland och Söderman-
land omkring år 1050. Forngutnisbans skiljaktigheter från språket
på fastlandet framhållas väsentligen i överensstämmelse med Söder-
bergs Fgutn. ljudlära.

Över huvud har jag vid studiet av förfis skrift mycket ofta
kunnat glädja mig åt, att han helt och hållet eller med blott ringa
modifikation antagit av mig framställda teorier och meningar, och
till god del härigenom torde vi vara ense beträffande de för forn-
svensk språkhistoria konstituerande dragen. Hit är för den väsent-
ligen förliterära tiden att räkna särskilt uppfattningen av i-om-
ljudet med dess två perioder och den därmed sammanhängande
åsikten om tiden för förlusten av ändelsevokalerna i långstaviga
och i kortstaviga ord. För den literära tiden, utom förhållandet
mellan fsv. riksspråk och fsv. dialektdrag, i synnerhet vokalbalans-
lagama för u : o, i : e) vokalharmonilagarna; de enkla och de sam-
mansatta ordenjs, för konserverandet eller utvecklingen av ljuden i
regeln avgörande, akcentuering; vidare t. ex. behandlingen av
brytningsdiftongema ta, io, m; av omljudsvokalen g; vokalförläng-
ningar framför vissa konsonantförbindelser. Förf. hyllar även den
av Söderberg och mig omfattade meningen, att blott det äldre
(icke det yngre enkla) t*- och «r-omljudet inträtt i fsv. riksspråket,
men liksom jag antar han, att kombinerat yngre u- och fc^-omljud
där genomförts (dock gör han detta i något större utsträckning, än
enligt min uppfattning är riktigt).

Under det att sålunda förf:s och min uppfattning av de flästa
kardinalfrågoma torde vara väsentligen densamma, finnas dock
även mvcket viktiga frågor, där jag har en helt annan åsikt än
han, och de jämförelsevis mindre viktiga punkter, där våra me-
ningar divergera äro — helt naturligt — ganska talrika. Rätt

Digitized by

Google

206 Kock: Anmälan.

ofta har förf. i sin skrift framhållit detta ^enom ett '^anders Kock*'
eller ^^gegen Kock'' eller "die annähme Kocks kann nicht akzep-
tiert werden" eller t. o. ra. någon gång genom den uppgiften, att
min uppfattning "natürlich" är oriktig. I själva värket är jag
ingalunda missnöjd därmed, och så mycket mindre, som jag hyser
en blygsam förhoppning om^ att sådana läsare av hans skrift^ som
värkligen vilja och kunna kritiskt bedömma dessa spörsmål, mången
gång skola fälla utslaget icke emot, utan till förmån för min upp-
fattning.

I det jag tackar förf. för det ökade vetande^ som hans skrift
givit mig, skall jag här nedan anföra några bland de frågor^ som
jag uppfattar på annat sätt än han.

Sedan hans skrift utkom, har jag hävt tillfälle att undersöka
åtskilliga hithörande frågor i dels publicerade, dels ännu icke pu-
blicerade uppsatser.

I Beitr. XXIII, 484 ß. har jag sökt utreda a-omljudet i de
nord. språken och vissa därmed besläktade ämnen. I motsats till
N., som t. ex. § 1,80, 3, § 63, 2 antar olika avljud i fsv. bundin :
blindan "kärve", i Opinn : opansdagher, i fsv. part. farin : got. farans
etc, tror jag mig hava ådagalagt, att dessa växelformer samt ligen
äro att återföra till ett urgerm. och urnord. -an-, hvars a under
samnord. tid Ijudlagsenligt övergått till e (senare i) i infortis-stavelse
framför n + konsonant. Under det att N. § 163 och Urg. lautl. s. 18
anser a-omljudet på u hava på urgerm. tid värkats av a, o och æ
i alla ställningar utom iramför nasal -)- konsonant, samt då nästa
stavelse innehöll konsonan tiskt i, torde jag.anf. st. hava visat, att
a-omljudet, åtminstone till väsentlig del, icke är en urgermansk
företeelse, att i nord. språk blott a värkat omljud, samt att detta
omHud fBrst inträdde i ord utan m eller n efter vokalen [*hurna
> norna), först senare i ord sådana som surnar > soniar, gen.
sunaR > sonar. Vid växling av « : o inom ett och samma ord be-
stämmes till god del valet av dessa vokaler icke blott av efterföl-
jande utan ock av föregående konsonantljud; så att man t. ex. i
ÜL. har bukk(Br, fu^lü, -srntigha, gup etc. tillfölje av de vokal-
ljudet föregående konsonanterna 6, /, m, g; se Beitr. s. 527 f.
Till överensstämmelse härmed vore § 111 hos N. att ändra. Då den
germ, diftongen eu uppträder såsom iö i t. ex. fsv. liömber, så antar
N. § 82 anm. 1 detta bero därpå, att liömber lånats till rspråket
från en dialekt, där germ, eu genomgående blivit iO, eller ock
kanske därpå, att iö i liimiber representerar ett urnord. eOy hvilket
uppstått genom a-omljud. Emellertid har i de nord. språken dif-
tongen eu ej varit underkastad a-omljud, och i fsv. rspråket har
germ, eu Ijudlagsenligt blivit iö framför m (t. ex. liömber)', se min
framställning auf. st. s. 532 ff. ^-omljudet på i anser N. § 163 hava
inträtt i samma utsträckning och vid samma tid som a-omljudet

Så u, under det att jag anf. st. s. 544 ff. torde hava ådagalagt, att
et icke inträtt på urgerm. tid, samt att det i de nord. språken

Digitized by VjOOQIC

Kock: Amnälan. 207

varkats blott av a, och ätminstone i fortisstavelse finnes blott eller
nästa D blott, då denna Tar kort, ej d& den var lång (t. ex. obl.
kasns sJiäa > isl. depå, fsr. släpa); om njsv. lämna, rämna, som
oriktigft bedömroas av X. § 163, 1, hänvisar jag till min framställ-
ning i Sv. landsm. XV nr 8 s. 15 f. D& alltså -m- i part. farin
etc. icke går tillbaka på ett urgerm., i senare tid omljnd-värkande
f^ så kan den omljadda vokalen i ord s&dana som fev. dryJtki nyska-
per) etc. icke förklaras såsom framkallad genom det vanliga i-om-
Ijndet, utan den har uppstått genom palatal-omljnd, en art av om-
ljud, som N. i sin Aschw. gramm, icke synes vilja antaga.

Till min framställning härav i Beitr. XXIII, 506 ft. skall
jag lägga ännu ett, och, såsom mig synes, icke oviktigt exempel.
I Dalalagen B. B. 1 möter lyggi "bodde*' (pret. sg. ind. till
boa), i isl. motsvarat av hiuggi. Delvis följande Brate: Dalalagens
bojningslära s. 38, vill X. § 59, 10 med tvekan förklara detta
hygffi i st. f. väntat *f*h(ggi såsom en från konjunktiven till indi-
kativen inträngd form. Då emellertid annars i fsv. konj. pret.
nästan aldrig har t-omljudd vokal, och då vidare konjunktiven i de
nordiska språken annars icke brukar på värka indikativen, men
tvärtom indikativens former i svenskan intränga i konjunktiven^ så
är denna uppfattning av bpggi helt visst icke riktig. Genom det
i fsv. dialektiskt även på «, o värkande palatal-om ljudet förklaras
byggt helt enkelt såsom den Ijndlagsenliga utvecklingen ur mot-
svarande isl. biuggi. I runinskrifter förekommer flera g:\nger detta
byggi, där skrivet buki, och en och annan gång även 3 pl. b'fggu^
skrivet bnkll, med y analogiskt överfört från sg. och 2. pl. Även
i ett par andra ord kan palatalomljud av iu föreligga, nämligen i
iul:il :> ykil ''istapp" och kardinaltalet tiughi > tgghi {fætutyghi
etc., analogiskt tyglut), i hvil ka båda ord i« utgör brytningsdif-
tongen. Dock kan i dessa två sistnämnda ord iu hava blivit y
även genom det vanliga yngre i-omljudet, såsom jag i Tidskr. f. fil.
N. B. VIII, 290 f. förklarat saken, en uppfattning, till hvilken N.
§ 59, 10 ansluter sig.

Beträffande akc. 1 i ord med hiatus trea (gen. pl. av træ^y
Stcea (gen. pl. av Swear) etc. hänvisar jag till min framställning i
Arkiv N. F. X, 213 ff., och ett viktigt fall av akc. 1 (eller, såsom
N. skulle uttrycka saken, ett nytt fall, där 'jedweder nebenton
fehlt') är alltså att lägga till N:s framställning § 57, III. I Sv.
landsm. XV nr 5 s. 3 ff. har jag hävt tillfälle språkhistorisk t un-
dersöka de svenska superlativfbrraema på nstc, -csia; -iste, -ista
(k(erista etc.) ; jag förmodar att om denna undersökning förelegat
tidigare, N. icke skulle hava nedskrivit § 159 anm. 3. Angående
§ 158, 3 se numera Kock i Sv. landsm. ib. s. 35 med noten.

Jag övergår till åtskilliga andra frågor, söm jag uppfattar på
annat sätt än förf.

§ 4 avhandlas spörsmålet om fomsvenskans indelande i skilda
perioder. I Fsv. Ijudl. II (1886) s. 489 ff. (jmf. redan ib. 1(1882)

Digitized by

Google

Kock: Anmälan.

s. 240 noten) har jag sökt visa, att man först från omkring är
1350 kan tala om ett fornsvenskt riksspråk i mera egentlig me-
ning. Under det att ticligare de skiida landskapens dialekter rätt
mycket framträda i arkundoma^ är riksspråkets dominerande makt
tydlig från mitten av 1300-talet. Denna riksspråkets seger visar
sig icke uteslutande, men framför allt däri, att de fsy. vokalbalans-
lagama för u : o, i : e från denna tid tillämpas i de flästa skrifter
(obl. kasus gdUu : gäto; nom. sg. splni : ttmé). Alltså har man en-
ligt min uppfattning icke att med äldre forskare förlägga period-
gränsen till år 1400^ utan till 1350. Så till vida är N. av min
åsikt, att icke häller han vill förlägga gränsen till 1400, men han
sätter den till 1375.

Jag finner detta icke lyckligt, och dessutom är det myc-
ket överraskande, att han vid anförande av de karakteristiska
kännetecknen för de skilda perioderna icke ens nämner vokalbalan-
sen för u : o, i : e. Det synes mig vara givet att, om man vill
karakterisera en språkperiod i motsats till andra, man framför allt
har att hålla sig till sådana olikheter, som inträda i massor av
ord. Det är ju språkets to t al värkan under de skilda tiderna, man
vill framställa. Därför äro vid en dylik karakterisering ljudlagar,
som tillämpats i några iå ord eller t. o. m. i ett par dussin ord^
av underordnad vikt. Det är ljudlagar, som omgestaltat hundratals
och åter hundratals ord, som man har att hålla sig till. Och så-
dana ljudlagar äro just vokalbalans-lagarna får u : o, i : e. Genom
dem omgestaltades, i alla händelser i vissa former, större delen av
språkets ordförråd. I jämförelse härmed är en sådan ortografisk
skiljaktighet som det av N. nämnda utbytet B,y p mot th utan all
vikt, och även de flästa av N. nämnda språkliga förändringarna
äro vid sidan av vokalbalans-lagarna av ringa betydelse.

Under dessa förhållanden måste period-gränsen förläggas till
1350, vid hvilken tid även de skilda landskapen så pass samman-
smält till en riksenhet, att även Sverges första rikslag (Magnus
Erikssons rikslag) kunde utgivas.

Yid bestämmandet av de karakteristiska olikheterna mellan
det fsv. riksspråket och nysvenskan spelar vokalbalansen även en
roll. Denna lag följdes nämligen från omkring år 1500 icke längre,
och den från omkring 1525 börjande nysvenskan använder alltså
ändelsevokalema efter andra principer.

Då man åter vill fixera en gräns mellan språket i våra land-
skapslagar — d. v. s. våra älsta egentliga literatururkunder på
svenska — och språket under näst föregående period, så är denna
uppgift på grund av bristande fullgott källmaterial vida vanskligare.
En utveckling av stor betydelse för språkets historia kan dock till
tiden tämligen bestämmas, nämligen monoftongeringen av de gamla
fallande diftongerna au, øy, ei {auga > øgha etc.). I de flästa av
landets viktigare bygder torde denna monoftongering vara genom-

Digitized by

Google

Kock: Anmälan. 209

förd &r 1200^ och jag menar därför att man vid detta är (ej med
N. vid 1225) bör sätta en periodgräns.

Jag uppställer alltsä denna periodindelning och med följande
namn:

1. Inskrifts-perioden till 1200. Väsentliga källor: namn och
andra ord, l&nade frän svenskan till andra spräk^ samt särskilt
runinskrifter.

2. Landskapslagamas period 1200>-1350. under denna fram-
träda ofta i källorna karakteristiska drag hos de olika landskapens
bygdem&l. Väsentliga källor: landskapslagarna, latinska och svenska
diplomer^ nägra färre runinskrifter.

3. Biksspräksperioden 1350—1525. Till denna periods tal*
rika källor, som i regeln karakteriseras av ett väsentligen enhetligt
riksspråk, höra även de olika redaktionerna av rikslagen.

§ 57 II B^ 1 (s. 51). Enligt N. hava kortstaviga ord semi-
fortis (eller, säsoni han uttrycker sig, ^'starken nebenton'') pä andra
stavelsen: kömä etc. Detta är helt visst icke riktigt, utan dylika
stavelser hade normalt, såsom jag på andra ställen framhållit, stark
levis, alltså en akcent, svagare än semifortis, som hvilade på senare
kompositionsledens rotstavelse i flertalet sammansatta ord {skø't"
kmunger, sifskäper etc.), men starkare än den svaga levis på
andra stavelsen av långstaviga simplicia med akc. 2: räpa etc.

Jag skall med några ord visa detta. I Fsv. Ijndl. I, 139 f.
har jag framhållit ett anmärkningsvärt förhållande i ÜL. Under
det att här i enkla ord ändelsevokalen a genomgående försvagats
till <c, både då rotstavelsen är kort (föra •> fåræ etc.), och då den
är lång {räpa :> räp<8 etc.), så kvarstår det äldre så väl korta som
långa a alltid eller fakultativt i stavelser med semifortis, t. ex.
sifskaper, twæjdldær, part. ighande, afrap^ prcaltan. Det är själv-
klart, att det är semi fortis på andra stavelsen av t. ex. sif skaper,
eghande, som konserversit a-ljudet i motsats till utvecklingen /Sra
>- förae etc. Detta menar även N. § 141 anm 1, och han anmärker
där, att övergången föra :> faræ gör troligt, att ultima nedsjun-
kit till "svagtonighet''; närmare bestämt skulle tydligen (jfr § 57
II B, 1, s. 51) enligt honom denna ''svagtonighet*' vara att be-
stämma såsom ''svag biton"^ d. v. s. enligt min terminologi svag
levis. Att fara vid övergången till färce hade infortis ('^vagto-
nighet"), är självklart, men då i fsv. rspr. svag levis och levior
konserverade ändelsevokalen a (räpa etc. etc), så kunna vi tryggt
säg», att på ultima av föra :> för<B i UL:s språk hvilade en svagare
akcent, som närmade sig till eller var levissimus. Men vi behöva
icke närmre inlåta oss på^ hvilken grad av infortis föra > förud
hade på ultima i UL:s språk; det är tillräckligt, att det hade in-
fortis (— "svagtonighet"). och att sifskaper etc. hade semifortis (—
"stark biton"), hvarom N. och jag äro ense.

Just detta visar, att även på ett något äldre stadium fö^a
hade på andra stavelsen en svagare akcent än sifskaper. Ty hade

Digitized by

Google

210 Kock: Anmälan.

fåta^ såfiom N. vill, hävt semifortis liksom sif skaper, s& forst&r man
ej, hvarfbr semifortis i fara försvagades till infortis {faræ)^ men
i sif skaper kvarstod. Med min uppfattning är saken däremot full-
ständigt i ordning. Färå hade stark levis, sifskaper hade semi-
fortis; den starka levis reducerades {fara > färé), men semifortis
kvarstod eller reducerades i alla händelser icke ända till infortis;
därför sifskaper med bibehållet a.

Detta resonnemang bekräftas till fullo av förhållandet i nysv.
rspr. Här har fornsvenskans starka levis på ultima av fara ^tc*
reducerats till svag levis (så att fomspråkets fara nysv. fara och
fomspråkets räpa nysv. råda f&tt samma akcent på ultima); där-
emot kvarstår alltjämt semifortis på andra stavelsen av sä'Uskäpy
skö'tkonung etc.

Ora ytterligare något bevis skulle behövas, så meddelas ett
dylikt i följande forhållande. Det synes vara N. § 61 dunkelt,
hvarfor simplex *sünlR > synir med (såsom han antar) semifortis
på den långa ultima fått i-omljud, men det sammansatta poUkr :>
pöltker med semifortis på den långa ultima icke fått i-omljud.
Detta är också obegripligt, då man menar, att "^sürüR hade denna
akcentuering. Emellertid var detta icke fallet. Simplex "^suniR
hade på den långa ultima (icke semifortis utan) stark levis, hvar-
for ultima blev halvlång (smiiR); det sammansatta polikr med se-
mifortis bibehöll däremot ultima lång. Då nu icke-långt (— kort
eller halvlångt) i värkade omljud, men långt i icke värkade om-
ljud, så fick man naturligtvis ^suttiR > synir^ men polik{e)r (jmf.
Kock i Arkiv N. F. X, 223), Härmed bestrides icke, att dialek-
tiskt den starka levis så förstärkts, att denna akcent blivit lika
med semifortis; jmf anf. st.

§ 63, 3. N. menar att synnodagher med y jämte sunnodagher
skulle bero på en (i Norden) fordom använd förhistorisk böjning
nom. sunnO : dat. sunnin. Då vi emellertid, som bekant, fått vecko-
dagamas namn genom lån, så är Torps och Falks förklaring av
söndag såsom lånat från lågt. sünnedag (Dansk-norskens lydhist.
107) avgjort att föredraga. För övrigt skulle man även kunna
taga under övervägande, huruvida i fsv. u emellan (det som bekant
i-aktiga) s och dentalt (kanske palatalt) n i förbindelserna nn, nd
Ijudlagsenligt övergått till y : sunnodagher : synnodagher, söndag;
fsv. sunder : synder, nysv. sönder; fsv. sundrogher : syndrogher nysv.
sö'ndrig; fsv. sunnan : synnan, ä. nysv. sönnan; fsv. sunnarster :
synnarste^'; fsv. besumierliker : hesynnélikcr, nysv. besf/nnerhg. Dock
kan y- ljudet i dessa ord förklaras på annat sätt. Synder kan mot-
svara f ht. suntir (jmf. N. anf. st.); synnan kan möjligen hava fått
y från kompar. sy pri; besynnerlig kan hava lånats med y (jmf.
platt-ty. besünders jämte mnt. besunder, nht. besonders).

§ 65, 8. Här an föres i samband med framställningen av M-om-
ljudet søfn^ sømn såsom ett mycket osäkert exempel på (kombinerat
yngre) t«-omIjnd av e. I så fall skulle ordet enligt N. liksom i isl.

Digitized by

Google

Kock: Anmälan. 211

(jmf. hans isl. gramm. § 71 anm. 3) i dat. pi. ^swefnum hava blivit
*s{'w)øfnum^ och till stadgandet av ø skulle pres. sg. søf (till sofa)
hava bidragit. Denna förklaring av isl. fsv. søfn är icke möjlig,
emedan ordet 'sömn* till följe av sin betydelse aldrig eller så gott
som aldrig forekom i plur.; i Fritzner^ eller Söderwall anfores in-
tet exempel pä plur. av ordet. Jag anser att swefn blivit isl. fsv.
*swøfn > søfn icke genom «-omljud, utan emedan e övergick till
genom sam värkan av det omedelbart foregäende to och det ome-
delbart efterföljande t(f)y och jag uppställer följande ljudlag: Ijud-
forbindelsen tve^ blir [w]øt} framför en till samma stavelse hörande
konsonant. Under en dylik ljudlag skulle, && vitt jag ser, intet
annat ord än svefn falla, och det är alltså i sin ordning, att intet
annat exempel mod fullkomligt samma, ljudutveckling finnes. Nom.
ack. sg. stvehn blev søfn, gen. sg. swebns > søfns^ men dat. sg.
swe^-m, swefni bibehöll e^ hvarigenom växlingen søfn : svefn i isL
förklaras (dat. sg. är i detta ord synnerligen vanlig i sådana ut-
tryck som i svefni, d svefni etc.). Även den neutrala «a-stammen
svef-iii bibehöll e. Anledningen till denna olika behandling av c,
allt efter som S-ljndet efterföljdes av annan konsonant i samma
stavelse eller icke, kan vara den, att S-ljndet kvarstod längre i det
förra fallet [swe'bn) än i det senare^(6•«;t'S-w^ :> SiveV'ni)\ jmf. del-
vis att man i danskan har hawn (<: havn) men have etc. Det är
Ijudfysiologiskt självklart, att e lättare i ljudförbindelsen we'b
med bilabial frikativa än i jjudfbrbindelsen wcv med dentilabial
frikativa Libialiserades till ø, Alternativt skulle ljudlagen kunna
erhålla följande formulering: i östnord. språk och i vissa vestnord.
dialekter övergår Ijudforbindelsen tve framfor tautosyllabiskt g till
{w)0. Under en dylik ljudlag skulle (om man borteer från ett åjt.
Xey, isl. kvrf med okänd härledning) falln även isl. sveßa^ l:{v)eßa
fsv. qwæfia, men efter sådana analogier som pret. dra/da : inf.
dvelifx^ pret. gladda : inf. ghpia etc. etc. kan e hava bibehållits i
svafpa : svcfa, hafpa : k{v)efia.

Det i samma § (mom. 10) näranda, från Dalmålet anförda h/a
^'f&lla*' finnes icke blott i detta mål, utan även i äldre nysv. Sahl-
fttedts ordbok upptar nämligen kya ''f&lla". Ordet innehåller, så-
som riktigt anmärkos, kombinerat yngre ?r-omliud; obl. kasns *ktaiu
> *i[«^]yw, sedau i nom. lya Men detUi Vciju skulle helt visst
icke Ijudlagsenligt övergå till *ki/, såsom N. § 65, 5 och 10 samt
§ 153, 4 menar, utan bibehållas såsom *kyiu — Det i § 65, 9
upptagna torpywil har icke w-omljnd; se Kock i Arkiv N. F.
VI, 203.

§ 98, 2 är N. tveksam, huruvida min i Beitr. XX, 123 fiF. fram-
ställda regel för behandlingen av brytningsdifrongen io i fgutn. är
riktig. Han anför däremot, att redan Hauggränstenen har kierua
(isl. giorva), biern (isl. biom), hvarfor alltså ljudutvecklingen io >
90 (hvarav därefter ie) skulle med mitt antagande ha inträtt 250
år tidigare i fgutn. än annars i fsv. — Detta är emellertid alldeles

Digitized by

Google

212 Kock: Anmälan.

icke överraskande. Jag erinrar om att behandlingen av brytnings-
diftongen io är mycket olika i skilda trakter även på fastlandet.
Så har i UL. io framfor rS redan övergått till tø: hiørpløty hiørp-
valder (jämte hiorp\ iørpæ (jämte torp) (Kock; Psv. Ij. II, 484,
till hvilken mening N. § 99 anm. ansluter sig). Under det att
denna utveckling ännu i dag icke försiggått i rspr,, hade den
alltså inträtt eller börjat i Upplandsdialekten redan för 600 år
sedan. Att man i Hauggräns tenens språk är berättigad vänta en
tidig övergång io > iø (> te), framgår tor övrigt därav, att samma
inskrift har Jnergiy hiel\b%\ med övergången ia > ice (ie). (Den om-
ständigheten, att i fgutn. ett genom ?'-omljud av ö, o uppkommet
0y övergått till y, y, t. ex. bry pr (fsv. brøper)^ visar naturligtvis
icke, att diftongen iø, där ø har helt annat upphov, skulle bliva iy).

§ 104 anm. 5. Då enligt N. § 104 anm. 3 ett framfor rt
(ortogh) och rS (nysv. niäl- i nioUiga etc. <: ^nwrS < fngr[g]p)
förlängt p icke övergår till ø framfor r eller supradentalt I, så
är han tveksam om, huruvida urspr. långt p blivit genom infly-
tande från det följande supraden tala I i fsv. (och fd.) M '*rem'\
såsom jag antagit. Emellertid foreligger troligen utvecklingen
p > framför supradentalt I även i da. søUe ^'stackars". Detta är
nämligen identiskt med fsv. sälugher ^'stackars", och dess utveck-
ling har varit: best. form ^säluge > *sglge (genom äldre M-om lju-
det) > søJghe ^). I detta *s0lghe assimilerades igh till II (sølle) liksom
annars i äldre danskan (gal ghe :> galle etc. Torp og Falk: Dansk-
norskens lydhistorie s. 206), och best. formen sølle brukas nu även
såsom obest. form, liksom detta är fallet t. ex. med lille. Emot
denna ljudutveckling i riksspråkens øl, sølle med långt p hava or-
togh, mol' med måhända förlängt p intet vitsord, och så mycket
mindre, som det är ovisst, om den av N. akcepterade etymologien
av ortogh är riktig, och som mol- ej ursprungligen tillhört rspr.,
utan lånats från någon dialekt, hvilket till fullo framgår därav, att
rit i detta ord blivit /. Denna utveckling har rspr. nämligen ej.

§ 106, 2. I Tidskr. f. fil. N. R. VII, 309 och Arkiv N. P.
V, 84 har jag behandlat frågan om utvecklingen ø > y \ fsv. och
uppställt den regeln, att i rspr. ø vid forkortning övergår till y
omedelbart fore följande palatal konsonant, t. ex. røkt :> rykt etc.
etc., under det att ø dialektiskt även i andra ställningar vid
förkortning övergår till y, t. ex. døtt :> dytt (neutr. av døper), I
§ 106, 2 framställer N. förhållandet på till god del samma satt,
nämligen: ^'Im eigentl. aschw. findet nur ein Übergang ø und (wo
CS vor konsonantengruppe gekürzt wird) >- y statt und zwar . . .
a) ziemlich allgemein vor k, g, S, ng + kons.'' De av N. anförda
exemplen på utveckling av kort (icke långt) ø till ;/ äro 0x > f/x,
isløkkia > slykkia, dyggia, nysv. snygg. Emellertid måsto även
någon annan faktor än den palatal a konsonanten hava spelat en
roll vid utvecklingen kort >- y, ty annars förbliva ä. nysv. ox

*) Möjligen dock *8'Jlge >• *sylge >- søJgke.

Digitized by VjOOQIC

Kock: Anmälan. 213

'^yxa^' *), yngre fsv. høg nys v. högg (pret.) oförklarade. Framför
gh har tvärtom t. o. m. fsv. p övergått till ö, t, ex. fsv. mygJila >-
nysv. mögla, fev. Ipghn > nysv. lögn (Kock i Arkiv N. F. V,
69, 76 f.).

Jag antar därför, att man (jämte den av mig framställda
ljudlagen för övei'g&ngen av längt ø till g) hävt följande ljudlag:
''kort övergår omedelbart före palatal konsonant till y, då i, i föl-
jer i nästa stavelse*'. Då ordet "yxa" böjdes (jmf. böjningen av
isl. 0x) nom. øx gen. øxar dat. ack. øxiy så kvarstod ø-ljndet i de
två första kasas, men övergick till ^ i de två senare (gxi). Härav
växligen öx, oxe : gx, gxe i det yngre språket. I överensstämmelse
med denna ljudlag kunna ock sløhhia :> slykkia, døggia > di/ggia,
ack. *snøggian > snyggian (snygg), nom. pl. *snøggir > snyggir för-
klai'as.

Det må erinras om att en härmed delvis besläktad ljudlag till-
lämpats i t. ex. pres. konj. gøri :> gyri (till gøra), dat. sg. høti >
hyti (till hø t), då Ijudförbindelserna gø-^ kø- i kort rotstavelse fram-
för i övergått till gg-, kf/- (Kock i Arkiv N. F. II, 15 f.).

På grund av fsv. symn, hvilket t. o. m. torde vara vanligare
än sømn, skulle den frågan kunna uppställas, om kort ø över huvud
blivit y framför i i följande stavelse, så att man nrspr. böjt nom.
ack. søfn : dat. syßü (jmf. sådana vanliga ännu i nysv. använda
uttryck med dat. som i sömne). Tillräckligt skäl till antagandet
av en dylik allmän ljudlag torde dock ej finnas. Fgutn. har en
neutral «w-stam synmi (jmf. isl. svcfni); fsv. sömn med annat av-
ljudsstadium än isl. svefyiy søfn, fsv. sømn, Fgutn. symni kan hava
uppstått ur äldre *sufni eller nr *6øfnL Y-ljudet i fsv. symn kan
så förklaras, att det överförts till sømn från ett i fsv. en gång
brukligt neutralt symni, äldre *sufnL Det i fsv. rätt vanliga ut-
trycket i symne kan t. o. m. höra så väl till ett neutralt symne
som till mask. symn (sømn).

§ 107 anm. 1. N. yttrar: "Granz unklar ist spøghil neben sprghil
Spiegel". Jag fattar /øf-ljudet i spøghil på följande sätt. "Spegel" är
som bekant ett låneord, hvilket kommit till oss närmast från Tysk-
land; jmf. mnt. spegel. Nu auvänder fht. icke blott spiagal, utan
även spiegul med u i ultima. Liksom fsv. har kombinerat yngre
u-omljud av i > ;/, framkallat av en föregående labial konsonant
och ett efterföljande u (biakuper z> byskuper etc), så har ett kombi-
nerat yngre tz-omljud under samma förhållanden åtminstone dialek-
tiskt genomförts på é > 0. Ett från Tyskland lånat ^speghul blev
således till * spøghul y och detta genom inflytande från speghil till
spøghiL Detta är väl antagligare än att isr-ljudet i spøghil skulle
förskriva sig uteslutande från speghlum > spøghhon, dat. pl. till
speghil, hvilket dock även vore möjligt. Samma omljud föreligger

') Jmf. t. ex. följande uttalande av Eydqvist II, 76: "Icke blott flere-
städes i landsorterna, utan i sjelfva hufvudstaden, har folkspråket nästan
uteslutande yx (ox) eller yxe^.

Digitized by

Google

214 Kock: Anmälan.

1 adj. føi(X jämte det normala feter ^ såsom ja^ i annat samman-
hang framhållit. I MO. finnes føiir med ø 3 ggr. Dess ^-Ijud
forskriver sig från dat. sg. m., dat. pl./c/«w > føium samt från dat.
sg. neutr. och bestämda formens /c?m ;>//øf^w. N. bedömmer alltså
anf. st. orätt føttVy då han uppfattar det såsom ett danskt lå-
neord.

Icke häller kan jag ansluta mig till hans mening ib., att d^
sällsynta ohømelt, høndige i st. f. ohcmélt (ohémoli), hémlige (hem-
lika) skulle så uppfattas, att hémah blivit *himl', detta ;> *hymhy
och detta Jiøml-. Från fsv. äro dylika former med ^himU eller
*ht/ml' icke påvisade. Såsom jag i Sv. språkh. 29 och Arkiv N.
F. VI, 303 framhållit, har c mellan en labialiserad konsonant (?)
och en labial konsonant (f) övergått till ø, t. ex. klewena : cJømnæ^
Slcatalef > Skatdof, till hvilken åsikt N. § 107 ansluter sig. Ur MO.
må ett exempel tillfogas; här finner mau Icfff 988, brødh Jetae 609,
men yatirløff 360. Det är alltså möjligt, att i denna skritts språk
Ijudutvecklin^^en léf>' Zø/ varit inskränkt till semifortis-stavelser. Då
nu icke blott ni är en utpräglat labial konsonant, utun även h är
labialiserat (jmf. t. ex. utvecklingen hir- z> hyr- i Jiirpc r> hyrdhe etc.
Sv. språkh. s. 25), så antar jag att dialektiskt é i ohømelt, høm-
lige omedelbart blivit ø mellan h och m. Jag lemnar oavgjort,
huruvida det tillika var ett villkor för ljudutvecklingen, att é
stod i semifortisstavelse {ohcmul^ hemlika). Att i fsv. h dialek-
tiskt bidrog att värka labialiserande på en följande vokal, be-
kräftas därav, att man mycket ofta finner ;/ i ordgruppen hymil,
hyniin, hymcrike, hyjuilskcr, hymmélsliker jämte himil etc. med i.
Här har i dialektiskt blivit y mellan det labialiserade h och det
starkt labiala w, och man bör alltså ej med N. § 108 anm. 3
tänka på möjligheten, att hymil etc. skulle hava annat avljudssta-
dium än himil etc.

Dat. thrøm (SD nf. II, 786 år 1414, dat. av räkneordet prir)
kan hava utvecklats så väl ur thrym <: thrim som omedelbart ur
ihrem] det föregående r och det efterföljande w hava gjort vokalen
labial. Det må tilläggas att, då man i fsv. jämte pem {them) ofta
möter thøm i dat. sg. m. och i dat. pl., så behöver denna form
icke alltid hava fått ø från nom. ack. p1. thøn, utan thém kan
dialektiskt i vissa bygder ha blivit thøm i relativt oakcentuerad
ställning, hvilken utveckling i så fall framkallats ensamt av det
starkt labiala m,

§ 108. Bland konsonant-ljud, hvilka värka labialiserande på ett
efterföljande i hade utom det nyss diskuterade h även g bort an-
foras. I Sv. språkh. s. 22 f. har jag visat, att t mellan ett före-
gående k och ett efterföljande r, m övergått till y {kirschær >
kyrsebær etc., skimbel > skymhel etc.), till hvilken mening N. §
108 ansluter sig. Emellertid har dialektiskt i blivit y även mel-
lan ett föregående g och en efterföljande labial eller labialiserad
konsonant, t. ex. gimsten : gymsUn, gipt : gypt, gifoa : gytoa (sällan).

Digitized by

Google

Kock: Anmälan. 215

gir i : gyri (ganska ofta), girugher : ggrugher^ girna^s) : gymaSy gilder
: gyldcr^ gilde : gylle ^ gildstuwa : gyhttoga M.

D& N. i satnma § anni. 5 sammanställer det Sera g&nger an-
vända /7y{:Ä^ med det bos Lydekinns n&gon g&ng anträffade /ry/^/ø«
med ^ i st. f. t och uppfattar y i båda orden blott sAsom ortogra-
fiskt, s& är detta icke riktigt. Flyklce ^^köttstycke'^, motsvarande
isl. flihki, har anträffats blott i MO., men där finnes det rätt ofta,
under det att det för övrigt i fsv. sällan anträffade ordet annars
heter flikke. Fda. har normalt flyJcke^ och även ett nyno. mål har
Aykkja. Då den fsv. ordspråkssamlingen (MO.) ursprungligen här-
stammar irån Danmark, så är det tänkbart, Hit flykke i MO. är
en danism, men då hskriften annars icke innehåller uppenbara da-
nismer vid ljudbeteckningen, är detta föga troligt, rå grund av
det njno. flykkja skulle man kunna tänka på olika avljudstadier
för flykke : flikke^ men troligare är, att flikke ''köttstycke'^ i Dan-
mark och i vissa trakter av Sverge fttt formen flykke under in-
flytande från det synonyma {køi)stykk€, som även hade formen
køistikke.

§ 110. Det hade kunnat framhållas, att utvecklingen ä > å
(skrivet o) synes tidigast fnimträda invid labiala konsonanter, t. ex.
6W« :> swOj f är > for etc.

§ 126 anm. 3 förmodar N., att hus/røa i st. f. väntat hus/røta
förlorat i genom påvärkan av hus/rø, och att bløa torde förhålla
sig till bløia på samma sätt. Då emellertid simplex heter bløia,
och ordet blott i kompositum altar a-hJøa påvisats utan i mellan

och a, så kan i Ijudlagsenligt hava förlorats i hu^røa, aliara-
hløa mellan ø med semifortis och följande vokal.

§ 135 anm. 4. N:s med tvekan framställda antagande, att
Srcentr i frærnføra uppstått ur fram- genom "regressiv vokalhar-
moni" framför jgf, finner jag icke möjligt. Liksom en vokalassi-
milation inträtt i fsv. pf/nnin^/er :> nysv. tinning (Kock i Arkiv
IV, 165), brypløp :> brøpløp (Kock i Arkiv N. F. V, 69) och sä-
kerligen även t. ex. i da. ødhnyg > ydmyg, emedan fortis låg på
andra stavelsen (jmf. även Kock i ZfdA. XL, 194), så är det däre-
mot kanske möjligt, att en vokalassimilation (men ej vokalhar-
moni) inträtt i sådana av N. anförda exempel som almcenninger (i
st. f. al'), pængbrækka (i st. f. pang-), læghmæh (i st. f. lagh-), sænkænnee,

1 det av N. nämnda sækløs hava vi väl påvärkan av fsv. sæker
(jämte saker)^ isl. sekr. Möjligheten att tänka på omljud i pæng-
brækka är icke utesluten, då ordet tidigare hetat pangbrinka (en
hskr. till VGL. har thængbrihku, huvudkodex till ÖGL. panbriko)
med i i andra stavelsen. Æ-liudet i sænkænnæ (i st. f. san-) kan
även sammanställas med {;8-ljuaet i fda. sæn, sænt, sæt jämte sandær^
sant, sat. Under sin polemik mot mig § 141 anm. 3 angående
«-ljudet i fræm yttrar N., att jag icke skulle hava nämnt den

') Beläggstallen for formerna med y i Söderwalls ordbok.

Digitized by VjOOQIC

216 Kock: Anmälan.

sällsynta skrivningen fræ (i st. f. fra). Emellertid har jag i Bi-
drag till svensk etymologi (1880) s. 12 anfört s& väl /r« som /r<B».

§ 144. Jag hade i Fsv. Ijndl. I, 128 f. framhållit, att vissa
fsv. urkunder låta Ijudforbindelsen ja i infortisstavelse övergå till
iæ : vilia > vili<B etc, och tillika uttalat den meningen, att utveck-
lingarna fev. Tælghia > nysv. Telje, fsv. hæggia > nysv. bägge, fsv.
præggia > nysv. tregge äro att förklara på samma sätt, under det
att bibehållandet av a i nysv. vilja etc. beror på systemtvång. Här-
emot opponerade sig N. i Arkiv I, 176 noten 8, menande att i
rspr. över huvud det progressiva i-omljudet icke värkade i '^oakcen-
tuerad^' stavelse. Nu ansluter han sig däremot i § 144 så till vida
till min i Fsv. Ij. uttalade åsikt, som enligt honom i de anförda
orden Tclje etc. utvecklingen ia :> iæ > e Ijudlagsenligt inträtt
"nach g, ghj V\ Det är i ord med dessa ljud, som nysv. rspr.
visar en utveckling ta > icB > e, men det är icke möjligt förstå,
att dessa ljud särskilt skulle hava någon sådan egenskap, att
de kunde påvärka ett a, som skildes från dem av i. I t. ex.
vilia och søhia stod samma ljud omedelbart före ö, och det bör
för behandlingen av detta a-ljua ha varit likgiltigt, om det fram-
för i stående ljudet var h eller /. Man har därför att formulera
ljudlagen på annat sätt.

I Arkiv N. P. I, 374 ff. har jag hävt tillfälle visa, att i ti-
digare i framljud än efter en till samma stavelse hörande konso-
nant övergick till frikativan j", så att t. ex. iamn blev^aww, under
det att t. ex. fall bibehöll i-ljud, som därför värkade progressivt
i-omljud : fiall > fiæll etc.; denna min åsikt har N. § 96 ak-
cepterat.

I överensstämmelse härmed har i de här diskuterade orden
följande ljudlag tillämpat« på ljudförbindelsen ta med infortis: "det
övergick tidigare till ja i början av en stavelse än efter en till
samma stavelse hörande konsonant; ljudförbindelsen {a blev Ue,
men ja kvarstod". Enligt denna regel hade ord med en kort
konsonant före ljudförbindelsen ia {vil-ia, søk-ia, sægh-ia etc.) lå-
tit denna bliva ja {viUja^ søTc-ja, sægh-ja) vid en tid, då ord med
ett långt konsonaut-ljud eller två konsonanter före ljudförbindel-
sen ta bibehöUo t-ljudet oförändrat (Tæhghia, bæg-gia etc.), och
detta till följe av den olika, ovan antvdda stavelsedelningen. Nu
övergingo TæUghia^ bäg-gia till Trelgniæ, bæggiæ etc., men vil-ja,
søk'ja, sægh'ja etc. kvarstodo oförändrade. Enligt denna regel
förklaras Æ-ljudet även i de av N. anförda ortnamnen Hcelsing-gia
> Hælsingiæ Helsinge, Nærik-kia *) > Nærikkiæ Z> Nær ike samt
i ttcæg-gia > ttoæggiæ tvägge^ styk-kia > stykkiæ. Icke i alla
ord med g, gh, k framför -ia- har således detta blivit -ice-, och då
-ia- blivit 'iæ- efter dessa konsonanter, är det icke någon deras

^) Ordet hade mycket tidigt långt A;-ljad (Noreen: Svenska etymo>
logier 9. 25).

Digitized by

Google

Kock: Anmälan. 217

egenskap, som framkallat Ijndövergången, utan denna beror därp&,
att i åtskilliga (ej alla) ord med g^ gh. Te (men ej i ord med
andra konsonanter) Ijudforbindelsen ia föregicks av två konsonan-
ter resp. av ett långt konsonantljud.

§ 153, 8. N:s mening, att e -\- a skulle bliva w7, blott då
^'die Verbindung schwachtonig geworden ist" såsom i forsia "hus-
bållerska", kan jag icke dela; jmf. Arkiv N. F. I, 882 f. Att
ordet forsia "hushållerska" kunde bibehålla fortis eller semifortis
på t ända in i nysv. språkperioden, framgår av stavningen försijor
hos Peder Svart 100, 38.

§ 156 anm. 2 anmärkes: "Unklar bleiben — wie im westn. —
die mannsnamen auf -kæl (aisl. -IcélT), -kil neben 'hitil und K(ßtiV\
Helt visst hava dylika förkortade former som porkil i st. f por--
kitil etc. uppstått i sådana ställningar, där förnamnen, såsom ofta
var fallet, hade infortis, t. ex. porkt(t%)l Stvénsson. Förkortningen
är alltså att sammanställa med sådana förkortningar som Been-
(dt)kt Swéfisson etc. Om en mellanform porkitl existerat, skulle
den för övrigt i fsv. Ijudlagsenligt bliva porkil{l); se Kock i Arkiv
N. F. n, 4ü.

Bedan för länge sedan har jag framhållit, att N. har allt för
stor benägenhet att söka avlägsna förklaringar, och särskilt avlju ds-
förklaring till språkliga företeelser, hvilka kunna finna sin lösning
på närmare håll. Ehuru även jag naturligtvis medgiver det be-
rättigade i att ofta so olika avljudsstadier i hvarandra närstå-
ende ord inom samma eller nära besläktade språk, så menar
jag det böra med stor styrka framhållas, att dylika avljudsförkla-
ringar måste uppgivas, så snart man genom uppställandet av en
enkel och i och för sig sannolik ljudlag kan på närmare väg för-
klara formerna. Om orsakerna till de indo-eur. avljud sstadiemas
upphov veta vi i allmänhet beklagligt litet, och ofta (ej alltid) blir
därför 'förklaringen* av en vokalväxling såsom avljud ingenting
annat än ett annat uttryck för att man egentligen ingenting vet
om saken, eller på sin höjd, att man kan hänföra ordet till åtskil-
liga lika gåtlika olycks-kamrater. Bättre då att överallt, där möj-
ligt är, söka lösningen inom språkperioder, som icke förlora sig i
dunkelt töcken, och om hvilka vi värkligen veta något.

Ett exempel. I § 173 anm. 1 finner N. det särskilt intres-
sant, att man i motsatsen vægher (icke vagher) : dnnanvågh, hin-
vågh, i isl. verpr : fsv. dåghvårpcr, ja t. o. m. i nyno. kveld : igjdr-
kvald har ett spår av samma urgamla avljudsväxling, beroende
på den angivna akcentueringen, hvilken möter i de allbekanta
grekiska exemplen narrjQ : edmixoiQ etc. Ja, detta vore värk-
Egen mycket intressant, om det blott vore sannolikt. Men det är
det alldeles icke. Att grekiskan, som av alla ie. språk allra trog-
nast bevarat urspråkets vokalisation, ännu kan med bibehållande
av den ursprungliga akcentueringen avspegla det genom akcentue-
ringen framkallade avljudet i JtarrjQ : eönåra)Q, är icke förvånande.
Men härifrån är ett ofantligt steg till det antagandet, att samma

Digitized by VjOOQIC

218 Kock: Anmälan.

avljud skalle stå i ett visst förb&Uande till akcentueringen av
fsv. véglier : dmianvågh och nyno. kvéld : igjckrhvåld etc. Det har
dock sin betydelse, att fornsvenskan är ett par tusen år yngre än
grekiskan. Men hvad värre är: annanvagn , hinvagh, igjærkvald
äro till sin bildning icke värkliga gamla komposita, utan relativt
unga juxtapositioner. Säsom den ännu i Sk&nem&let använda akc.

1 i hPnvan {<: hinvaghin) visar, har t. ex. hinvagh i relativt sen
tid uppstått genom förening av de tvä med hvar sin fortis-
akcent uttalade orden hin vdgh under en fortis-akcent {hin-væ'gh,
senare hinvågh). Men dä således uttrycket hin vdgh i relativt sen
tid hävt fortis på vægh^ så är naturligtvis hvarje möjlighet ute-
sluten för det antagandet, att a-ljudet i hinvagh (den något yngre
utvecklingen ur hin végh) skulle stå i kausalsam manhang därmed,
att hinvagh allt sedan ie. tid skulle hävt semifortis på andra sam-
mansättningsleden. På samma sätt har amianvægh (annanvagh) i
sen tid uppstått genom hopväxande av ack. annan -f vægh. Jag
hänvisar för förklaringen av de i fråga varande ordens vokalisation
till min framställning i Fsv. Ijudl. I, 129, Arkiv N, P. VII, 142 ff.,
III, 175 f., VII, 326 noten 1.

Även i åtskilliga andra ord är vokalväxHngen helt visst icke
med N. att fatta såsom avljud, utan på andra sätt, såsom jag an-
norstädes sökt utreda. Se t. ex. om saman : soman, suman (N.
§ 172) Sv. akc. II, 338, Arkiv N. F. VI, 336 med noten; om
hwælper : hwalper (N. § 171) Arkiv N. F. VII, 142; om fri ifrah
(N. § 167 anm.) Arkiv N. F. VIII, 91. Icke häller ser jag i isl.
Ingibiorg : fsv. Ingehorgh, isl. VaJbiorg : fsv. Valborgh etc. olika av-
ljudsstadier (N. § 171), utan växlingen är att fatta liksom växlingen
isl. 'biörn : fsv. -born, -burn {Aborn, Anburn) i namn, d. v. s. i
överensstämmelse med den av mig i Arkiv N. P. V, 146 ff. fram-
ställda regeln.

Åtskilliga andra frågor, om hvilka jag har annan uppfattning
än N.^ hoppas jag få tillfälle behandla i annat sammanhang. Deras ut-
redande skulle kräva större utrymme än det, som lämpligen kan till-
delas en anmälan. Så hoppas jag kunna visa (i motsats till § 84^

2 b), att fl i de fnord. språken övergått till ö i semifortis-stavelse
(jmf. delvis redan Arkiv N. F. I, 57 ff., Eeitr. XXIII, 535 f.); (i
motsats till § 70, 2) att kombinerat yngre w-omljud i fsv. inträtt
blott framför ggto (ej framför Mk)tc, ngtp, ftkw)', (i motsats till §
74) att p övergår till u i semifortisstavelse (ej, såsom N. menar,
då det är ''schwachtonig", d. v. s. har infortis); (i motsats till §
69, 4) att t«;-brytning (iw, senare y) föreligger i rynkia, skrynk-
totter (kanske ock i trygger); (i motsats till § 127, 1) att t^-bryt-
ning i förbindelserna inkw, ingtv inträdde i och med förlusten av w.

Det skulle för mig vara tillfredsställande, om förf, kunde an-
sluta sig till några av mina ovan motiverade, från hans avvikande
åsikter, och jag önskar honom, att hans gagnande arbete snart
kommer att föreligga fullbordat.

Lund, sept. 1898. Azel Kook.

Digitized by

Google

Bemærkninger til adskillige Oldtidsdigte.

L Snorri Sturluson, Håttatal.

Dette Digt er udgivet og forklaret i Håttatal Snoira
Sturlusonar hrsg. von Th. Möbms I — IL Halle a, S. 1879
—1881 og i K Gislasovs Efterladte SM/ter L Khh. 1895.

Str. 9 3. f æsk gagn^ fylkir eignask. gagn^ Sejr. fijlkir
eignask o: gagn^ Kongen vinder Sejr.

Str. 13 5 — 8. Bjotfvendils gat randa^ \ rækinjgrtfr ^) at
sækja^ I h€^ ferS var pat harcfa^ \ heim. I St. f. rjodvefidils
har U rj6(fr vendils^ som synes at være den rigtige Læse-
maade. veiidill er Benævnelse for Sværd; vevdils rjoSr^ Svær-
dets Rødfarver, en Mand. Ordfølge: Vendils rjo^r gat at
sækja heim randa rækinjgrcf. Objektet for sælja heim kan
ikke udelades.

Str. 17 5—6. ßjott ralkat skilr fylkir \ fritfl/p^ Kongen
gör hurtig Ende paa den i længere Tid fortsatte Fredsfor-
styrrelse. valka synes at betyde at være sysselsat med noget
i længere Tid uden at kunne bringe det til Afgorelse eller
at komme til noget bestemt Resultat.

Str. 23 5—6. Ql tnæ(fir lid lycfa, \ IHt skipask hgll ni
rétta. U har it i St. f. en. it betragler jeg med Möbius
8om den rigtige Læsemaade. réttr kan næppe være = regel-
mæssig bygget. Jeg tror at réttr er part. præt. af Verbet
rétta^ række, overrække, præsentere, og bör forbindes med
pl] et rétta ply det overrakte, præsenterede 01.

Str. 25 7 — 8. Strugs kemr i val veiga^ \ vin kalla' k pat^
galli. Strugs galli kemr i veiga val^ P'orstemthedens Til inte t-
gorer kommer ned paa Drikkens Liggested, Vinen kommer

*) Jeg følger her den almindelig brugte Skrivemaade jo (i St. f. jo).

AAKIV 7ÖK XOftDIflV FILOLOOI IV, NT FÖLJ I> XI. 10 ^-^ j

Digitized by VjOOQIC

220 J6n Thorkelsson: Bern, til Oldtidsdigte.

ned i Maven, strugr^ Forstemthed og den deraf følgende
Tavshed, mods. Munterhed, Oprömthed. veig^ (herlig) Drik.
valr^ m., Valplads med de derpaa liggende Lig. veiga vahj
Vinens Leje, Maven.

Str. 26 3 — 4. rånhegnir gefr Binar \ rQfy spyrr ætt at
jgfrum. raf^ n., Rav, pi. rgf (ikke f. sg.). ætt^ Efterslægt.
ætt spyrr at jgfrum^ Efterslægten sporger om Fyrsterne
(om Fyrsternes Bedrifter og Gavmildhed).

Str. 26 8. gengi^ comitatus. Følge. Vex hverr af gengi,
enhver (Fyrste) voxer i Anseelse ved at have (tro og dygtige)
Følgere.

Str. 29 3 — 4. hlaut elc å samt at sitja \ setmgildi jé-
mildum. gildir er nomen agentis af Verbet gilda = gelda^
vanaj gilde; formindske; seimgildir = hoddglgtocfry vellvQno&rj
Guldets Formindsker, Guldets Uddeler, Guldets Giver, ikke
Guldets Forøger.

Str. 34 3 — 4. leid' skar bragnings bro&ir | hjartveggjud-
ustu reggi. veggr^ m., Sejl. Ijartveggja^r^ med hvide Sejl.
Jfr ve^ blæss vegg^ Vinden blæser i Sejlet. Mork. 152 a 15.

Str. 44 5 — 8. Jeg slutter mig til den af Mobius opstil-
lede Ordfølge og til hans Forklaring.

Str. 49 7 — 8. mordaukhm piggr mæki \ mund HjaSninga
sprund. Ordfølge: Hjaéfninga sprund (= Hildr) piggr mund
(acc. sg. af mundr^ den Sum, hvormed Bruden købtes) moris-
aukinn (= myrran ^ dræbt; her menes de i Kampen faldne
Krigere) mæki (dat. instrumentalis, med Sværd). Gislason,
S. 29, forstaar og forklarer dette Sted anderledes.

Str. 56 3 — 4. nema svfft gramr of gildi \ gråd dag
margan vargi. gilda betyder her ikke at forøge, men at
formindske. Graadighed forøges ikke ved Mætteisen, men
formindskes. Ordfølge: nema svåH gramr o/ ^^iWt (deminuat,
præs. conj.) vargi gråd margan dag. I Prosa stilles sæd-
vanlig dat. foran acc. Derfor bör vargi staa foran grd&.

Digitized by

Google

Jon Thorkelsson: Bern, til Oldtidsdigt-e. 221

Str. 60 7 — 8. lætr stillir f rår fylla \ folksund hjarar
lunda nnda. I St. f. HaÄndskrifternes fravr læser jeg frøVy
Is. Jeg forbinder Ordene saaledes: stillir lætr folksund
hjarar lunda fylla unda frør^ Kongen lader Krigernes Kamp-
yædske (Blod) fylde (overskylle) Saarisen (Sværdet).

Str. 64 5 — 6. ruddisk landj en ræsir prænda \ Ribb-
ungum skap bana pungan. ry^ja betyder her næppe at lægge
øde, men snarere at rydde, rense for Ildgemingsmænd og
Fredsforstyrrere.

Str. 75 3 — 4. på er falla fleinpollr \ fror mal stålum.
Egilsson har antaget, at fror er adj. og er enten =frdrj
hurtig, rask, eller =fr6ry glad. Jeg antager, at fror er =
frøtj den frosne Jord, Is. frør og mal bör skrives i ét Ord,
frørmåly Frosttid, Istid, Vinter; på er frørmål fallas naar
Istiden ophører (om Foraaret). Hermed kan jævnføres: drogu
fyrtfar^ \ pegar frerum léttij \ heldr skrautligar \ skeier at
vatni. Fas. 2, 308 5. Ævidr. 24 3—8 {Qrvar-Odds s. hrsg.
von Boer. Leiden I888y S. 201). pegar er våratSi ok isa
leystiy for Magnus konungr mecf li&i smu austr til Elf ar.
Fms. 7, 55 lo.

Str. 77 1 — 2. Sny&ja lætr i solrod \ snekkjur å Manar
Uekk. sny&ja betyder her ikke 'snage, snuse', men ile, skynde
ftig, == no. snydja^ vimse, fare hurtigt frem. Aasen 723 b.

Str. 81 1 — 2. Flutta^k fræ&i \ of framå grætfi. f r emja
e — w, ære og beværte en. frami synes at betyde Ære, som
ydes en, ærefuld Behandling; græcfa^ germinare, lade frem-
spire, frembringe, framå grædir^ ikke den, der indlægger
sig selv Hæder (qui gloriam sibi comparat), men den, der
viser andre Ære, som fremhjælper andre.

Str. 82 5. Ordene austan ver (øst for Havet) vise, at
denne Strofe er ikke digtet i Norge, men paa Island.

Str. 97 5 — 8. hverr muni heyra \ hro^r gjgflåta \ seggr
Bvå kve&inn \ seims ok hnossa? Jeg antager med Möbius, at
mfiåti ijgioflåii)} on gavmild Mand, er den rigtige Form.

Digitized by VjOOQIC

222 Jon Thorkelsson: Bern, til Oldtidsdigte.

giofldti er analogt med oflatu Hvor findes der Analogier
for gigßati? giofldti er et fuldkommen rigtig dannet Ord.
låti er nomen agentis af Verbet lata og giof er Objekt for
Idti'y giofldtiy en som yder el. giver en Gave,

Str. 99 1 — 4. peir^ ro jpfrar \ dlvitrastir^ \ hringum
hæstiVy I hugrakkastir. Jeg antager med Möbius, at hæstr er
= hcetstTj superi, af hættr^ farlig; hringum hæstir^ de farligste
for Armringene, de gavmildeste.

II. Rekstefja.

Dette Digt er trykt i Scripta historica Islandorum IIL
Hafniæ 1829. Wisén^ Carmina Norræna og Qislason^ E/terl.
Skr. 1. 184—290.

Str. 23 5 — 7. Unnelds yppirunnum \ engr kann en svå
lengri \ hegju hilmis segja. Formen hegju kan ikke være
rigtig. Det er, saa vidt jeg ved, en undtagelsesløs Regel, at
g fordobles, naar det staar i mellem en foregaaende kort
Vokal og et efterfølgende y, f. E. hyggja af hug^ leggja af
lag^ sleggja af slag. segja og pegja er ikke undtagelser fra
Regelen, fordi disse Verber tilhøre e-klassen, hvis Stamme
ender paa e. I St. f. hegju^ segja bör altsaa læses heggjuj
seggja. heggja = hagr^ Tilstand, dannet af Rodformen hag. 1
Ser. hist Isl. III 260 staar der Jieggio hilmis seggja uden
nogensomhelst Variant. Denne Læsemaade, som stemmer fuld-
stændig med den ovenomtalte Sproglov, er uden Tvivl den
rigtige.

Str. 24 5 — 8, idvandr a^rar då^ir \ ek fifsumk nu lysa \
gnifhj6<fs geysiti^ar \ geira hoti fleira. t&vandr f^sumk ek
lysa er en usædvanlig og mindre naturlig Konstruktion. Jeg
föreslåar at læse icfvands^ som maa forbindes med gnjjfijods.
Prædikatet i^^vandr passer langt bedre til Kongen end til
Digteren.

Str. 28 3 — 4. r afvandr hilmir rendi \ rip. Ordformen
hilmir passer ikke her, thi den tredje Stavelse fra Begyn-
delsen skal bære en Bistav og denne Regel overholdes alle

Digitized by

Google

J6ii Thorkelsson: Bern, til OldtidRdigte. 223

andre Steder i Digtet. Den rigtige Læsemaade ræsir hendi
ripr findes i Texten i Ser. hist Isl. III. 262.

Str. 30 1 — 4. Spell vann (spardit stillir) \ spjåtrunns
{skadabotir) \ meingardr margra jar^a \ mikit dijrligri skikkju.
Man har antaget, at Kongen mentes med meingardr margra
jartfa og at det skulde betyde 'en som fjæmer det onde fra
mange Lande'. Efter min Mening bör det oversættes ved
'mange Landes fordærvelige Gærde', nemlig Søen, Havet.
Søen kaldes af en Digter inn Ijoti landgar^r^ Landenes
stygge Gærde. Dette Udtryk stemmer med meingartfr margra
jartfa. — Mork. 152 b 15 — 18: Eggiendr bapat vgga \ vhlifinn
gramr lifi \ hvegi er let inn lioti \ landgarpr firir barpi.

Str. 34 1 — 4. Den i Ser. hist. Isl. trykte Text, hvortil
ingen Varianter haves, lyder saaledes: Hermart hvi kvæSum
orti I hugdyggs of son Tryggva \ handbåls hnykkilunda \ hreinSj
ok flokka eina.

Saavel hvikkvæti som hvi kvæ^Sum er metrisk urigtigt.
Her kræves et Tostavelsesord eller to Enstavelsesord. hroS-
gany acc. sg. af hrocfigr^ vilde være metrisk rigtigt, men er
dog næppe det oprindelige. Ordet ok i sidste Verslinje synes
at være overflødigt. Dette kan elimineres ved at sætte et
Tostavelsesord f. E. hreingørs i St. f. hreins: Ordfølgen vilde
da blive: Hermart hreingørs handbåls hnykkilunda orti flokka
eina of hrodgan son hugdyggs Tryggva. hermart styrer gen.
ligesom mart i Ordforbindelserne mart manna^ mart barna.
Wiséns Textforandringer (i Carmina Norræna) ere unød-
vendige.

Str. 351 — 2. Eigi einkar låga \ ek fæ ena pridju. Her
mangler frumhending (det förste Stavelserim) i Hovedstavs-
linjen. Den er derfor uden Tvivl forvansket. I St. f. ek
kan der have staaet en Verbalform f. E. iäjat el. i^nat:
i^jat fæk ena pridju. Rimstavelseme ere id'-, pritf-.

Digitized by

Google

224 Jon Thorkelsson: Bern, til Oldtidsdigte.

IIL Vellekla.

Dette Digt er trykt i Wisén^ CN. L 26—29-, trykt og
forklaret i Oislason, Efterl Skr. I. 105—183.

Str. 6 5 — 8. Vårdat Freyr, sås færi \ folkski&s^ ne mun
sidan I {pvi hregdr pld vid ådra) \ jarls rikt fram sliku. I
Verslinjen pvi hregdr gld vid ådra mangler der Stavelserim.
Den er derfor uden Tvivl forvansket. Jeg föreslåar aldri i
St. f. ådra og ok i St. f. né. Ordfølge: Vårdat Freyr foUc"
skids, sås foeri fram sliku jarls riki, ok mun aldri sidan (o:
verda), gid hregdr pvi vid. ' Der har ikke existeret og vil
aldrig herefter existere nogen Kriger, der som Jarl udøvede
en saadan Magt. Dette omtaler man som noget aldeles ma-
geløst. Jf. Gislason S. 117.

Str. 16 5 — 8. knåtti hafs at hgfdum \ {hagnadr var pat)
bregna \ folkeflandi fylkir \ fangsæll pa^an ganga. Hofs
bragnar, Havets Mænd, er et meget usædvanligt og mistæn-
keligt udtryk. I St. f. Jiqfs staar der hqf i Cod. Fris.
107 23. Mfr betyder nu Haa, en lille Art Hajfisk, hvis
Skind (Haaskind, hdfsrod) bruges til at polere med. 'Cod.
Frisianus* Skriver har maaske tænkt paa en större Hajfiske-
art. Ordfølge: Fangsæll folkeßatidi fylkir kndtti ganga paJdan
at hgfcfum bragna. pat var hdf (= hdfi) hagnadr (Det var en
Fordel for Haaen el. Hajen).

IV. Hrafnsmål.

Dette Digt er trykt i Wisén, CN. I. 84—87 og i
Gislasons Ffterl Skr. I, 90—104.

Str. 7 1—4. Helt enn hradmælti \ Hringa vidpingadr |
leidir lofskeidum \ leygs i Sudreyjum. I st. f. lofskeidum har
Eirspennill {Konungasögur, Kristiania 1873, S. 469 a 7) og
Flat. 3, 222 a 7 langskidum og SuSreyiar i St f. Sudreyium.
Disse Læsemaader forekomme mig at være bedre end de af
Wisén optagne, langskidum kan rettes til laugskidum = Igg-
skidum (Havskierne, Skibene). Læsemaaden i Sudreyjar pas-
ser bedre end i Sudreyjwn. Af Flatøbogens Læsemaade Jjl

Digitized by

Google

J6ii Thorkelsson: Bern. til Oldtidsdigte. 225

ser man, at der i den 7de Verslinje skal læses ti (ikke II).
Ordfølge: Enn hra^mælti Hringa vi&pinga&r helt leygs
leidir Ipgski&um i Sutreyjar.

V. Bjarkamål en fornu (Wisén, CN. I, 1).

Str. 1 1 — 2. Da^r es upp kominn \ dynja Imna fjädrar.

Stavelserne i Hovedstavslinjen ere for mange. Der skal
læses hanfja^rar. Ordets förste Del er Rodstavelsen i hanL
Formen hanfja^rar er dannet paa samme Maade som han-^
gddr. Der kunne anføres mange Exempler paa lignende
Orddannelser f. E. hogsterkr^ hogvoldr^ hanvænn^ sletlfæri^
sktfmeitr.

VI. Eiriksdråpa.

Dette Digt er trykt i Wisén, CN. I. 51—53.

Str. 8 1 — 2. vprgum eyddi Vindafergir, \ vikingvLm hepti
gramr fikjum. Der skal læses viking hepti konungr ftkjum.
Fms. 11, 29812 staar vikingum hepti konungr fikjum. Her
er kun det förste Ord vikingum i St. f. viking urigtigt.
Verbet hepta styrer ikke dat., men acc. Derfor kan der
ikke siges hepta vikingum. Her skal læses viking. Vikinge-
færd, Sørøveri. Egilsson har i sit Lexicon poeticum foruden
det her omhandlede anført et Exempel, som skal bevise, at
Verbet hepta kan styre dat. Sturl.^ 7. J). 10 k. S. 23 26: en
par vardy sem vitfa annarssta(far, at flottamonnum er ei hægt
at hepta. Flottamonnum er urigtig Læsemaade. Dette ses
af Sammenligning med Sturl.^ 2, 20 9, hvor der staar at
flåttamanninn er eigi hægt at hepta.

Str. 14 1 — 2. Eytfisk hitt, atjafnstört rå^i \ annarr gramr
tu purftar mgnnum. a og g kan ikke danne og har aldrig
dannet Helrim. Her skal derfor læses mannum.

Str. 22 7—8. ottu leid, en uppi potti \ elris grand i
hiwni standa. at standa upp i himm kan man ikke sige.
Man siger at standa upp % himin. Naar standa betyder at
gaa i en vis Retning (Fritzner^ 3, 1, 521 b 16) og konstrue-
res med Præpositionen i, styrer denne acc: loginn stod i lopt

Digitized by

Google

22« Jon Thorkelsson: Bern, til Oldtidsdigte.

upp. Fos f. 326 32. Denne Konstruktion stemmer fuldstæn-
dig med den nuværende Talebrug paa Island. Man kan ikke
sige loginn stöd' upp i lofti^ men loginn stot upp i Iqft el. t
loft upp. himni maa derfor rettes til hhnin i Overensstem-
melse med Vms. 11, 306 v. 1. i.

Str. 24 5 — 6. hlifum keyrSfi hersa reifir \ har&la nytr.
of lanclit ytra. Man siger ikke keyra of {um) e — f, men
(jertSa of{u7n) e — <, sætte Gærde el. Værn omkring noget, værne
om noget. Jeg föreslåar derfor at læse gerti i St. f. keyrcfi.

Str. 25 3 — 4. Gørva let par hollr of herut \ hrein must-
rri fimm af steint, herut kan her ikke være den rigtige
Form. Den paa Digterens Tid brugelige Form maa have
været he^ut. Da næstsidste Stavelse i en drotkvædet Vers-
linje altid er lang, kan Formen hervA ikke have staaet her.
Fnis. 11, 311 V. l6 — 7 staar hoUr vinr herjat. Disse Ord
maa rettes til Iwllvinr herjar^ Folkets trofaste Ven.

Str. 28 1 — 2. Lifst skal hitt^ er læknask f^stisk \ lit-
hraustr konungr sår en i&ri. Meningen er: Kongen ønskede
at læge de indre Saar. Her skal derfor ikke staa læknasliy
men lækna. Meningen er ikke: 'Kongen ønskede, at de indre
Saar skulde læges', men han ønskede at læge dem selv.
Desuden er Ordforbindelsen ^Konungr fystisk læknask hin itri
sår^ sprogstridig, thi fflfsask styrer ikke accus, med infin.
læknask bör derfor rettes til lækna.

Str. 29 2 — 3. 5 — 6. Bdru menn or horgum stårum |
hleißiskjars d moti hatra | . . . | hnossum g^fgut skrin ok
krossa, d moti styrer ikke gen. Derfor kan hleytiskjars
ikke være rigtigt. Jeg læser hleytisTøairum moti liarra. Dog
kan der indvendes imod Læsemaaden moti^ at der mangler
Bevis for, at moti er blevet saa tidlig brugt i St. f. d motij
at motij i tnoti.

Aldri f ær i annars veldi \ jgfra rikir metnat slikan.
Hvis nomen agentia rtkir existerer, forudsætter det Verbet
rikja^ men dette findes ikke i Digtersproget forend ved Midten

Digitized by

Google

J6n Thorkelsson: Bern, til Oldtidsdigte. 227

af 14de Aarhundrede (1345). I Prosa findes Verbet rikja
i den norske Homiliebog og maa derfor være bleven dannet
ikke senere end omkring Aar 1200. Om det var til i Markus
Skeggjasons Tid, ved man ikke. Endvidere er det meget
tvivlsomt, om nomen agentis rikir^ hvis det existerede, kunde
konstrueres med en objektiv Genetiv. Jeg föreslåar derfor
at læse: Aldri få i annars veldi \ jpfrar rikir metna&
slikan.

Vn. Jomsvikingadråpa. (Wisén CN. I. 68—73).
Str. 9 3—4. ok ré& par fyr pegna \ porketill li^i snjpllu.
Formen porketill er urigtig. Den rigtige Form porkell staar
i Carl af Petersens' Udgave (Lund 1879), S. 106. -kell rimer
paa snjgll-. Ved Siden af Formen porketill havde man alle-
rede i det Ilte Aarhundrede Formen porkell: p6tto& nier er
ek pdtta \ porkels Utfar dvélja \ {såsk eigi peir svercfa *) ]
sang) i folk at ganga ÖHm. 9 a 6. Fms. 5, 228 6. Her er
derfor ingen Grund til at forandre porkell til porketill.

Str. 37 7 — 8. ly&ir knegu lita \ längan orm d hringum.
I Haandskriftet staar knef/o lytfir lita. Wisén har foretaget
Omstillingen, fordi den forste Stavelse i Verslinjen skal her
efter metriske Regler være lang, men han betragtede Sta-
velsen kneg som kort. Den kunde derfor efter hans Mening
ikke staa i Begyndelsen af Verslinjen. Men her er ingen
Omstilling nødvendig. Stavelsen kneg er lang efter den
Regel, at kort Vokal kan af Digterne bruges som lang foran
Bogstaverne ^, /, ^ i intervokalisk Stilling. En Mængde
Exempler kan anføres til Støtte herfor, men jeg skal lade
mig nöje med nogle faa. Fnis. 5, 229 27 {OHm. 9 27 b):
knégum vér sizt vigum \ vartf nylokit harSum \ fyllar dags i
fogrum \ fit Lundünum sitja. Forste Stavelse i en sex-
stavelset Verslinje i drottkvæcfr Jiåttr er altid lang. Stavelsen
kneg maa derfor her være lang. Sturl.^ 2, 72 3: Gékk par

*) Her saynos Btavelserim. Jeg föreslåar: sdska vir Sar sveråa.

Digitized by VjOOQIC

228 J6ii Thorkelsson: Bern. til Oldtidsdigte.

er geirar stukku \ go^i vårr met hjör rocfinn. Den ældre Ud-
gave af SturL har rotnum som Variant i St. f. ro(finn^ men
Ordformen rotfnum er her sprogstridig, thi man kan ikke
sige dl ganga meo rod'num hjör. Det Vaaben eller Klæd-
ningsstykke, som man gaar med, staar ikke i dat., men i
acc. Man siger saaledes at vota fram me9 hreitfa øxi (ikke
met breidri øxi): 6t met øxi bretta \ odæsinn fram ræsir
Frtsb. 183 ai3. pd gekh biskup til doms met staf ok stolu
Sturl.^ 1, 213 29. Formerne stqf^ stolu ere acc, ikke dat-
Læsemaaden rotnum er derfor sikkert urigtig, rotinn den
rigtige. Deraf følger med Nødvendighed, at Stavelsen rot i
rotinn er lang efter den ovenfor opstillede Regel. Efter
samme Regel er den forste Stavelse i Ordformen beti
lang. Fms. 6, 180 12: lautr var lagt i bætij | lék sollit
hqf golli. Skriveren, som vidste, at næstsidste Stavelse maatte
være lang, betegnede dens Vokal med det lange æ. SnE.
1, 500 14 er ogsaa den næstsidste Stavelses Længde betegnet
ved at skrive bæti i St. f. beti. Flat. 3, 308 b 9 skrives
bæde. Mork. 19 5 staar fejlskrevet bebi.

Vm. Geisli. (Wiscn CN. I. 53—62).

Dette Digt findes i Fiatobogen (F) og Bergsbogen {B).

Str. 16 5 — 8. Let sås landfolks gætir \ Itknsamr himin-
riki I umbgeypnandi opna \ alls heims fyr gram snjallum. I
St. f. opna har F opnaz^ som utvivlsomt er den rigtige Læse-
maade (lod aabne sig).

Str. 19 5 — 8. Fyrr vas hittj es harri | hautrfjalda bra
aldri \ {hept ny task mer mætti | måltål) skint salar. I St. f.
mætti har B mæti. I St. f. Jiept læser jeg hæft^ med Dyg-
tighed. Ordfølge: Hitt vas aldn fyrr^ es hautrtjalda harri
brå mætu skini solar hint (det) er aldrig för sket, at Him-
melens Hersker har borttaget Solens dyrebare Skin. Mér
n^task måltol h(Bft^ Jeg benytter mine Taleredskaber med
Dygtighed.

Digitized by

Google

J6n Thorkelsson: Bern. til Oldtidsdigte. 229

Str. 20 5 — 8. I4J0S brann liki ræsis \ IggskiSs yfir si^an^ \
pvit gnd niecf sér {s^ndisk \ samdosgris) gocf framsi. Til
Ordene s^ndisk samdægris savnes Subjekt. Ved Ordene goif
framJlfi fynd savnes et Ord i Genetiv, som angiver, hvis Sjæl
det er, som her omtales. I St. f. syndisk har F sendiz =
sendis g. sg. af sendir^ en som sender. Giver, Forærer. Jeg
antager, at sendis er den rigtige Læsemaade. Ordfølge: Ljos
brann sH^an yfir liki ræsiSj pvit go^ framsi samdægris metf
sér gnd Iggsktts sendis.

Str. 26 5 — 8. Frægd vinnr fylkis Egda \ folksterks af
pvi verki] \ JQfurs snilli preifsk alla \ ungs d Danska tungu.
I St. f. vinnr har F rt^r (hæver sig), som passer bedre.
Præteritum preifsk passer ikke. F har fremzj som vistnok
er den rigtige Læsemaade.

Str. 35 1 — 4. Menn hafa sagt^ at svanni \ sunnr^ Skån-
eyjum kunnir^ oss at Olafs messu \ omildr baka vildi.
Skdney bruges næppe i Flertal. F har Skånungum^ som
synes at være den rigtige Form.

Str. 43 2. af våpna galdri. I St. f. qf har F at^ som
formodenlig er den rigtige Læsemaade.

Str. 47 6. da^r rofna^isk. De Verber paa -^a, som
have inkoativ og passiv Betydning, f. E. klqfna = kljufash,
rifna == rifask^ antage ikke nogen Lideform. Formen rofnaS-
isk maa derfor rettes til rofnacfi.

Str. 52 8. hri& 6x Hamcfis klætfa \ hjålmskætf^ Girkir
flæ&u. Girkir er metrisk urigtigt. Her kræves nemlig et
Tostavelsesord, hvis forste Stavelse er kort. Jeg föreslåar
Grikir.

Str. 60 5. Qrskiptirj Piledeler, synes ikke at give nogen
rigtig Mening. F har au&skiptir^ som efter min Mening er
den rigtige Læsemaade.

Str. 64 5 — 8. pær es heims ok himna \ heitfastr jgfurr
veitir'l {skreytfs of skatte drottin \ skrin) dyrcfarvin pinum.
I St. f. pinum har F sinum^ som er den rigtige Læsemaade.

Digitized by VjOOQIC

230 Hellquist: Fnord. sammansättningar.

Ordfølge; pær gjafar^ es heitfastr heims ok himna jgfurr
veitir dy^rtfarvin sinum^ de Gaver, som Verdens og Himme-
lens ordholdne Hersker yder sin herlige Ven.

Reykjavik 1897.

Jon Thorkelsson.

Om fornnordiska sannmansättningar med

kortstafvigt verb till första

sammansättningsled.

Det torde vara en ganska allmänt utbredd mening, att
de nordiska språken icke ega några gamla från urnordisk
tid nedärfda sammansättningar med kortstafvigt första kom-
positionsled af verbalt ursprung. En tolk för denna upp-
fattning är t. ex. Falk Ark. IV. 361 följ. i sin exkurs om
fornnordiska motsvarigheter till sådana komposita som got.
vinpi-skauro och piupi-quiss. '^Medens" säger han "oht. har
decJie-lachan^ deni4achat7^ htdi-ldhhan^ sele-hofj scephi-vaz^
strewi-lachan^ werc-worfj wezi-stein o. a., ags. here-wordj sise-
mus o. fl., kan oldn. af tilsvarende dannelser ikke opvise
noget sikkert exempel". Däremot anför Falk s. 121 likartade
isl. komposita, hvilkas första led är långstafvigt, såsom sendi-
mapr^ léri-fapir^ fdli-sott osv. Dessa och liknande samman-
sättningar liksom motsvarande i andra germanska språk för-
klaras af F. såsom i sitt första led innehållande verbalsub-
stantiver på -Ini^ hvilka till formen anslutit sig till och
sammanfallit med s. k. ew-stammar, detta i motsats till 0st-
hoff Das verbum in der nominalcomposition, som håller före,
att neutrala substantiver på -ja bilda dessa första led eller
utgöra den typ, efter hvilken de danats.

För Falks åsikt talar den omständigheten, att Erdmann
Ark. Vn. 75 följ. uppvisat ett inom isl. å andra håll försig-

ABKtT rÖB X0BPI8X FILOLOOI XV, XT VÖLJD XI.

Digitized by VjOOQIC

Hellquist: Fnord. sammansättningar. 231

gånget sammanfall af -em- och -en-stammar, hyarvid lika-
ledes de förra analogice antagit eller genom Ijudlig utveck-
ling erhållit de senares form ^). — Svårigheten för såväl
Falks som Erdmanns teori — dock väl icke oöfverstigliga
sådana — vållar, som ock de nämnda författarna själfva
framhållit, isl. heyrin-or&y -kunnr^ -kunnigr. Därtill kommer
naturligtvis det faktum, att de enkla isl. ord, som bevisligen
och obestridt äro gamla mé-stammar, samtliga ha bevarat -w,
såsom heyrn (got. hauseins\ njösn (got. niuh$eins\ skirn
(got. skeireins) ^).

För egen del är jag icke i tillfälle att uttala någon
bestämd mening i denna fråga. Så mycket är emellertid
säkert, att — huru än typen sendi-mapr uppkommit —
efter denna, som Falk påvisat, en hel mängd fornnordiska
komposita bildats, hvilkas första led är att direkt återföra
på presensstammar af långstafviga ^a-verb: urnord. sandt- osv.

Det är under sådana förhållanden egendomligt, om inom
det språkområde, som här afses, icke några spår skulle finnas
af likartade komposita med kortstafvigt första led. Sannt
är likvisst, att ingen sammansättning af typen spyri-y hylU
osv. anträffats, dvs. ingen, hvars första led kan misstänkas
vara en gammal mZ-stam, om man nu verkligen med Falk
får antaga, att detta slags bildningar i nordiska språk i
sammansättningar uppträdt under en sådan gestalt. En för-
klaring af detta förhållande lämnas af F. Ark. IV. 362.

^) Om möjlighet on af att i något eller n&gra ord relativt unga de-
verbativer, uppkomna direkt ur verbet, föreligga, ae förf. Ark. VII s. 40 följ.
(mom. ß)\ jfr de pa motsvarande satt uppkomna maskulina abstrakta heiner^
greiSer osv. (s. 27) eller de neutrala konkreta deiley henne osv. (s. 87).

^) Om dessa bildningar se f5r öfrigt, sarskildt med afseende p& det i
vissa af dem uteblifna t-omljudet, v. Bahder Die Verbalabstracta etc. s. 84,
Bugge Ark. II. 212, Falk Ark. III. 297. 301. IV. 355, Kock PBB XV. 2GG,
Wadstein PBB XVII. 430, Kock PBB XVIH. 460 samt XXIII. 492 not 2.
Å sist anf. st. framställer Kock med någon tvekan den tilltalande meningen,
att fr&nvaron af i-omljudet i lausn osv. ytterst beror därpå, att afledningens
i i ^nssa kasus varit l&ngt.

Digitized by

Google

232 Hellquist: Fnord. sammansättningar.

Härmed må emellertid förhålla sig huru som helst.
IJvad jag här i korthet ämnar framhålla, är att några fomisl.
och fomsv. sammansättningar finnas, hvilkas första kompo-
nent enligt min öfvertygelse måste identifieras med presens-
stammar af kortstafviga j'a-verb, men af formella skäl icke
kan återföras till någon ém-stam.

Till denna kategori räknar jag i första rummet: isl.
hardagi 'slående, slag' (=^ fsv. hardaghi 'slag; straiF; strid'
Sdw. och fda. bardagh(t) 'strid') och naturligtvis äfVen bar-
dttaj 'Smtcfj -vitfri^ vidare isl. spurdagi 'spörjande, spörsmål'
(=r fsv. spurdaghi 'spaning'; kunskap, erhållen genom efter-
forskning') samt isl. svardagi ' 'ed'. Att med afseende på
bildningssättet icke heller isl. skildagi 'öfverenskommelse,
aftal' bör skiljas från dessa ord, synes mig sannolikt. — De
nu uppräknade verbalabstrakta hafva såsom senare samman-
sättningsled -dagi^ en i^-stamsutvidgning af isl. dagr (mot-
svarande -tago i fht. siohtago 'sjukdom', nacchotago 'nakenhet'
osv., se Kluge Nom. Stammbildungslehre § 163; jfr med
afseende på den abstrakta betydelsen meng, louedays 'kärlek'
hos Chaucer). Men därutinnan skilja de sig från de nämnda
fht. bildningarna, att under det dessa tydligen äro samman-
satta med adj. sioh^ nacchot osv., de förra enligt min upp-
fattning i sitt första led innehålla presensstammama (urnord.)
bari-, skili-y spurt- och svart- af de kortstafviga ^a-verben
isl. berja 'slå', skilja^ spyrja och sverja.

I Ark. Xm. 203 anför Falk tre af dessa ord som
exempel på komposita, hvilkas första led innehålla verbal-
abstrakta. Till grund för bardagi (osv.) ligger enligt nämnde
förf. ett sbst. *bar n. (så ock Tamm Etym. ordbok under
bardalek)] svardagi skulle närmast höra till sbst. svar^ svgr
n. och spurdagiy om jag rätt uppfattat framställningen, till
sbet. spor n. (väl då i en abstraktare, för öfrigt icke upp-
visad betydelse).

Digitized by

Google

Hellquist: Fnord. sammansättningar. 288

Dessa sammanställningar möta emellertid rätt stora svå-
righeter, som undgås, om man i stället antager, att första
leden har ett rent verbalt ursprung.

Att något verbalsbst. bar n. i äldre tid existerat, är
icke ådagalagdt eller ens troligt ^). Nu anför visserligen
Ross s. 34 ett ""Bar n. Slag, PrygP (från Ryfylke och Har-
danger); men detta tycks förekomma endast i uttrycket "Faa
Bar", där med all sannolikhet en nybildning till v. håra
(växelform till herja] jfr Aasen s. 41) föreligger. Denna
min uppfattning styrkes af de i vidfogade exkurs meddelade
paralleller från svenskan; jfr "få smörj" o. d. Ross upptager
åfven (med ?) ett har m. 'pidskende Regn- eller Hagelbyge'.
Detta ord liksom haghhar (Aa., Ross) har eliminerats ur
sammansättningen harvedr\ jfr de på samma sätt uppkomna
sv. gods n., skjuts m. m. fl.

Betydelsen af svardagi ansluter sig närmare till v.
sverja 'schwören' än till sbst. svgr 'antwort' och den af spur-
dagi betydligt närmare till v. spyrja än till sbst. spor 'spår'.
De med sistnämnda bildning af F. jämförda fht. spurihalZj
fsax. spuriheUi höra för öfrigt äfven dessa snarare till verbet
(fht. spur(r)enj spurian) än till a-stammen spor. Fht. spurihunt
bör väl därför ej omedelbart sammanställas med isl. spor-
hundrj hvilket är bildadt af spor liksom det likbetydande
sporrakki. Vidare ha ju samtliga sammansättningarna af
sbst. spor o-vokal i första leden, såsom sporggnguma&r^ spor-
rékr, sporsnjor] spur dagi är med sitt -«- allenastående. Nu
är det visserligen sannt, att formen spordaghi i fsv. icke är
ovanlig. Den förekommer enligt Schlyter och Rob. Larsson
Södermannalagens ljudlära s. 31 i SML samt enligt Söder-
wall i en handskrift af Cod. Bur. och Ett Fom-Svenskt Le-
gendarium III, formen spordagh dessutom i Svenskt Diploma-
tarium (från 1347); jfr äfven sv. diall. spordag{er) enligt

*) NatarUgtvis kan icke sskr. hhara- m. ^kamp, strid' (Fick* I. 90, 493)
direkt jämföras.

Digitized by

Google

234 Hellquist: Fnord. sammansättningar.

Rietz 8. 659*. Här föreligger emellertid sannolikt en Ijud-
lagsenlig öfvergång af w > o; se om denna och betingelserna
för densamma Brate Å. VMLis ljudlära s. 23, R. Larsson
anf. afh. s. 31 följ., Kock Ark. IX. 246 följ. och Noreen
Aschw. Gramm. § 120 *).

De nämnda orden sakna, som synes, ?-omljud i det första
ledets rotstafvelse. Detta är också hvad man i ett kortstaf-
vigt första kompositionsled kanske snarast väntar sig *); se
Kock Ark. XII. 252 och där citerad litteratur. Sannolikt
beror uteblifvandet af omljud i dessa och likartade ord
därpå, att fortis legat på första ledet; se Kock Ark XII.
249 följ., särsk. s. 255.

Som ett stöd för denna min uppfattning af, huru de
nämnda bildningarna på -dagi uppstått, anför jag äfven fsv.
hrændaghi 'låga, hetta; brand, brånad' Sdw., som väl får
anses vara en relativt ung sammansättning med verbalstam-
men i brenna.

På samma sätt som hardagi osv. vill jag äfven helst
förklara de af Falk Ark. XIII. 203 uppräknade samman-
sättningarna med hrak" {-d^ri, -hlaup osv.) : hrekja. Äfven-
ledes synes det mig sannolikt, att isl. skapker är direkt bil-
dadt af ett nord. *8kepja 'ösa', på samma sätt som fht
scephi-vaz är sammansatt med det etymologiskt identiska
fht. schöpfen eller som det motsvarande ty. schöpf krug såsom
första led har stammen i verbet schöpfen eller som sv. öskar
är bildadt af verbet ösa. Falk tycks äfven beträffande isl.

') Enligt Schlyter hör äfven det i lagarna forekommande sporg<tUl
närmast till spyria. Osäkert är dock, om här o-et beror pä Ijndlig utveck-
ling och icke snarare på analogisk inverkan från spar eller möjliji^en från
spordaghi.

') Den här] framställda meningen om uppkomsten af &cir-, sptir- och
svar'dagi anfördes af mig i Nordiska seminariet i Uppsala vårterm. 18^
såsom stöd för den uppfattningen, att t-omljud Ijudlagsenligt aldrig inträdde
i denna ställning. Den omljudda vokalen i her skip osv. antogs bero på
analogisk anslutning till det enkla ordet.

Digitized by

Google

Hellquist: Fuord. sammansättningar. 235

skapker föredraga härledning ur ett verbalabßtraktum ; jfr
fht. scaf 'haustrum'.

Vidare är det icke troligt, att några verbalabstrakta
ingå i de å samma ställe behandlade samsmaifr och tams-
v^dTy utan här föreligger sannolikt direkt anslutning till
motsvarande verb semja och temja^ hvarvid för öfrigt sam-
mansättningar med första leden slutande på -s inverkat. Isl.
samsmai^r är sålunda med afseende på sin bildning att jäm-
ställa med nsv. spörsmål (: spörja).

Ett annat exempel, som enligt min mening äfven bör
föras hit, är isl. hrtmhenda (jämte hryn-\ som af Noreen
Sv. etymologier s. 4, föres till hrynja (jfr hrynjandi hdttr),
utan att han för öfrigt i detalj yttrar sig om första ledens
beskaffenhet.

Att nu denna bildningstyp blef så föga lifskraftig, beror
naturligtvis därpå, att på grund af det Ijudlagsenliga ute-
blifvandet af omljud i första kompositionsledet detta i litterär
tid icke sattes i förbindelse med den omljudda infinitiven
eller presensstammen i de kortstafviga j'a-verben.

Slutligen må påpekas, att naturligtvis icke heller Falk
förnekar, att i senare tid sammansättningar af det slag,
som enligt min mening förekommer i hardagi osv., bildats i
isL; jfr särsk. s. 204, där bl. a. dyldukr^ lemheyråfr och letmd
anföras. Jag har emellertid här velat i korthet häfda den
uppfattningen, att detta bildningssätt i nordiska språk har
betydligt äldre anor, och att man äfven bland sammansätt-
ningar, hvilkas första led förete oomljudd stamvokal, är
berättigad att i detta första led söka presensstammar till
kortstafviga ia-verb. Att dylika äfven kunna förekomma
och verkligen stundom förekomma i sådana bildningar som
det af F. nämnda hulhgttr o. a., där ett verbalabstraktum
står vid sidan, anser jag sålunda själfklart, men i fall som
dessa måste man nöja sig med ett generellt erkännande af
denna möjlighet, då här, i motsats till hvad fallet är med

ABKIT rÖB KOftDISK FILOLOGI XV, KT FÖLJD XI. X7

Digitized by VjOOQIC

236 Hellquist: Fnord. sammansättningar.

ofvan nämnda ord såsom bardagij hrakd^i osv., motsvarande
verbalabstrakta verkligen äro uppvisade och detta i en bety-
delse, som nära ansluter sig till verbet.

Exkurs.

Om uppkomsten af några svenska ord med

betydelsen 'stryk* o. d.

Den ofvan framställda meningen, att sbst. har i no. uttr.
"faa bar" är bildadt af v. hava 'slå o. d.' har ett stöd i det
förhållandet, att de flesta svenska ord med samma betydelse,
så vidt jag kan se, uppstått på analogt sätt. — Här lämnas
från denna synpunkt en kortfattad öfversikt af hithörande
ord och uttryck *).

Bädd (få, ge osv.) har i litteraturen först anträffats hos
C. Livijn (1781 — 1844) och förekommer sedermera bl. a.
hos lexikografema Almqvist (1842) och Dalin (1850). Ordet
är i samtliga användningar ett deverbativum af baddd^ hvilket
i betydelsen 'piska upp, ge stryk' uppvisats redan 1757 i
L'avocat Savetier. Bodda själft är som bekant en yngre ut-
veckling af häda] jfr Noreen Svenska etymologier s. 31.

Bas i bet. 'stryk' kan tidigast anföras från "tragico-
comoedian" Judas redivivus, år 1614 författad af J. P. Ronde-
letius, samt från Prytz En lustigh comoedia om konung
Gustaf then första (1622); jfr äfven Messenius Disa s. 31
(1611). Något tidigare uppträder i litteraturen v. basa i
bet. 'klå, piska o. d.', nämligen hos Balck Hundrade Esopi
fabler (1603) samt hos Asteropherus Tisbe (författad 1609).
Sistnämnda ord finnes för öfrigt i bet. 'smörja, stryka' redan
i fsv.; se Söderwalls Ordbok. Betydelseutvecklingen af bas
ofvan kan således vara densamma som i smöfjy stryk ^); se

^) För &tskilliga här nedan förekommande uppgifter har jag att tacka
»Amlingama till Svenska Akademiens Ordbok.

^) Jfr: ^T& togh Asnadriffuaren en wäldigan knippel, ooh t& han ther
modh wäl hadfi basat och smort hans Hudh och länder etc." Balck anf.
arb. 3. 3.

Digitized by

Google

Hellquist: Fnord. sammansättningar. 287

nedan och förf. Arkiv XIV. 6; jfr äfven mht. smizen 'strei-
chen, schlagen' (ty. $chmeissen)j ags. smitan 'slå' (eng. smite)
samt got. bismeitan 'bestreichen, beschmieren'. — Verbet
basa i betydelsen 'slå' är sannolikt ytterst etymologiskt iden-
tiskt med basa 'upphetta'; jfr Noreen Sv. etymologier s. 7.

Bask^ som egentligen hör hemma i sv. diall. (se Rietz,
Linder S. More), men äfven någon gång uppträder i littera-
turen (t. ex. hos C. F. Dahlgren), är afledt af v. baska 'slå',
hvilket antingen är en afledning af basa (se ofvan) eller att
likställa med ty. batschen.

Dalj är naturligtvis bildadt af verbet daJja^ som är lå-
nadt från ty.; jfr nht. (dial.) dalgen 'slå'. Ordet är stambe-
släktadt med lit. sutaliti 'genomprygla', lett. talflt 'prygla,
slå' (jfr E. Zupitza Die germ, gutturale s. 205).

Dask kan tidigast anföras från Brasck Then förlorade
sonen (1645) och då i förbindelse med v. få{å). Strax där-
efter uppträda emellertid såväl sbst. dask som v. daska i
samma arbete, nämligen Arvidis Manuductio etc. (1651).
Att verbet här är grundord i förhållande till sbst., framgår
bl. a. af dess många etymologiska motsvarigheter i andra
språk; se Tamm Etym. ordb.

Dång är en betydligt yngre bildning än det motsva-
rande v. dängaj som i betydelsen 'ge stryk' uppträder redan
hos L. Petri Een predican emoot mandråp (1562) samt i
Doctor Simon (1627; "hon denger honom rätt allan blåa").

Klå förekommer i sydsv. diall. (i förbindelse med v. få,
ge osv.) i betydelsen stryk. Ordet är naturligtvis sekundärt
i förhållande till verbet klå 'ge stryk'. Denna betydelse har
uppkommit ur en skämtsam användning af klå 'klia'; jfr
t. ex.: "Them plägar iagh medh min yxa klåå" (Chronander
Surge B la (1641)) eller "Om jag tager en käpp, så skal
jag visserligen klå ribbenen på eder" (Lagerström Den
giruge (1731)). I fullt analoga förbindelser förekommer klia
i våra dagars gatspråk. — I förbigående må, ehuru det

Digitized by

Google

238 Hellquist: Fnord. sammansättningar.

faller utom ämnet, påpekas, att det i vissa trakter af landet
vanliga uttrycket få Mått till sin uppkomst naturligtvis är
att jämställa med nsv. (sydsv.) få slaget någon (jfr Söder-
walls Ordb. fa 9), få fatt o. a. uttr., som anförts af Kock
(Från Filologiska föreningen i Lund s. 5 följ.) och där /a
liksom ofta i de nordiska fornspråken uppträder tillsammans
med ett part. perf. Klått uppfattas emellertid numera såsom
ett (visserligen oböjligt) substantiv.

Pisk i betydelsen 'stryk' har jag tidigast funnit hos Se-
renius 1734. Det till grund liggande verbet förekommer
däremot redan hos Bal ek (1603), vidare i ett bref från J.
De la Gardie (1612) osv.

Smish och smiska uppträda ungefär samtidigt. Det
förra förekommer i Dalins Argus 2: 336; det senare hos
Levin-Möller 1745, där substantivet saknas. Verbet är tyd-
ligen en bildning medelst suffixet -sk af germ. stammen sniit-
i ags. smiten (osv.; se under has).

Smörj synes vara betydligt yngre än det motsvarande
verbet. Jag har icke anträffat det tidigare än från de sista
årtiondena. V. smörja ha vi däremot funnit redan hos Balck
(1603) — se s. 236 — dock i en användning, som kommer
grundbetydelsen mycket nära. Vidare må anföras: "Jag
skall smörja honom både brun och blå", hämtadt från En-
vallsson Den nya secten s. 4 (1782), där den ursprungliga
betydelsen redan är betydligt undanskymd *).

Stryk anföres af Levin-Möller 1745. Det motsvarande
verbet stryka förekommer i betydelsen 'ge stryk, smörja upp'
betydligt tidigare, t. ex. i det från tyskan Öfversatta arbetet
"Facetiæ, thet är: Tijdhfördriff etc." af M. Lindner s. 56
(1641): "Skulle iagh så stryka tigh, at tu icke skulle förgäta
migh mädhan tu leffwer"; jfr äfven om äldre skolförhållan-
den: "Högra handen fick ej i hvardagslag strykas" (Skol-

*) Här må för jämförelsens skull erinras om Munters "tack för smör-
jau" (Runeberg Fänrik St&ls sägner;, där Täl en afsiktlig ordlek föreligger.

Digitized by

Google

Hellquist: Fnord. sammansättningar. 239

gång och djeknegång s, 7 (1868)) samt sammansättningen
hudstryka.

Ofvanstående kortfattade öfvei'sikt torde gifva vid handen
— hvad man beträffande de ifrågavarande bildningarna re-
dan från ordbildningelärans synpunkt väntar sig — att nästan
alla i svenskan förekommande ord för stryk o. d. '), åtmin-
stone samtliga ofvan anförda, äro relativt unga nyskapelser
af vid sidan stående verb. Från norskan erinras vidare om
sbst. hy{d) n. 'prygel' (Ross), som på enahanda sätt bildats
af verbet hy{da) 'piska' osv. En direkt motsvarighet till
dessa bildningar är slutligen just det ofvan behandlade ut-
trycket "faa Bar'».

Till slut må som en egenhet för flera af dessa ord på-
pekas en viss vacklan i fråga om grammatiskt genus.
Neuti-a kunna de samtliga vara (jfr dock stnäll nedan);
men för åtskilliga af dem är äfven maskulint kön (eller
rättare rfe«-kön) möjligt. Så upptager Weste (1807) smisk
som mask. Hos Hedenstierna Vett och ovett s. 9 (1887)
förekommer den best. formen stryken] åhen sS dasky pisk och
sniörj äro motsvarande former brukliga eller användbara.
Bask är enligt Rietz såväl mask. som neutr. *) — Denna
osäkerhet sammanhänger naturligtvis därmed, att orden oftast
förekomma som ett slags oböjlig fyllnad till verben /å, yå
o. d. och sålunda sällan i förbindelse med artikel.

*) I uttrycket få prygel ligger ty. prägel ^knölpåk' (hvaraf prügeln)
till grund. Har &r s&lunda med afaeende p& bildningen sv. få ris närmast
jämförligt. — Smäll kan jn vara identiskt med isl. smellr; dook anser jag
det snarast vara ett deverbativum af v. smälla. Att observera är emel-
lertid, att ordet i motsats till öfriga här anförda deverbativer icke gärna
antager neutralt genus.

*) Härmed kan jämföras det i viss m&n analoga förhällandet hos
svenska tygnamn, hvarom närmare hos E. H. Tegnér Om genus i sven-
skan F. 103 noten.

Lund 1898. Elof Hellquist

Digitized by VjOOQIC

240 J6u Jorkelsson: Svartur å Hofstödum.

Svartur å Hofstödum.

Fyrir svo sem tiu årum ^ektu menn Skaufhalabålk

ad eins eptir einu handriti frå 16. old (AM. 603. 4:to) og

vantadi ^slt |)6 nidurlag kvædisins. Höfdu menn J)ä J)ad

lag, ad menn feldu ad nidurlagi vid kvædid, J)ar sem 1

vantadi, visuhelming einn, sem Björn å Skardså tilfærir i

Grænlandsannål sinum, og segir ad sé '^ending" Skaufhala-

bålks, sem kvedid haii Einar féstri, skåld Björns Jorsala-

fara Einarssonar (d. 1415), og töldu menn svo, ad Einar

hefdi ort {)ann Skaufhalabålk, er nu {)ekkjum vér. En visan

hjå Bimi er svo:

Hefiir b&lk t)enna ort öfimlegur
og bamgælnr Einar föstri.

Nu vildi svo til, ad eg fann 1887 å Rasks safhi 87.

8:vo nytt handrit af Skaufhalabålki, Jægar eg var ad vida

ad mér efni i rit mitt um kvedskap å Islandi å 15. og 16.

old *). Er handrit {>ad ritad å ad gizka 1730 — 40 af sera

Einari Hålfdanarsyni å Kirkjubæjarklauatri (d. 1752); er

kvædid ^SLY heilt ad nidurlagi og öUu, og nokkrum erindum

fyllra ad auki en 1 hinu handritinu. Kallast kvædid i |)e8su

handriti Refsbålkur, en ad nidurlagi segir J)ad hér sjålft

til, ad pad sé ekki ort af Einari fostra, eins og menn höfdu

ætlad eptir ordum Björns å Skardså, heldur af Svarti å

Hofstödum:

Hefiir bålk j^ennan mér til gamans

og baragælur en mannt>ar(tar

sett og samid meingi éfrédn.

Svartur å Hofstödum, Mnn eg no t>agna.

Eptir ad {letta var fundid, vandadist nu nokkud målid,

i)vi ad mönnum var ekki kunnugra um Svart en um Einar

fostra, og vissu menn Svarts på hvergi getid annarsstadar en

å pessum stad, en å méti stödu ord Björns å Skardså, sem

*) Om digtn. p& Isl. o. ø. v. Kh. 1888.
iMiY ro» aOBPi» riiouMi xv, mt röw» zi. ^^

Digitized by VjOOQIC

Jen ^orkeUson: Svartur å Hofstöäum. 241

menn höfdu lagt fulian tränad å, og l)özt mega heimfæra
upp å l)etta kvædi. |>ar med var og yandhæfi å ad finna
nokkurs manns getid um eda eptir 1400, aem ætla mætti
ad gæti verid sami madur og Svartur t>e88i. Så madur, sem
mér l)6tti ^Å Ifklegastur til l>e8s ad vera sami madur, var
Svartur J>orleifsson å Reykhölum (d. 1392), ekki sfzt af fvi
ad bær er l)ar i grendinni, sem Hofstadir heita, en hins
vegar ekki frägangssök, ad kvædid kynni ad geta verid svo
gamali |>ar vid stöd frå minni hendi l)å, enda var mér ^
ekki jafnljost um menn å 15. old og sidan er mér ordid ^).
Sidan handrit sera Einars Hålfdanarsonar af Skauf hala-
bålk fanst, hafa flestir hneigzt ad l)vl, ad bålkurinn væri
eptir Svart å Hofstodum, og ad ord Björns mundu eiga
annarsstadar heima. Einn madur merkur i meira lagi (Dr.
Konrad Maurer) hefir 1)6 skodad målid svo ^), ad ord Björns
eigi einmitt vid l)etta kvædi, og ad Svartur å Hofstodum
hafi einungis aukid 1 l>ad visum ])eim. sem yngra handritid
hefir framar en l>ad gamla, og t)vi standi nafn Svarts ad
nidurlagi, en ekki Einars fostra. Ætlar hann og, ad Svartr
kunni ad hafa verid uppi å 17. eda 18. old. J>ad er vita-
skuld, ad l)ad er ekki åhugsandi, ad l)essu kynni ad vera
svona varid, en fad er ekkert, sem bendi å l)ad, ad målid
sé svo vaxid. Hins vegar eru rök til {)ess, ad l)etta muni
ekki vera svo, og hitt vfst, ad Svartur var fyrri uppi, sem
enn verdur talid. J>ad synist ekkert verulegt vera l)vf til
fyrirstödu, ad vlsur ])ær, sem afskript sera Einars hefir
framar en hitt handritid, sé eins gamlar eins og annad i
kvædinu, og ord Björns å Skardså finst mér n6 vel mega
standast ån l)ess ad tad {lurfi ad haggast, ad Svartur hafi
ort l)enna Skaufhalabålk. Mér skilst hvorttveggja geta
stadizt. J)ad er vist, ad mart hefir verid ort af ténkvædum

<) Sjå am Jietta å^umefnt rit mitt ble. 211—285.

') Weitere Mittheilungen über die Huldarsaga i Abhafldl. d. k. bayer.
Akademie der Wisseneoh. 1. Cl. XX, II. Abth. bis. 306—806.

Digitized by

Google

242 J6n f»orkelsson; Svartur å Hofstöåum.

å islandi um längan aldur, og er ekkert 61iklegt i t)vf, ad

Einar fostri hafi ort Skaufhalabålk, sem nä sé tyndur, og

Svartur annan, l)ann sem nu er til. Ekki er ^aå heldur

osennilegt, aS Svartur hafi l)ekt balk Einars, og hafi upp ur

honum tekid ordin fyrstu af sidustu visunni og sett 1 balk

sinn, l)6tt ekki hafi hann feingid l)ar fleira léd, J)vf ad eingin

era l)ad einsdæmi, ad skåld hafi farid svo ad, bædi fyrr og

sidar, ad taka upp yms ord og setningar eldri skålda. Og

fyrir ])ad er sfzt ad synja, ad Skaufhålabålkur Einars hafi

ver id til å 17. old mn daga Björns å Skardså, J)6tt nu sé

hann glatadur. Nu t^ekkja menn auk Skaufhalabålks Svarts

annan til heilan og brot af })eim l)ridja, en bådir eru Jæir

yngri en bålkur Svarts. Bålkur så, sem brotid eitt er nu

til af, hefir verid ortur å 17. old, og hinn, sem er til heill,

virdist ekki vera mikid yngri. Er hann å kvædabok, sem

eg å, og ritud er 1864 å Snæfellsnesi, og bålkurinn ætla

eg sé t)ar skrifadur upp eptir kerlingu undir Jökli, sem på,

var fjörgömul.

Byrjar hann svo:

I>ad raun dauflegt tykja, |)vi vil eg bjoda

pegar daga stytl^r, bålk-kom kvedid

ad menn skuli leiogi t^eim^ er hl^da vill

1 myrkri ^egja^ og l)ögn hata(r) alla.

Af nidurlagserindi kvædisins sést l)ad tvent, ad höfund-
urinn heitir J6n og ad hann hefir ^ekt annan Skaufhala-
bålk eldri:

Bangad hefir så (lungt t)yjar bol; » n

bålk ad nyju t)ar af måtta råda.

vatna sul,lur » i Læt eg ätklöppud

og visir Asa, »6 Ijödin nm skolla.

Af vlsu eptir Pål lögmann Vfdalin (d. 1727) synist og

mega råda l^ad, ad hann hafi {ækt tvenna Skauf halabålkana,

Skaufhalabålk hinn störa og Skaufhalabålk hinn

minna:

Leti Sigardar litid dvin,

lagin er hann å öra;

Digitized by

Google

J6n torkelsflon: Svartur ä HofstöSum. 243

hann mÅ skriia og skammast sin
Skanfhalabålk hian stora').

Til er og enii kvædi, sem heitir Skaufhalaflkja, ort

nålægt 1680 af Joni Eggertssyni, en undir odrum bragar*

hætti en Skaufhalabålkarnir. En Skaufhalabålks finst fyrst

getid i ri tum, l)ad menn vita, i Flateyjarrimu sera Magn-

usar OlafsBonar { Laufåsi, sem ort er 1628, og er hann ])ar

talinn med fornum kvædum, og hafdur ad kvöldskemtan:

Skrædor fornar ur skjodu t6ku

skrifendnr spjalda

myglnbomar; mart af kl6ku

munda halda.
Kit Haugbua, rammvillinga

runud frædi,

sögdnst trua ad sveit kirfinga

sörkvid nædi.
Bjarkaraål sem SkaufhalaskrA

og skemtan Bosa,

vidrifi prjal og Völuspå

J)eir voru ad glosa.
Håttalykli og hudar flmnsi

i höUn Bua^

H&rs af stikli steypti Tamsi

og strauk pa hnüa ^).

Um Svart å Hofstödum hefi eg nu sidan 1888 ordid
töluvert frédari en cg var l)å, og rekur ad l)vf, ad ekki sé
t»ad sami madur og Svartur J>orleif88on å Reykholum, sem
do 1392, heldur annar yngri Svartur, er uppi var ä dögum
Björns rika forleifssonar å Skardi (d. 1467) og Olöfar Lopts-
döttur (d. 1479) og var skåld Olöfar og åtti heima 1 grend
vid Reykhéla, ä Bæ i Kröksfirdi, en åtti sjålfur ad eign
Ho f s tad i i |>orskafirdi. Hefir Hannes ritstjöri J>orsteins-
son i Reykjavik, frödleiksmadur mikill, fundid rit eitt
i Landsbokasafninu I Reykjavik (safn J. Sig. 609. 4:to,
komid tir safhi J6ns Åmasonar) eptir J6n Gudmundsson
lærda (f. 1574, d. c. 1651 eda sidar), sem kallast "Um

') Visnakver PAls lögmanns Vidalins. Khöfa 1897 bis. 86.
') Ev8Bdab6k skr. o. 1760, sem eg å.

Digitized by

Google

244 Jon forkelsson: Svartur å Hofstöctum.

ættir og slekti'', og er i {)v{ all langur kafli um Svart skåld
Olöfar. J>ar med hefi eg fundid hans getid i bréfi einu frå
l>'eim timum. J6n Gudmundsson segir svo frå um Svart:
''A dögum rfka Björns |>orleifssonar å Skardi og hans hüs-
trü(r) Olufar, sem fyrr var nefnd, bj6 Svartur i Bæ i
Kroksfirdi. Hann var skåld hustrur Olufar riku, og
hann var skåld i minni ætt. Hann kvad lofman-
saung um hüstrüna, og sem hann kvad fyrir håna
sagdi hun: 'Ekki nu meira, Svartur minn et cetera'.
Hans synir voru skåld. Hans dottir Gudrun leidir mig til
J)eirrar ættar. Hann åtti J>orgerdi déttur Péturs å Vadli,
nærri Haga { Bardastrond, büandi leigulida, (er) åtti frå-
bærar dætur margar. Rfkismenn, junkærar edur nokkrir
nafnb6tamenn girntust pær til ekta. J>angad telja nokkrir
rikismenn ættir sfnar. |>ær voru margra ættarrot. Af
Steinuni Pétrsdöttur kom eigi slekti. Hun var nizk, bustyra
sera Hrafns å Stad f Steingrlmsfirdi. Hun var verst læirra
systra. Af henni er måltæki l)ad enn nu: "Fair kunna ur
fuUri hlödu ad deila, nema Steinunn å Stad'. Gudrun Svarts-
déttir, sem nefnd var, fæddist upp hjå sera J6ni å Stad *),
sem næstur var eptir sera Hrafn. Sfdan giptist hun frå
honum fordi Amasyni å Reykjanesi i Trékyllisvik. Gudrun
misti hann ^bly I lendingu, en synir l>eirra bådir komust af,
Asmundur og Gudmundur. Åsmundur åtti J)orbjörgu döttur
Jöns |>örarinssonar og J)uridar f Kroksfirdi f Gautsdal. |)eirra
dottir var Snjålaug mödir Gudmundar fodur mins ....
Svartsætt: Svartur skåld, Gudrun, Åsmundur ^), Snjålaug,
Gudmundur og Jon. Svartur, sem forgjort var å Hellu,
var og af Svartsætt og bar hans nafn, lika sem l)eir ungu
prestar sera Audun [Jönsson å Hesti] og sera Salomon
[Jönsson å Mosfelli i Grimsnesi] af minni ættrot, sem menn
kalla Salomonsætt''.

>) 8éra J6u Haldérsson er nefndur ^t fyrir 1508.
*) Onundur, handritiét.

Digitized by

Google

J6n ^orkelsson; Svartur å Hofstödum. 245

Af {)es8ari klausu Jons lærda fær madur ad vita ))ad,
ad Svartur hefir buid i Bæ { Kröksfirdi, verid skåld Olöfar
riku å Skardi, og ad hann hefir ordid kynsæll madur, en
um framætt hans verda menn eingu frédari, og få ekki
einu sinni ad vita, hvers son hann var. En af bréfi einu
fra 27. Juni 1477, sem gert er å Skardi (i Skardsstrond, må
8Jé, ad hann hefir verid J^ördarson og ått Hofstadi i |>or8ka-
firdi "). Bréfid er svo låtandi:

"^at giore eg suartur fordai'son godum maaunnum
kunnigt med ]>e8su minu opnu brefe at eg medkennunzt at
eg hefe fulla peninga og alla uppborit sem mier uel anæger
af Jone asmundzsyne fyrer ^slu saumu siau hundrud er eg
sellda honum j hofstaudum i Jrørøkafirde j reykhola kirkiu-
sokn. l)ui gidre eg fyrgreindr suartur jK)rdarson adrnefndan
jon asmundzson aulldungis kuittan og aakæmlausan um greintt
jardaruerd fyrer mier og aullum minum epterkomaundum. og
til sanninda hier um setta eg mitt insiglle fyrer l)etta kuitt-
unarbref er skrifat uar m, skarde aa skardzstrond faustu-
daginn næsta fyrer festum apostolorum petri et pauli l^a er
lidit var fra hingatburd uors herra jhesu christi. m.cccc.lxx
og siau^.

Ad Jæssi Svartur sé einn madur og Svartur skåld
Olöfar rIku å Skardi og Svartur skåld å Hofstödum må
vera efalaust, og er Ukast, ad hann hafi verid gamall, J^egar
hér er komid (1477). 1411 er uppi madur å Bardaströnd,
sem |)6rdur Svartsson hét '^\ og er ekki ösennilegt ad l)ad
sé fadir Svarts skalds. En fadir J>6rdar mætti vera Svartur
å Reykhélum porleifsson, sem d6 1392 ^).

J)etta må ^vi nu telja vist: Svartur skåld å Hofstödum
er Jiérdarson, hefir b6id å Bæ i Kröksfirdi, ått Hofstadi I

') Biskupsskjalasafn Islands Skalh. Fase. XVI, 16. Afnkr. medal Apogr.
AM. 2495.

>) Dipl. Isl. III, 786, 788.

») 8br. rit mitt um kvedskap å lai. k 16. o. 16. old Kb. 1888 bis,
221—222.

Digitized by

Google

246 Åkerblom: Fsv. 2f >- y. nsv. Ä.

Jjorskafirdi, verid bkåld Olöfar riku å Skardi Loptsdöttur,
verid enn å lifi 1477, ])å gamall, og llklega verid sonarson
Svarts porleifssonar å Reykholum, auk J)ess sem kyn hans
nidur og kvonfang er ordid kunnugt.

Hvernig ^vl er varid um handrit {)ad af Huldarsögu,
seni segist vera ''skrifad upp eptir sögub6k Svarts å Hof-
stödum" \), leidi eg minn hest ad svo stöddu frå ad skyra.
J^ad verdur bågt ad koma ^\i saman, ef einginn texti Huld-
arsögu er eldri en frå 17. old f hæsta lagi. En er t)ad' vfst,
ad ritadur grundvoUur sögunnar geti ekki verid eldri, geti
ekki verid frå 15. old, ^6 ad mål og framsetning sé nu
blendin ordin i |)eim handritum, sem til eru? J)ad er vist
ad menn hafa, ad minsta kosti sumir hverir, leikid sér ad
J)vi å sidari timum ad umsteypa söguna og auka. En ein-
kenn ilegt er l)aä:, ad su afskript Huldarsögu, sem segist vera
''eptir sögubök Svarts å Hofstödum", skuli vera med hendi
Haldors Davidssonar (d. 1865), sonar Måla-Davlds (d. 1839),
|)egar l)ess er gætt, ad Rask Ifklegast hefir feingid handritid
ad Skaufhalabålk, ])ar sem Svarti er eignad kvædid, einmitt
frå Måla-Davfd, sem {»å var mestur beka- og frædimadur å
l)cim slodum, J)ar sem sera Einar Hålfdanarson hafdi verid
prestur.

Kaupmannahöfn 1897. Jon Porkelason.

Till öfvergången fsv. ö > y. nsv. ä.

Kock har i Ark. N. F. V, s. 50—85 och 235—54
visat, att fsv. y framfor supradentalema r, ?, nasalerna ti, w
samt frikativorna rfA, fflij v och s öfvergått till nysv. o.

Spår af en rätt omfattande företeelse af i viss mån liknande
art torde äfven forefinnas i fråga om utvecklingen af fsv. ö.

*) Maurer: Die Huldareaga bis. 308, B05.

A«KIT FÖB KORDMX riLOLO«! XV, HT FÖLJD XI.

Digitized by

Google

Åkerblom : Fsv. Ö :> y, nsv. å. 247

Fyra grammatici, Columbus (o. 1678), Aurivillius (1693),
Tiällmann (1696) och Swedberg (1716), lämna väsentligen
öfverensstämmande uppgifter angående förekomsten af ett
särskildt slags o-ljud i det svenska riksspråket vid tiden
omkr. 1700.

I ''En svensk OrdeskötseP s. 44 säger Columbus: "O
har hoos oss swenske tre slags ut-försl: l:o) So, ro, otta vi-
gilia, Jcoxa prospicere — 2;o) hopp^ oppj Iwtta åt en, skotta
snö, morm^ moroiiiåJ, Nästan som a. — 3:o) i koJil carbo,
hohl foramen, hohl på trä är stammen, mohn momentum,
emolumentum. Tilhr til lijt'n skada ok meg til stoor mohn'.
Bohn, — Förr har jag wäl warit i den tankan, at man
boorde inventera en ny bokstaf för dä här liud't, efter som
däd esomoftast kommer fram. Däd kunde ha' sitt rum i
tåcke ord som såM jus, jusculum, Båhd nuncius, præceptum,
Bood boutique, Bost ærugo, ferrugo, en Bosta vid Koppar-
berget, strues metalli. Moln uubes, go-moron^ i måros hodie-
mane (heller än i mor(ßom\ Kohl carbo. Kål olus, ok skrifwa
Kohl eller KöL Men nu håller jag så fore, at wij wele
heller skrifwa mäd oh som AoA/, fcoÄ/, hohl. I månge ord
kan han förklaras till å: måhn^ norrs^ narrs piscis genus; i
månge fördunklas till o".

I ''Cogitationes de lingvæ svionicæ . . . recta scriptura &
pronunciatione" s. 38 — 40 yttrar sig Aurivillius om det tre-
dubbla ljudvärdet af o, värdet af o, å och "medium qvendam
inter utrumque priorem". Det sistnämnda förekommer framför
rf, rfrf, y', .9, fr, /, Ä/, n och r. Såsom exempel anföras: hod
nuncius, lodia^ mody modig ("quod differt a mod elatio animi,
modig elatus"); hrodd^ hrodda^ kloddra &c.; lof venia, lofwa
promittere (motsatt mot lof laus, lofwa laudare, för hvilka s. 28
uttalet å angifves), skofj skofwelj sofwa &c.; hog^ rog^ tog (enl.
s. 28 endast i betydelserna restis, profectio, under det att tåg
radix flexilis har d-ljud), frog (till hvilka från s. 27 kan läggas
loga flamma, som där motsattes låf/a arbor dejecta); /wofr,

Digitized by

Google

248 Åkerblom : Fsv. ö > y. nsv. å,

trokj troküj tocka &c.; äoä/, kohlj mohln^ tohla, fohla^ molka^
solka^ tolka interpretari (men ej = tolika)] don (= dön), lönn
(= lönn), bonet^ spona^ kona (men son s. 39 angifvet med
(I-ljud, något, 8om säkerligen sammanhänger därmed, att
Aurivillius uttalat detta ord med kort vokal och lång kon-
sonant [s. 53 och 106]); korg^ horg validus (men bo7\Q ca-
stellum med «-ljud), bork al. burk, lork al. lurk, borsta^
botrOj knofrOj morrOy skorra^ horra al. hurra, morrj skojr^
knon\f korly morlj sorl^ ''item hoss^ boUn^ flott^ gor etc."

Äfven Tiällmann talar (Gramm, suee. s. 57) om "df^tt
half blandade liudet mellan o ock å uti so/, stopp- slotty spotty
kocky bocky koly son^ konsty som afsomnade äro etc. item ow"
och (s. 62) om ^o obscurum" uti hosSj botPj kosfy lofty moln^
pocky kocky hoppy lopp.

Swedberg säger i Schibboleth s. 32 f.: "Ett ljud är ännu hos
oss Swenska emellan o u åy som ingen bokstaf här till dags
fått hafwer. Såsom Jiog (desiderium), son (filius), golf (pavi-
mentum), hold (antrum), kohl (carbo), bohl (stirps), l^er (ad-
hæret), Ebr. 12: 1, skoder (contemplatur), fohr (sulcus), pl.
fohravy Job. 31: 38, moln (nubes), boi^a (forare), skofwel (ma-
nubrium), loge (flamma), tog (funiculus) och flera (i Gramm.
[1722] s. 14 tilläggas exemplen: donaty detonat, gohly flavus).
Ther o intet lyder som o, ei heller alldeles som 4, vtan mitt
emellan. Hundrade sådana ord vtsäijas hos oss i alment tal". —

Lämnande å sido de ord, i hvilka vokalljudet på de
nämda författames tid var kort, vilja vi här sysselsätta oss
med dem, i hvilka det varit långt.

För detta ändamål må of van anförda uttalanden sam-
manställas med några iakttagelser, gjorda vid studiet af
Andr. Arvidis ''Manuductio ad poesin suecanam" (1651) och
Spegels "Glossarium Sveo-gothicum" (1712).

När vi i sistnämnda arbete finna det mot nutidssprå-
kets ä svarande vokalljudet i de flesta af de ofvan anförda
orden med lång vokal samt i en del med dem i afseende på

Digitized by

Google

Åkerblom: Fsv. (J > y. nsv. å. 249

ljudutvecklingen parallella tecknadt med o, under det att
det eljes tecknas med å, kunna vi häraf draga den slut-
satsen, att i detta fall o betecknar det ifrågavarande biand-
ljudet. Äfven rimforteckningen hos Arvidi ger oss bidrag
till kännedomen om hvilka ord som haft detta ljud. I den-
samma finna vi, vid sidan af rimserier på oor^ ooruj «år, åra^

— oolj oolUj ååly aluj — oow, ådfij — ood/ij ooda^ ådhj äduj

— ooghj ooffuy å'ffhj åga^ — oof^ oofwa^ åfwa^ — oosa^ ååsa^ —
dylika på o(A)r, o{h)ra^ — o(A)/, o(A)/a, — ow, — odh^ oda^

— ogh^ oguj — qf^ o/wa^ — osa. Då i de af dessa serier,
for hvilka vokalljudet betecknas med ö(A), orden till vä-
sentlig del äro desamma som de af de tre grammatikerna
och Spegel anförda eller i ljudutveckling öfverensstämmande
med dessa, så torde äfven uttalet varit öfverensstämmande.

Sammanställa vi de af de fyra förstnämnda författame
citerade orden med långt vokalljud och dem, för hvilka
Spegel och Arvidi på nyss antydda sätt angifva ett säreget
vokalljud, finna vi, att ett öppet, i nutidsspråket med fö un-
dantag till å öfvergånget ö i senare hälften af 1600-talet
och början af 1700-talet i en del ord förekommit framför
samma fsv. konsonanter — med imdantag af w, — hvilka
enligt Kocks utredning orsakat öfvergången fsv. y i-> nysv.
é, samt dessutom i ett par enstaka fall (dialektiskt?) hos
Aurivillius framför /•.

Betecknande med * de ord, som resp. förf. angifva med
fakultativt uppträdande å^ och sättande inom klammer de
ord, som numera i riksspråket ej äro brukliga eller ej äga å
men till ifrågavarande tidpunkt haft en med de öfriga or-
dens parallell ljudutveckling, fö vi följande lista på ord med
öppet ö.

a) framför r:

Arvidi: {hor^)fohr^ (.9^*'?) ^P^^^t {j^ora)^ fohra^ vtkora^ spora j
([^?]tora).

Aurivillius: gor^ korlj morl^ sorl.

Digitized by

Google

260 Åkerblom: Fsv. o > y. nav. a.

Spegel: {bor^ nasebor ar [u. Näsa]^ bora, for^ fora^ {gor
vel gårr,) *Ä;ora, *utkora^ fmrhy ordan el. orefew, förordna [u.
JRfZ/ér], — de tre sistnämnda orden ha möjligen utan stöd
af uttalet bevarat o i skrift under inflytande af det lat. orda
— (skorsten^) sorla^ spor^ footspor^ {^toray [u. TåraJ}^ wilkor.

Swedberg: fohr pl. fohrar^ {bora).

b) framfor (supradental t) 1:

Arvidi: {gol^ holj köhij {smol)y fola^ {gola) Ivola^ kohla,
soltty {smohj) Ma.

Columbus: bohl på trä, hohlj kohl earbo, kål olus, molv.

Aurivillius: hohly kohlj fohla^ tohluj mohln.

Tiällmann: kol.

Spegel: Bohl på trädet, {bolna^ bolwårky fola, (goM^)
holy holaj iholigy kol carbo, kolare^ nwln, molna^ (sniohy) sola.

Swedberg: bohl stirps, (gohly) hohl antrum, kohl carbo,
mohi.

c) framför (supradentalt) n:
Arvidi: mon^ son^ honung^ konung.
Columbus: rfoÄw, *mohn.

Aurivillius: rfow, bonety kona^ spöna (men son : sånn).
Tiällmann: son.

Spegel: dona^ honing j kona^ konung y mon y f örmony 7)wnna'
wow, sow, ur hvardagsspråket sponrock [u. Rock].
Swedberg: donary son.

d) framför d{h):

Arvidi: bodhy *nodhy sodhy (stodhy) boday knoda y lodOy
*noda.

Columbus: båhd nuncius, bood boutique, sålid.

Aurivilhus: bod nuncius, lodiay {inod [smuts], modig).

Spegel: body boday bodskapy förbod [u. Förbiuda]y giästebod
etc., knoday *loda wjd, wederloday lodiay mopgonrodna och
-rodans [u. Morgon och Grynning\ *skoda [men skfh-
skåda]y sod.

Swedberg: löder y skoder.

Digitized by

Google

Åkerblom: Pav. 5 > y. nsv. å. 251

e) framför ^(ä):

Arvidi: hoghj rogh^ *togh^ *troghj hoga^ (dogaj hoga^)
roga, {*?)toga.

Aurivillius: hog, rog, tog restis, profectio, trog, loga.

Spegel: hogCj armbåge^ (ßoger^ dogse^ fogel^ hog vel hug,
{kogsa vel hugsa), twéhogse^ rådhoga^ loga flamma, rog, "^tog
o: Btort rep, kabeltog^ *toga o: draga, felUtog, in-tog^ ^tog-^
ordningj togliga^ deeg-*trog.

Swedberg: hog^ loge flamma, tog funiculus.

f) framför w:

Arvidi: hoffj loff, soff^ dofwa^ hofwa^ (hofwa^ Uofwa)^
lofwaj so/toa^ sofwél^ skoftoel

Aurivillius: lof venia, U^taa promittere (det af A. an-
märkta [dialektiska?] uttalet med d-ljud af lof laus och det
däraf deriverade loftoa beror med säkerhet på differentia-
tionssträfvande), skofj skofwel, sqfwa.

Tiällmann: sof.

Spegel: {dofna^ dofheta^ dofwa al döfwa, dofwa [subst.])^
*Äö/, ho/mestere^ hofråtty (klofwa disrumpi, klofwar donar, *kofna
[men kåfweti^^ förkofra sig [men kåfra\ fmkofring [u. TiU
dTägt\ förlofwadj trolofwadj lof pris, lofordj lofwa prisa, pro-
mittere, tillåta, ofwan [u. Ark\ [skof intervallum], upskof [men
upskåf u. Skott\ skofioetalSj skofwelj *skrofy sofwa^ sofwel

Swedberg: skof weh

g) framför s:

Arvidi: (^hosa^ *drosa^ hosa^ (^mosa^ *posa.

Spegel: (bose^ hrosa^ hosot\ tigge-pose [men possv och
mossa],

h) framför k: Aurivillius: fnok^ trak, troka [men Spegel
tråka]. —

Då Columbus anger samma uttal för bood boutique som
för lådh nuncius samt Aurivillius för bonet mellanljudet,
torde de ha ledts af -analogiserande dialektiska uttalsskift-
ningar (Arvidi har boodh och Spegel boody nutidsspråket bod

JkRXiV rÜR NORDISK riLüLOai ZV, NT rÜLJ» Xf. 18 ^-^

Digitized by '

, Google

252 Åkerblom: Psv. Ö > y. nsv. Ä.

och bonad). Orden medtagas ej i det följande, ej heller de
isoleradt hos Aurivillius uppträdande fnok^ troky troküj af
hvilkas vokalljud förklaring här ej kan gifvas.

Vokalen har för öfrigt i de af Columbus, Aurivillius,
Tiällmann och Swedberg anförda hithörande orden — med
undantag af kålj som, af Arvidi och Spegel angifvet med d*ljud,
väl endast dialektiskt genom anslutning till kol erhållit det
af Columbus anförda uttalet — i fsv. varit 9 (u). Liknande
är förhållandet med de från Arvidi ofvan anförda orden,
under det att de, som af honom angifvas uteslutande äga å
framför någon af ifrågavarande konsonanter, med endast få,
här nedan angifna undantag i fsv., såvidt de där igenfinnas,
haft a. Åfven de från Spegel här ofvan citerade med o
skrifna orden skilja sig på samma sätt från dem, för h vilka
hans glossar betecknar det mot nuvarande å svarande vokal-
ljudet med å.

Detta framgår af följande från de båda nyssnämda förf.
sammanställda lista på ord med å framför någon af de här i
fråga varande konsonanterna. (Med f betecknas de ord, som
1 fomspråket hafva [resp. om de där funnits, skulle ha haft]
ö [u\j med * de, som af de resp. förf. äfven skrifvas med o).

a) framför r: år (Sp.), bå(å)r (Arv., Sp.), blåår (Arv.),
fåår (A.}, gåår (A.), {i)går (Sp.), hå(å)r (A., Sp.), ld(å)r
(A., Sp.), så(å}r (A., Sp.), fskår i karfstock (Sp., u. Karfwa)y
snåår (A.j, swå{å)r (A., Sp.), tå{å)r (A., Sp.), wå{å)r (A., Sp.:
ver, nostorj, dåra (A.), dåre (Sp.), Mra (A.), å{h)ra (A., Sp.;,
t*A;åm (Sp.), låra bing (Sp.), såra (A.), C?)tåra (A.), hillebård
(Sp.), wård^ wårday wårdnad (Sp.), gårkök (Sp.).

b) framför 1: ål (Sp.), båM (A.), båhl flamma (Sp.), ge-^
måhl (Sp), kå{å)l (A., Sp.: caulis), knäskaal el. knäskål (Sp.),
må{å)l (A., Sp.), nå{å)l (A., Sp.), pråm (A., Sp.), skam (A.,
Sp.), skråm (A,, Sp), smal (Sp., af små\ snåm (A., Sp.),
stam (A., Sp.), twåål, wråål (A.), måla (A., Sp.), påla (A.,
Sp.), pråla (A.), skrala (A., Sp.), snåla^ stråla (A.), -^tåla

Digitized by

Google

Åkerblom: Fsv. o>y. nsv. å. 263

(Sp.; Arv. har to/a), wråla (A., Sp.), påle^ stråle^ dålig ^ må-
larey målning (Sp.).

c) framför n: från (A.), hå{å)n (A., Sp.; detta ord har
i sv. aldrig haft a-ljud, men, då det täml. sent [se Söder-
walls ordb.] lånats från mnt., där det haft o, synes det helt
naturligt hafva slutit sig till de sv. orden med -aw), låån (A.),
ra(ß)n (A., Sp.), slåån (A.), slån bär (Sp.), spå{å)n (A., Sp.),
trån (A., möjligen af tråd^ som hos Sp. skrifves trå? eljes
=) trån (= trå-mig, Sp,; härledningen obekant, jmf. dock ty.
traun\ wå{h)n (A., Sp.), blåna (A.), ^hråna (Sp. [u. Afloti-
den]), dåna (A.; säkerligen ej = dundra, utan = svimma),
gråma (A.), låna (A.), måna (A.), måne (A., Sp.), plåna (A.,
Sp.), råna (A.), f^rpdna (A., hos Sp. sponrock [u. JRocA]),
tråna (A., Sp.), underdåna (Sp.), /Æne (A.).

d) framför. rf(A): ftrdrf (Sp.), dåd{h) (A., Sp.), n(y(A) (A,
Sp.), rådk, trådh, wådh, båda (A.), både (Sp.), Aeida (A., Sp.),
klåda (A.), M(«a (A, Sp.), '^*låda wijd (Sp.; Arv. loda\ *6e-
mf^ (A.), råda (A., Sp.), förråda^ tilråda (Sp.), scMa (A.),
sdctor (Sp.), 'f*skåda (Sp.), t<^«<to (A.), weWa (A., Sp.), klå-
dighj kådighy nådigh^ rådighj sådigh^ ådra (A.), dådray lådra^
sladra (A.; alla tre af obekant härledning).

e) framför gih): lågQi) (A., Sp.), må^h (A., Sp.), såg{h)
(A., Sp.), f*tråg(h) (A, Sp.), f*tåg(h) (A., Sp.: reep), tåger
rSp.j, ivågih) (A., Sp.), o^a, /r^^a (A.), låga (A., antingen -=
kullfallen trästam eller =) fVå^a flamma, /önwo^a (Sp.), wäl-
måga (A.), plåga (A., Sp.), såga (A.), tåga (A., kanske rot-
tåga? eljes =) f*tåga (Sp., verb), wåga (A., Sp.), %C7' (A.),
swåger (A., Sp.), wei^or, ffd^'^a (Sp.).

f) framför w: f*A4f (Sp.), '\*shrSif (Sp.; jmf. nyno.
8krov)y t*(^p)^W (Sp. [u. iSÆo/ och Skott]] mnt. upscliof)^
gåfvoa (A., Sp.), A^f/*^« (A.), Uåfwa al. klafwe (Sp.), 2>å/M?c
(Sp.), ^kßfwen (Sp.; = qwafd), t*Ä;(f/«a (Sp. = storkna), tråfla
(Sp,; härledningen obekant), skråflot (Sp. [u. Skråf]y härled-

Digitized by

Google

254 Åkerblom: Fsv. <? > y. nsv. å,

ningen obekant), Mfwor^ fiskehåfwor [u. Mierdar\ fkdfra
(Sp.; men förkofra).

g) framför s: å{ä)s, håås (A., Sp.), gå{å)8 (A., Sp.), lå{å)$
(A., Sp.), fishemåås (A.), måse (Sp.), råas (A.), såås (A., af
fr. sauce)^ Uå{å)sa (A., Sp.), *&&a (A.), *d/råsa (A.; ännu i
sv. folkspråk; hos Sp. finnes också bif. drossa^ till folkspr.
subst, dråse af fsv. *drosi [Tamm: Et. ordb.]), fßa{a)sa
(A., Sp.), -ffråsa (A.), f*måsa f*påsa (A.), piåsa (A.; här-
ledningen obekant), fkåsen förtrollad (Sp.).

Orden med o och orden med å tillhöra i regeln tvennc
etymologiskt bestämdt åtskilda grupper.

Genom analogi-inverkan ha gränserna mellan dessa båda
gruppers områden blifvit mindre fasta, så att man ganska
ofta påträffar å i st. f. eller jämte o på ö-gruppens område
och bland ofvan anförda ord i två fall o jämte d, i ett fall
i st, f. å på d-gruppens område. Dessa trenne fall repre-
sentera nog endast dialektiska skiftningar i uttalet; det sista
är det redan nämnda, att Columbus för kål anger uttalet
kokl] de t venne andra finna vi hos Arvidi, där nådh och
nåda anges såsom iakultativt ägande uttalet nodhy noday ett
uttal, som säkerligen berott på anslutning till de ganska
talrika orden på -orfÄ, -oda. Spegel synes ej känna till
något vacklande i uttalet af de båda orden.

De fall, där, enligt Arvidis och Spegels — visserligen
ofullständiga — ordförteckningar att döma, i de båda resp.
f(')rfattarnes språk å helt och hållet utträngt o, äro följande:
hos båda: flåsa-^ hos Arvidi: spana (Aurivillius har spana^
Spegel citerar ur hvardagsspråket sponrock)^ fråsa och fråda;
hos Spegel: kåsen^ kåfwen^ tåla^ skår^ tåffna samt hråvui (som
möjligen tidigt anslutit sig till bråd och dess sammansätt-
ningar), hvarförutom tråg af Sp. upptages utan biform med
o, hvilken man endast finner i deegtråg [u. Deeg]^ under det
att vid Tråg formen deeg-fråg upptages jämte hdke-tråg.

Digitized by

Google

.r^n Jonsson: LiHerus. — Beow. 25B

Vacklande mellan o och å af ord, som tillhöra o-gruppen,
har ofvan i många fall angifvits.

Att det så godt som uteslutande var d^gruppen, som
^ort landvinningar från den andra, beror naturligtvis därpå,
att A hade en så ofantligt vidsträcktare användning i språket
än det endast i vissa isolerade grupper kvarstående öppna ö.

Af den gjorda öfversikten torde framgå, att fsv. }i

framför supradentalerna r, /, n samt frikativorna dh^ gh^ v

och 8 under inflytande af dessa konsonanter äfven i riks-

språket länge bevarat sitt forna öppna uttal, som vi ännu i

senare hälften af 1600-talet och början af 1700-talet finna

hos det af 9 i dessa ställningar uppkomna ö. (Öppet ö

synes ännu vid midten af 1700-talet ej vara alldeles ut-

trängdt ur riksspråket; se Hofs ex., cit. af Beckman, Arkiv

N. F. VII, s. 173.).

Axel Åkerblom.

Liserus. — Beöw.

I. "Liserus" = Lysir ^ "Lytir".
t ritdömi um enska l)ydingu å nfu fyrstu b6kum Saxa
(Ark. XII) segir dr. Axel Olrik um nafnid "Liserus" hjå
Saxa (I. 40), ad l)ad sé målfrædilega omögulegt ad nafn
|)etta sé sama sem Lysir, sem V. Rydberg ætlar ("at Liserus
betyder L^sir er sproglig umuligt"). En ])etta er varla rett
skedad, t latneskum handritum frå midöldunum, kemur
Jjad oft fyrir, ad sett er i fyrir y (sbr. "Ønder presbyter" f
Lib. dat. Lund.) Saxi skrifar sjålfr (V. 250) Tirvingar (o:
Tyrfingr), Anganter (o: Angantyr), sbr. Angaterus VI. 291
og Anganturus VI. 294, Trigo VIII. 386 og Thrygir VIII.
385 (o: Tryggvi), og gat hann alt eins vel sett i fyrir y I
nafninu "Liserus". Eigi er heldr neitt pvi til fyrirstödu, ad
endingin "erus" tåkni hina norrænu endingu "ir", sbr. Birg-

AAKIV rÖA JIOKDISK PILOLOOI XV, XT PÖLJS XI. ^-^ j

Digitized by VjOOQIC

256 Jon J6n88on: Liserus. — Beöw.

erus = Birgir, l)6tt J>ad sé tidast, ad endingin "erus" hjå
Saxa samsvari endingunni "er" i norrænu, sbr. Collenis,
Glumerus, üggerus o. fl.

|)ad stendr J)vi 6hrakid, ad "Liserus" sé sama sem Lysir,
en J)ad nath visar oneitanlega til Heimdalls, ])v{ ad Heim-
dallr tåknar l)ann, sem ber birtu yfir heiminn (E. Mogk i
Pauls Grrundriss I. 1057), sbr. godanöfnin Dellingr og Mar-
döU, og samsvarar l)aimig na&inu Lfsir. Sjålfa söguna um
l)aa, ad Odinn hafi komid Haddingi f féstbrædralag vid
"Liserus", ber Olrik med réttu såman vid fråsögn Orvar-
Odds sögu um Raudgrana, er Odinn var reyndar, og kom
Oddi I féstbrædralag vid l)å Gärdar og Simu Nafnid
"Simir" *) virdist vera af bakad ur "Skimir", en Skimir lytr
ad skirleik, bjartleik, eigi sidr en Lysir, og dr. Olrik ætlar,
ad hann sé persönugjörvingr Ijössins eda sölargeislans (sbr.
Grundriss I. 1060). 1 Örv. er og annad nafn likt af bakad:
Vingnir gert ad Vignir. Eins og Saxi lætr "Liserus" fara
herferd med Haddingi gegn "Lokerus", sem talinn er hard-
stjéri 1 Austrvegi ("Curetum tyrannus"), svo lætr Örv. b.
Sirni fara herferd med Oddi gegn Ögmundi ßaküj sem brotid
hefir undir sig marga konunga i Austrvegi, og er imynd
myrkravalds og alskyns öfagnaåar. Sirnir fer med ågætt sverd,
eins og Skimir 1 Skimismålum, og må ætla, ad Orvar-Odds
saga, sem dregid hefir til sin og heimfært til Odds för |>6r8
til Geirrödar^ardii, hafi einnig tengt l)ar vid éljésar endrminn-
ingar um för Sklrnis til Gymis^arda i erindum Fi-eys å fund
OercfaTj og l)adan stafi nofn {)eirra Gar&ars og Simis. bar
sem Orv. s. lætr Simi falla fyrir Svarti^ bendir l^d til falls
Freys fyrir Surti^ og er eigi éllklegt, ad Frey og sveini
hans Skfmi hafi verid blandad såman f sögusögn kristinna
manna, og hafi leifar af sögum um l)å runnid såman (i

*) Fyrir utan Orv. s. finst '^Sirnir'' atl eins i visu i Haråar sog^, sem
haldid er ad ort sé seint å 14. old (Tim. Bmf. XIII. 274), og s^nist {»ar hafb
um jotun ("Sirnis hljöcta men" -= gullmen?).

Digitized by

Google

J6n J6n88on: Liserns. — BecSw. 257

Örv. s.) vid 8Ögu Heimdalls (ens hvfta åss = Lysis), med ^yI
ad hann var Hka Vanakyns og deildi um Brisingamen Freyju
vid Loka, sem er sérstaklega 6vinr Heimdalls. Og l)ar sem
Saxi lætr "Liserus'* berjast vid Loka ("Lokerus"), {»å er |)ad
fleira en nafnid tomt, sem stydr ])å ætlun, ad Lysir sé
Heimdallr (sem kallast Loka-dölgr, 8nE. L 264). Vid l)etta
bætist nu, ad 1 {wetti Hauks håbrékar (Fms. X. 198—208)
er god eitt, sem Eirfkr Sviakonungr Önundarson tignadi,
neftit "Ly tir" (o: Ly tir = spillir? sbr. ly tir lögreidar Fms.
XL 186, lytir lid bands Fms. V. 249), en eins og I)ad er
gjort ad skuggalegri 6vætt eda myrkraveru, sem leynist å
dreka undir svörtum tjöldum og seridir {)adan banvæn skeyti,
eins eru öU Kkindi til, ad nafnid sé fært å verra veg, og
liggr l>å næst ad halda, ad hid rétta nafn l)ess hafi verid
Lysir. "Lytir" sitr i vagni, eins og Freyr (Fms. IL 74) og
sama segir Taoitus (Germ. 40.) um gydjuna "Nerthus" (Njördr
er og kalladr vagnagud, Sn. E. L 260), svo ad vagninn
virdist hafa verid sérkennilegr fyrir Vani (hin sklru og
svåsu god) en medal l)eirra er Heimdallr talinn f J>ryms-
kvidu (15. er.). Dr. Kock hefir bent å t)ad (Historisk
Tidskrift 1895, bis. 157) ad dyrkun Vanagodanna (sér-
staklega Freys) hafi flutzt ad sunnan (frå Skåni) til Upp-
sala, og vott til hennar telr hann sögurnar ensku um Sceaf
og Ing. En 6vlst, hverja af Vönum Sceaf og Ing hafa
upphaflega tåknad. B. ten Brink ætlar, ad Ing hafi upp-
haflega verid Freyr, eins og fornrit vor visa til, en V. Ryd-
berg telr Sceaf sama sem Heimdall, og ætlar, ad Yngvi
(o: Ing) hafi verid eitt af nöfnum hans, en sidan haft
um ættmenn hans (Ynglinga), sérstaklega Svipdag (= Od),
en hvad sem {)essu Ifdr, ^å må liklegt telja, ad dyrkun
Heimdalls hafi ordid samferda dyrkun Freys og annara
Vana, og synist J)vi ekkert å m6ti t)vi, ad hann hafi verid
tignadr i Svijyod med nafninu Lysir. |)ad bendir og å, ad
"Lytir" i Hauks l)ætti sé sama sem Lysir -= Heimdalh-, ad

Digitized by

Google

258 J6u Jönsson: Liserus. — Beöw.

ovinr "Lytis'' er HeitSr^ l)vi ad samkvæmt Völuspå (21 — 23.
er.) og Hyndlulj6dum (41. er., shr. 32. er.) stendr Heidr
eda Gullveig f nänasta sambandi vid Loka, og frå bådum
eru illar vættir komnar. Nu er |>e88 ad gæta, ad "Hauks
J)åttr håbrökar" er skräsettr (ef til vill af klerki eda munki)
eptir munnmælum, sem myndazt hafa 1 kristnum sid å
grundvelli fomra godsagna, og er |)Yt vid ad bfiast, ad hin
heidnu god sé ordin ad vond um væt tum, en övinir t>eirra
aptr å m6ti ad gödum vættura og hoUum % enda er Heidr
talin féstra Haralds hårfagra, er hinir kristnu nidjar hans
(svo sem Olafr Tryggvason) skodudu hålfvegis sem dyrk-
anda "hins hæsta himnäkonungs" og övin allra ))eirra, er
"rammastir voru I fjölkyngi og fjandans Jgönustu" (Fms. II.
47.), en "Lytir" var åstvinr Sviakonungs, fjandmanns Haralds,
og er hann t)vf gjördr ad fjanda, t)vl ad Svium voru jafnan
eignud hin römmustu blöt, enda hélzt heidni mjög lengi
medal t>6irra.

n. Beaw — Beow = Bjarr — Bjarki.
|>eir, sem rannsakad hafa og ritad um hina fornensku
Beowulfskvidu, hafa tekid eptir l)vi, ad nafn adalhetjunnar
1 kvidunni muni vera skylt nafninu Beaw eda Beow i
fomum ættartolum Engilsaxa (sjå t. d. litg. Schaldemoses
166. bis.; Rönning: Beovulfskvadet, 106. bis. n. 1; Ryd-
berg: Unders, i germ. Myth. II. 350). Nu segir svo i Flat.
I. 27. og Sn. E. (form. fyrir Gylfaginningu, 9. k.) par sem
tekin er upp ættartala eptir fomenskum ritum (sbr. Dipl.
Isl. I. 505): "Beaf er ver koUum Biar", og er l)ad vottr
l)ess, ad "Bjarr" hefir verid kunnr forfedrum vorum af
fomum munnmælum, enda er hann nefndr i Kålfsvisu (Sæm.
K, Bugges utg. 333—34) med l)essum ordum: "Björn reid

*) I Gylfaginningu oru MuspeUssyuir t. d. gjördir ad himueskum
liersveituin, og Uppsalabåk Su. £. lætr jafnvel Surt råda fyrir sælustad-
num Gimle, og gjörir fiannig hinn skædasta övin godanna ad "himna-
koniingi".

Digitized by

Google

J6u J6n88on: Liøerus. — Be6w. 259

Blakki, en Bjarr Kerti" og virdiet |)ar vera talinn medal
kappa ))eirra, er ^til iss ridu'^. Annars {»ekkjum vér engar
s^ur lim Bjar (B(ar), en allar Ifkur eru til ^ees, ad hann
heyri til godsögnum. Hann er talinn hinn sami og Beaw,
sem fomenskir frædimenn hafa sett 1 nånasta samband vid
Heremod (Hermod) Sceldwa (Skjold) og Geat (Gaut), en nm
Geat segir Florentius af Worcester, ad heidingjar hafi tignad
hann æm gud Cquem G^tam jamdudum Pagani pro Deo
venerantur" Mon. hist. Brit. I. 550), og sézt af l)vl, ad allir
^eBBiT ættfedr muni upphaflega hafa verid godkynjadar verur.
|>ad må nu gjöra råd fyrir, ad eins og Beaw kemr aptr
iram f hetjusogum Engilsaxa med Beowulfsnafni, eins komi
Bjarr fram i hetjusogum Nordrlanda med nokkud breyttu
nafni. Nu er ()ad alkunnugt, ad f tungu vorri eru dregin
af morgum karlamanna-nofnum gælunofn med endingunum
'H og -w, svo sem Sveinki (Fms. VU. 16 — 27., G. fidr.)
og Sveinsi af Sveinn ^), Hünki (O. Nielsen: Olddanske Per-
rønnavne, 48. bis.) af Hunn, Elfsi (Yngl. 24. k.) af Alfr (sbr.
Aki, fj). Enihho = Anniko, af åi, tp. ano; Bersi af stofninum
ber- i bera, sbr. J). Bär). Samkvæmt pesBU er Bjarki rétt
myndad gælunafn af "Bjarr'', enda virdist mikill skyldleiki
milli sagnanna um Bodvar bjarka (o: bodvav-Bjarka, sem
8. Bugge telr upphaflegra) og Beowulf, eins og Grundtvig
hefir ådr tekid fram. Bådir eru l)eir (Bjarki og Beowulf)
hoUvinir og beztu lidsmenn konunga sinna, l)eir vinna bådir
ovættir, sem sækja ad borg Danakonungs (Hrölfs kraka eda
Hr6ars) og l)eir veita bådir Adilsi Svlakonungi lid gegn Åla
(upplenzka). |)etta sidasta atridi er sannsögulegt, enda er

') i al{)]^duinåli å Islandi er {)e88U nafni ymist sniiid i "Sveinki*' eda
"Sveinsi", af Einarr or dregid gælunafuid "Einsi", af Brynjölfr ''Brynki"
o. 8. f!rv. "Valki" i rununum 4 Böksteini (sbr. S. Bugge i Ant. Tidskr. f.
Sv. 5. 1. 64.) getr verid gælunafn dregid af Valdarr (sbr. "Valdarr (red)
Dönum" Gkv. H. 19. Fas.« I. 490), og "Falka" i Ser. I. Run. ("Faita" i Gmld.
Krön. I. 20—21) samskonar kvenlegt gælunafn (— Volka. af Valdey eda
Valdis? sbr. WealhjKJOw 1 Beow.).

Digitized by

Google

260 J6n Jonsson: Liserus. — Beöw.

eigi olfklegt, ad Beowulf (Bj61fr) *) hafi i raun réttri til
verid, rådid fyrir J6tum å 6. old, og lekid J>ått I deilum
l)eirra Adils og Åla (sjå P. Fahlbeck i Ant. Tidskr. f. Sv.
8. 2., 84 — 85 n.) en verid sidan blandad såman vid god-
kynjada hetju (Beow — Beaw = Bjar) og eignud {)au af-
reksverk, sem enginn raenskr madr hefir unnid (dråp 6vætta
og ßundför um 8J6 med Breca — Breoca = Brokki?), en
vafalaust eiga rot sfna i godsognum. Jiessi Bjélfssaga hefir
8V0 flutzt til Englands å 7.-8. old, eda myndazt l)ar af
ymsum sögnum, er J6tar eda någrannar l)eirra hafa flutt
med ser l)angad. Hins vegar virdist hin forna godsogn um
Bjar hafa ummyndazt å Nordrlöndum i Bjarka-soguna eins
og hun kemr fram hjå Saxa og f Hrölfß sögu kraka, er
lætr "Bodvar bjarka" vera ættadan ur Noregi og tengir
uppruna hans vid gamla pjödsögu um björn, sem er konungs-
son i ålögum og å afkvæmi vid menskri konu (sbr. fråsögn
Saxa (X. 513) um Björn, lodur |)orgil8 sprakaleggs). J>e88a
vidbot mun sagan hafa fengid f Noregi eda å Islandi, pvi
ad Saxi greinir ekkert frå ætt né uppruna Bjarka, nema ad
eins l)ad, ad hann sé fæddr å litilli (eydi-)eyju (sbr. |)ad
sem sagt er ura Brenni og Sindra dverg 1 J)orstein8 sögu
Vikingssonar 22 — 23. k.), og er liklegt, ad l)etta atridi stafi
frå godsögninni um Bjar, og eigi eitthvad skylt vid J)ad, er
Beowulf er eignud sundfor mikil um (Jötlands) haf med

^) Nafnid 6j61fr finst ad oins a einum stad i fomsögum voram (lidn.
IV. 5—6) og er landnåmsmadr så. er svo heitir, kominn fr4 Vors k Höråa-
landi, en milH Hördalands og Jåtlands hefir verid samband i forneskju, sem
HÄlfssaga vottar (5—8. kap., sbr. Yngl. 85. k.), og er {)vi vel hagsanlegt, ad
nafn hins fræga j6zka fornkonungs hafi getad flutzt til Hördalands, ^ö
finnast engar aagnir um hann & Nordrlöndum, og lidveizla hans AdUsi til
handa or eignud Hr61fi kraka, er {)6tti &gætastr allra fornkonunga Dana.
Ef "Bons" hjå Saxa ("Both" 1 Gmld. Krön. I. 14—15.) er hinn sami og Beow—
Beowulf, sem Bydberg ætlar, {lå hefir Saxi fengid vitneskjn om hann frå
Englendingum (t. d. Lukasi skrifara Kristéfers Valdemarssonar, er hann getr
um i 14. b6k (851. bis.), hvemig svo sem å t»vi stendr, ad "Bous** skipar
rum Vala, sem délgr Hädar og hefni-åss Baldrs.

Digitized by

Google

Jon JÅnsøon: Liserus. — Beow. 261

Breca (o: Brokki brödur Sindra?), sem ræd r fyrir Brand-
ingjum ') (sbr. '*Breoca weold Brondingum'' f Widsid og
Brandey i Hkv. Hs. I. 22 « Brenniey 1 J>or8tein8 s. Vfk. *)).
Af sama toga mun |>ad vera spunnid, ad Bjarki sigrar évætt,
eins og Beowulf gjörir, ad Bjarki berst å fsi med mörgum
ödrum köppum, eins og Bjarr virdist hafa gjört eptir Kålfs-
vlsu, og {>ad atvik, ad Bjarki sefr fast og lengi ådr en hann
gengr üt f hinn sfdasta bardaga sinn (Skuldar-bardaga, sem
jafna må vid Ragnarök), mun Uka eiga r6t sfna ad rekja
til godsagna. Hefir V. Rydberg leitt sennilegar likur ad
|>vf, ad Bjarr sé upphaflega einn af Mlmissonum, hinn sami
sem Berlingr (Fas.^ I. 391.) og br6dir J)eirra Sindra og
Brokks (Dvalins og Dåins), og hafi J)eir brædr eptir god-
sögninni rådid fyrir guUi og gr6dri og barizt gegn frost-
vættum fyrir allar aldir f lidi "Haddingja skata" (o: Hålf-
danar gamla, forfödur Skjöldunga) en sofnad sfdan fasta
svefhi, og vaknad eigi fyr en undir Ragnarök (sbr. Vsp.
46. er.: ''Leika Mfms sjniir'' og helgisöguna um hina sjö
sofendr, sjå V. R.: unders, i germ. Myth. I. 529—545, IL
328—52.).

■) Brandingi er jötnnsheiti (Sn. £. I. 550), en g»ti lika vel verici
dyergaheiti, J>vl ad 8v&si er y^mist kalladr jötann (Hkr. Har. hårf. 25 k.) ecla
dvergr (Fms. X. 207). i Manaöngsdripu (8. er.) stendr: "Brandingi svaf
loks i ber og minnir pad & av^n Bjarka fyrir Sknldarbardaga.

*) "Brennieyjar" eru l>ar taldar med "skerjum", og biäa I>eir Brennir
og Sindri hyer i sinni eyju. Sindri fer i 8J6 til ad hjålpa f^orsteini til ad
vinna tröU (sbr. snndfarir Beowulfs). B&dir eru peir Brennir og Sindri
dvergar (Brennir er "furdu digr") og eiga bådir g6d vopn (Brennir kylfu,
Sindri tygilknif, sem einn bitr k Ötulfaza, eins og air Sindra & Loka eptir
Sn. E.)' Brennir er 1 grænni heklu, sem minnir & grodr jardar (sbr. hin
granu vopn Sintrams (— Sintra?) i Vilkina sögu).

Stafafelli å Mikjålsmessu 1897. J6n Jönsson.

Digitized by

Google

262 Fionur Joiissou: Harald h&rfagre som "Dovrefo8tiV\

Sagnet om Harald hårfagre som
"Dovref ostre".

Det er ikke dette sagns folkloristiske værd, hvis der
overhovedet er tale om noget sådant, eller dets forhold til
andre lignende sagn om fornemme mænds opdragelse hos
jætter^ jeg her vil tillade mig at göre nogle bemærkninger
om, men sagnets alder i den gamle islandske litteratur, da
dette spörgsmål er af nogen betydning ikke for det ubety-
delige sagn som sådant, men for litteraturhistorien.

Dr. A. Olrik har i sin bog om Sakses kilder I, 40 for
dette sagns vedkommende henvist til "Fagrskinna; Agrip"^
foruden til "Flateyjarbék I, 564; Bårdar saga Snæfellsåfls
k. 1". Disse to sidste henvisninger er nu rigtige nok; men
det forholder sig anderledes med de andre kilder: Fagrskinna,
Ågrip. Fra litteraturhistorisk standpunkt vilde det være mig
mere end påfaldende, om sagnet om Harald som Dovrefostre
(Dovregubbens fosterson) virkelig var så gammelt, at det fandtes
i skrifter fra tiden nærmest f5r og efter 1200, navnlig som
det haves i Flatøbogen, hvis fremstilling er således be-
skaffen, at den umulig kan stamme fra en så gammel tid.
Det har sin betydning for dateringer af fornaldarsagaer og
andre lignende værker, at undersøge sagen.

Af de to henvisninger må den til Fagrskinna for det
første simpelt hen bortfalde, da der i Fsk. ikke findes nogen
som helst antydning af det nævnte sagn; det er måske blot
en fejlskrivning for Heimskringla (jfr. det følgende).

I A grip, på det første meget afblegede blad (Dahle-
rups udg. s. 97 — 8), har der stået at læse en fortælling om,
hvorledes maden engang på en uforklarlig måde forsvandt
af bordene i kong Halfdan svartes hal; så blev der taget
en 'Finne' (o: en Finlap som særlig troldkyndig), hvem
kongen vilde tvinge til at sige, hvorledes det hele hang
sammen; han var imidlertid ikke til at bevæge hertil, hvorfor

ARKIV PUR NOBDIØK FILOLOai XT, MT rÖLiO XI. ^^ ^

Digitized by VjOOQIC

Finnur Jonsson: Harald h&rfagre som "Dovrefostre**. 263

Halfdan mishandlede ham. Den unge Harald lod ham hem^
melig slippe bort og forlod sin faders gård tilligemed ham;
Me kom til et sted, hvor en hövding holdt et stort gilde, og
de blev der vel modtagne. Om våren siges hövdingen at
have sagt til Harald: det er dog mærkeligt, hvor nær din
fader kan tage sig det, at jeg fratog ham endel mad i vin-
ter; men jeg vil nu lönne dig med den glædc«tidende, at
din fader nu er død, og nu skal du blive konge" osv.
Denne fortælling findes omtrent ordret i Heimskringla, Half-
dan svartes saga k. 8 (min udg.), hvor den er udskreven
efter Agrip. Vi får her at vide, at madranet skete selve
juleaften, da kong Halfdan opholdt sig på Hadeland.

Den samme fortælling findes fremdeles i fåttr Half-
danar svarta (01. Tr. i Flatøbogen k. 453, I, 563 — 4); også
den stammer her middelbart eller umiddelbart fra Agrip,
men hur undergået nogle redaktionelle ændringer, særlig
fordi der her til denne fortælling er knyttet selve det egen-
lige Dovresagn (k. 454 — 5). Indholdet af dette er kortelig
følgende: Der forsvandt efterhånden endel guld og kostbar-
heder fra kongens ''guldhu8"(!); kongen lod da smede "en
lænke af det stærkeste stål og sno de stærkeste bånd af
bly(!)'', en indretning, hvorved tyven, o: jætten Dovre, da
han indfandt sig, blev bunden, men der skulde 60 mand til
at binde ham. Den 5(!) år gamle Harald befriede imid-
lertid jætten med det sværd, som finlappen havde givet ham,
(^ Dovre var ikke sen til at begive sig bort. Halfdan jog
nu Harald bort fra sig; han flakker omkring, indtil Dovre
tager ham til sig, og hos ham er Harald nu 5 år, indtil
Halfdan druknede i Rykinsvik, hvilket ikke skefi* uden
Dovres medvirken. Heraf blev Harald så kaldt Dovro-
fostre.

Her har vi altså sagnet i al dets udførlighed og glans.
Men det er værd at lægge mærke til, at netop her tindes
Agrip-Heimskringlas sagn og Dovresagnet knyttede til hin-

Digitized by VjOOQIC

264 Finnur Jansson: Harald h&rfagre som ^'Dovrefo8tre*\

anden; t)åttr'en8 forfatter har betragtet dem som to forskel-
lige sagn. En folklorist vil nu rimeligvis finde ud, at
sagnet i grunden er et og det samme, men det er ikke det,
det her kommer an på. Det vigtigste for os er, at Ågr.-Hkr.
aldeles ikke har mindste anelse om, at "hövdingen'' er Dovre-
gubben; for deres forfattere har der ikke eksisteret noget
'Dovre'sagn. Stedfæstelsen: "Hadeland" er heller ikke gunstig
for "Dovre-sagnet''. Og der er flere vigtige uoverensstem-
melser, som bevirker, at vi med fuld loje helt og holdent
må afvise den mening, at sagnet om Harald som Dovres
fosterson findes i nogen kilde för c. 1300.

Dette trænger dog til nærmere begrundelse.

Foruden i den nævnte l)åttr findes Harald betegnet som
"Dovrefostre" også i ^åttr [upphaf rikis] Haralds hårfagra
(Flat. I, k. 457—8), der danner en fortsættelse af Jiåttr'en
om Halfdan, — i Vatsdælasaga s. 16 ["som snart blev
kaldt Dovrefostre snart luva"], — i Fléamanna saga s.
119 ["som først kaldtes Dovrefostre, så H. luva og sidst H.
hårfagre"], — i Orms ^åttr Stérolfssonar begyndelsen
(Flat. I, 521), — i Kjalnesinga saga s. 433, 439 [for-
holdet mellem Harald og Dovre antydes], — og endelig i
Bårdar saga snæfellsåss k. 1 slutn. ["kort efter kom dér
Harald Halfdansson og opdroges der hos jætten Dovre;
Dovre hjalp ham siden til at blive konge over Norge, så-
ledes som der fortælles i kong Harald Dovrefostres saga"].
Sagnet findes altså omtalt eller antydet i lutter kilder, som
— når bortses fra Vatsdælas., hvorom nedenfor — alle til-
hører de yngste og dårligste sagaprodukter, der dels er helt
opdigtede, dels lidet historiske, i alle tilfælde i sagaværker,
der tilhører det 14. årh. Men de er tildels lærerige. Vi
skal se ganske kort på hele rækken.

De to I)ættir af Halfdan og Harald er en meget sen
kompilation af ældre tekster (Agrip, Heimskr. og Fagr-
skinna; jfr Gjessing: Kongesagaens fremvext I, og G. Storm:

Digitized by VjOOQIC

Finnur Jönsson: Harald h&rfagre som '^Dovrefostre''. 265

Sn. Sturl. Hist.-skr. s. 73 — 5) og har for så vidt ingen
selvstændig betydning; fra mundtlig fortælling har den første
optaget Dovresagnet. Om J)ættir'ne er ret meget ældre end
Flatøbogen selv, turde være tvivlsomt. Det er i hvert fald
sikkert, at sproget og fremstillingen i Dovreafsnittet er så
uklassisk, at det ikke kan pege tilbage til en kilde, der er
ældre end 1300, og der er ikke den fjærneste grund til at
antage et ældre, i klassisk sprog affattet Dovresagn.

Flöamannasaga hører til de yngste slægtsagaer og er
i hvert fald ikke ældre end fra slutningen af 13. årh. Dens
begyndelse, hvor bemærkningen om kong Harald findes, er
ligefrem udskreven af Landnåma s. 300 — 1, ligesom alle sa-
gaens slægtregistre. Men Landnåmas tekst er interpoleret
i sagaen, således med Aslaugs slægtregister helt op til Sigarr
"en sön af Odin, der rådede for Asgård (!)''. I Landnåma
står der nu blot, at Halfdans og Ragnhilds sön var "Harald
hårfagre"; dette fandt sagaens forfatter var for simpelt, og han
indskyder atter en bemærkning om Haralds øvrige tilnavne.
At anse, at disse er tagne fra en anden og ældre Landnama-
tekst er ganske forfejlet; hvis der ikke foreligger en inter-
polation fra forfatterens side, har vi kun med en ung inter-
poleret Landnåma-tekst at göre, hvilket omtrent kommer ud
på et for Dovresagnets vedkommende.

Orms l^åttr er ligeledes meget ung og ikke ældre end
Flöamannasaga; den er fuld af efterklassiske æventyrmoti-
ver og fornaldarsaga-agtige bedrifter. Den begynder med at
omtale Ketil høng og grunden til hans flugt fra Norge
(hævnen over Torolf Kveldulfsson), hans ankomst til Island
og hans sönner. Denne indledning or nu så at sige ord til
andet taget fra Egilssaga, af et håndskrift, der har hørt til
W-klassen. "Han blev uenig med kong Harald Dovrefostre"
er I)åttr-forfatterens korte udtog af Egilssagas udførlige be-
retning; tilnavnet stammer altså bevishg fra ham (ikke fra

Digitized by

Google

266 Finnur Jönsson: Harald hårfagre soin ^'Dovrefostre".

Egilssaga, hvor intet håndskrift har det), hvis det da ikke
hidrører fra Flatøbogens skriver.

Kjalnesingasaga er helt og holdent opdigtet i 14.
årh. og har ingen historisk betydning; hvad der findes hist-
orisk i den er lånt fra Landnåma (enkelte historiske per-
sonei's navne) og andre påviselige kilder (tempel-beskriv-
elsen).

Bårdarsaga er af samme slags oprindelse, men ligger
for så vidt endnu længer borte fra det historiske, som dens
personer er jætter og jættekvinder. Dens oplysning er ganske
betydningsløs, ikke blot fordi sagaen er en opdigtet fabel,
men også fordi den henviser til sin kilde, som åbenbart ikke
er nogen anden end selve de to ovennævnte |)ættir, slåede
sammen til ét (I Flat. er der ingen adskillelse mellem de
to l)ættir, de betragtes vistnok som et hele).

Tilbage står Vatsdælasaga, den eneste virkelig hist-
oriske saga, hvor navnet findes. Hvis sagaen nu fandtes i
sin ældste skikkelse, vilde det være bevist, at sagnet om
Dovre var ældre, meget ældre end c. 1300. Men således
som sagaen nu er, er den langt fra at være i sin oprinde-
lige form. Hovedhåndskriftet, som den findes eller fandtes i,
er Vatshyrna (og afskrifter af dette hdskr.), der stammede fra
slutningen af 14. årh. og er bevislig skrevet for samme
mand som selve Flatøbogen. Man behøver ikke at læse længe
i sagaen for at opdage, at vi her står overfor en af de sæd-
vanlige med hensyn til sprog og fremstilling omkalfatrede,
tildels påviselig interpolerede afskrifter ("recensioner"), der
står det oprindelige hdskr. forholdsvis fjærnt. Desuden er
der en stærk formodning for, at fremstillingen af Hafsfjord-
slaget m. m. (i sagaens k. 8—9), hvor "Dovrefostre^-navnet
findes, er en interpolation eller en senere udvidelse. Hvorom
alting er, er det umuligt, på grund af Vatsdælasagas nu-
værende beskaffenhed, at tillægge den nogen beviskraft for

Digitized by

Google

Finnur Jansson: Bjarkem&ls alder. 267

det her omhandlede æmne. Den har ingen större betydning
end dens håndskrifts jævnaldrende, Flatøbogen selv.

Det er således ganske klart, at Dovresagnct ikke efter
kilderne kan göre fordring på nogen höjere ælde, end c.
1300 i det allerhöjeste. Det har udviklet sig under ind-
flydelse af fomaldarsagaer, hvor lignende opfostringshistorier
findes. Om det virkelig er udviklet af Agrip-Heimskringlas
sagn om madtyverief, skal jeg lade usagt; men hvis så er,
er det givet, at det må være betydelig yngre end dette; og
vi føres da atter henimod år 1300. Det lægger jeg imid-
lertid ingen vægt på. Hovedsagen er^ at Dovresagnet ikke
findes i nogen som helst kilde, der er ældre end 14. årh.,
og til disse må Yatshyma for Yatsdælasagas vedkommende
også regnes.

Dcebr. 1897. Finnur Jönsson.

Bjarkemåls alder.

Bestemmelsen af sagns, myters, digtes alder er ofte van-
skelig. Men der gives dog for det meste visse regler, prin-
cipper eller hvad man nu vil kalde det, for henførelsen af
sådanne sagn, digte osv. til bestemte tidsrum. Man dommer
da efter stil, fremstilling, motivers behandling og andre vig-
tige kriterier. Således har jeg med hensyn til det oven be-
handlede Dovresagn aldrig været i den mindste tvivl om
tiden, hvortil det skulde henføres.

Dr. Detter har i dette tidsskrift (XIII, 366) ytret, med
hensyn til min bestemmelse af Bjarkamåls tilblivelsestid, at
"hvis vi ikke besad efterretningen om Tormod, og hvis digtet
kun fandtes hos Saxo eller i Hrolf krakes saga, hvor prosa-
fremstillingen forudsætter det, så vilde F. Jönsson tilvisse

ARKIT FÜR NORPTBK FILOMiQI XV, NT FÖI.JD XI. 19

Digitized by

Google

268 Finnur Jönsson: Bjarkem&ls alder.

først have behandlet det i 2. bind af sin litteraturhistorie
sammen med Krékumål osv."

Dr. Detter synes altså at mene, at det er rene ydre
tilfældigheder, der her er på spil. Der forekommer mig
overhovedet at være noget vel dristigt i den her anførte ud-
talelse, med de to "hvis . . . hvis . . .". Naturligvis, "hvis"
alle kriterier forsvandt, vilde man måske komme i vildrede
med et eller andet. Jeg skal imidlertid ikke komme nær-
mere ind herpå, men blot for det nævnte digts vedkom-
mende göre rent for min dör. Oplysningen i sagaerne om
Tormods forhold til Bjarkamål er naturligvis med et slag
afgørende. Men selv om den ikke eksisterede, er jeg over-
bevist om, at min tidsbestemmelse ikke var bleven ander-
ledes. Digtet findes nemlig også benyttet af Snorre i Skåld-
skaparmålj hvor betegnelsen "det gamle" også findes. Bægge
disse omstændigheder, navnet, og det, at en mand som Snorre
her citerer digtet, vilde for mig have været tilstrækkelig
borgen for digtets ælde. Betegnelsen "det gamle" vilde jeg have
sammenstillet med de analoge kvadnavne i den ældre Edda.

Men — kan man måske fortsætte — "hvis" nu Snorre
ikke havde citeret digtet og "hvis" den nævnte betegnelse
ikke fandtes, hvad så?, ja, så vilde jeg have sammenlignet
digtets fremstilling med de gode» gamle Eddadigtes, og jeg tror
ikko, at jeg var kommen til at tage fejl deraf). I alle tilfælde
må jeg for mit vedkommende hævde, at tidsbestemmelsen af
digtene i fomaldarsögur slet ikke beror på et løst skön, men
på flere sammenstødende kriterier, således som påvist i min
litteraturhistorie. At man i enkelte tilfælde, dog ikke med
hensyn til versene i de nævnte sagaer, kan være i tvivl,
er givet.

') BjarkanuU er absolut ikko nojBren ^falschnng" i no^on som faelst
forstand; — det or hellor ikke særlig betegnende at kalde fornaldarsaga-
ernes vers s&lodos.

Finnur Jönason.

Digitized by

Google

Bidrag till tolkningen af skaldekvad.

Haustlgtiff 14 ^ i~4 (Wisén).

Enn of sér es JQtna hellis bgr & hyrjar

6tti lét of B6ttan haug Grj6tuna baugi.

Wisén har på traditionellt sätt öfversatt haugr Orjötma
med ^coUis ubi Grjötün (i. e. domicilium Rungneri) erat''
och följaktligen Grjotuna Jiavgs (denna läsart i v. 4. har
W. sedermera bestämt sig for, se Carm. N. Gloss, voc. haugr)
hellis bgrr med "gigas in antro montis Grj6tünagardensis ha-
bitans''. Att Rungne af skalden skulle betecknas såsom inne-
vånaren i den grotta, som befinner sig i det berg, på hvilket
den gård är belägen, där han bor, synes emellertid knap-
past troligt; en dylik smaklöshet kan ej tillskrifvas en
skald af så äkta poetisk begåfning som Hau8tl9ngs för-
fattare.

Konstruktionen och ofversättningen i Sn. E. III, 21, I,
279 — 6tti JQtna lét of sottan hellis bgr å Qrjötünu hattg =
''jättames skräck uppsökte grottbon på Grjötuns kulle" — är
mera tilltalande. Denna konstruktion är emellertid möjlig
endast under den förutsättningen, att man, såsom på anförda
ställen skett, låter hyrjar baugi såsom bestämning till ett ute-
lämnadt particip hänföras till jptna otti. Bäst är naturligtvis,
om en fullgod och poetiskt tillfredsställande tydning kan
finnas utan anlitande af denna utväg, som ju endast i nöd-
fall bör användas.

Wisén har i C. N. Gloss, voc. Ofjötun påpekat, att
detta ord står i st. f. ett äldre OrjoUtun. Uppfattas nu
detta appellativt = "steniga tomter'', så betecknar det väl
"stenmark" eller s. k. "urd", Qrjötrtuna haugr blir = "sten-
markens, urdens höjd" = "berg", Ghrj. hatigs hdlir = "berg-
grotta" och Grj. L hellis bgrr = "berggrottans inbyggare",
en fullkomligt riktig benämning på Rungne. Att i den på
tradition grundade prosaiska framställningen (Sn. E. I, 272 — 4)

ABKIV FÖ» NOKDMK TILOLOOI XT« «T FÖLJD XI. ^<-^ j

Digitized by VjOOQIC

270 Åkerblom: Tolkning af skaldekvad.

Gtjottün uppfattas såsom proprium och liksom för yttermera
vissos skull förvandlats till Grjotunagaräar^ behöfver ej vara
något alltför betydande hinder för denna uppfattning, såvida
den eljes är acceptabel. Det är ju ingenting ovanligt, att
appellativer, som de äldre skalderna användt, af senare för-
fattare uppfattats som proprier.

Återstår nu att finna tolkningen af orden (a) hyrjar
haugi, I Sn. E. III, 21, 1, 279 hänföres, såsom nyss är nämdt,
d till haug och hyrjar havgi såsom medelbar bestämning till
Otti jptna] antager man läsarten haugs och den tydning af
orden Grjotuna haugs hellis bgrr^ som ofvan föreslagits, så
måste a hänföras till baugij och därmed är tolkningen i Sn.
E. omöjliggjord. Dessförutom kan väl ifrågasättas, huruvida
den bild, som uppstår, såvida denna tolkning antages (^Tor
foretager angreppet mot Rungne, omgifven af en eldring'*),
kan anses riktig.

Ej heller Wiséns tolkning är fullt tillfredsställande. A
hänföres (med rätta) till baugi och frasen blir: jgtna otti
(=^p6rr) Ut of sottan a hyrjar baugi Orjotuna haugs heUis
bpr (= Erungni\ öfversättningen: "Tor angrep på eldringen
Rungne". Omskrifningen "eldring" för "vagn" torde emeller-
tid kunna anses ganska tvifvelaktig. Och därtill kommer,
att sammanknytandet af d hyrjar baugi med predikatet ej
kan ske utan tillhjälp af nödfallsutvägen att underförstå ett
particip.

För att undvika denna utväg kan man säkerligen tolka
hyrjar baugry "den flammande ringen", såsom en omskrifhing
for "sköld". Glansen hos svärdet är naturligtvis det, som
gör, att hyrr (Sn. E. I, 567), Odins j hjälms^ brytfju ddr (Sn.
E. I. 428) kan användas i betydelsen "svärd". Att glansen hos
skölden skulle kunna betecknas genom bestÄmningen hyrjar^
är därför säkert; sköldnamnen i Sn. E. sol^ tüngl^ blik skips
(I, 420), hlirtmgl (I, 424), baS- {bar-, Äpfl-, barS-) lj6s
(I, 572) framhäfva alla, hvad betydelse det sistnämnda ordet

Digitized by

Google

Åkerblom: Tolkning af skaldekvad. 271

än i öfrigt må ha, sköldens glans (jmf. ock skirar skjald^'
horgir Hkm. 6). Ä hyrjar haugi hör under förutsättning,
att denna uppfattning är riktig, till Enn of sér: "å den
flammande skölden ser man ytterligare".

Denna tolkning ger ock halfstrofen en bättre stilistisk
hållning. Halfstrofen utgör inledningen till den följande
skildringen; man har därför att i densamma vänta blott ett
allmänt angifvande af den händelse, som sedermera i detalj
skildras. "På skölden ser man ytterligare, hur Tor angrep
Rungne", en mening af detta innehåll skulle ju passa syn-
nerligen väl. Mindre däremot passar vare sig: "Ytterligare
ser man, hur T., omgifven af en eldring, angrep R." eller:
"Y. s. m., hur T. på eldringen angrep R.", emedan hvardera
af dessa utsagor innehåller en bestämning, som tillkommer
endast en del af följande skildring.

Tolkas d hyrjar baugi på sätt, som här föreslagits, så
erhålla dessutom de ord, som inleda strofen. Enn of sér^ en
adverbialbestämning, som motsvarar t. ex. d fggrum randar
botni (Rdr. 7, jmf. sst, 12) och synes ge hela uttrycket en
viss tilltalande fyllighet och klang.

Af skäl, som anförts, är jag benägen att konstruera och
öfversätta halfstrofen på följande sätt: Enn of sér d hyrjar
baugiy es jgtna 6tti Ut of sottan grjot-tuna haugs hellis bpr
^-'■^ "ytterligare ser man på (den blänkande) skölden, hur jät-
tames skräck angrep inbyggaren af stenmarkshöjdens grotta".

Hdleygja-tal 15 {Wisén).

^eims alt anstr
til Egda b^a

brdctr val-Tys
und bægi liggr.

Denna halfstrof tolkas af Wisén på samma sätt som af
Svb. Egilsson. Bægi i v. 4 tages i bildlig bemärkelse såsom
en poetisk omskrifning för begreppet "makt". Bruétrval-TjSis
uppfattas såsom en kenning för Jprct d. v. s. "land", och
valet af detta uttryck sättes ej i förbindelse med valet af

Digitized by VjOOQIC

272 Åkerblom: Tolkning af skaldekvad.

ordet bogr. Under dessa förutsättningar skulle man äfven i
forntiden för att kunna uppfatta halfstrofen ha varit tvungen
att först till motsvarande prosaiska uttryck så att säga öf-
versätta de poetiska, som användts att beteckna begreppen
"bygd", "land" och "välde". Meningen skulle väl dä ock
närmast varit att framhålla den tvangskraft^ hvarmed Håkon
jarl visste att behålla ett välde, som var så ovanligt bety-
dande för att utöfvas af en jarl.

Emellertid torde kanske skäl finnas för den åsikten, att
skalden och hans samtida uppfattat halfstrofen på annat sätt.
Af Vellekla finna vi, att jarlen ej ogärna måtte ha sett sig
framställd såsom en kraftig beskyddare af den fredliga ut-
vecklingen och såsom ett föremål för det norska folkets
kärlek. Af en furste, som "l9ndum heldr homklofi", fram-
träder trots allt lofprisande af jarlens krigiska duglighet intet
i Einars dikt. Äfven Eyvind torde i sitt kvad ha sökt att
åskådliggöra det innerliga i förhållandet mellan styresman-
nen och hans land. Den vanliga bilden af jorden som ett
kvinnligt väsende, Odens älskarinna, kom honom härvid till
pass: hela Norges land, ända till Agdernas område, tänkte
han sig som en kvinna, som i kärlek hängaf sig åt sin
herre; i älskogslek famnas hon af honom, "liggr und bægi
hans", ligger under hans arm. — En sådan uppfattning af
halfstrofen låter denna framställa en fullt genomförd, åskådlig
bild; bågr^ som sålunda ej får fattas såsom en omskrifning
för begreppet potestaSj utan i sin hos skalderna vanliga be-
tydelse "arm", kommer då i full samklang med hela bilden.

Att den citerade halfstrofen af samtiden kunnat upp-
fattas såsom en verklig bild och att man ej behöft "tolka"
hvarje kenning i densamma isolerad för sig, visas af Hall-
fred Vandrædaskalds Håkonardräpa, där bilden af Noi^e
såsom en kvinna är konsekvent genomförd (i str. 3, 4, 5
och 6).

Digitized by

Google

Åkerblom: Tolkning af skaldekvad. 27B

Bpfudlausn 5:i — 4 (Wisén).

Vasa villr städar
vefr darradar

of grams gladar
geiryangsraäar.

Wisén tolkar: "spjutets väf (= skölden, i hvilken spjutet
fastnar) var icke villad om sin plats öfver furstens glän-
sande 8pjutfält8-(=: sköld-)leder''. Finnur Jönsson lämnar i
sin ypperliga behandling af dikten i Egils Saga (udg. for
Samf. til udgiv, af gamm. nord. litt.) ss. 351, 407, 411
oafgjordt, hvad ordet '"spjutväf " kan betyda, samt ändrar w.
3 och 4 till ff/r grams glgdum gettvangsrgåum-^ hans tolk-
ning blir: "spydvæven var ikke paa urette sted for fyrstens
muntre spydvangsrækker".

Klart är att halfstrofens betydelse beror på hvad skal-
den betecknat med vefr darraäar. Att "spjutväfven'' ej
gärna kan beteckna en väf, i hvilken spjutet fångas, sy-
nes vara tydligt. Spjutet bör naturligtvis vara en viktig
integrerande del af väfven eller ett verktyg for dess fram-
ställande. Skulle det ej vara möjligt, att skalden med
det dunkla uttrycket åsyftat den väf, som hvarandra kor-
sande kastspjut bilda? Likasom man talar om ett moln
af kastvapen, skulle det väl låta sig göra att tala om en
väf af spjut. Att darraäar är sg., torde ej vara hinder för
en dylik uppfattning (se bl. a. just i r. 4: geirvangsraSar^
l)dr. 6: Mf skotnaära)] man kan ju lika lätt tänka sig bilden
under formen Men väf, som spjutet väfver", som under for-
men "den väf, som spjuten väfva". Är ofvannämnda upp-
fattning möjligen riktig, så blir tolkningen af halfstrofen
jämförelsevis lätt. Spjutväfven, spjutmolnet var icke vilse
om platsen, d. v. s. forblef stående öfver Eriks spjutfalts-
leder, m. a. o. Eriks härskara omgafs ständigt af ett riktigt
moln af kastvapen. Något enklare och naturligare låter
knappast tänka sig. På detta sätt tolkad, står strofens förra
hälft i den ypperligaste harmoni med den senare: Mär de

Digitized by

Google

274 Kristensen: Anmälan.

fallne, trötte af striden, orörlige lågo i blod; såren brusade om

dem" (se Wadstein i Ark. N. F. IX, 20—22).

Jönköping.

Axel Åkerblom.

Gustaf CederschiÖld: Om Svenskan som shriflspråk (Pöptdärt
vetenskapliga föreläsningar vid Göteborgs Högskola IV) Göteb,
18S7, VIII + 355 sider. — Kr, 3,50.

For den, der skal give sig af med at fræmatille for jævne
folk sproglige forhold af mere almindelig interesse, har det stor
betydning at se, hvorledes andre behandler denne art æmner. Og
efterhånden er der i de nordiske lande ogs& kommet en del her-
hen hørende litteratnr; jeg skal blot nævne Kr. Nyrops forskel-
lige mindre arbejder og Noreens Spridda Studier. M^et andet
kunde naturligvis medtages, men for den, der gærne vil forsøge
at give sammenhængende fræmstilling, står dog næppe noget så
höjt i VBWrdi som de to forelæsningsrækker af Axel Kock og Ce-
derschiÖld, som Göteborgs unge höjskole har udgivet. Netop så-
danne sammenhængende fbrelaosningsrækker viser bedst, at æmnet
er umådelig rigt, og at det er en indbildning, som må vige, at
spr<^forskning og torhed er uadskillelige begreber. Jeg tor også
trygt föje til, at min erfaring viser, at man kan få folk til at
lytte til en sammenhængende fræmstilling af sprogets love, når
man vil holde sig til nogenlunde let begribelige ting og tage sine
eksempler fra modersmålet selv.

Det er ikke let for en, der selv ikke er svensk, i detaljer at
granske et arbejde som det foreliggende. Men så meget kan dog
selv en udlænding, der er nogenlunde fortrolig med det svenske
sprog, føle, at det er en pålidelig vejviser, man har i prof. Ceder-
schiÖld. Man følger ham trygt gennem de lange og ikke altid
banede stier, man får mere og mere öjet og øret opladt for, at
skriftsproget virkelig har krav på at behandles i sit forhold til
talesproget, og en mængde iagttagelser, der har almindelig gyl-
dighed også uden for det svenske skrifteprog, bliver fræmstillede,
så læserens egne tanker derigennem klares. Og det er ikke den
mindst værdifulde side ved en bog, at den vækker tanker hos
læseren.

Hovedæmnet for dette skrift er den af forf. såkaldte nor-
malprosa, det sprog, der efterhånden bar dannet sig som det nor-
male skriftlige meddelelsesmiddel, ikke den lette lavprosa, som
nærmer sig stærkt til det daglige talesprog, og ikke den tunge
höjprosa eller det poetiske sprog, der ligger over vore almin-

ABKIV POR MUUDIAK VILOLOGI XV, SIT FOLJD XI.

Digitized by

Google

Kristensen: Anmälan. 275

delige tanker. Og denne normalprosas stilling til talesproget og
de andre art^r af skriftsprog faststås klart, så at man fra først at
er på det rene med opgaven. Så forfølges de enkelte uligheder,
der grunder sig på forskellige forhold, på den langsommere fræro-
førelse af tankerne og deres dermed følgende klarere ordning,
mangelen på gentagelser og fyldeord, — forskelle, der grunder sig
påj at man ikke står personlig over for den, man henvender^ sig
til, — og forakelle der grunder sig på de to sprogs forskellige
historiske udvikling.

Förf. har dediseret prof. E. H* Tegnér sin bog, og dette er
ikke blot en høfiighedshandling. Man kan ikke undgå at mærke,
at bogen bygger på Tegnérs tanker og fører dem videre. Navnlig
forekommer det mig, at prof. Cederschiöld giver den fuldgyldige
forklaring af det, som Tegnér har kaldt Samhörighetens lag.
Der er et punkt, som Cederschiöld gentagne gange vender tilbage
til, og det er tankesproget (sål. s. 9, 69 ff., 88).

Når vi tænker, sker det med en hurtighed, som ikke blot
langt overgår vor ævne til at nedskrive tankerne, men også vor
ævne til at udtale dem. Undertiden kan tanken ile så hurtigt, at
kun enkelte hovedpunkter kommer til at tegne sig for vor be-
vidsthed, en stor del kommer ikke over ^'bevidsthedens tsBrskeV.
Skal vi derimod tale eller skrive, så må også detaljerne udarbejdes.
Tankens flugt er som iltoget, der gennemfarer landet, så den rej-
sende kun QkT glimt at se af det, han farer forbi; roen talen eller
skriften er som en langsom fodvandring, hvor hvær sten ved vejen
og hvær blomst i vejgrøftien får tid til at nedfælde sig i vandre-
rens sind« Men nu kan det ikke undgås, at ved en sådan ned-
skrivning eller udtalelse meget af det friske og umiddelbare, som
tanken fattede, står fare for at gemmes bag de mylrende detaljer.
Her er det, at skriften indtager et mere umiddelbart forhold til
tankesproget, eod i alt fald den omhyggelige tale gör det — vel
at mærke ikke for den skrivende men for læseren. Her kan den
skrivende bidrage til, at læseren f&r et mere umiddelbart indtryk
af tanken, end han vilde kunne f& af talen. Men derpå — og
alene derpå — beror også skriftsprogets ret til at afvige fra tale-
sproget. Skriftens mål er at overføre don skrivendes tanker til
læseren, og den måde, hvorpå han bedst når dette, er den fuldkom-
neste. Og det nås så meget aes fuldkomnere, jo mere læseren kan se
bort fra formen og udelukkende have sin opmærksomhed henvendt
på indholdet. Netop ved at göre sig selv lidet bemærket opfylder
skriftsprogets ftildkomne form sin hensigt.

Men gælder det for skriftsprogets form at være så lidet iöjne-
faldende som muligt, så må deraf følge, at det skrevne skal ligne
det, man er vane til at se. Der må ikke findes uligheder, som
alt for stærkt lægger beslag på læserens tanke. Ti findes 'der så-
danne, da vil de göre tilegnelsen af indholdet vanskeligere. Den,
der Isøser, genkender med ojet det ord, han har set så ofte för.

Digitized by

Google

276 Kristensen: Anmälan.

og ban tænker i reglen slet ikke pä^ hvorledes nu dette ord lyder.
Netop dette sætter ham istand til at gennemfare de skrevne eller
trykte sider med en hastighed^ der stærkt nærmer sig til tankens.
Men finder han et ord skrevet på en ny og overraskende måde,
må han stanse, tænke over, hvilken lydværdi nn disse tegn har,
og først derefter kan han gå videre. Her har vi et godt ar-
gument for ikke at forandre mere ved retskrivningen, end at or-
dene dog kan genkendes uden vanskelighed, og for navnlig ikke
at ændre ret meget i ordenes begyndelse. Jo mindre retskriv-
ningsaøndringer falder i öjnene, des bedre er det, siger Tegnér (Na-
tur o. Onatur), og det tnrde være rigtigt.

Ingen, der har prøvet at læse fonetiske gengivelser af tale,
hvor ordadskil leisen er ophævet, skilletegnene satte efter talens
virkelige ophold osv., kan nægte, at disse gengivelser har store
fordele for den, der vil vide, hvorledes forfatteren har
hørt disse sætninger udtale. Men netop derved at dé repræ-
senterer selve talen må disse gengivelser give afkald på en af
skriftens störste fordele, den at kunne læses med ojet alene, uden
at tanken behøver at omsætte tegnene til lyd.

Men med hensyn til tankesproget, da er det sådan, at man
også kan tænke aldeles bestemte ord. Og når vi omsætter en
fonetisk tekst i lyd, behøver disse Ivd ikke just at nå fræm. De
kan blive inde i ens sind, o^ dog ror en lyde lige så tydeligt, ja
måske tydeligere, renere, end om man forsøgte at artikulere dem.
Man kan på den måde klare sig et utydeligt indtryk, repetere det
i tanken gang efter gan^, til det endelig står klart. Personlig
kender jeg bedst dette rorhold over for melodier. Ofte har jeg
kunnet gennemtænke en melodi gang efter gang, men har jeg
så villet synge eller nynne den, går det galt. Så må jeg atter
gennemgå den i tankerne, og mangen gang er det lykkedes mig
endelig at få den så godt fat, at den kan f& sit udtryk i lyd.
Dette forhold stemmer også fuldstændig med, hvad Cederschiöld
(s. 55 flg.) skriver om samme sag.

Det, som er fordelen ved skriftsproget, er, at det tillader
öjnene at læse de kendte tegngmpper med tankens fart, men at
det også tillader os at stanse og gennemtænke, hvad der er os
dunkelt. Papiret er også i den henseende tålmodigt. Det bier,
til vi er færdige, og lader os så fortsætte, hvor vi slap. Det til-
lader os at kaste tilbage i bogen og se efter, om vi også rigtig
har opfattet det foregående; og det tillader os at springe stykker
over, som vi ikke kan udholde at Isese.

Den meget almindelige opfattelse af skriftsproget blot som
et afbillede af talesproget (udtrykt i sætningen ''hvad øret hører,
bør og ojet se'^) har ved Tegnérs og Cederschiölds undersøgelser
fået sin höjst nødvendige begrænsning; nu forstår man, hvorfor
den (fonetisk) uforsvarlige ordadskillelse og den tysk-nordiske
tanke-interpunktion dog kan have sin berettigelse. Man dommer

Digitized by

Google

Kristensen: Anmdlan. 277

billigere om ^'meDingsløsheder'^ som bogtrykkerp&fundet med store
bogstaver i substantivernes begyndelse. Og dog bliver idealet
stiäig^ at virkelig lyd og betegnelse skal svare nogenlunde til
hinanden. Netop denne forening af berettiget konservatisme og
berettiget fræmskridtsvenligbed er noget af det mest tiltalende
ved Cederschiölds bog.

Naturligvis gælder disse bemærkninger kun normalprosaen,
i alt fald i deres fulde udstrækning. B&de om lavprosaen o^ höj-
prosaen gælder det, at for dem kan formen komme til at spille en
mere selvstændig rolle (en art sproglig impressionisme), og dette
gælder i endnu höjere grad for poesien. Men at dog også ved
lassningen af disse stilarter öjet spiller en betydelig rolle og delvis
har lige b& stor betydning som øret, viser sig vcd^ at rim kan
være beregnede p& öjet^ og ved at et rim som 5^ hjem, så snart
vi ser det trykt, ikke forekommer os nær så tiltalende som fem
f^ hjem»

En iagttagelse, som gentagne gange er &æmsat (således i
forbigående af Hellquist, Ark. Yn s. 2)^ roen som hos Cederschiöld
får et fyldigere udtryk (t. eks. s. 83, 162), er den, at ikke blot
lavprosaen, men også hojprosaen (og poesien) står talesproget nær-
mere, end normalprosaen gör. Dette, som kunde synes urimeligt,
vil dog for enhvær, der gennemtænker sagen, vise sig være rigtigt.

Det vilde være meget fristende at indlade sig på mange af
de i bogen fræmsatte enkeltiagttagelser, men netop dær vilde ud-
lændingens mangler som resensent træde klarest fræm. Derfor
skal jeg afholde mig fra at komme nærmere ind på en detalj-
granskning og blot i almindelighed anbefale bogen til enhvær,
der ønsker at læse en pålidelig og vækkende fræinstilling af skrift-
sprogets forhold til tale- og tankesproget.

Askov *V,, 1897.

Marius Kristensen.

Digitized by

Google

Bibliografi for 1897 •).

Af O. 8. Jensen.

Forkortelser:

Aarb. --t Aarbeger for nordisk Oldkyndighed.

AarbfdE. » Aar bog for dansk Kulturhistorie.

AfdA. ^ Anzeiger für deutsches altertum.

Arch. » Archiv für das studium der neueren sprachen.

Ark. mm Arkiv för nordisk filologi.

Beitr. » Beiträge zur geschichte der deutschen spräche und literatur.

Cbl. »- Litterarisches Ceutralblatt.

CfB. = Centralblatt für Bibliothekswesen.

BLz. «» Deutsche Litteraturseitung.

FFijifT. «» Finska foruminnesfSreningeus tidskrift.

FT. — Finsk tidskrift.

GgA. a- Göttingische gelehrte Anseigen.

HTda, no, sv. » Historisk tid(s)8krift; dansk, norsk, svensk.

IF. mm Indogermanische forscbungen.

IFAnz. -« Anzeiger für indogermanische sprachkundo.

KZ. — Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung.

Litbl. — Literaturblatt für germanische und romanische Philologie.

MLN. »B Modern Language Notes.

NT. -B Nordisk tidskrift utgifven af Lettorstedtdka föreningen.

OversdVSF. — Oversigt over det danske Videnskabernes Selskabs For-
handlinger.

PMLB. — Petormann^s Mittheilungen. Literatur- Bericht.

Saml. s» Samlaren.

SvFmf T. «- Svenska fornminnesföreningens tidskrift.

SvLm. — Bidrag till k&nnedom om de svenska landsm&leu ock svenskt
folklif.

TfF. «= Nordisk Tidsskrift for Filologi.

VHAAkM. » Yitterhets. historie och antiqvitets akademiens m&-
nadsblad.

ZfdA. » Zeitschrift fur deutsches alterthiim und deutsche litteratur.

ZfiiPh. — JZeitschrift für deutsche Philologie.

ZfvglLg. mm Zeitschrift für vergleichende Literaturgeschichte.

ZfVk. — Zeitschrift des Vereins für Volkskunde.

I. Bibliografi, iiteraturhistorie og biografi.

Andersen, I), Nordgermanisch. 1896. (IFAnz. VIH, 275-281).
Arnheim, Fr» Schwedischer Literaturbericht. (Hist. Zeitschr. Bd.

78, 308-331).
Bergli, S, Notice sur les Archives de Suede. (Revue Internationale

des Archives, des Bibliothéques et des Musées. 1896, 148 — 153).
— Schweden. (Jahresb. d Geschichtsw. 1895. III, 179-198).

*) Biblioteksamanuens E. H. Lind har leveret bidrag til denne bibliografi

A»K1V ro» XOEDMK riLOLO«! XT, KT TÖLiB XI.

Digitized by ^

, Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 279

Clausen, Jul, Bidrag til ABG-Litteraturens Historie i Danmark.
(Tidsskriftet Bogvennen. 1896, 17—28).

Danske adelige Brevkister. Registraturer fra det 15—17 Aarh un-
drede, udgivne af A. Tliiset. Kbh. 8:o. 4 + 237 s. 3,25 kr.

Gadely V, Katalog ofver Eongl. Bibliotekets fomisl&ndska och forn-
norska handskrifter. I. (Kongl. Bibliotekets Handlingar. XIX,
1-64).

II[ildehranJd, E, Ett par ord om kammararkivet. (HTsv. 1897,
159-162).

Hirny Y. Katalog ofver den svenska literaturen i Finland samt ar-
beten af inhemska författare på främmande språk 1891—95. Hfrs.
8:0. 267 s. 3,50 m. (» Skrifter utg. af Svenska literatursäll-
skapet i Finland. 35).

Jahresbericht über die erscheinungen auf dem gebiete der germani-
schen Philologie. XVIII. 1896. Leipzig. 8:o. 409 s. 9 m.
(Side 177—225: Skandinavische sprachen. Af E. Mogk).

Lind, E. IL Bibliografi för år 1896. (Ark. XIII, 282-311).

— Svensk literaturhistorisk bibliografi. XV. 1895. (Sami. 1897). 15 8.
Lundström, H. När utkom Luthers lilla katekes första gången på

svenska? (Sami. 1897, 172-182).
Macleprang, M. Fortegnelse over fremmed historisk litteratur fra
året 1895 vedrørende Danmarks historie. (HTda. 6. R. VI,
759-777).

— Oversigt over historisk litteratur fra årene 1894—95 vedrørende
Jylland. (Sønderjydske Aarbøger. 1897, 88-- 81).

Quensel, O. När utkom första gången på svenska Luthers Kleiner
Katechismus? (Kyrkl. tidskr. 1896, 322-326).

— Ännu några ord om den första upplagan af Luthers Kleiner Ka-
techismus på svenska, (sst. 1897, 411—415).

Schjøth, H. Dänemark und Norwegen bis 1523. (Jahresb. d. Ge-
schichtsw. 1895. III, 166-174).

— Norwegen seit 1523. (sst. 174—9).

Schyhergson, M. G. Finnland. (Jaliresb. d. Geschichtsw. 1895. III,
194-200j.

Setierwall, Kr. ^Svensk historisk] bibliogi-afi 1896. (HTsv. 1897.
Bilaga).

Steenstrup, J, Bulletin Listorique. Danemark. (Revue historique.
LXI, 97-113).

Taranger, A. Nordisk Litteraturfortegnelse 1896. (Tidsskr. f. Retsvid.
X, 466-483).

Taube, B, Bidrag till Riksarkivets äldre historia. A. Om öfver-
flyttningen till Riksarkivet af handlingar från furstendömets ar-
kiv 1620. B. Om Riksarkivets tillstånd efter slottsbranden den
7 Maj 1697. (Meddelanden från Svenska Riksarkivet. XXI,
411-444).

Aslak Bolts Bibel. (Folkevennen. 1897, 76-80).

Bang, A. C. "Axel Fredericksøns Rim*^. (HTno 3. R. IV, 391-392).

Digitized by

Google

280 Jensen: Bibliografi for 1897.

Bing, J. Klopstock og den klopstockske kreds i Danmark. (For

kirke og kultur. IV, 587-608).
Bugge, 8. Die heimat der altnordischen lieder von den Weisungen

und den Nibelungen. I, (Beitr. XXII, llB-134).
Christensen, Bj, Mænd og verker fra den norsk-danske '^oplysnings-
periode". (Samtiden. VIII, 68-97).
Clausen, J. Franske literater i København paa Frederik den femtes

tid. (HTda. 7. R. I, 1-81).
Dahlbo, J, Uppränning till matematikens historia i Finland från

äldsta tiden till stora ofreden. Akad. afh. Nikolaistad. 8:o.

4+196 s. + 1 pl. 2 m.
JDuvau, L, Les poétes de cour irlandais et scandinaves. (Revue cel-

tique. XVII, 113-118). Også som særtryk.
Qödel, F. Fornnorsk- isländsk litteratur i Sverige. 1. (Till antikvi-
tetskollegiets inrättande). Akad. afh. (Upsala) Stockh. 8:o.

311 s. 2 kr. (« Antiqv.t. f. Sverige. XVI. Nr. 4).
Hansen, P. Illustreret dansk Litteraturhistorie. 2. Udg. H. 12—19.

Kbh. 8:o. 6,80 kr.
Herzfeld, Marie. Die skandinavische Literatur und ihre Tendenzen.

(Wiener Rundschau. II. Nr. 16, 17, 18). Også i særtryk ''nebst

anderen Essays". Berlin. 8:o. 8 + 226 s. 3 m.
HnUfeldt'Kaas, H. J. Det lærde Trekløver i Throndfajem og Viden-

skabsselskabets Stiftelse. (H. G. Heggtveit: Throndhjem. 312

-323).
Jonsson, F. Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie. Bd.

2. H. 2. S. 187-378. Kbh. 8:o. 3 kr.
Krejci, J. O Uhlandovych studiich skandinavsk^ch. (o: Om Ufalands

skandinaviske studier. Sitzungsb. d. kgl. bdhm. Gesellsch. d. Wis-

sensch. Glasse für Philos., Geschichte und Philol. 1897, XVIII).

44 B. 8:o. .
Krüger, A. G, Eine angebliche isländische Bearbeitung der Schwa-

nenrittersage. (Arch. 99. bd. 241—52).
Küchler, C Die drei Heroen der neuisländischen Novellistik. (Das

20. Jahrhundert. VI, 11-12.)
Löwenfeld, B. Eine deutsche Tafelrunde in Kopenhagen. (Nord und

Süd. XXI, 165-72).
Nyrup, Kr. To viser af T. Reenberg og deres kilde. (Dania. IV,

43-47).
— Et pseudo- wesselsk epigram. (Dania. IV, 143—144, 246—247).
Olsvig, 7. Lidt Holberg. (Her lyver han). (Samtiden. VIII, 418

^25).
Om et Haandskrift vedrørende Sorø Kloster. (Hist. Saml. og Studier

udg. af H. Rørdam. III, 187-192).
Poestion, J, C, Isländische Dichter der Neuzeit in Charakteristiken

und übersetzten Proben ihrer Dichtung. Mit einer Übersicht des

Geisteslebens auf Island seit der Reformation. Leipzig. 8:o.

6 + 528 s. 20 m. (Anm. Stimmen aus Maria-Laach. 1898.

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 281

H. 6. — Eimreidin. IV, 70—76 af V. Gudmundsson. — isafold.
1897, 266. — Wiener neue freie Presse. 1897, 11 Nov. Abendbl.
af V. Lenk. — De tusende hjem, 1897, no. 9 af Kücbler. —
f^jodölfur. 1897, 179).

Schuck, H, och Warhurg, K, Illustrerad svensk litteraturhistoria.
2. afd. 9-17. hft. S. 385-844 + 16 s. + 19 pi. + 15 facsim.
Sthm. 8:0. 9,50 kr. (Anm. NT. 1898, 152-7 af J. Clausen).

Skaar, J, N. Ældre Salmebøgers og Salmesamlingers Bidrag til
^'Evang. -krist. Psalmebog'\ (Kirkehist. Saml. 4. R. V, 66-67).

Steig, i?. Zu den kleineren schriften der bruder Grimm. 1. Die
ankündigung der Altdänischen heldenlieder. 2. Eine neue be-
nachrichtigung in sachen der Alt dänischen heldenlieder. 6. Wil-
helm Grimm an Zimmer und eine Voranzeige der Altdänischen
heldenlieder von Friedrich Schlegel. (ZfdPh. XXIX, 195-200,
215-218).

Weibtdl, L, Henrik Smith. Ett bidrag till Danmarks litteratur-
historia under reformationstiden. (Skånska samlingar. lY, 1 . 1—63).

— Bidrag till Christiern Pedersens och Herman Weigers historia.
(sst. IV. 2. 9-15).

— Hvem är författaren till Seditionum Daniæ liber? (sst. IV. 2.
25-31).

— Anteckningar om salmförfattaren Hans Christensen Sthen i Malmö.
(sst. IV. 2. 32-52).

Wr angel, E. Sveriges litterära förbindelser med Holland särdeles
under 1600-talet. (Lunds universitets årsskrift. XXXIII). 4 +
214 s. Lund. 4:o. 5 kr. (Anm. Euphorien. V, 319 af A. L.
- De Gids. Januar 1898 af G. K[alffJ. - Museum. 1897, 327
-329 af A. Beets).

— Om de främmande lärde vid drottning Christinas hof. Några an-
teckningar ur utländska arkiv. (HTsv. XVII, 331—336).

Aasen, Ivar.

For kirke og kultur. IV, 8—13, 69-79 af V. A. Wexelsen. — Eim-
reidin. III, 206-209 af F. Jonsson,

Bahnsen, Kristian.
Ymer. XVII, 77-80 af Hj. Stolpe.

Boye, Wilhelm.
Illustreret Tidende. 11. Okt. 1896 af V. Mollerup.

Gislason, Konrad.
Sunnanfari. VI, 9 af H. K. FricTriksson.

Hoffory, Julius.
Ark. XIV, 206-212 af A. Heusier. - Das Magazin für Literatur.
66. Jahrg. Nr. 17 af 0. Pniower.
Rask, R.
Bidrag til R. Rasks lævned fra samtidiges skildring. Meddelt af Kr.
Kålunch (Dania. IV, 129-143).

Digitized by

Google

282 Jensen: Bibliografi for 1897.

SteenstFup, Japetus.
OversdVSF. 1897, B21-48 af Chr. Lütken. ~ Ymer. XVII, 293-9 af
G. Retzius. — Naturwiss. Rundschau. 1898, no. 40 af R. v. Han-
stein. — Deutsche Rundschau f. Geographie u. Statistik. 19.
Jahrg. B72.

Unger, C. R.
Eimreidin. IV, 228-231 af F. J6ns8on. - Folkebladet. [Kra]. 1897,
17^19. - Ark. XV, 94-99 af S. Bugge.

Verner, Karl Adolf.
TfF 3. R. V, 187-201 af V. Thomsen. - Ark XIII, 270-281 af V.
Dahlerup (oversat i uddrag af D. K. Dodge i The American
Journal of Philology. XVIII, 93-96). — Illustreret Tidende.
15. Nov. 1896 af Cl. Wilkens. - Tilskueren. 1897, 3-17 af O.
Jespersen. — IFAnz. VII, 269—270 af K. Brugmann. — IFAnz.
VIII, 107-115 af H. Pedersen. - Munch. Allgem. Zeitung 1897.
Beil. Nr. 1 af W. Streitberg. - K. A. V. als Bibliothekar. CfB.
XIV, 249-256 af 0. H(artwig).

II. Tidsskrifter og lærde selskabers skrifter.

Arkiv för nordisk filologi utgivet under med var kan av Sophus Bugge, G.
Cederschiöld, Finnur Jönsson, Kr. Kålund, N. Linder, Ad. No-
reen, G. Storm, L. F. A. Wimmer genom Axel Kock. Bd. 13
(N. F. 9). H. 3, 4. Lund. 8:o. S. 210—393. - Bd. 14 (N,
F. 10). H. 1, 2.^ Lund. 8:o. S. 1—212. 6 kr. f. bd.

Blandinger til Oplysning om dansk Sprog i ældre og nyere Tid ud-
givne af Universitets- Jubilæets danske Samfund. Bd. 2. H. 2.
S. 47-106. Kbh. 8:o 1 kr.

Dania. Tidsskrift for dansk Sprog og Litteratur samt Folkeminder.
Udg. af V. BaJUcrup, O, Jespersen og Kr. Nyrop. IV. Kbh.
8:o, 252 s.

Nyare bidrag till kännedom om de svenska landsmålen ock svenskt
folklif. Tidskrift utgifven på uppdrag af landsmålsföreningarna
i Uppsala, Helsingfors ock Lund genom J. A. LundelL H. 58
-60. 1897. A-C. Sthm. 8:o. 4,50 kr.

Från filologiska föreningen i Lund. Språkliga uppsatser. Lund. 8:o.
166 8. 2,60 kr. (Anm. TfF 3. R. VI, 110-112 af H. Peder-
sen. - DLz. 1898, 669 af W. Golther. - FT. 1898. I, 245—6
af F. G[u8tafson]. — Berliner philol. Wochenschrift. 1898. No. 7.
— Arch. 101. Bd. 156-9 af F. Holthausen).

Historiska studier. Festskrift tillägnad Carl Gustaf Malmström den
2 november 1897. Sthm. 8:o. (Anm. FT. 1898. I, 402-405
af M. G. Schybergson. - HTsv. ' 1898. öfv. 15-21 af V. S.).

Aarbog for Dansk Kulturhistorie. 1897. Udgiven af Poul Bjerge.
Aarhus. 8;o. 187 s. 2 kr. (Anm. Cbl. 1898, 765 af L. -
Højskolebladet. 1897, 1615-1520 af J. Nissen).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 283

Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie udgivne af det konge-
lige nordiske Oldskrift- Selskab. 1897. 2. Række. Bd. 12. Kbh.

8:o. 386 + 33 s. 4 kr.
Antiqvarisk tidskrift för Sverige utg. af kgl. Vitt. Hist. och Ant.

Akad. genom H. Hildebrand, XV. 1. Sthm. 8:o. 164 s. -f 1 pi.
, 2,25 kr. - XVI. 4. Sthm. 8:o. 311 s. 2 kr.
Arb6k hins islenzka foml eifafjelags 1897. Rvk. 8:o. 4 -f- 50 s. +

4 pi. 3 kr.
Bidrag till kännedom om Göteborgs och Bohusläns fornminnen och

historia utgifna på föranstaltande af länets fornminnesförening.

H. 24 (Bd. 6. H. 2). S. 211~.258 + 4 pl. 5 kr.
Bidrag till Södermanlands äldre kulturhistoria, utg. af Södermanlands

fornminnesförening. IX. Strengrnäs. 8:o. 256 s. 3 kr.
Finska fornminnesföreningens tidskrift. XVII. Hfrs. 8:o. 420 s. +

3 kort. 4 m.
Samfundet fÖr Nordiska museets främjande. 1895 och 1896. Medde-
landen utg. af A, Haeelius. Sthm. 8:o. 338 s. -\- 5 pl. 2,50 kr.
Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring. Aarsberetning

for 1896. Kria. 8:o. 153 + 18 s. H-2 tavler.
Jämtlands läns fornminnesförenings tidskrift. Bd. 2. H. 1. Sthm.

8:o. 81 s. - H. 2. Östersund. 8:o. S. 81-128. 0,75 kr.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens månadsblad.

23. årg. 1894. Sthm. 8:o. 4 kr.
Kulturhistoriska meddelanden. Qvartalsskrift utg. af Kulturhistoriska

foreningen för södra Sverige genom G. J.son Karl f n. 1. bd.

2. årg. 1896-97, haft 3--4; 3. årg. 1897-^98, haft. 1. 2

kr. årg.
Meddelanden af Gestriklands fornminnesförening. 1897. Gefle. 8:o. 52 s.
Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord. Nouvelle

serie. 1897. Copenhague. 8:o. S. 85-164. 1 kr.
Samlinger til jydsk Historie og Topografi. Udgivet af Det jydske hi-

storisk-topografiske Selskab. 3. Række. Bd. 1. H. 3—4. S.

209-408. Kbh. 8:o. 4 kr.
Skånska samlingar. Utgifna af M. WeibuIL 1894-1895. IV, 1-2.

Lund. 1897. 8:o. 63 + 64 s.
Svenska fornminnesföreningens tidskrift. Bd. 10. H. 1. Sthm. 8:o.

140 s.
Vestergötlands fornminnesförenings tidskrift. H. 8—9. Utg. F. öd-

herg. Sthm. 8:o. 8 + 128 s. 4 kr. (Anm. FT. 1897. II,

144-6 af A. O. F[reudenthal]. - HTsv. 1897, 164).
Danske Magazin, indeholdende Bidrag til den danske Histories og det

danske Sprogs Oplysning. 5. R. 3. Bd. 4. H. Kbh. 4:o. S.

289-405 + 7 s. 2 kr.
Historisk tidskrift utgifven af Svenska historiska föreningen genom

E. Hildebrand, 17. årg. 1897. Sthm. 8:o. 5 kr.
Historisk Tidsskrift, udgivet af den norske historiske Forening. 3.

Række. Bd. 4. H. 2. S. 197-396. Kra. 8:o.

ABXIT FOE ffOBDISK riLOLOOl XT, KT rOLJP XI.

Digitized by

Google

284 Jensen: Bibliografi for 1897.

Historisk Tidsskrift. 6. Række, udgivet af den danske historiske For-
ening. Redigeret at C, F. Bricka. Bd. 6. H. 3. S. 535-868.
7. Række. Redigeret af /. A. Fridericia. Bd. 1. H. 1-2. S.
1-240. Kbh. 8:o.

Historiske Samlinger og Studier vedrørende danske Forhold og Per-
sonligheder især i det 17. Aarhundrcde. Udg. af H, Rørdam.
Bd. 3. H. 1. 192 s. 3 kr.

Safn til sögu Islands og islenzkra bokmenta ad fornu og nyju. Gefiit
lit af Hinu islenzka bökmentafélagi. Bd. 3. h. 2. S. 192—384.
Kph. 8:o. 2 kr.

Literaturblatt für germanische und romanische Philologie. Heraus-
gegeben von 0. Behanhel und Fr. Neumann. 18. Jahrg. 1897.
Leipzig. 4:o. XXIV + 432 sp. 11 m.

Samlaren. Tidskrift utgifven af Svenska liter at ursällskapets arbets-
utskott. 18. årg. 1897. Upsala. 8:o.

Skrifter utgifna af Svenska literatursällskapet i Finland. 34. För-
handlingar och uppsatser. 10. 1895—96. Hfrs. 8:o. 8 + 82
+ 194 8. 3 m.

III. Nordisk sprogrvidenskab.
1. I almindelighed.

Blackburn, F. A. Teutonic ''Eleven'' and ''Twelve". (Journal of

Germanic Philology. I.)
CederschiOld, G. Framsteg i språket. (Läsning för folket. 1897,

211-229).
Elltcood, T. Lakeland and Iceland : a glossary of words in the Dialect

of Cumberland, Westmoreland, North liancashire, which seem allied

to or identical with Icelandic or Norse. (English Dialect Society

publication. Nr. 77). London. 1895. 8:o. 96 s. 6 sh. (Anna.

Athenæum.. 1897. I, 413).
Falk, Hj. Nogle modbemærkninger om den primære nominaldaunelse.

(Ark. XIII, 390-392).
V. Friesen, O. Om de germanska mediageminatorna med särskild

hänsyn till de nordiska språken. Akad. afh. Ups. 8:o. 2 -|-

H + 124 s. 2 kr. (Også i Ups. univ. årsskr. 1897).
Haskett-Smith, W. F. Jutish names. (The Athenæum. No. 3664.

Jan. 15, 1898 [jf Mc Clure ndf.]).
Hellquisf, E. Etymologiska bidrag. (Ark. XIII, 231—243).

— Om nordiska verb på suffixalt -k, -I, -r, -8 och -t samt af dem
bildade nomina. (Ark. XIV, 1-46, 136-194. - Tillägg och
rättelser: 389-390).

— Beriktigande. (Ark. XIV, 94).

llenipl, G. Got. skalks, nhd. schalk; got. kalkjö, altn. skcekjax ahd.
karl, nhd. kerl, kegel etc. (The Journal of Germanic Philo-
logy. I.).

Hirt, H. Grammatisches und etymologisches. (Beitr. XXII, 223 — 237).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 285

Jespersen^ O. Fonetik. En systematisk fremstilling af læren om
sproglyd. 1. hæfte: Fonetikkens almindelige del. Kbb. 8:o.
168 8. 4 kr. (Anm. Revue critique 1898. I, 42 af V.H[enry].
-- TfF. 3. 11. VI, 174—8 af A. Noreen. — DLz. 1898, 112
—115 af A. Heusler. — Cbl. 1898, 429 af W. V. — Dania. V,
241—4 af Sandfeld Jensen).

Karsten, T. E. Några slutanmärkningar i fråga om nordisk nomi-
nalbildning. (Ark. XIV, 205).

— Genm&le. (Ark. XIII, 382^390).

— Beiträge zur Geschiebte der altgermanischen r-Verba. (Mémoires
de la société néophilologique å Helsingfors. II). Ilfrs. 8:o. 105 s.
(Anm. DLz. 1898, 1297 af E. Zupitza).

Kock, A. Ett par notiser. (Ark. XIV, 212).

— En slutanmärkning. (Ark. XIII, 314—315).
Lind, E, H. Genmale. (Ark. XIII, 312-314).

Läffler, L, Fr, Om namnet Skandinavien. (Ny illustrerad tidning.
1897, 77—78).

Mr, Clure, Edm. Jutish elements iu Kentish place-names. (Atheuæum.
No. 3661, Dec. 25, 1897).

Mc Knight, G. H, The primitive teutonic order of words. (The
Journal of Germanic Philology. I.).

Mogk, E. Sprachentwicklung und Sprach be wegung bei den nordger-
manischen Völkern. (Wissenschaftl. Beihefte zur Zeitschrift des
allgemeinen deutschen Sprachvereins. H. 12 — 13).

UJdenbeck, C. C. Etymologisches. (Beitr. XXII, 536—542).

Wadstein, E. Zur germanischen wortkunde. (Beitr. XXII, 238 — 254).

Wall, A. A Contribution towards the Study of the Scandinavian
Element in the English Dialects. (Anglia. XX, 45-135).

Vendell, H. Bidrag till kännedomen om alliterationer och rim i
skandinaviskt lagspråk. Hfrs. 8:o. VIII -f 286 s. 3 kr. (Anm.
Cbl. 1897, 1400 af [E. Mo]gk).

Vising, J, Om språkskönhet. Göteborg. 8:o. 47 s. (Göteborgs
Högskolas årsskrift. III. Nr. 9). 1 kr.

Wood, Fr, A, Indo-European nr and ni in Germanic. (The Journal
of Germanic Philology. I.).

ZupUea, E. Die germanischen Gutturale. Berlin. 1896. 8:o. 262 s.
10 m. (= Schriften zur germanischen Philologie hrsg. von M.
Eordiger, H 8j. (Anm. IFAnz. IX, 56—58 af H. Hirt. —
Cbl. 1897, 175. — Museum. 1897, 9-12 af C. C. Uhlenbeck.
— GgAnz. 1898, 547—56 af A Bezzenberger. — The Journal of
Germanic Philology I af F. Solmsen. — DLz. 1898, 230-32 af
F. Wrede. — Revue critique. 1897. I, 343—45 af A. Meillet).

2. Islandsk og oldnorsk,
a. Grammatik og leksikografi.

Bernstein, L, The Order of Words in Old Norse Prose with occa-
sional references to the other Germanic Dialects. Akad. afh.

Digitized by

Google

286 Jensen: Bibliografi for 1897.

Columbia University. New York. 8:0. VII -|- 62 s. (Anm. Anglia.

Beiblatt. VIII, 3B0— 331 af K. Fredlund. — Tf F. 3. R. VI,

78—79 af F. Jonsson. — Neuphil. Cbl. XI, 177 af Karsten).
Ehrismann, G. An, gabba, ags. ^abbian. (Beitr, XXII, 564 — 566).
Jakobsen, J. Det norrøne sprog på Shetland. Akad. afh. Ebh. 8:0.

10 + 196 8. 4.50 kr. (Anm. NT. 1897, 339—344 af A. Olrik.

— AfdA. XXIV, 269-274 af B. Kahle. Litbl. 1898, 270
—272 af W. Golther. — Ark. XV, 199 - 204 af F. Jönsson).

— The dialect and place names of Shetland. Two popular lectures.
Lerwick. 4:o. 6 + 125 s. (Anm. Ark. XV, 208-4 af F.
Jansson).

Jonsson, F. Et par bemærkninger om manglen af t-omlyd i kort-
stavede ordstammer. (Ark. XIII. 257-262).

Kock, A. Till frågan om omljudet och den isländska akcentueringen.
(Ark. XIII, 359-362).

Roewadowski, J, Palaeoisl. rauf f. =» slav. rupa. (Rozprawy akade-
mii umiej^tnos'ci. Wydz. filol. Ser. 2. X, 427).

Thorkelsson, Jon, Supplement til islandske Ordbøger. 3. Saml. H.
14—17. S. 1041— 1392 + XIII s. Reykjavik. 8:0. 1,50 kr. for
bft. (3. Saml. anm. i Eirareidin. IV, 152 — 5 af V. Gudmundsson).

Wadstein, E, Till om ljudsfrågan. (Språkvetenskapliga sällskapets (i
Uppsala] förhandlingar 1894—97, 9 — 11).

Wimmer, L, F. A. Oldnordisk Formlære til Skolebrug. 5. Udg.
Kbh. 8:0. 80 s. 1,80 kr.

Zupitm, E. Aisl. eldr. (KZ. XXXV, 265).

b. Tekster, oversættelser og kommentarer.

Diplomatarium Islandicum. Islenzkt fornbréfasafn, sem hefir inni ad
halda bréf og gjorninga, doma og måldaga, og adrar skrår, er
snerta Island eda islenzka menn. GefiS ut af Hinu fslenzka bok-
mentafélagi. Bd. 4. h. 3. Kph. 8:0. S. 769— 950 + 36 s. 2 kr.

Eyrbyggja saga herausgegeben von H, Gering, Halle a. S. 8:0. 31
+ 264 s. 8 m. Tillæg og rettelser: ZfdPh. XXX, 266—267 af
H. Gering. (Anm. Revue critique. 1898. II, 14 af V. H[enry].

— Litbl. 1898, 325—330 af R. C. Boer. — Cbl. 1898, 1653—4).
Islendinga sogur. Buid hefir til prentunar Vnld, Asmundarson.

Reykjavik. 8:0. 16. Reykdæla saga. 6 + 112 s 0,45 kr. —
17. i>orskfirdinga saga. 4 + 67 s. 0,30 kr. — 18. Finnboga
saga. 7 + 104 s. 0,45 kr. - 19. Viga-Glums saga. 7 + 103 s.
0,45 kr. (Anm. Eimreidin. IV, 156).

Zwei Isländer-Geschichten, die Hénsna-I>6re8 und die Bandamanna saga
mit Einleitung und Glossar hrsg. von A. lleusler, Berlin. 8:0.
62 + 164 s. 4,50 m. (Anm. Revue critique. 1898. II, 14 af
V. H[enry]. — Cbl. 1897, 1531. — Litbl. 1898, 183 af W.
Golther. — Museum. 1897, 364—6 af R. C. Boer).

Sagan af Skald-Helga. Kostnadarmadur : Sigfus Eymundsson. Reykja-
vik. 8:0. 41 s.

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 287

Snorri Siurluson. Heimskringla. Noregs konunga spgur. Udg. for
Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur ved F. Jons-
son. H. 5. (2. Bd. S. 449— B30. 3. Bd. S. 1-160). Kbh. 8:o.

Altislandisohe Volksballaden und andere Volksdichtungen nordischer
Vorzeit. Uebertragen von P. 7. Will af zen, 2. Aufl. Bremen.
8:o. XVI + 312 s. 4 m. (Anm. Cbl. 1897, 1498 af [E. Mo]gk.
— DLz. 1898, 882—3 af A. Heusler. — Anglia. Beiblatt. IX
af Pabst).

Et Billede fra Islands Fortid og Æventyret om Brandkrosse. Oversat
fra Oldnorsk af 0. A. Øverland. Kra. 8:o. 15 s. (Norske hist.
Fortæll. Ny Ser. I).

Grønvold, B, Karakterer af den islandske Ættesaga. (Folkevennen.

1897, 276—303).

— Ravnkell Frcysgode. (Folkevennen. 1897, 395 — 418).
Hopper, N. Stories from the Sagas. (Atalanta. XI, Dec.)
Sagaen om Torstein Hvite. Oversat af 0, Ä, Øverland. Kra. 8:o.

22 8. (Norske hist. Fortæll. Ny Ser. I.).
Skirnesmaal. Umsett fraa gamalnorsk ved /. M, (Syn og segn. III,

219-229).
Snorre Sturlassøn. Norges Kongesagaer i Oversættelse ved G. Storm.

Med Illustrationer. Kra. 4:o. Pragtudgave. H. 2 — 5. Hv. h.

24 8., 0,80 kr. — Folkeudgave. H. 2-7. Hv. h. 16 s., 0,30 kr.
Vapnfjordingernes Saga. Fortællingen om Brodel-Helge og hans Søn

Bjarne« Oversat af 0. A. Øverland. Kra. 8:o. 52 s. (Norske

hist. Fortæll. Ny Ser. I.).

Becker, H. Zur Alexandersaga, (I: Festschrift zum 70. Geburtstage
Oskar Schade dargebracht. Königsberg. 1896).

Boer, R. C. Zur Grettissaga. (ZfdPh. XXX, 1—71).

Bttgge, S. Sagnet om hvorledes Sigvat Tordssön blev Skald. (Ark.
XIII, 209 - 211).

Craigie, W. A. Gaelic words and names in the Icelandic sagas.
(Zeitschrift fur celtische Philologie. I, 439—464).

Detter, F. Zur Ragnarsdråpa. (Ark. XIII, 363—369).

Gislason, K. Forelæsninger og videnskabelige afhandlinger udgivne
af Kommissionen for det Arnamaguæanske legat (— Efterladte
skrifter. 2. bind). Kbh. 8;o. 23 + 331 s. 5 kr. (Anm. DLz.

1898, 1196-7 af A. Heusler).

Hjelmqvist, Th. Några anmärkningar till ett ställe i Heilagra Manna

Spgur. (Ark. XIII, 263—266).
Jonsson, F. Sigurdarkvida en skamma eller det såkaldte tredje Si-

gurdskvad. (Aarb. 1897, 1—45).
Jonsson, J. Nokkrar athuganir vid Islendinga-sögur, (Timarit. XVIII,

190—198).

Digitized by

Google

288 Jensen; Bibliografi for 1897.

Sommar in J E, Anteckningar vid lading af Kormaks Saga. (Från
Filologiska föreningen i Lund. 97 — 104).

3. Dansk,
a. Grammatik cg leksikografi.

Andersen^ N. Dansk Sproglære Nr. 1 for Seminarier og andre højere
Skoler. 8. Udg. Kbh. 8:o. 152 s. 1,60 kr.

Auditenr, Vore Foredragsholderes Sprogbehandling. (Højskolebladet.
1897, 871—874).

Berg, P. K, Folkets Fremmedordbog med Forklaring og Udtale-
betegnelse af 4~B000 af de i Tale og Skrift almindeligst an-
vendte Fremmedord. Lemvig. 8:o. 128 s. 0,80 kr.

Boberg, V. Om sproget i ''Vejleder for Pilgrimme". (TfF. 3. R.
V, 126—128).

Dahl, B, T, Omdannelser og Overgange i det danske Sprog. Studie.
Tillæg til 'Tor Ungdom". Kbh. 8:o. 72 s. 1 kr.

Begcfiholw, O. Hr. Frue. (Dania. IV, 144).

Biyrlund), F. Rettelser og tillæg til Arkiv N. F. IX, 72 ff. (Ark.
XIII, 392—393),

II, H. H» Fremmedordenes Indtrængen i Dansk. (Højskolebladet.
1897, 749—752). — For og imod Fremmedordene, (sst. 783
—786). — Maalrensningen efter 1800. (sst. 865— 870j. — Syn
eller Sigt. (sst. 963-966). — Forholdsord paa gale Veje. (sst.
1227—30). — Lidt om Nutidens Maalrensning. (sst. 1411—14).

Jespersen, O, Stød og musikalsk akcent. (Dania. IV, 215—239).

Kaikar, O. Ordbog til det ældre danske sprog (1300—1700). 25.
hefte (3. bd. S. 337-400. Ophente- ovring). Kbh. 8:o. 2 kr.

Kristensen, M. Dansk Rigsmaal. (Højskolebladet. 1897, 1717—22).

— Hvormange ord bruger vi? (AarbfdK. 1897, 57—68).

— Fremmede personnavne i dansk indtil omtr. 1650. (Blandinger
udg. af Univ.-Jubil. danske Samfund. II, 65— 83i.

Lentzner, K, A Short History of the Danish Language adapted to

the use of English students. Oxford. 8:o. 24 s.
Mikkelsen, K. Dansk Sproglære for Seminarier. Forkortet Udgave.

Med de af Ministeriet anbefalede danske Benævnelser. Kbh. 8:o.

148 8. 2 kr.
Nygård, S, Danske personnavne og stednavne. En sproglig-historisk

undersøgelse. (HT da. 7. R. I, 82—109. Anm. Dania. V,

235—8 af A. Olrik).

— Uorganiske lyddannelser i stednavne. (Blandinger udg. af Univ.-
Jubil. danske Samfund. II, 8 i 106).

^U^op, Kr. Fremmede domme om dansk. (Dania. IV, 247 — 250).

- Sankt Hans med den rode mund. (Dania. IV, 250—252).
Rørdam, H. F. ''S. Hans med den røde Mund". (Kirkehist. Saml.

4. R. IV, 810. — Jf. sst. V, 134).
Verner, K, Store og små bogstaver. (Dania. IV, 82-106).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 289

Wied, K. Dänische konversations-grammatik. Heidelberg. 8:0. 8 -f
842 s. 4,60 m. Schlüssel. 36 s. 1,60 m.

b. Tekster.

Breve til og fra KristofiFer Gøje og Birgitte Bølle udg. ved G. Bang.

H. 1 Kbh. 8:0. 240 8. 2 kr.
Corpus coustitutionnm Daniæ. Forordninger, Recesser og andre konge-
lige Breve^ Danmarks Lovgivning vedkommende. 1558 — 1660.

Udgivne ved 7. Ä. Secher. 4. Bd. 5. H. Kbh. 8:0. 202 s.

2 kr. (Anm. Tidsskrift for Retsvidenskab. XI, 189 af A. Taranger).
Norske Herredags-Dombøger. Udgivne for Det Norske Historiske Kil-

deskriflfond. 1. Række (1578-1604). V. Dombog for 1599 ved

E. Ä. Thomle. 1. Hefte. Chra. 8:0. 240 s. (1. R. I— V anm.

i: Tidsskrift for Retsvidenskab. XI, 186—6 af A. Taranger).
Stavanger Domkapitels Protokol 1571 — 1630. udgivet for Det Norske

Historiske Kildeskriftfond ved A. Brandrud. H. 1. Chra. 8:0.

240 s. 8 kr. (Anm. Tidsskrift for Retsvidenskab. XI, 188 af

A. Taranger).

4. Norsk.

Bang, A. C. Kyrmesse. (HTno. 3. R. V, 392).

Bothne, G. The language of modern Norway. (Publications of the

Modern Language Association of America. XIII).
Eskeland, L. Norsk ordlista. Kra. 8:0. 58 s. 0,60 kr.
Garbarg, A. Vor Sprogudvikling. En Redegjørelse. Med et Tillæg.

(Aftryk af en Artikelrække i '^Morgenbladet^'}. Oslo. 8:0. 46 s.

0.25 kr.
Iversen^ B. Norsk grammatik med analyseøvelser for handelsskoler.

Kra. 8;o. 48 s. 0,60 kr.
Larsen^ A. B. Antegnelser om substantivboiningen i middelnorsk.

(Ark. XIII, 244—253).
Nygaard, M. Sproget i Norge i fortid og nutid. 2. udg. Bergen.

8:0. 15 s. 0,25 kr.
Byghf O. Norske Gaardnavne. Oplysninger samlede til Brug ved

Matrikelens Revision. Efter offentlig Foranstaltning udgivne med

tilføiede Forklaringer. 1. Bd. Smaalenenes Amt. Kra. 8:0.

11+448 8. 2,80 kr. ■— Forord og Indledning. Kra. 1898.

8:0. 15 + 94 s. 1 kr.

5. Svensk,
a. Grammatik og leksikogrrafl.

Anteckningar till en ^'slang''-ordbok. [1] Ord på -is. [2] Ord på
-is, -on, -bak. (Fyris. 1897, no. 50, 64).

Berg, R. Gison. En nysvensk ordbildning [subst, på -is]. (Afton-
bladet. 1897, no. 244. Undert. Lennart Hennings;.

Digitized by

Google

290 Jensen: Bibliografi for 1897.

Bildt, C. Hur Sita Birgitta skref. (Ord och bild. 1896, 414-417).

Borgström, G. Om ordbetouing. (Pedagogisk tidskrift. 1897,34—49).

Cederschiöld, G, Om grundtalens lexikaliska behandling. Göteborg.

8:o. 59 s. 1,50 kr. (Göteborgs Högskolas årsskrift. III. Nr. 12).

— Om Svenskan som skriftspr&k. (Populärt vetenskapliga foreläs-
ningar vid Göteborgs högskola. IV.) Göteborg. 8:o. 8 + 356 s.
3,50 kr. (Anm. FT. 1897. II, 241—54 af I. A. H[eikel]).

Fredhär g, J, Grammatica elementare della lingua svedese preceduta
da un breve sommario di storia della lingua e della letteratura
svedese. accompagnata da dialoghi, lettare soelte e glossario. Gbg.
8:o. 37 + 293 s. 3 kr.

Förteckning öfver svenska ortnamn i Finland. (Skr. utg. af Sv. lit.-
sällsk. i Finland. Förh. och upps. X, 159 — 193). Også i særtr.
Hfrs. 8:o. 35 s. 0,25 kr.

Hallström, P. Om ordböjningen i 1734 års lag. Stockholm. 4:o.
38 8. (Program f. Läroverket å Södermalm).

Ujelmqvist, A, Th. Petter, Per och Pelle. Några svenska person-
namn i öfverförd betydelse. (Från Filologiska föreningen i Lund.
61—86).

Hulfman, O. F. Ordet finne. (Finskt museum. 1896, 81—84).

Kock, A, Etymologisk undersökning av några svenska ord. (Från
Filologiska föreningen i Lund. 1 — 16).

— Små etymologiska bidrag. (Ark, XIII, 316).

Kræmer, A. v. Om predikativet utförligt. II. Objektivt predikativ
utan biord. (Pedagog, tidskr. 1897, 174—194).

Linder, N. Yttrande om Boströms behandling af modersmålet. (Min-
net af C. J. Boström 1797—1897. Festskrift. 379—82).

Ljunggren, E, Laurentius Petri om svensk akcent. (Ark. XIII,
263—264).

— Make och mala. (Ark. XIII, 212—230).

Lyth, J, E. Schwedische Grammatik nebst e. Auswahl prosaischer
und poetischer Lesestücke mit erläuterndem Wörterbuche. 3. Aufl.
Stckh. 8:o. 8 + 368 s. 5 m.

Noreen, Ad. Altschwedische grammatik mit einschluss des altgutni-
schen. 1. lief. (Einleitung, sonanten). Halle. 8:o. 173 8. 3,60 m.
(— Altnordische grammatik. II). (Anm. Revue critique. 1898.
I, 266 af V. Henry. — Chi. 1898, 941 af [E. Mo1gk. -^ Mu-
seum. VI af R. C. Boer. — Ark. XV, 204—218 af A. Kock).

— Svenska etymologier. Upsala. 8: o. 76 s. 1,25 kr. («^ Skrifter
utg. af K. Humanistiska Vetenskapssamfundet i Upsala. V. 3).
(Anm. Revue critique. 1898. I, 41 af A. A. G. — Museum. VI
af R. C. Boer).

— Inledning till modersmålets prosodi. Ups. 8:o. 16 s. (Sommar-
kurserna i Ups. 1897. Grundl. till förel.).

Ordbok öfver svenska språket, utgifven af Svenska Akademien. H.

7-8. Sthm. 4:o. Sp. 913—1232. 1,50 kr. for hft.
Pipping, H. Om Runebergs hexameter. (FT. 1897. II, 3—24).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 291

Poesfion, J, C. Lehrbuch der schwedischen Sprache für den Selbst-
unterricht. Mit zahlreichen Beispielen unter den Regeln, Lese-
stücken und einem Wörterverzeichnisse. 2. Aufl. Wien. 8:o.
12 + 179 s. 2 m. f- Die Kunst der Polyglottie. H. 19).

Söderberghj If, Rimstudier på basis af rimmets användning hos mo-
därna svenska skalder. (Från Filologiska föreningen i Lund.
129-166).

Södencall, K, F. Ordbok öfver svenska medeltidsspråket. H. 17.
[Il] S. 489— B68. Sthm. 4:o. 5 kr.

Tamm, Fr, Om avledningsändelser hos svenska substantiv, deras hi-
storia ock nutida förekomst. Upaala. 8:o. 94 s. (*= Skrifter utg.
af E. Humanistiska Vetenskapssamfundet i Upsala. V. 4.). 1,50
. kr. (Anm. Revue critique. 1898. I, 41 af A. A. G. — Museum.
VI af R. C. Boer).

WitJcgrcn, M. Svenska språkets allmänna satslära framstäld i exem-
pel jemte en kort interpunktionslära. Sthm. 8;o. 64 s. 0,65 kr.

Wied, C. Deutsch-schwedische Brief- und Konversations-Schule. Tysk-
svenska samtals- och skrifotningar. Wien. 8:o, 8 -f 182 s. 2 m.

Wulff, Fr. Om översättning av strofiska diktvärk, förnämligast Dan-
tes och Petrarcas. Lund. 4:o. 25 s. (Lunds univ. årsskr.
XXXII).

b. Retskrivning.

Urate, E, Välläsning ock kåmmatering. (Nystavaren. IV, 165 — 195).
Högfors, K, J. Folkskolans språklära. I. Svensk rättskrifning och

uppsatsskrifniug. Statsortografi. Nykarleby. 8:o. 5 + 61 s. 0,65

kr. (Anm. Tidskr. utg. af pedag. fören. i Finl. 1897, 358 af

J. Klockars).
L[imlerJ, N, Några ord om apostroftecknet. Ett filologiskt kåseri.

Sthm. 12:o. 16 s. Særtryk af Aftonbladet 1897.
Nystavaren. Tidskrift för rättskrivningsfrågor på uppdrag av Rätt-

stavningssällskapet utjiven av O, Hoppe. Bd. 4. H. 4. Ups.

8:o. S. 165-198. 0,50 kr.

e. Tekster.

Fornhandlingar rörande Jämtlands län utg. af P. Olsson. (Jämtl.'s läns
form.'s fören.'s tidskr. I, 113—6 og II, 116—28).

Laurentius Fetris Oeconomia christiana för första gången utgifven
med inledning af i/. Zrwn^5/röw. Ups. 8:o. 13 + 84 8. (= Skrifter
utg. af svenska Ht. sällsk. 11: 5).

Rikskansleren Axel Oxenstiernas skrifter och brefväxling. 2. afd. 8.
bd. 1. Gustaf Horns bref jämte bihang. 2. Lennart Torstensons
bref jämte bihang. 3. Carl Gustaf Wrangels bref. Sthm. 8:o.
791 8. 10- kr. (Anm. HTsv. XVII. Ö. och gr. 75—80 af A.
Rfydfo^rs. — Mittheilungen des Instituts für oesterreichische Ge-
schichtsforschung. XVIII, 189—191 af D. Schäfer. — Zeit-
schrift für die Geschichte des Oberrheins. 1897, 570—1 af K.
Obser).

Digitized by

Google

292 Jensen: Bibliografi for 1897.

S:t Nikolai kyrkas i Stockholm vigselbok. II. 1651-1700. ütg. af -P. U,
Wranf/eL Sthm. 8:o. S. 161—182. (=- Bilaga till Sv. auto-
grafsällsk.'e tidskr. II).

Speculum virginum. H. 1. Sthm. 8:o. 192 s. 3 kr. (— Samlingar
utg. af Svenska Fornskrift-Sällskapet. H. 111).

Vadstena klosters jordebok 1500 jemte tillägg ut* klostrets äldre
jordeböcker. Utgifven af k. Samfundet för utgifvande af hand-
skrifter rörande Skandinaviens historia genom C. SilfversioliK,
Sthm. 8:o. 4 + 96 s. (= Historiska handlingar. XVI, 1.).

Äldre handlingar rörande Vestergötland. (Vester gött. 's fornm.'s fören.'s
tidskr. VIII -IX, 96—128).

Äldre Västgötalagen. Normaliserad text jämte noter och anmärk-
ningar till de studerandes tjänst utgifven af //. VendelL Hfrs.
8:0. 7 + 104 8. 2,50 kr.

6. Dialekter.

a. Grammatik og lekslkogrrafl.
Andersen, N, Den musikalske akcent i østslesvigsk. (Dania. IV, 65

—81, 165-180, 245-246).
Jensen, J, M, Et vendelbomåls lyd- og formlære, Udg. af Univ,-

Jubil. danske Samfund. H. 1. 64 s. Kbh. 8:o. 2 kr.
Feilberg, II, F, Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmål. H. 15.

(2! Bd. S. 257-336. komedie-kvarter). Kbh. 8:0. 2,50 kr.
Leffler, K. P, Skuttungemålets akcentuering. (SvLm. XVIII. 2).

Sthm. 1898 (udk. 1897). 35 s.
[Lundell, J, AJ Typord för undersökning av de svenska folkmålen.

[Sthm. 1897]. 8:0. 125 s.
Saxen, B. Finska lånord i östsvenska dialekter. S. 101—278. (Sv.

Lm. XI. 3 ).
VendcU, H. A, Ordaksenten i Raseborgs härads svenska folkmål.

(Öfversigt af finska vetenskaps-societetens förhandlingar. XXXIX^

43-52).
Westin, H, Landsmålsalfabet för Jämtland och Härjedalen. Sthm.

8:0. 81 s. + 1 kort. (=- Sv. Lm. XV. 3; også i Jämtl.'s läns

fornm/s fören.^s tidskr. II. 1).

b. Tekster.

Et fynsk Rimbrev fra 1829. Meddelt af E, Vedel. (Dania. IV, 240

—244).
Feilberg, H. F. En Kaargild. En Samling Fortællinger, Ævontyr,

Remser i jydske Folkemaal. Aarhus. 8:0. 92 s. 1 kr.
Fröding, G. Räggler å paschaser på varat mål tå en bonne. Boka

numra två. Sthm. 8:0. 72 s. 1 kr.
Hedberg, E, En sjösmåll. (Ord och bild. 1896, 157—160,.
Jteger, P, Gjenneraahlfaasamling i Bruggen om den nöj Skuellow.

Skitse i jydsk Mundart. Aarhus. 8:0. 04 s. 0,75 kr.
Kristensen, K. J, Pesalliker. Aarhus. 8:0. 80 s. 1 kr.

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 293

Kvolsgaard, C\ M, C. Målprøve fra Lild sogn. (Dania. IV, 48 -49).

Landsbypigernes tidsfordriv. Med indledning og vedtegninger af F.
Byrlund. (Dania. IV, 145—100).

Muten, A, Folklifsskildringar i gammaldagsstil. Bygdem&l frän mel-
lersta Halland. Varberg. 12:o. 21 s. 0,35 kr.

Olsson, E. Godt hnmor. I. Jämtmål på vårs och prosa. 2. uppl.
Östersund. 8:o. 31 s. 0,25 kr.

Sälibcrg, Th. Folkaforer och stollastöcken. Bygdeprat. Sthiu. 8:o.
157 s. 2,25 kr.

Sørensen- Thomaskjær, C. Pæ Kukmand aa hans trej Kwonne. En
Faatehling. Silkeborg. 1896. 8;o. 22 s. Ikke i boghandelen.

IV, Runekundskab, mytologi og sagnhistorie.

Bangert, Fr. Die vier Schleswiger Runensteine als Geschichtsquellen.
(Zeitschr. d. Ges. f. Schl.-Holst.-Lauenb. Gesch. XXVI, 257-295).

— Der Runenstein vom Schleswiger Dome. (Allgemeine Zeitung.
Beilage, Nr. 197.)

Bugge. S. Fyrunga-Indskriften. (Ark. XIII, 317-359).
•— Runeindskrift på en stol fra Lillhardal. (Sv. Fmf. T. X, 30-37).

— och Salin j B. Bronsspänne med runinskrift, funnet vid Skabersjö
i Skåne. (sst. 17—29).

r. Grienherger, Th. Beiträge zur runenlehre. (Ark. XIV, 101—136).
Holt hausen, F, Altenglische Runennamen. (Arch. 99 bd. 425).
K[empffJ, K. Hj. Söderby runsten vid Gefle. fMeddelanden af Ge-
striklands Fornminnesför. 1897, 3 -34\

— Piræeuslejonets runristningar. II. Gefle. 4:o. 32 s. Program.
Gefle.

Olrik, A. Runestenenes vidnesbyrd om dansk åndsliv. (Dania. IV,

25—42, 107—122).
Sicvers, E, Runen und runeninschriften. (Pauls Grundnss der germ.

Philologie. 2. Aufl. I, 248-262).
Ursprung der Runen. (Reform. 21. Jahrg. Nr. 6).
Victor, W. [and] Hempl, G, The CoUingham runic inscription. (MLN.

XII, 120—124).
Wilser, L, Alter und Ursprung der Runenschrift. ( Korrespondenzbl.

d. Gesammtvereins d. deutsch. Altertumsver. XLIII, 137 — 143;.

Bech-Meyer, N, The Study of Norse Mythology. (Overland Monthly.
XXX. Nov.)

Blind, K, Shetland Folklore and the Old Faith of the Scandina-
vians and Teutons. (The Saga-Book of the Viking Club. I, 163
—181).

Boer, B. C, Zur dänisclien heldensage. (Beitr. XXII, 342 - 390).

Cramer, W, Kriemhild. Fiine sagengeschichtliche Untersuchung. 1.
Teil: Kriemhild-Gudrun nach den Quellen zur Heldensage, mit
Ausschluss des Nibelungenliedes. Progr. Colmar. 4:o. 44 s.

Digitized by

Google

294 Jensen: Bibliografi for 1897.

Bahn, F. Über die Göttinnen der Germanen. (Nord und Süd. De-
cember 1896).

Garde, A, Grundtvigs Mytologi, dens Metode og videnskabelige Værd.
(Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. Nr. 33). Kbh. 8:o.
52 8. 0,85 kr.

Gehmlich, E. Das altgermanische Opfer. (Der praktische Schalmanii.
XLVI, 477—95).

Goebei, J. On the original form of the legend of Sigfried. (Publi-
cations of the Modern Language Association of America. Vol. XII.)

HertzOQy Aug. Donarkult, Lindwurm, Mondscheibe und Fussspuren.
(Correspondenzblatt für Anthropologie, Ethnologie und Urge-
schichte. XXVIII.)

Jiricjsek, 0. L. Deutsche Heldensagen. 1. Bd. Strassburg. 8:o.
12 4 331 s. 8 m. (Anm. Zf Vk. VIII, 101 - 3 af A. Heusler.
— Litbl. 1898, 369-71 af W. Golther).
~ DJe deutsche Heldensage. 2. Aufl. Heilbr. 8;o. 192 s. 0,80 m.
(Sammlung Göschen 32).

LafatfCy G, La religion des Germains, d^aprés Tacite. (Revue des
cours et conferences. VI.)

Lagenpusch, E, Walhallklänge im Heliand, (I: Festschrift zum 70.
Geburtstage Oskar Schade dargebracht. Königsberg. 1896).

LecutveHy J. van, Germaansche Godenleer. Schiedam. 8:o. 8 + 307 s.
1,90 fl. (Anm. Theologisch Tijdschrift. XXXII. 371—394 af
L, Knappert, under Titel: De eischen voor eene Germaansche
Godenleer. — Volkskunde. X, 190. — Museum. 1898, No. 1 af
R. C. Boer).

Meifcr, Ä. M. Der urriese. (ZfdA. XLI, 180—188).

Mogk, E. Die germanische Heldendichtung, mit besonderer Rücksicht
auf die Sage von Siegfried und Brunhild. (Neue Jahrbücher für
das classische Alterthum, Geschichte und deutsche Literatur und
für Pädagogik. I, 68-80).

— Germanische Mythologie. 2. verbesserte Aufl. Sonderabdruck aus
der 2. Aufl. von Pauls Grundriss der germ. Philologie. Strass-
burg. 8:o. 6 -|. 177 s. 4,50 m.

Müller, S Grundtræk af den nordiske Mj^tologi efter N. M. Petersen.
4. Udg. Kbh. 8:o. 30 s. 0,50 kr.

Müller, Th. A, Troen paa Aander og Guder. Kbh. 8:o. 60 s.
0,50 kr.

Nicdner, F, Baldrs tod. (ZfdA. XLI, 305—335).

Sarrazin, G, Rolf Krake und sein Vetter im Beowulfliede. (Engli-
sche Studien. XXIV, 144—145).

— Die Hirsch-Halle. (Anglia. XIX, 368—392).

— Der Balder-Kultus in Lethra. (sst. 392—397).

— Der Ursprung der Siegfried-Sage. (ZfvglLg. N. F. XI, 113 — 124).
Schmid, W, M. Zur Donarkult in Bayern. (Correspondenzbl. d. deut-
schen Ges. für Anthropol. XXVII, 51).

Digitized by

Google .

Jensen: Bibliografi for 1897. 295

Schönbach, Ä, E, Ueber die Sage von Biterolf und Dietleip. (Sit-
zungsber. d. kais. Akad. d. Wiss. Phil.-hist. Cl. 136. Bd. 9.
Abb.) Wien. 8:o. 39 s.

Swiggett, G. L. Baldr. (MLN. XII, 443-445).

Veckensfedf, E. Der Kopf des angeblichen Wodnnroeses auf dem
Giebel des Gehöftes unseres christlichen Landmannes. (Kirchliche
Monatsschrift. 16. Jahrg. 304-314).

Vodskov, H. 5. Sjæledyrkelse og Naturdyrkelse. I. Big-Veda og
Edda. Indledning og første Bog. Kbh. 1890-97. 8:o. 149
+ 560 s. 10 kr. (Anm. TfF. 3. R. VI, 118-137. 178-186
af S. Sørensen. — Dania. V, 61-64 af Th. A. Muller).

Zacher, K. Loki und Typhon. (ZfdPh. XXX, 289-301).

V. Arkæologi, kulturhistorie og folklore.

Almgren, O. Studien über nordeuropäische Fibelformen der ersten
nachchristlichen Jahrhunderte mit Berücksichtigung der provin-
zialrömischen und südrussischen Formen. Akad. afh. Stockh.
8:0. 14 + 243 s. + 1 tavl. + 11 pl. 8 kr. (Anm. Globus. 73.
Bd. — Archæologiai értesitö. XVII, 444—5. — Prähistorische
Blätter. X, 43—44. — Mittheilungen der Anthropol. Ges. in Wien.
XXVII, 242-3 af M. Roernes).

Appelgren, Hj. De runda djurspännena i Finland. I. Ormspännen.
(Finskt Museum. 1897, 1-13).

— En brandgraf ä Yliskylä (Öfverby) kyrkogård i Bjerno. (sst.
60--65).

Barths J, Xorrønaskaller. Crania antiqua in parte orientali Norve-
giæ meridionalis i uventa. En Studie fra Universitetets anatomi-
ske Institut. Univ.-progr. Chra. 1896. 8:o. 8 + 197 s. + 10 pl.

Bendixenj B. E. Fornlevninger i Sendhordland. (Foren, til norske
Fortidsm. Bev. Aarsb. for 1896, 18-45).

— Antikvariske Notiser, (sst, 124—7).

Berg, W, En svensk brakteatstempel. (Bidrag till kännedom om
Göteborgs och Bohusläns fornminnen och historia. VI, 211—225).

Blinkcnberg, Chr. Chaudron étrusque sur roulettes trouvé å Skallerup.
Traduit par E. Beauvois. (Mémoires de la Soc. Royale des Ant.
du Nord. 1896, 70-84),

Bruun, D. Fortidsminder og Nutidshjem paa Island. Orienterende
Undersøgelser foretagne i 1896. (»*= Nordboernes Kulturliv i For-
tid og Nutid. I.). Kbh. 8:o. 242 s. 4 kr. (Anm. PMLB.
1897, 188 af Thoroddsen. -^ Globus. LXXI af Hansen. — Isa-
fold.'l897, 301. - tjoSélfur. 1897,211).

Die Eibe in der Vorzeit der skandinavischen Länder. Danzig. 8;o.
8 s. Særtryk af Danziger Zeitung nr. 22934. lindert.: L.

Eine neue Art von Gräbern aus dem älteren Steinalter Schwedens.
(Globus. 73. bd.)

Digitized by

Google

296 Jensen: BibliograiS for 1897.

Fischer. Stein- und bronzezeitliche beziehungen des orients zu dem
schleswig-holsteinischen bernsteinlande und dem handelsweg an
der Saale. (Zeitschrift des Harz- Vereins. XXIX, 663-574).

Fortegnelse over Oldsager indkomne i 1896 til Stavanger Museum.
(Foren, til norske Fortidsm. Bev. Aarsb. for 1896, 108-114).

Geffroif, A, Essai sur la formation des collections d' Antiques de la
Suede. Paris. 1896. 8:o avec 2 pi. 2,50 fr.

Graffynd från Kråkberg, Mora sn och tg, i Dalarne. (YHAAkM. 28
årg. 1894, 79-83).

Gustafson, G, Fortegnelse over de til Bergens Museum i 1896 ind-
komne Oldsager ældre end Reformationen. (Foren, til norske
Fortidsm. Bev. Aarsb. for 1896, 115—123).

— Fortegnelse over de i 1895 til Bergens Museum indkomne old-
sager ældre end reformationen. (Bergens Museums Aar bog for

1896. No. 7). 24 s. 8:o.

^ Solvfundet fra Horr. (sst. No. 15). 36 s. 8:o.
Ilachman, A, Om likbränning i båtar under den yngre järnåldern i
Finland. (Finskt Museum. 1897, 66-73, 81-93).

— Die Bronzezeit Finnlands. (FFmfT. XVII, 349—408).
Hansson, IL En stenåldersboplats på Gotland. (SFmfT. X, 1—16).
Jakobsson, Jon. ,Yfirlit yfir t)å muni er forngripasafni Islands hafa

bæzt 1896. (Arbök hins isl. fornl. 1897, 29-32).
Karlsson, K, H. Några bidrag till Sveriges uppodlingshistoria hem-

tade från ortnamnsforskningens område. (SvFmfT. X, 38 — 54).
Krause, E, U. L. Die Anfänge der Cultur in Skandinavien.. (Globus.

71. bd. 142).
Kröhnke, O. Chemische Untersuchungen an vorgeschichtlichen Bronzen

Schleswig-Holsteins. Akad. afh. Kiel. 8:o. 74 s. + 1 tavle. (Anm.

L' Anthropologie. IX, 210—1. — Archæologiai értesitö. XVII,

274. — Verb. d. Berliner Ges. f. Anthropologie. 1897, 344—8

af 0. Olshausen).
Lossius, K. Arkæologiske Undersøgelser i 1896. (Det kgl. norske

Vid. Selsk. Skrifter 1896. No. 8.). Trondhjem. 1897. 8:o. 16 s.

— Helleristningen paa Bardal i Beitstaden. (Foren, til Norske For-
tidsm. Bev. Aarsb. for 1896, 145—149).

Løffler, J, B, En Kirkegaard fra den ældre Middelalder. (Aarb.

1897, 225—246).

Mindesmærker fra Oldtiden fredlyste i Aarenc 1891 — 96. National-
museets 1. Afdeling Kbh. 8:o. 131 s.

Montelius, O. Sveriges förbindelse med andra länder i förhistorisk
tid. (i: Historiska studier. Festskrift tillägnad C. G. Malm-
ström), 27 s. (Anm. HTsv. 1898. Granskn. 16).

— Den nordiska jernålderns kronologi. (SvFmfT. X, 55 — 130).
Muller, S, Vor Oldtid. Danmarks forhistoriske Archæologi almen-
fattelig fremstillet. Med 441 Illustrationer i Texten og 6 Plan-
scher. Kbh. 1894—97. 8:o. 712 s. 15 kr.

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 297

Müller, 8, Nordische Altertumskunde nach Funden und Denkmälern
aus Dänemark und Schleswig. Übers, von 0. L. Jiriczek. H.
3—10. Strassb. 8:o. 1 m. f. h. (Anm. Cbl. 1897, 70 af
[Mojgk).

— Udsigt over Oldtidsudgravninger foretagne for Nationalmuseet i
Aarene 1893—96. (Aarb. 1897, 161-224).

— Nouveaux types d 'ob jet s de Tåge de pierre. Traduit par £.
Beauvois. (Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du
Nord. 1897). 80 s.

Neergaard, C. Nogle Depotfund fra Bronzealderen. (Nordiske For-
tidsminder udg. af det kgl. nord. Oldskri ft selskab. III, 69 — 111.
— Resumé en fran^ais. sst. 112 — 124).

Nicolaissen, O. Bautastene i det høie Norden. (Aarb. 1897, 57 — 74).

— Fortegnelse over Oldsager indkomne til Tromsø Museum i 1896,
(Foren, til norske Fortidsm. Bev. Aarsb. for 1896, 104—107).

— Undersøgelser og Udgravninger i Nordlands Amt i 1896. (sst.
1—17).

Nicolaysen, N. Udgravninger i 1896. (sst, 46-55).

— Antikvariske Notiser, (sst. 131 — 140).

Nordiske Fortidsminder udgivne af det kgl. nordiske Oldskriftselskab.
Avec des resumés en fran^ais. H. 3. S. 69 — 124. Kbh. 4:o.

Olsson, P. Hällmålningarna vid sjön Skärvången. (Jämtl.'s läns
fornm.'s fören.'s tidskr. I, 125—127 + 3 pl.).

lioss, L Antikvariske Notiser, i Foren, til norske Fortidsm. Bev.
Aarsb. for 1896, 128—130).

^yffK ^- Fortegnelse over de til Universitetets Oldsagssamling i
1896 indkomne Sager fra Tiden før Reformationen, (sst. 56 — 90).

Bi/gJf, K. Fortegnelse over de til Videnskabsselskabets Oldsagssam-
ling i Trondhjem i 1896 indkomne Sager fra Tiden før Refor-
mationen, (sst. 91 — 103).

Salin, B, Fynd från Finjasjöns strand, Skåne. (VHAAkM. 23 årg.
1894, 84—106).

— Några tidiga former af germanska fornsaker i England, (sst.
23-38).

Sndlmann, A. E. Altertümer und Traditionen aus dem Härad Laukaa
(FFmfT. XVII, 1—82. Finsk med tysk resumé).

Splieih, \V, Zwei Grabhügel bei Schleswig. fArchiv f. Anthr. und
Geol. Schi. Höht. I, 13—30).

— Die Steinaltergräber im Gute Hemmelmark bei Eckernförde, (sst.
II, 202—211).

Statens Historiska Museum och k. Myntkabinettet. Samlingarnas till-
växt april— december. (VHAAkM. 1893, 64^77). — Samling-
arnas tillväxt under år 1894. (sst. 1894, 39-78).

Sieenstrvp, Jap. Til Forstaael.se af Nordens ^'Guldbrakteat-Fænomen"
og dets Betydning for Nord-P^uropas Kulturhistorie, (OversdVSF.
1897, 3-78 + 4 pL).

Digitized by

Google

298 Jensen: Bibliografi for 1897.

Takala, E, E. Die Altertümer des finnischen Teiles des Härad Pie-
tarsaari (Pedersöre). (FFmfT. XVII, 101—332, 414—20. Finsk
med tysk resumé).

Valel, E, Efterskrift til Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. Kbh.
4;o. 8 -f 166 s. 4 kr. (Anm. Mittheilungen der Anthropolo-
gischen Gesellschaft in Wien. XXVII, 238—240 af M. Hoernes).

Wihlingy C, Fornlemningen vid Hallahult i Bleking. (Aarb. 1897,

46—56).
— Ulföfynden. (Ymer. XVII, 189-198).

Bendixen, B. E, De hollandske medaljer i anledning af kampen paa
Bergens vaag 1665. 2 s. (Skrifter udgivne af Bergens histo-
riske forening. No. 3).

Brause, A, Feld-, Not-, und Belagerungsmünzen von Deutschland,
Österreich-Ungarn, Siebenbürgen, Moldau, Dänemark, Schweden,
Norwegen, Russland, Polen etc. Mit 55 Taf. Berlin. Fol. 11
+ 118 s. 100 m.

Hildebrand, H. De öster- och västerländska mynten i Sveriges jord.
(i: Historiska studier. Festskr. tillägn. C. G. Malmström.) 18 s.
(Anm. HTsv. 1898. Granskn. 16).

HuiffeldUKaas, JET. J. Om Trondhjeras Byvaaben. (i: Festskrift udj^.
i Anl. af Trondhjems 900 Aars Jubil. af det kgl. Norske Yid.
Selsk. i Trondhjem). 8 s. 4:o.

Nyrop, C. Danske Haandværkerlavs Segl. (Tidsskrift for Kunstin-
dustri. 1897, 35—62, 117—31, 166—73, 195—212).

Tvetersen, H. Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhun-

drede. Kbh. Fol. 67 s. + 51 pl. 22 kr.
Westerlund, Å. F. Beskrifning ofver ett fynd af svenska mynt från
Vaala i Finland. Sthm. 1896. 8:o. 36 s.

With, C. L, og Hassager, C. Dannebrogsflagets Tilblivelse og Ud-
vikling. (Tidsskrift for Søvæsen. Ny R. 32. Bd. 317—347.
— Konow: Modbemærkninger, sst. 33. Bd. 12—14. — Wifh
og Massager: Gensvar, sst. 82 — 83).

Andersen, N. J. Bidrag til Skolevæsenets Historie i Haderslev Amt.
(Sønderjydske Aarbøger. 1897, 82—95).

Binder, Q. Reliquien der heiligen Birgitta in Rom. (Beilage zu
Augsburger Postzeitung 1897. Nr. 14, 16).

Blom, O, Berthold Schwarz i Danmark. (HTda. 6. R. VI, 778

—781).
— Er der mon skudt med Bøsser mod Borgen paa Hjelm? t'est.
782—788).

Boesen, L E. Dansk Adel. En Række Skildringer. I. 1—3. (Pro-
gram fra Sorø. 1897).

Bugge, A, Bergenfarernes Gilde i Amsterdam. (HTno. 3. R. IV,
392—395).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 299

Bugge, A. Uro vörur ])ær er gengu i verzluninni milli Noregs og
Englands til loka 14. aldar. (Timarit. XVIII, 134—189).

— Nidaros's Handel og Skibsfart i Middelalderen, (i: Festskrift i
Anl. af Trondhjems 900 Aars Jubilæum udg. af det kgl. Norske
Vid. Selsk. i Trondhjem). 27 s. 4:o.

— Deventer. Sm&træk fra forbindelsen mellem Holland og Norge i
gamle dage. (NT. 1897, 110—124).

Carøe, K, Bourreau et Chirurgien. (Janus. II, 309 — 312).

Christensen, F. C. Kæltringliv i Salling. (AarbfdK. 1897,152—180).

Culturzustande auf Island. (Beform. 21. Jahrg. Nr. 12.).

Cygnæus, G, Drag ur Finlands teaterhistoria under sextonhundra-
talet. (Sv. liter atursällsk.'s i Fini. forhandl, och uppsatser. X,
1—28).

Dam, P. R* Folkeliv og Indstiftelser paa Bornholm. Optegnelser.
Skildringer og Minder fra den første Halvdel af vort Aarhun-
drede. Neksø. 1896. 8:o. 60 s. 0,65 kr.

Der Gesellen Boeck jm Jakubsforden vnnde Belgarden, med indled-
ning. Ved B. E. Bendixen og W. D. Krohn, (i: Skrifter ud-
givne af Bergens historiske forening. No. 3). 55 s. 8:o.

Dillner, T. S. Studier rörande Finlands handel under tidrymden
1570—1622. I. Utrikeshandelns beskattning 1570—1605. Akad.
afh. Hfrs. 8:o. 16 + 182 s.

Ehlers, E, Ignis sacer et Sancti Antonii. (Bibliothek for Læger.
7. R. VIII, 324—330).

— L*£rgotisme en Scandinavie. (Janus. II, 112 — 115).
Eklund, «71 A. Den medeltida religionsuppfattningen. Föreläsningar

vid sommarkurserna i Upsala 1897. Ups. 8;o. 30 s. 0,20 kr.

(= Foren. Heimdals folkskrifter. Nr. 46).
En adlig och en furstlig hofpredikant under 1600-talet8 senare hälft.

Utdrag af hofpredikanten och kyrkoherden i Ludgu och Spelviks

soknar i Södermanland Petrus Gustati ujers dagboksanteckningar

från 1673—1691. Utg. af Karl af Schmidt. Sthm. 8:o. 80

+ 2 s. (= Handl. utg. af Sv. autografsallsk. IL).
Erichsen, A, E. Træk af Trondhjems kathedralskoles historie. (H.

G. Heggtveit: Throndhjem. 168—186).
Ett kungligt barndop i Danmark 1649. (HTsv. XVII, 336—341).
Feilberg, H. F. Barndomsliv i Vesteregnen. ( Sønder jydske Aarbøger.

1897, 165-216).
Flodmark, J. Bollhusen och Lejonkulan i Stockholm. Teaterhistorisk

lokalstudie. Med illustrationer. Sthm. 8:o. 5 -f 71 s. -f 3 pi.

2,50 kr.
Folcker, E, G. Två kalendrar från 1600-talet. (Meddel, från Foren.

f. grafisk konst III, 77—83).
Freyhe, A. Das Julfest und die Weihnachtsfeier. (Das I^and. 6.

Jahrg. Nr. 6.).
Gejfroy, A. Des institutions et moeurs du paganisme scandinave. —

L'Islande avant le christianisme d^aprés le Gragas et les Sagas.

ARKIV PUR NnRDISK FITOLOOI XV, KT rÖLJP XI. 91

Digitized by VjOOQIC

300 Jensen: Bibliografi for 1897.

Paris. 8:0. 4 + 202 s. 3,50 fr. (Anm. Cbl. 1897, 903 af fE.
Mo]gk. — HTsv. XVII. Ö. och gr. (>7— 68 af G. H. — Le
moyen åge. 1898. Janv. — Fevr.).

v. Gjemet, Ä. Die ehstländischen Agrarverhältnisse in danischer,
deutscher und schwedischer Zeit. Vortrag. Reval. 8:0. 29 s.
1 m. (Særtryk af "Revaler Beobachter").

Hansen, Povl. Lidt gammeldags ''Poesi". (AarbfdK. 1897, 181—187).

Heikel, I. A. Sede- och bildningsförhållanden i Finland under 17:de
seklets senare hälft. Hfrs. 8;o. 80 s. 0,75 kr. (Anm. FT.
1897. II, 148—9 af M. G. Sfchybergson").

Heuer, L. Udsigt over Helsingør Latinskoles Historie. Progr. Hel-
singør. 1897. 68 s. 8:0.

Hildebrand, H, Sveriges medeltid. Kulturhistorisk skildring. D. 2.
s. 603- 762 (5. häftet). Sthm. 8:0. 3,50 kr.

Hultin, T, Historiska upplysningar om bergshandteringen i Finland
under svenska tiden. 2. (» Meddelanden frän industristyrelsen
i Finland. H. 26). Hfrs. 8:0. 340 s. 2,60 m.

Höfler, 3f. Ueber germanische Heilkunde. (Janus. II, 10 — 22, 137
—152).

Jensen, J, M, Om uavnegivning i nutiden i Børglum herred, Hjør-
ring amt. (Blandinger udg. af Univ.-Jubil. danske Samfund.
11^ 47—64).

Jonsson, J. Den danske regering og den islandske monopolhandel,
nærmest i det 18. århundrede. (HTda. 6. R. VI, 535—610).

Jørgensen, A. D, Herregårdene på Als i det 16. århundrede. (Søn-
derjydske Aarbøger. 1897, 96—137).

Jørgensen, G. En Trolovelseshistorie fra forrige Aarh undrede. (Sam-
linger til Jydsk Hist. og Top. 3. R. I, 387—397).

Klitgaard, C, Efterretninger om Skude- og Strandhandelen paa Vest-
' kysten af Vendsyssel, (sst. 209—248).

Kristensen, E. T, Anders Skygge. (AarbfdK. 1897, 125—139).

Kruse, J. S:t Knutsgillet i Malmö från medeltiden till början af
1700-talet. Kulturhistorisk studie. (Meddelanden från svenska
slöjdföreningen 1897. I, 5—46).

Kulturbilder från Bärgslagen Ett bärgslagsbröllop för femtio år se 'n.
Hemlif och plägseder. (Våra bygder i ord och bild. 55 — 61).

J^effler, K P. Ett bondbröllop i Hargs socken på 1840-talet. (Sam-
fundet för Nordiska museets främjande. 1895 och 1896, 28—35).

Leinberg, K. G, Finska studerande vid utrikes universiteter fore
1640. (Sv. literatursällsk.'s i Finland forhandl, och uppsatser.
X, 29—90).

fjiisberg, H. C. Bering. Kunstkammeret, dets Stiftelse og ældste Hi-
storie. Kbh. 8:0. 200 s. 4 kr.

Macheprang, M. En Luxusforordning for Haderslev fra 1566. (Søn-
derjydske Aarbøger. 1897, 217—235).

Madsen, E. Om Fodfolket i de danske Hære i det 16de A århun-
drede. (HTda. 7. R. I, 165-215).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 301

Maurer, K. Zur Namengebung. (ZH^k. VII, 318—320).

Mejbarg, E. Danske bøndergårde, særlig bondestandens liv og færd i det

16. 17. og 18. århundrede. Bd. 1. H. 1-2. Kbh. 4:o. 64 s.

Folkeudg. 1,70 kr. Pragtudg. 3 kr. (Anm. NT. 1897, 355

—356 af O. Montelius. — HTsv. 1897, 270).

— Das Bauernhaus im Herzogthum Schleswig und das Leben des
schleswigischen Bauernstandes im 16., 17. und 18. Jahrhundert.
Deutsche Ausgabe, besorgt yon R. Haupt. Mit 257 Abb. Mit
einem Anhang. Schleswig, 1896. 4:o. X f 206 og 56 s. 18 m.
(Anm. Cbl. 1897, 1192).

Meyer, E. M, Neuere Zeugnisse von altgermanischen Sitten. (ZfVk.

VII, 341—8).
Møllcry H. L. Det skaanske Marked. (Dansk Tidsskrift. I, 277

—298).
Nielsen, M, H, Fattigvæsenet i Danmark 1536—1708. (AarbfdK.

1897, 69—124).
Nissen, J, Om Skolevæsenets Oprettelse i Malt Herred. (Samlinger

til jydsk Hist. og Top. 3. R. I, 345-386).

— Testamenter ved Begravelser. (Kirkehist. Saml. 4. R. V, 199
—212).

Noreen, Ad, Något om våra förnamn. (Ord och bild VI, 261—269).
Norrie, Q, Oculists in ancient times especially in Scandinavia. (Janus.
I, 227-242).

— Jordemodervæsenets Udvikling i Danmark. (Tidsskrift for Jorde-
mødre. VI, 61—66).

Om gammal tidräkning, runstafvar och almanackor. Af J. L. (Ny

illustrerad tidning. 1897, 387—390).
Om manhafbig löjtnanten Jakob Barkhausen ock Sara Johansdotter

Bringia ur Växjö domkapitels arkiv meddelat av L. Larsson.

Vexio. 8:o. 64 s. Særtryk af Nya Vexiöbladet.
Osshuhr, C. A. Studier i Nordiska museets rustkararoare. (Samfundet

för Nordiska museets främjande. 1895 och 1896, 60-62).
- Kungl. lifrustkammaren och dermed förenade samlingar. Sthm.

4:o. 3 + 24 s. + 50 pi. 50 kr.
Palltsl'€j E. Die Isländer als äusserster Vorposten europäischer Kul-
tur. (Oberschlesisches Tageblatt. Ib97, no. 239—240). (Anm.

isafold. 1897, 206).
FålsfiOfi, P. Um myndir af gripum i forngripasafni Islands. (Arbok

hins isl. foml. 1897, 41—44).
Qurnsel, O. Några bilder från Vadstena klosterlif på 1400-talet.

(Kyrkl. tidskr. 1897, 56-64, 193—199, 299—308).
Enss, Imm. Bidrag til Norges kulturhistorie i første halvdel af 19de

aarhundrede. (Samtiden. VIII, 194-204, 3G1— 368).
Schmitz, W. Privatvelgørenheden i Middelalderen, særlig i Norden.

(Nordisk Ugeblad for katholske Kristne. 45 årg. 679 - 774,

78(]--793. 802^808, 817-823).

Digitized by

Google

302 Jensen: Bibliografi for 1897.

Schmitz y W, Det kristelige Element i Middelalderens Underhold-
ninger og Festligheder^ med særligt Elensyn til de skandinaviske
Lande. (St. Olaf. IX).

v. Schulenburg, W. Harfe in der Mark u. die Harpa auf Island.
(Verh. d. Ges. f. Anthropol. 1897, 168).

Schuck, U. En disputation på 1600-talet. (Ur gamla papper. 3.

Serien, 60—75).
Strindberg, A, Medeltidens bonde. («■ Svenska folkets öreskrifter.

10.). Sthm. 8:o. 12 s. 5 ore.
Svenska nationaldragter. 20 färglagda bilder. Sthm. 1 kr.
Sylwan, 0. En jubelfest i förra århundradet. (Ord och bild. 1897,

289—299).
t'. Wadcnsf jerna. Die nordischen Festgebäckformen, namentlich die

Weihnachtsbrote. (Mit Abb.) (Globus. 72 bd.).
Wahlfisk, J. Julfirning och julseder i äldre tider. (Till vår hembygd.

60—64).
de Vcdrogir, L, Mæurs et institutions de l'ancienne Islande. (Nou-

velle Revue historique de Droit. 21. année^ 326—338).
Vaupell, 0. Lidt om Kapper og Felttegn. (Vort Forsvar. 1897,

17. Okt.)
Weibull, //. T venne bouppteckningar från det sextonde århundradet.

(Skånska samlingar. IV. 2. 16—24).
Westling, G. O. F. Om det religiösa och sedliga tillståndet i Est-
land 1561-1710. (Kyrkl. tidskr. II, 353-374).
Wiblingt C Bidrag till kännedomen om åkerbrukets ålder i vårt

land. (Ymer. XVII, 17—20).
Visirand, P. G. Svenska allmogedräkter. (Samfundet för Nordiska

museets främjande. 1895 och 1896, 36—39).
Wrangel, F. U. Några drag från 1500-talet. (Nornan. 1898, 185

—190).
Wulff, D. //. Fra Aalborgske Arkiver. (Sandflugt. En Præst over-
falder en Bonde. En Skole i Sønderholm). (Samlinger til jydsk

Hist. og Top. 3. R. I, 405-408).

Adler, F, Der Dom zu Schleswig. (Zeitschrift für Bauwesen. 1897,

187-199).
Allen, J. Bomiliy. On early Scandinavian Wood- Carvings. (The

Studio. X. Feb.; XII. Nov.)
A[ppelgrenJ, JJj. ''Biskopskammaren" å prostgården i G;la Karleby.

(Finskt Museum. 1897, 14—16).
Beckett, Fr, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark. Studier

i de bevarede Mindesmærker. Kbh. 8:o. 244 s. 4 kr.
Bendixen j B, E, Aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums

in Bergen. VII. (Bergens Museums Aarbog for 1896. No. 9).

20 s. -1- 3 tavl. 8:o. (Anm. Z. f., christliche Kunst. X, 96).
Bjarnarson, p. Legsteinn å Gufunesi. (Årbok hins isl. fornl. 1897, 40).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 303

Bottiger, J. Svenska statens samling af väfda tapeter. Historik och
beskrifvande förteckning. III. Tapetsamlingen under 1800-talet.
Sthm. 1896. Fol. 4 + 92 s. + 97 pl. I— III 250 fr.

— Karl den niondes tapetvafveri och tapetsamling. (Samfundet för
Nordiska museets främjande. Meddelanden. 1895 och 1896,
40—59).

— En tapets historia, (sst. 77 — 88).

Ffschbach, Fr. Finnische Ornamente. (Die Kunsthalle. II).

Friis, F. B. Bidrag til dansk Kunsthistorie. H. 3. Kbh. 8:o. 64 s.

1,25 kr.
Granberg^ 0, La Galerie de tableaux de la reine Christine de Suéde

ayant appartenu auparavant å 1'empereur Rodolphe II, plus tard

aux dues d'Orléans. Becherche historique et critique. Traduction

de Alf. de Pomian Hadjukiewicz. Sthm. 4:o. 100 fr.
Hampe, Th, Altarwerke in Dänemark aus dem späteren Mittelalter.

(Zs. f. bildende Kunst. VIII, 55—66).
Haupf, B, Die Domkirche St. Petri zu Schleswig. Schleswig. 8:o.

4 + 36 8. 0,40 m.
Hildebrand, H. Promemoria angående Skoklosters kyrka. (VHAAkM.

23 årg. 1894, 106-^114).
Jönsson, Br. Hin sidasta ütbrotakirkja a Islandi. (Årbok hins isl.

foml. 1897, 25-28).
Kampmann, H. Helligaandshuset i Randers. (Arkitekten. III, 153 — 7).
Karlin, G. Tvenne dryckskåsor. (Kulturhistoriska meddelanden. 3.

årg. 31—33).
Kornerup, J, Om Kalkmalerierne. (Kirkehist. Saml. 4. R. V, 149

—166).
Kunst og Haandyærk fra Norges Fortid. Udgivet af Foreningen til

norske Fortidsmindesmerkers Bevaring ved N. Nicolaisen, 2.

Række. H. 2. (Text S. 3-6 og Pl. 11—21). Kra. Fol.
Lindgren, G, Dalhems kyrka på Gotland. (Ord och bild. 1896,

542—550).
Løffler, J. B. Sorø Akademis Landsbykirker og Klosterporten i Sorø.

Kbh. 1896. Fol. 72 s. -\- 31 tavler. 30 kr.

— Esrom Kloster. Bidrag til dets Bygningshistorie. Kbh. 4:o.
12 S. + 4 pl. 3 kr.

Mellersta Kalmar läns kyrkor i ord och bild. Kyrkobeskrifiiingar
utg. af Oskarshamns-tidningens redaktion. Oskarsh. 4;o. 70 s.

Nicolaisen, N. Finneloftet paa Vossevangen. Til Veiledning for Be-
søgende, udgivet af Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers
Bevaring. Med norsk, engelsk og tysk Tekst. Kra. 8:o. 14 s.
0,35 kr.

— Trondhjems domkirke. (H. G. Heggtveit: Throndhjem. 65 — 94).
Olsen, B. De gamle Huse i Kongens Have. Vejviser i Bygningsmu-
seet. (Afdeling af Dansk Folkemuseum). Kbh. 8:o. 16 s. 0,50 kr.

Olsen, B, M, Småvegis. I. Legsteinar og grafskriftir med latfnu-
lestri. (Arb. hins isl. fornl. 1897, 33—39).

Digitized by

Google

304 Jensen: Bibliografi for 1897.

PåUson, P. Gamall stoll. (sst. 43—44).

Schnittger, B, Altes u. Neues vom Dom zu Schleswig. (Christi. Kunst-
blatt. 38. Jahrg. 41—44).

Schürer v. Waldheim, E, W, M. Riddarholmskyrkan. Sthm. 8:o.
43 s. 0,50 kr.

Seesselhergy Fr, Die frühmittelalterliche Kunst der germanischen Völ-
ker, unter besonderer Berücksichtigung der skandinavischen Bau-
kunst in ethnologisch-anthropologischer Begründung. Mit 500
Textfiguren. Berlin. 4:o. 3 4- 1^^ s. Mit einem Tafelwerk:
Seessdberg, Die skandinavische Baukunst der ersten nordisch-christ-
lichen Jahrhunderte in ausgewählten Beispielen bildlich vorge-
führt. 26 pl. Fol. 150 m. (Anm. Chi. 1898, 742-745 af B.

— Z. f. Architektur und Ingenieurwesen. 1898. H. 3. — Z. f.
christliche Kunst. 1898, 91 — 94. — Reichs- und Staatsanzeiger.
1897. Nr. 301. — Centralblatt für Bauverwaltung. 1898. Nr.
30—31. — Oesterr. Monatsschrift f. d. öfi". Baudienst. 1898, H. 3.

— Globus. 73. bd. af Wilser).

Stemann. Det restaurerede, formentlige ^^Helligaandshus" i Randers.
(Kirkehist. Saml. 4. R. V, 68-84).

Tegninger af ældre nordisk Arkitektur. Med Tilskud fra Kultusmi-
nisteriet udg. . af H. J, Holm, O, V, Koch og II. Storch, 3. Sam-
ling. 2. Række. 6. H. Kbh. Fol. 4 s. + 3 tavler. 1 kr. — 3.
Række. 1—3. H. Kbh. Fol. 9 tavler. 3 kr. (Anm. Arkitek-
ten. III, 132 af E— e).

Upmark, G, Die Architektur der Renaissance in Schweden (1530 —
1760). 1. Lief. Berlin. Fol. 20 pl. 20 mark.

— Jäders kyrka. (Till vår hembygd. 48 — 50).

— Tidö, ett stormanshem från 1600-talet. (Meddelanden från svenska
slöjdföreningen. 1897. I, 47—65).

Winding, E. Uddevalla kyrka 1779. (Bidrag till kännedom om Gö-
teborgs och Bohusläns fornm. och hist. VI, 253 — 255).

Wrangely E. Tegelarkitekturen i Norra Europa och Uppsala dom-
kyrka. fAnt. tidskr. f. Sverige. XV, 1—152). 154 s. 2,25 kr.
(Anm. Z. f. christliche Kunst. X, 217—20 af F. CruU).

Bak, Fr. En tur til en hellig kilde. (Dania. IV, 181—184).

Beskrifning öfver svenska folkdanser sådana de upptagits inom säll-
skapet ^'Svenska folkdansens vänner'' i Stockholm. Sthm. 8:o.
60 s. 0,75 kr.

Caj ander, K, Ä. Einiges über Zauber wesen. Aus den Gerichtsachten
von Nystad und von Nieder-Satakunta. (FFmfT. XVII, 83—100,
414. Finsk med tysk resumé).

Craigie, W. A. Scandinavian Folk-Lore. Illustrations of the Tradi-
tional Beliefs of the Northern Peoples. London. 1896. 8:o.
20 + 554 s. 7 sh. 6 p. (Anm. Eimreidin. Ill, 160. — Athe-
næum. 9. Oct. 1897).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 305

Feilberg, H. F. Folklore-Folkevidskab. (Dansk Tidsskrift. I, 361
—374).

— Skæbnetroen. (AarbfdK. 1897, 1—56).

— De disputerende professorer. (Dania. IV, 50 — 58).

— Zwieselbäume nebst verwandtem Aberglauben in Skandinavien.
(ZfVk. VII, 42—53).

Gehhardt, Ä, Isländische Münchhausiaden. (Globus. LXXII, 165

—169).
HagbarSur og Signy. I>vtt af St, Thorsteinsson, (Timarit. XVIII,

113—133).
HaU, A. TT. Icelandic Fairy tales. Translated and edited. With

Original Illustrations by £. A. Mason. London. 8:o. 317 s.

3 sh. 6 d.
Haupt, B, Heidnisches und Fratzenhaftes in nordelbischeu Kirchen.

(Zeitschrift für christliche Kunst. X, 209—216).
Hjelmstrihn, Ä. Från Delsbo. Seder och bruk, folktro och sägner,

person- och tidsbilder. Sthm. 1896. 8:o. 94 s. (SvLm.

XI. 4).
Holthausen, F. Zu dem altschwedischen ratten- und mäusezauber.

(Ark. XIV, 93—94).
Kristensen, E. Tang, Danske Sagn, som de har lydt i Folkemunde.

Udelukkende efter utrykte Kilder. 4. Afd. Personsagn. Aarhus.

8:0. 640 s. 4 kr. — 5. Afd. Spøgeri og Gjenfærd. Silkeborg.

8:o. 614 s. 3,85 kr.

— Danske Dyrefabler og Kjæderemser samlede af Folkemunde. Aar-
hus. 8:o. 248 s. 1,50 kr.

— Bindestuens Saga. Jydske Folkeæventyr samlede og optegnede.
Kbh. 8:o. 168 s. 1,50 kr.

di Martino, Novelline nylandesi. (Archivio per lo studio delle tra-
dizioni popolari. XV.)

— Il natale nel Nyland, (sst. XVI).

Maurer, K, Weiteres zu der Heilkraft gewisser Familien. (ZfVk.
VII, 100).

Olrik, A, Folkeminder, kort Overblik med særligt Hensyn til nor-
diske Forhold. Kbh. 8:o. 26 s. (Anm. ZfVk. VII, 448 af
K. Weinhold).

Om skråck och vidskepelse i Vestergötland under äldre tider. (Ve-
stergötl. fornm.'s fören.'s tidskr. VIII- IX, 15—16).

Pilet, B. Rapport sur une mission en Islande et aux iles Féroé.
(Nouvelles Archives des Missions scientifiques. VII, 243 — 327.
Med 5 tavler. Behandler især folkevisemelodier).

Thyregod, O, £t afsnit af folkets besværgelsestro. (Dania. IV, 193
—214).

Torsvisen i sin norske form udgivet med en afhandling om dens op-
rindelse og forhold til de andre nordiske former af S. Bugge og
M. Moe. 124 s. 4:o. (i: Festskrift til Kong Oscar IL fra det
kgl. norske Frederiks Universitet. II.).

Digitized by

Google

306 Jensen: Bibliografi for 1897.

WfeinholdJ K. Weiteres zu der Heilkrafb gewisser Familien. (ZfVk.

VII, 212).
— Die mystische Neunzahl bei den Deutschen. 61 s. 4:o. 2,50 m.
(Abhandlungen der kgl. Ak. d. Wissensch. zu Berlin. 1897).

VI. Ældre retsvidenskab, historie og topografi.

r. Amir a f K, Grundriss des germanischen Rechts. 2. Aufl. Strass-
burg. 8:o. 172 + 13 s. 4 m. (Særtryk af Paul's Grundriss d.
germ. Philol.).

Aschehoug, T. IL De norske Gommuners Retsforfatning før 1837.
212 s. 4:0. (i: Festskrift til Kong Oscar II fra det kgl. norske
Frederiks Universitet. I.).

Brunner, H. Die uneheliche Vaterschaft in den älteren germanischen
Rechten. (Zeitschrift d. Savigny-Stiftung. Germ. Abth. XVII,
1—32).

Charpentier, A. Några bidrag till jordabalkens historia (1686 — 1734).
(Tidskrift utg. af Jur. fören. i Finland. 1897, 281—304).

Esilandefy E, Studier i äldre svensk förmynderskapsrått. fTidskrifb
utg. af Jur. fören. i Finland. 1897, 353—456).

Landtmanson, I, S, Träldomens sista skede i Sverige. Ett kapitel
ur vår äldre rätts historia. Upsala. 8:o. 41 s. Kr. 0,75.
(» Skrifter utg. af K. Humanistiska Vetenskapssamfundet i Up-
sala. V. 6.)

MatzCHy H, Kong Valdemars Lov eller Kong Abels og Kong Chri-
stoffers Udkast til Lov? En Replik. (HTda. 6. R. VI, 681
—710).

Nielsen, JU. H. Vestslesvigsk Grandevilkaar. (Sønderjydske Aarbøger.
1897, 236—245).

Tar anger, A. Den norske besiddelsesret indtil Ghristian V.^s norske
lov. 1. halvdel. Tillæg til 'Tidsskrift for Retsvidenskab" 1897.
Krnia. 8:o. 132 s.

AaXl, A. St. Sunniva og biskop Sigurd, Hellig-Olaf og biskop Grim-
kel. Nye bidrag til spørgsmaalet om forbindelser og slægtskab
mellem den angelsaksiske kirke og den norske. (HTno. 3. R.
IV, 315-390).

Ahlenius, K, Sten Sture d. y. och Gustaf Trolle 1614—1517. (HTsv.
XVII, 300--330).

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af
Danmark, udgivne ved Anna Ilude. Kbh. 8:o. 2 + 45 s. 0,6O kr.

Appelgren, H. Svenskarnes inflyttning i Finland. (Finskt Museum.

1897, 17-29). Også i særtryk. 0,75 kr.

Bang, A, C, Den norske kirkes geistlighed i reformationsaarhandre-
det (1536 — 1600). Biograflske, kulturhistoriske og kirkehistoriske
oplysninger. Kra. 8:o. 350 s. 8,80 kr. (Anm. Kyrklig tidskr.

1898, 86 af G. v. S.).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 307

Bang, A. C. Om Dale-Gudbrand. Chrnia. 8:0. 11 s. (Vid.-Selsk.

Skrifter. Hist.-fil. Klasse. 1897. No. 2).
Bang, G, Den gamle Adels Forfald. Studier over de danske Adels-
slægters Uddøen i det 16de og 17de Aarhundrede. Kbh. 8:0.

128 s. 2 kr. (Anm. HTda. 7. R. I, 216—228 af M. Rubin.

— Nationaløkonomisk Tidsskrift. 1897, 663—674 af H. Wester

gaard).
Bang, V. Hertug Magnus, Prins af Danmark. (Nord og Syd. 1897

—98, 109-120, 129—169, 209-221).
Boyle, J. B, The Danes in the East Riding. Hull. 1896. 8:0. 23 s.
Bruns, F. Lübecks Handelsstrassen am Ende des Mittelalters. (Hans.

Geschichtsblätter. 1896, 41—87).
Bruun, Chr. Clav den hellige. (For kirke og kultur. IV, 321-334).
Christensen, W, Et Bidrag til dansk Klosterhistorie i Christiern I.s

Tid. (Kirkehist. Saml. 4. R. V, 84—125).
Collingwood, W, (?. The Vikings in Lakeland: their Place-Names,

Remains, Historv. (The Saga-Book of the Viking Club. I, 182

—196).
Craigie, W. Ä. The Gaels in Iceland. (Proceedings of the Society

of Antiquaries of Scotland. XXXI, 247—264).
Daae, L. En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros, (i: Festskrift

i Anl. af Trondhjems 90O Aars Jubilæum udg. af det kgl. Norske

Vid. Selsk. i Trondhjem). 200 s. 4:o.

— Erkebiskopperne i Nidaros. (H. G. Heggtveit: Throndhjem. 95
—143).

— Om Reins-Ættens sidste, fyrstelige Medlemmer. (HTno. 3. R.
IV, 198—239).

Daenell, E, B. Geschichte der deutschen Hanse in der zweiten Hälfte
des 14. Jahrhunderts. Leipzig. 8:0. 7 -|- 210 s. 8 m. (Anm,
HTsv. 1898. Ö. och gr. 9-12 af K. A. Fryxell. — Histor.
Vierteljahrsschrift. III, 445—8 af E. Baasch).

Erslev, Kr. Forliget af 11. Februar 1340. (HTda. 7. R. I, 110
—118).

Fabricius, Ä, Normannertogene til den spanske halvø. (Aarb. 1897,
76—160).

— Danske minder i Normandiet. Med tre kart. Kbh. 8:0. 336 s.
6 kr.

— Minder fra Nordens Historie. Med Illustrationer. Odense. 8:0.
235 s. 2,50 kr.

Falk, F. Zur Gregore vi us-Legende über Papst Urban VIII. u. Gustav
Adolf. (Historisch-politische Blätter f. d. katholische Deutschland.
120 bd. 238).

Frictriksson, II. Kr. Athugagi*ein vid ritgjörct J6ns pröfasts Jons-
Bonar '^üm Eirik blöctöx" i Timariti hins islenzka bokmennta-
fjelags 1895, bis. 176—203. (Timarit. XVIII, 80-86).

Fahr (BUS, B. Sverige och Danmark 1680-1682. Ett bidrag till
skandinavismens historia. I. Stckh. 8:0. 5 -f 73 s. 1,25 kr.

Digitized by

Google

308 Jensen: Bibliografi for 1897.

GoldscJmidt, M. J, Et Par Textrettelser til Saxo. (TfF. 3. R.

V, 185).
Hagberg, K. W, Oustaf Vasas lif, gärning och egenskaper. Sthm.

8:o. 24 8. 0,85 kr.
Hagemann, Å, Et historisk Minde i Høifjeldet. (Aftenposten [Krnia]

1897, No. 186).
HagströtH, K. A, Biskop Toraas, Frihetskämpen, Engelbrektsvännen.

(Läsning för folket. 1897, 81—92).
Hallendorff, C. Bidrag till det stora nordiska krigets f5rhistoria.

Akad. afh. Upsala. 8:o. 10+175 s. 1,75 kr.
Hansen, H, Om Eronogrammer. (Samlinger til jydsk Hist. og Top.

3, R. I, 398 402).
Hansen, B. Über Wanderungen germanischer Stämme auf der cim-

brischen Halbinsel. (Globus. LXX, 133—137).
nUdcbrand, E. Gm Kalmare-stadgar eller det ^'latinska brefvet^'

1587. (i : Historiska studier. Festskrift tillägnad G. G. MalmstFöm).

29 s. (Anm. HTsv. 1897. Granskn. 17j.

— Böneskriften i Reval 1589 och rikets stängande för konung Johan.
(HTsv. 1897, 151 -^ 159).

"Hjärncy H. Svensk-ryska förhandlingar 1564 — 72. Erik XIVis ryska
forbundsplaner. (Skrifter utg. af Hum. Yet.-samf. i Ups. V. 15).
upsala. 8:o. 129 s. 2 kr.

— Skandinaviska unioner under medeltiden Grundlinjer till före-
läsningar. Sommarkurserna i Upsala 1897. Upsala. 8ro. 16 8.

Hummeluhr, P. C. Er Niels Ebbesen fra Norrings-Riis falden eller
fangen i Kampen mod Holstenerne? Uddrag af en kritisk Under-
søgelse af de historiske Kilder. Kbh. 8:o. 16 s. 0,35 kr.

B&jcr, N, Dalarne ooh Dalkarlarne. En historisk-geografisk under-
sökning. (HTsv. XVII, 31—54).

Jacobsen, Sthen, Den nordiske kriigs krdnioke utgifven af M, Wei-
bulL Lund. 8:o. 42 + 279 s. 4,50 kr.

Jones, G. The diplomatic relations between Cromwell and Charles
X Gustavus of Sweden. Akad. afh. Heidelberg. Lincoln, Neb.
8:o. 89 8. (Anm. Historische Zeitschrift. 80. bd. 179. — The
English Historical Review. XIII, 170 af R. Nisbet Bain).

Jonsson, J. Upphafsår Islandsbyggdar ekki 874, heldur (870 eda)
871. (Tiraarit. 1897, 192—195).

Jørgensen, A. D. Forliget af 11 Februar 1340. (HTda. 6. R. VI,
' 671—680).

— Femhundredaarsmindet om Kalmarunionen. (Vort Forsvar. 1897,
3 Oktober).

Kong Knuts Liv og Gerninger eller Æreskrift for Dronning Emma.
Oversat af M. C, Gertz. Kbh. 8:o. 74 s. 1 kr.

Koopmans, J, De Noormannen in Amerika. (De Nederlandsche Spec-
tator. 1897, 350--352).

Kopp^nann, K, Die beiden Urkundeoentwurfe Walderaar's von Däne-
mark vom Jahre 1360. (Hansische Geschichtsblätter. 1896, 153—160).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 309

Kossinna, G, Die ethnologische Stellang der Ostgermanen. (IF. VII,
276—312).

Kreuger, J. Johan III och den katolska reaktionen. (Nordisk revy.
1897. 100-114, 176-190, 272—288, 401—419, 501—520,
657—670).

Kurze Holsteinische Annalen. Mitgetheilt von O. Holder- Egger. (Neues
Archiv der Gesellschaft für ältere deutsche Geschichtskande.
XXIII, 244—247).

Larsen, A, Nogle Optegnelser fra Rigsarchivet i Stockholm vedrø-
rende Flaaden under Christian IV*s sidste Krig, særlig Admiral
Pros Munds Kamp og Fald den 13de October 1644. (Tidsskrift
for Søvæsen. Ny R. 32. Bd. 49—60),

Larsen, S. Endnu en Gang '^Liden Kirsten og Prins Buris". (Aarb.
1897, 247—3861.

Luml, I, Et historisk Minde i Høifjeldet. Nye Oplysninger om Pre-
ben von Ahnens Tog i 1657. (Aftenposten [Krnia] 1897, No.
167, 170).

Lundqvist y K. G. Sveriges förbund med Mecklenburg-Güstrow år
1666 och förhandÜDgarne därom. Norrköping. 4:o. 31 s. Skolepr.

Lundquist, K, T. Bidrag till kännedom om de svenska domkapitlen
under medeltiden jämförda med motsvarande institutioner i ut-
landet. Akad. afh. Sthm. 8:o. 11 + 256 s. 2 kr. (Anm.
Literarische Rundschau. 1898. No. 4 af J. Freisen^.

Løvensliold, C, Ij, Kongens Livregiment til Fods' Deltagelse i
Fyens Gjenerobring 1659. (HTda. 6. R. VI, 789—792).

ManMl, J. Öfversigt af svenska krigens och krigsinrättningarnes
historia. II. Nyare tiden 1526—1611. 2. bd. Krigshistoria 1592
— 1611. Sthm. 8:o. 3-1-331 s. + 4 kartor. 4,50 kr.

Marx, Fr, Die Beziehungen der klassischen Völker des Alterthums
zu dem keltisch-germanischen Norden. (Beilage zur Allgem. Zei-
tung. No. 162—163).

Matøen, H. Cm Forordning 9. .Oktbr. 1276 og Worthældnævnet i
Sa^en mod de for Kong Erik Glippings Mord tiltalte Personer.
(HTda. 6. R. VI, 711—745).

Munthe, C. O. Efterretninger om vort forsvar 1645 — 57. (Norsk
Militært Tidsskrift. 1897, 75—96).

Nculcomm, E. Les dompteurs de la mer. Les Normands en Amé-
rique depuis le Xe jusqu'au XVe siécle. Paris. 8:o. 3 fr.

Nielsen, Y. Et historisk Minde i Høifjeldet. (Aftenposten [Krnia]
1897, No. 184).

Olriky A. Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle. (Ark. XIV.
47-93).

Olrik, H, Bidrag til belysning af Valdemarssønnernes tidsalder. (HTda.
, 6. R. VI, 611-670).

Olsen, B. M. Um Sturlungu. (Safn til sogu Islands. III, 193—509).
— Kvædi Egils Skallagrimssonar gegn Egilssogu. (Tfmarit. XVIII,
87—99).

Digitized by

Google

310 Jensen: Bibliografi for 1897.

Om ßlägten Gylta. (Vestergötl. fornm.'sfören.'s tidskr. VIII— IX,
94—95).

Per Brahe den äldres fortsättning^ af Peder Svarts krönika ut g. af
O. Ahnfelt, II. Lund. 4:o S. 33—91. (Universitetsprogram).

Bosman, H, Genealogiska studier. I. Om den s. k. Röde-ätten under
medeltiden. II. Om marsken H&kan Matsson d. ä. och Vinstorpa-
ättens härstamning. En studie till belysning af äldre tiders ge-
nealogiska forskning. (Sv. autografsällsk.'s tidskr. II, 309 — 339).

Hyghy O. Topografiske Oplysninger til Kougesagaerne. (HTno. 3. R.
IV, 240—314;.

Ræder, A, Af Trondhjems krigshistorie i middelalderen. (H. G. Hegg-
tveit: Throudhjcm. 27-42).

Børdam, H, F. Residents fran^ais prés la cour de Danemark au
XVI« siécle. (Over-dVSF. 1897, 619-668..

— Fra Christian IVs Mindreaarighed. (Rørdam, Hist. Saml. og
Studier. III, 384).

Saxo GramwcUicus. Danmarks Krønike. Oversat af F. Winkel Horn.
19-43 Hæfte. Kbh. 4:o. 5,25 kr.

Sclinitzer, Urbans VIII Verhalten bei der Nachricht vom Tode des
Schwedenkönigs. (Festschrift zum llOOjähr. Jubiläum des Deut-
schen Campo Santo in Rom. Hrsg. von S. Ehscs. S. 280-283).

Schyhergsson, M. G, Gustaf II Adolf och Richelieu i början af är
1632. (FT. 1897. I, 267-274).

Sieenstrup, J, Vort første Naboskab med Tyskerne. (Dansk Tids-
skrift. I, 149-163),

Stille f A. Uggleherarne. Från Snapphanetiden. (Kulturhistoriska
meddelanden. 3. årg., 17—30).

Storm, G, Om Amund Sigurdssøn Bolt i Sverige. (HTno. 3. R. IV,
395-6).

— Venetianerne paa Rost i 1432. (Det norske geografiske selskabs
aarbog. VIII, 37-52).

— Afgifter fra den norske Kirkeprovins til det apostoliske Kammer
og Kardinalkollegiet 1311—1523 efter Optegnelser i de pavelige
Arkiver. 130 s. 4:o. (i: Festskrift til Kong Oscar II fra det
kgl, norske Frederiks Universitet. II.).

Vaupell, 0. Dronning Margarete. Foreningen af de trende Riger til
en Statsenhed. Mindeskrift til Kalmarunionens 500 Årsdag 20 Juli
1897. 54 s. + 2 portr. Kbh. 8:o. 1,50 kr. (Anm. HTsv.
1897, 346. — HTda. 7. R. I, 121).

Weibull, L, Ett blad ur Reimar Kocks krönika. (Skånska samlingar.
IV. 2. 1— 8j.

— Bidrag till Skånska krigets historia 1676—1679. (sst. IV. 2.
53—61).

Wesfling, F. Meddelanden om kyrkoförfattningen i Estland under
det svenska väldets tid. Sundsvall. 1896. 8:o. Progr. Sunds-
vall 1897. 57 s.

Wimarson, N. Sveriges krig i Tyskland 1675—1679. I. Akad. afh.

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 311

11 + 328 8. + 5 kartor och planer. Lund. 8:o. 3 kr. (^nm.

Kgl. Krig8vet..Akad. tidskr. 1897, 601-3 af [C. O.] N[orden.

svaln).
Vogt, Ju, J, Dublin soin norsk By. Fra vort ældste Kjøbstadsliv.

Chra. 1896. 8:o. 409 s. 6,25 kr. (Anm. Højskolebladet. 1897,

181—188 af K. A. Jørgensen).
ZaJtrimann, M, K, Svenskerne paa Bornholm 1658. (HTda. 7. R.

1, 129-164).
Ödberg, F, Om stämplingarna mot konung Johan III åren 1572—

1575. Sthm. 8:0. 284 s. 3,50 kr.
— Om magister Sven Jacobi, den förste protestantiske biskopen i

Skara stift. (Vestergötl. fornm.'s Tören.'s tidskr. VIII-IX, 17-93).

Andersson y G. Stora Kopparbergs grufva. (Svenska turist fören/s
årsskrift. 1897, 1-39).

Aspelin. IL E. Vasa stads historia. II, 3. Vasa. 8:o. S. 723—
757. Gratis.

Bååthy A. U. Ett och annat om ön Hisingen och Göteborgs skär-
gård i de fornnordiska sagorna. (Gbgs turistfören. årsskrift.
1897, 28-44).

Berg, W, Skansen Kronan. (Bidrag till kännedom om Göteborgs och
Bohusläns fornra. och hist. VI, 227— 250j.

Bottiger, J. Hedvig Eleonoras Drottningholm. Anteckningar till slot-
tets äldre byggnadshistoria. Ny upplaga illustrerad af A. Linde-
gren. Sthm. 4:o. 9+113 + 7 8. + 56 pl. 65 kr.

Christensen, Chr. V, Randers Marsch. (Samlinger til jydsk Hist. og
Top. 3. R. I, 295-300;.

Christensen, TT. Aktstykker til Roskilde Bispestols Historie 1 Niels
Skaves Tid. (Danske Magazin. 5. R. 3 Bd. 356-377).

Detlef sen, D. Zur Kenntniss der Alten von der Nordsee. (Hermes.
XXXII, 191-201).

Ekenäs, dess historiska minnen och omgifningar af —el— el— och C.
Ii. Ekenäs. 8:o. 87 s. 1,50 m.

Ekhoff, E. Sigtuna ödekyrkor. (SvFmfT. X, 131-140).

Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum
1897 af det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem.
Trondhjem. 4:o.

Flies, E. En historisk vandring genom Stockholm. (Ord och bild.
1896, 385-398, 433-448).

Gaardboe, A. Historisk-topografisk Beskrivelse af Hørmested og Len-
dum Sogne i Hjørring Amt. Hjørring. 8:o. 52 s. 0,65 kr.

Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde i Tegninger af A. Larsen med
Text af E. Svhiødfe, Udg. af Foreningen "'Fremtiden". H. 4.
Kbh. ' 4:o. 30 s. 4 kr.

llertsherg, E. Throndhjems politiske og statsretslige Forhold i Saga-
tiden. (H. G. Heggtveit: Throndhjem. 43-61).

Digitized by

Google

312 Jensen: Bibliografi for 1897.

Hildebrand, K. Stockholms historia under medeltiden. "Sommarkur-
serua i Upsala 1897. Grundlinjer till föreläsn.) Ups. 8:o. 11 s.

Horn, i/. Kalmar slott och det moderna Kalmar. Några anteck-
ningar. Kalmar. 8:o. 36 s. -f- ^ autotypier. 0,50 kr.

Isberg, A, U. Bidrag till Malmö stads historia. II a. Stadens ma-
gistrat och byfogdar från äldsta tider till fredsslutet i Roskilde
1658. Malmö. 8:o. 240 s. 3,25 kr.

Jalobsen, J. Shetland und die Shetländer. (Nord und Süd. XXI).

Jönsson, Br. Rannsoknir i Myra-, Hnappadals- og Snæfellsnessyslum
sumarid 189Ö. (Årbok hins isl. fornl. 1897, 1—16;.

— Fyrirsåt å Skågarströnd. (sst. 17).

— Fjall i ölfusi. (sst. 18-20).

— Athugasemdir um ^jérsårdal. (sst. 20—21).

— Kjallaragröfin å Skriclu i Fljötsdal. (sst. 21-24).

Jämtlands län. Bilagor till kulturkartor utstälda af Jämtlands läns-
komité å allmänna konst- och industriutställningen i Stockholm
1897. Östersund. 8:o. 28 s.

Jørgensen y J, A, Gamle Optegnelser om Bornholm i svundne Tider.
^ Efter hidtil utrykte Kilder. Rønne. 8:o. 80 s 1,25 kr.

Kardelly S. J, Om Jämtlands och Härjedalens kyrkors räkenskaper
åren 1628-1631. (Jämtl. läns fornm. fören. tidskrift. I, 116
—124+1 tab).

[Kiechel, Sam] En resa genom Sverige år 1586. Sthm. 8:o. 33 s.
0,25 kr. (= Fören. Heimdals folkskrifter Nr. 44).

Kjellen, E. Stat och samhälle i det gamla Vestergötland. (Vester-
götl. fornm.'sfören.'s tidskr. VIII-IX. 1—11).

Kohty H. Adam fraa Bremen. Ein sogoskrivar fraa miliorøHlderen.
(Syn og segn. III. 230-241).

Kornerup, J. Om Jellings Minder fra Oldtid og Middelalder. (Kirke-
hist. Saml. 4. R. V, 167-179.)

Larsen, A. Kalmar Slot. (Vort Forsvar. 1897, 17 Okt.).

Leinberg, K. G. Ur Åbo slotts minnen. (Hist. arkisto. XV, 59—66).

Lidt om Fredrikshalds civile og militære Historie. (Folkevennen. 1897,
333-352, 418-438).

IJndblad, C. S, Lödöse stad samt Ale och Flundre härader, histo-
riska minnen och nuvarande förhållanden. Göteborg 8:o. 2 +
144 s. 1,75 kr.

IjOrensen, A Die Syssel und Harden in Dänemark. (Globus. LXXII, 65).

Lönhorg, S. E, Adam af Bremen och hans skildring af Nordeuropas
länder och folk. Akad. afh. Upsala. 8:o. 5 + 182 s.

Mathiesen, IL Det gamle Throndhjem. Byens historie fra dens anlæg
til erkestolens oprettelse. 997 til 1152. Med karter og teg-
ninger. Krnia. 1894-97. 14-}- 268 s. 6 kr.

Maurer, K, Zur Geschichte der skandinavischen Städte [Göteborg
und Bergen]. (Deutsche Zeitschr. f. Geschichtsw. N. F. I, 70—71).

Mogk, E. Zur Geschichte der Geographie von Island. (Geographi-
sche Zeitschrift. 1897, 333-38).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 313

Neoiius, Ad, Anteckningar rörande Borgå, stads och sockens liistoria.

I. Borgå. 8:0. 212 s. 4 ni. (Anm. FT. 1897. II, 398 af

M. G. Schybergson).
Nielsen, O, Nogle Aktstykker til Oplysning om Ejobenbavn i Midten

af det 17. Aarhundrede. (Danske Magazin. 5. R. III, 272

-307).
Nielsen, Y, Kampen om Trondbjem 1657—1660. (i: Festskrift udg.

i Anl. af Trondhjems 900 Aars Jub 1897 af det kgl. norske

Vid. Selsk i Trondbjem). 177 s. 4:o.

— De gamle Kampe om Trondbjem. (H. G. Heggtveit: Tbrondbjem.
187-250L

Noraskogs arkiv. Bergsbistoriska samlingar ocb anteckningar. Utg.

af J. Johansson. H, 8. Stbra. 8:0. S. 225-495. 4 kr.
Nordmann, P. Första bladet i det n. v. Helsingfors bistoria. (Sv.

lit. sällsk. i Finl. förbandi, ocb upps. X, 135—137).
Nytt ocb gammalt om Nora. (Örebro tidnings julnr. 1897, 20—22).
Olsson, P. Öfversigt af Jämtlands läns fornminnen fr&n bednatiden.

3. tillägget. (Jämtl. läns form.'s fören.'s tidskr. I, 127—34).

— Några uppgifter om fornminnen i Herjeådalen. (sst. II, 113—116).

— .Om Jämtlands ocb Herjeådalens världsliga styrelse ocb ämbets-
män i äldre tider, (sst, II, 81—95).

— Jämtlands ocb Herjeådalens prester före föreningen med Sverige
1645. (sst. II, 95-109).

- Om bygdens utsträckning under skilda tider i Jämtland ocb
Herjeådalen. (Jämtlands län. Bilaga till kulturkartor osv. [se
ovf.]. S. 4-27).

Pettersson, M, Beskrifning öfver Kinds bärad. Borås. 1896. 12:o.
139 8.

Rtidberg, A, Bredsilters offerkyrka. (Vestergötl. fornm.'s fören.'s
tidskr. VIII-IX, 12-14).

Rygh, K. Trendelagen i förhistorisk tid. (i: Festskrift udg. i Anl.
af Trondhjems 900 Aars Jubil. af det kgl. Norske Vid. Selsk. i
Trondbjem). 59 s. 4:o.

Rørdam, H, I\ Kirkelige Forbold og Personligbeder i Assens i Ti-
den nærmest forud for Reformationen. (Kirkebist Saml. 4. B.
V, 136-148).

Sandberg, F. Ä. Z. Topografiske og statistiske Meddelelser om Kjøb-
staden Mobb i dens Fortid og Nutid. Moss. 4:o. 12 -f 482 s.
+ 5 Karter. 6 kr.

Scheen, J. Meddelelser om de Oplandske Bygdealmenninger i Fortid
og Nutid. (Tidsskrift for Skovvæsen 1896. Cbra.), Ogsaa i Sær-
tryk. 88 8. 1,25 kr.

Schlegel, B. Bergqvara gods ocb slott i Småland. Stbm. 8:0. 2 -j-
96 8. + 1 pi. 3,50 kr.

Sjöström, C, Ur Lunds krönika. (Kulturhistoriska meddelanden. I.
3. årg. 49-53).

Snöbohm, A, T, Gotlands land ocb folk. Hufvuddragen till en teck-

Digitized by

Google

314 Jensen: Bibliografi for 1897.

ning af Gotland och dess öden från äldre till nuvarande tid. 2.
uppl. H. 1-2. Visby. 8:o. 96 s. 0,40 kr. f. h.

Spliethj W, Über d. Danewerk. (Correspondenzbl. d. deutschen Ges. f.
Anthropologie. XXVIII, 95).

Stadiiis, U, Mellersta Nylands folkhögskola samt historiska anteck-
ningar om Esbo, Helsinge, Kyrkslätt och Sjundeå socknar. Hfrs.
8:o. 78 s. 1 m.

Stockholm under medeltiden och vasatiden. Kort framställning af II.
Hildehrand, Fr. Liljekvist, G, Upmark och F, U, Wränget,
Jemte förare genom ''Gamla Stockholm". Sthm. 8:o. 102 s. +
1 karta. 1,B0 kr.

Stora kopparberget och Falu stad i reseskildringar. Utdrag ur äldre
och nyare tryckta källor sammanstälda af C. SfahlinJ. Falun.
4:0. 4 + 96 s. 2 kr. Særtryk af Tidn. f. Falu stad och län,
(Anm. Sv. turistfören.'s årsskr. 1898).

Storgaard, F, Pedersen. Bidrag til Hing Herreds Historie og Topo-
grafi. Ringkøbing. 1896. 8:o. 2,25 kr.

Storm, G. Om Aarstallet for Trondhjems Grundlæggelse, (i: Fest-
skrift udg. i Anl. af Trondhjems 900 Aars Jubil. af det kgl.
Norske Vid. Selsk i Trondhjem). 20 s. 4:o.

Strönt, S, Jacobsson. Beskrifning om Wädtle härad med upteckning
af de märkwärdigheter^ som der uti sig tildragit hafva, både i
det werldsliga regementet och kyrko wäsendet ifrån de äldsta tider
tilbaka. Gbg 8:o. 95 s. 2,75 kr.

Sglvén, B, Några ord om fideikommisset Fåieberg i norra Väster-
götland. (Sv. turistfören 's årsskr. 1897, 274-284).

Thoroddsen, p. Landfrædissaga Islands. Hugmyndir manna um Is-
land, nåtturuskoduu |)ess og rannsöknir, fyrr og sidar. Gefid ut
af hinu islenzka bokmenntafjelagi. II, 2. S. 113—234. Kphfn.
8:0. 1,25 kr.

Thoroddsen, TJi, Geschichte der isländischen Geographie. Autori-
sierte Uebersetzung von August Gebhardt. 1. Bd. Die isländi-
sche Geographie bis zum Schlüsse des 16. Jahrhunderts. Leipzig.
8:o. XVI + 238 s. 8 m. (Anm. Chi. 1897, 523. - PMLB. 44.
bd. 143-4 af K . Maurer. — Geogr. Jahrbuch. XX, 238 af Rüge,
- AfdA. XXIII, 339-344 af Kr. Kålund. - Revue celtique.
XVIII, 341-2. - DLz. 1898, 282-3 af K. Kretschmer. - Revue
critique. 1898. II, 60. - ZfVk. VIII, 353-5 af M. Lehman-
Filhés. — Allgemeine Zeitung. 1897. Beil. 152 af Günther. —
Mittheilungen d. k.-k. geogr. Gesellsch. in Wien. 1897, 802—3 af
E. Traeger. — Verhandl. der Ges. f. Erdkunde zu Berlin. XXIV,
502—507 af K. Maurer. — Blätter f. d. bayr. Gymnasialschulw.
1897, 723 af Günther. - PMLB. 1897, 62 af K. Maurer. - Anz.
d. germ. Mus. 1897 af E. Traeger. — Le moyen åge. S. IL T.
II, 326-8 af L. Duvau).

Eine 200 Jahre alte Schrift über isländische Gletscher. (Globus.
71. bd.).

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 315

Throndhjeni i Fortid og Nutid. 997-1897. Med Bidrag af norske
og danske Historikere udgivet af IL G. lIcygtveiL Med 54 Bil-
leder. Horten. 8:o. 347 s. 5 kr.

WotgneVy L, Små Meddelelser om Saxkøbing Kirke og Præsteembede.
(Kirkehist. Samlinger. 4. R. IV, 678-692).

Wesierin, G, Västerhaninge och Muskö socknar i Sotholms härad af
Stockholms län. Försök till en beskrifning i historiskt, topogra-
fiskt^ arkeologiskt och statistiskt hänseende. Strängnäs. 8:0. 6
+ 256 8. 3 kr. (*» Bidrag t. Södermanlands äldre kulturhist. IX).

Vissing, J. Italienska resande i Sverige. (Gbgs turistfören.'s årsskr.
1897, 50-68).

Wrangel, F, U» Det forna Stockholm. 22 bilder frän Sveriges all-
männa konstförenings utställning 1897. Sthm. 4:o. 12 s. + 22
pl. 15 kr. (Anm. Ord och Bild. 1898 af K. V^fåhlijn).

Ørerland, O. A. Throndhjems Grundlæggelse og Udvikling til Refor-
mationen. (H. G. Heggtveit: Throndhjem. 1—26).

Tillæg.
Anmeldelser af tidligere udkomne arbejder.

Ahlenins, K. Olaus Magnus. Upsala. 1895. 8. (Anm. PMLB. 1897,

77 af Ruge).
Altnordische sagabibliothek, herausgegeben von G. Ceder schiöld, H.

Gering und E. Mogk. I-III. Halle. 8:o. (Anm. ZfdPh. XXIX,

228-235 af O. Jiriczek).
Andersen, J. O. Holger Rosenkrantz den lærde. Kbh. 1896. 8.

(Anm. HTda. 6. R. VI, 746-758 af S. M. Gjellerup. - Kyrkl.

tidskr. III, 177-8 af O. Q[uen8el]).
Ares Isländerbuch hrsg. von W. GolÜier. Halle. 1892. 8. (Anm.

Bulletin bibliographique et pédagogique du Musée beige. 1. année

no. 3 af F. Wagner).
Bjarnarson, p. båttur ür sögu Islands å sictari helming 16. aldar.

(Tfmarit. 1896, 19-91). (Anm. Eimreidin. III, 78 af V. Gud-
mundsson).
Björkman, E. Smälandslagens ljudlära. Uppsala. 1896. 8:o. (Anm.

Ark. XIV, 95-100 af A. Kock).
Baye, F. Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark. Kbh.

1896. Fol. (Anm. Revue critique. 1897. I, 267 af E. Beauvois).
Brandrud, A. Klosterlasse. Kra. 1895. 8:o. (Anm. Historische

Zeitschrift. Bd. 79, 515-6 af E. Sch[äfer]).
Bvgge, S. Helge-Digtene i den ældre Edda, deres Hjem og Forbin-
delser. Kbh. 1896. 8:o. (Anm. Ark. XIV, 279-287 af H.
Schuck. - AfdA. XXIV, 136-145 af F. Detter).
— Norges Indskrifter med de ældre Runer. H. 1—3. Chra. 1891
-95. 4:o. (Anm. ZfdPh. XXX, 377-9 af H. Gering. -- Athenæum.

1897. I, 775).

4 »KIV FOB KOBDTSK riLOI.OOl XX, XT rOLID JU.

Digitized by

^Google

316 Jensen: Bibliografi for 1897.

Christensen, W. Umonskongerne og Hansestæderne 1439—1466. Kbh.

1895. 8;o. (Anm. Historische Zeitschrift. 79. Bd, 513 af E.
Baasch).

Dacnell, E. i?. Die Kölner Konföderation vom Jahre 1367 und die
Schonischen Pfandschaften. Leipzig. 1894. 8;o. (Anm. Revue
historique. T. 65, 411-2 af G. Blondel).

Dahlerup, V. Det danske Sprogs Historie i almenfattelig Fremstilling.
Kbh. 1896. 8:o. (Anm. Ark. XIV, 293-295 af V. Boberg. -
Litbl. 1897, 404 af O Brenner. - DLz. 1898, 430-431 af W.
Ranisch. - Vor Ungdom. 1897, 318-331 af B. T. Dahl - AfdA.
XXIV, 208 af A. Heusler).

Det Arnamagnæanske Händskrift 310 qvarto. Saga Olafs konungs
Tryggvasonar. Udg. af P. Groth, Kra. 1895. 8:o. (Anm. Jour-
nal of Germanic Philology. I, 268-272 af G. E. Karsten. -
Athenæum. 1897. II, 351).

Diplomatarium Norvegicum. 1—15. Kra. 1849-96. 8:o, (Anm. Tids-
skrift for Retsvidenskab. XI, 181 — 183 af A. Taranger).

Flores Saga ok Blankifliir hrsg. von E, Kölhiny. Halle. 1896. 8:o.
(Anm. DLz. 1897, 1452 af W. Ranisch. - Athenæum. 1897.
II, 351).

Gehhardt, A, Beiträge zur bedeutungslehre der altwestnordischen
Präpositionen, Halle. 1896. 8:o. (Anm. Litbl. 1898, 11—13
af F. Holthausen).

Gering, H* Glossar zu den liedern der Edda. 2. aufl. Paderborn

1896. 8:o. Tillæg: ZfdPh. XXIX, 543-544 af H. Gering.
(Anm. Ark. XIV, 195-204 af F. Jönsson).

Gislason, K. Forelæsninger over oldnordiske skjaldekvad. («» Efter-
ladte skrifter 1. bd.). Kbh. 1895. 8. (Anm. ZfdPh. XXIX,
140-142 af F. Jonsson. - AfdA. XXIII, 259-261 af Hj. Falk.
- Athenæum. 1897. II, 158).

Gölther, W, Handbuch der german. Mythologie. Leipz. 1895. 8:o.
(Anm. Revue de l'Histoire des Religions. XXXV af L. Knap-
pert. - Volkskunde. IX, 112-3 af A. D. C).

Hauksbok. Udg. af Det kgl. nordiske oldskrift-selskab. Kbh. 1892
—96. 8:0. (Anm. Ark. XIV, 288-292 af L. Larsson. — Litbl.
1898, 268-270 af B. Kahle).

Holthausen, F. Lehrbuch der altisl. spräche. IL Altisl. lesebuch.
Weimar. 1896. 8:o. (Anm. Anglia. Beiblatt. VII, 264 af E.
Mogk).

Islendinga sögur. Buid hefir til prentunar F. Asmundarsson, 13, 14,
15. Reykjavik. 1896. 8:o. (Anm. Eimreidin. III, 156 af V.
Gudmundsson).

Kahle, B, Altisländisches Elementarbuch. Heidelberg. 1896. 8:o.
(Anm. IFA. IX, 58-59 af W. Ranisch. - Museum. 1897, 259
af B. Symons. — DLz. 1897, 1418 af F. Detter. — Revue cri-
tique. XLII, 258-60 af V. Henry).

Kock, A, Om språkets forandring. Gbg. 1896. 8:o. (Anm. FT.

Digitized by

Google

Jensen: Bibliografi for 1897. 817

1898. I, 331-351 af R. F. v. Willebrand. - Kyrkl. tidskr.
1897, 428 af J. A. Efklun]d. - AfdA. XXIV, 96 af M. H. Jel-
linek. — Zeitschr. f. die österreichischen Gymnasien. 1898, 426
— 428 af F. Detter).

Kupfer y H, Norwegen und seine Besiedelung. Schneeberg. 1895.
(Anm. PMLB. 1897, 86 af Th. Fischer).

Kvadet om Skide och andra dikter fr&n Nordens medeltid, fritt tol-
kade af A. U, Bååth. Stockholm. 1896. 8:o. (Anm. NT.
1897, 600-2 af H. E. Larsson).

Kürhler, C. Geschichte der isländischen Dichtung der Neuzeit (1800
-1900). Leipz. 1896. 8:o. (Anm. AfdA. XXIII, 386 af A.
Heusler. - Litbl. 1897, 83 af W. Golther. - Chi. 1897, 240 af
E. Mogk. - Arch. 97 bd. 392 af A. Heusler).

Lauridaetiy P, Gm gamle danske Landsbyformer. (Aarb. 1896, 97
-170). (Anm. PMLB. 1897, 32 af R. Hansen).

Lundstedtf B, Sveriges periodiska litteratur. Sthm. 1895. 8:o. (Anm.
CfB. XIV, 184-6 af Fr. Arnheim. - The Athenæum. 1897.
II, 95).

MeitJsen, A, Wanderungen, Anbau und Agrarrecht der Völker Euro-
pas nördlich der Alpen. Bd. 1—3. Berlin. 1895. 8:o. (Anm.
Jahrbuch für Gesetzgebung, Verwaltung und Volkswirtschaft im
Deutschen Reich. 22. Jahrg. 1-40. - GgA. 1897, 515-536 af
U. Stutz. — Museum. 1897, 226—228 af T. J. de Boer).

Maltesen, L, J, De avignonske Pavers Forhold til Danmark. Kbh.
1896. 8. (Anm. HTda. 7. R. I, 563-570 af M. Mackeprang).

Müller, S, Ordning af Danmarks Oldsager. II. Jernalderen. Kbh.

1895. 4to. (Anm. Mitth. der Anthropol. Ges. in Wien. XXVII,
240 af M. Boernes).

Nkdner, JP. Zur Liederedda. Berlin. 1896. 4:o. (Anm. AfdA.

XXIV, 37-46 af A. Heusler).
Niels Stubs Optegnelsesbøger fra Oslo Lagthing (1572—1580) udg.

ved H^ J. HuiifeldUKaas. Chra. 1895. 8:o. (Anm. T. f.

Retsvidenskab. XI, 186—188 af A. Taranger).
Noreen, Ad. Om spr&kriktighet. 2. uppl, • Ups. 1888. 8:o. (Anm.

J. des Savants. 1897, 193—205 af M. Bréal).

— Spridda studier. Sthm. 1895. 8:o. (Anm. Revue critique. 1898.
I, 41 af A. A. G.).

— Abriss der altnordischen (altisländischen) grammatik. Halle.

1896. 8:o (Anm. Athenæum. 1897. II, 351. - AfdA. XXIV,
206 af F. Holthausen).

Norges gamle Love. V, 2. Kra. 1895. 4:o. (Anm. AfdA. XXIV,
45-48 af K. Lehmann. — Athenæum, 1897. II, 351. — Tids-
skrift for Retsvidenskab. XI, 177—180 af A. Tarangerj.

Norske Rigsregistranter. Bd. 1-12. Chra. 1861—1891. 8:o. (Anm.
Tidsskrift for Retsvidenskab. XI, 183—185 af A, Taranger).

Pali4dan, J, Danmarks Literatur i Middelalderen. Kbh. 1896. 8:o.

Digitized by

Google

318 Jensen: Bibliografi for 1897.

(Anm. Litbl. 1898, 130 af W. Golther. - DLz. 1897, 1336 af
W. Ranisch).

Pålttdan, J, Danmarks Literatur mellem Reformationen og Holberg.
Kbh. 1896. 8:o. (Anm. Litbl. 1898, 130 af W, Golther. —
DLz. 1897, 1836 af W. Ranisch).

Beeves, A. M. The Finding of Wineland the Good. London. 1895.
4:o. (Anm. DLz. 1897, 258 af K. Kretschmer).

Samling af Danmarks Lavsskraaer fra Middelalderen. Udg. ved C
Nyrop. H. 1. Kbh. 1895. 8:o. (Anm. Zeitschr. d. Savigny-
Stiftung. Germ. Abth. XVIII, 183-84 af M. Pappenheim).

Stnithj S. B. Studier paa den ældre danske Literaturs, særlig Skue-
spillets Omraade. 2. Række. Kbh. 1896. 8:o. (Anm. Cbl. 1897,
402 af [E. Mo]gk. - Litbl. 1898, 130 af W. Golther).

Splicihy W. Über vorgeschichtliche Altertümer Schleswig-Holsteins.
(Archiv für Anthrop. und Geol. Schl.-Holst. II. 1896). (Anm.
PMLB. 1897, 22 af R. Hansen).

SprogUg^historiske Studier tilegnede C. R. Unger. Kra. 1896. 8:o.
(Anm. AfdA. XXIV, 207 af A. Heusler).

Statholderskabets Extraktprotokol af Suppli eat ioner og Resolutioner,
1642-1652. H. 1. Chra. 1896. 8:o. (Anm. Tidsskrift for Rets-
videnskab. XI, 189 af A. Taranger).

Steenstrup, J, C. H. B, Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste
Inddeling. (OversdVSF. 189G), (Anm. PMLB. 1897, 83 af R.
Hansen).

— Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie.
(HTda. 6. R. VIj. (Anm, PMLB. 1897, 83 af R. Hansen).

— Nogle Undersøgelser ora Guders Navne i de nordiske Stednavne,
(HTda. 6. R. VI). (Anm. PMLB. 1897, 83 af R. Hansen).

Svenska riksrådets protokoll utg. genom 5. Bergh. VIII. 1640, 1641,
H. 1. Sthm. 1896. 8:o. (Anm. FT. 1897. II, 228-30 af M.
G. Schy bergsson).

Svensson, P. Svenska språkets ställning inom den germanska språk-
gruppen. Sthm. 1896. 8:o. (Anm. Litbl. 1897, 405 af O.
Brenner).

The Saga of King Olaf Tryggwason. Translated by J. Sephton. Lon-
don. 1895. 4:o. (Anm. Athenæum. 1897. II, 158).

The tale of Thrond of Gate, commonly called Færeyinga saga, engli-
shed by F. Tork Powell. London. 1896. 8:o. (Anm. Ark. XIV,
379-385 af R. C. Boer, - Athenæum. 1897. I, 376).

Wieselgren, S. Sveriges fängelser och fångvård från äldre tider till
våra dagar. Sthm. 1895. (Anm. Nord. Tidsskr. f. Fængsel-
væsen. XX, 172-92 af Fr. Dahl).

Victor, W. Die northumbrischen Runensteine. Marburg. 1895. 8:o.
(Anm. IFA. IX, 60-63 af H. M. Chadwick. — Anglia, Beiblatt.

Digitized by

Google

E. Magnusson: Tilmggum or vilmggum? 319

TX: af Bülbring. - Englische studien. XXIV, 83-84 af F. Kluge.

— Litbl. 1897, 51 af G. Binz).
Wmmer, L. De danske runemindesmærker. Kbh. 1895. 4:o. (Anm.

ZfdPh. XXX, 368-375 af H. Gering).
— Om undersøgelsen og tolkningen af vore runemiudesmærker. Kbh.

1895. l:o. (Anm. ZfdPh. XXX, 368-375 af H. Gering).
Wulffy Fr. Om värsbildning. Lund 1896. 8:o. (Anm. Litbl. 1897,

405 af O. Brenner. - DLz. 1897, 975-77 af A. Heusler).

Vllmpgum or vilmpgum?

The passage, H^vatn^l 133 10—12, is so interesting that it well
deserves renewed attention^ now that Dr Finnur J6nsson has pro-
claimed his verdict on my interpretation of it (Arkiv N. F. X, 197).

My reading vümagi he describes as 'fortvivlet*; well, as far
as the first element^ vil, is concerned, there is nothing 'fortvivlet*
about it; it is the reading of the MS., while vü is not. As to the
second element I alter nothing from the MS. Bat to call a read-
ing 'fortvivlet' which changes not an iota of the MS., is undoubt-
edly a strong proceeding. My critic continues: ^*et vümagi har
aldrig eksisteret og har heller ikke p& grund af dets irrationelle
dannelse {vil er netop ikke nogen magi) kunnet det^*. Of course^
vil is not a stommack; I have never maintained it was, Plrof. Ge-
ring's excellent 'Glossary* credits me with no such interpretation,
and the Dr's insinuation that I have so interpreted vil is gratui-
tous; it is a term that, in the dairy language, betokens the coagu-
lated substance in the fourth stommack of a sucking calf, that also
goes by the name of hleypir, Dan. lobe, Germ. lab. Now, I am at
a loss to see, how vümagi, the magi that contains the vil, is in
any way a more irrational compound than lobéblære, lobemave is
in Danish or labmagen in German. Excepting Dr Jonsson's criti-
cism, there is nothing whatever here of an irrational character.

Now nothing can be clearer than that the reading vümagi is
in point of scene, situation, logic and poetical propriety the very
term wanted; just as nothing can be more obvious than that vU-
mggr is inadmissible here on any rational ^ound. The image re-
flected in the mirror of the poet's fancy is that of a (metaphori-
cally conceived)

I hangir meet h^m
belgr that < sTcollir meet skr^i
I våfir meet vilmpgum
The preposition meet communicates to the reader's mind the fact, that
the objects it governs not only have belgr with them, in company
with them or among them, as far as locality is concerned, but also

ASKIV rOft XOftDMX nLOLOOl XT, XT FÖLJD ZI. ^^ ^

Digitized by VjOOQIC

320 E. Magnusson: Vilmggum or vihnggum?

that the fellowship of locality is a fellowship of identity of condition
at the same time. That is to say, the helgr hangs together with
hides which themselves are hanging; dangles together with skins
which themselves are dangling, and swings together with rennet-
maws which themselves are swinging — by cords from the
roof. So he, who sitr med mgnnum^ is one who sits among men
who themselves are silently taken to be sitting too; he, who sefr
fneä svcitungum^ one, who sleeps amon^ companions who themselves
are tacitly supposed to sleep as well, etc. — The key to the si-
tuation in the H(Jvara<Jl visa is held by the verb hangir, for all
the objects mentioned have this condition in common with each
other, that they are all hanging. Therefore, if we read vümggum,
the translation must be: swings together with or among 'usle
mænd', to use my critic's own words; the fall meaning being: who
themselves are swinging. The locality must be an cldahtis, the
only tannery that Iceland has ever known, where hides and skins
hanging in loosely tied bundles by a cord from the roof are tan-
ned by smoke besides beJgir and magar {skptu-, sels-, kdlfsmagar
— vilniogar). The tanning done, these things hang no longer, but
are stacked in a storehouse. I am not aware that '^Almegir, ^^usle
mænd', were ever hung up in Icelandic or Norwegian kitchens to
be smoke-tanned together with these objects.

If it be objected, that bdgr, hides, skins could hang, dangle,
swing together with or among vümegir, without these 'usle mænd^
themselves being in a hanging position; that the association of belgr,
hides, skins with vilmegir might very well be stated as it is in the
passage in question, if these objects were suspended from the roof
of the chamber that was the vUmegir^s special room in the home-
stead, I answer — impossible! In the fii-st instance the preposition
before vUmpgum would, in that case, obviously not have been meet
but of. In the second, what husbandman would have been so
recklessly careless of such important items of household-goods as
belgir, hides, skins, as to leave them freely accessible and exposed
to the cupidity of the scum of the household?

Cambridge, 17th Nov., 1897.

P. S. Vil — hlegpir — rennet, is a more common term in
Iceland than I anticipated: ^'still in use in Skaptafellss^sla" (Sol-
run Eiriksdottir, Mrs Thorarinsson, now in R:vlk); forty years ago
in common use at Kolfregjustactr, SuSr-Mulasysla (Jon Olafsson,
Journalist) at the same time ^'in ordinary use*' at Crref\jaäar8ta>är,
pingey jar sysla (Jon Magnusson, Icel. Merchant, Copenhagen). Thus
far only ray witnesses go at present.

Eirikr Magnusson.

Digitized by

Google

A. B. Larsen: Beplik. 321

Replik.

I sin forövrigt velvillige anmeldelse af min "overeigt over de
norske bygdem&r^ i Ark. N. F. XI, 100 ff. har hr. Marius Hæg-
stad gentagne gange presset mine korte bemærkninger om vidt
omfattende emner, som jeg ikke anså det hensigtsmæssigt at ud-
vikle for bogens (forhåbentlig) mest ikke filologiske publikum,
i den grad^ at der fremkommer meninger, som jeg slet ikke har.
Da han således formentlig selv skriver med stræng stringens, må
jeg påklage, at han enkelte steder synes at have læst- bogen
meget unoiagtig.

Anmelderen siger således f. eks. (s. 101 — 2): ^'Overgangen
fra det formrige oldn. til det mere formlette (middel- og) nynorsk
forklares (s. 9) paa den maade, at man begyndte nt kassere endel
af boiningsformerne og benytte de levnede i deres sted. Selvföl-
gelig har dette gaaet for sig, men for en stor del er forandringen
skeet ad den vei, at forskjellige former paa grund af lydndvik-
linger er bleven lige og dermed faldt sammen til en, eller nye,
bekvemmere former er fremvokset". Han kan således neppe have
seet, at jeg på den citerede side 9 i sommenhæng med den nævnte
forklaring siger: "Samtidig var der tillige indtrådt forskellige for-
andringer i lydene selv, hvilket også indvirkede på boiningsfor-
merne".

Mest Htödende er anmelderens unöiagtighed side 106, hvor
han siger: "Unöiagtighed (eller trykfeil) er vel formen inU, der
paa side 100 opgives at bruges i Vefsen". Mine ord er: "Både
inte, Ute og ikjkje forekommer [i Tromsö stift], de forstnævnte
især på Helgeland". Vefsen er et hered i Helgeland, men dette
omfatter også 16 andre!

Amund B. Larsen.

Om prepositionen Iblandt.

För att undvika en blank slutsida i häftet nedskriver jag
följande rader.

Danskan använder prepositionen blandt, iblandt med slutlju-
dande t i motsats till svenska bland, ibland, isl. i bland. Emeller-
tid förekommer i fsv. jämte det vanligare i bland någon gång även
♦ blant (så t. ex. i Cod. bildst. ij blant), och i nysv. bygdemål och
t. o. m. i vissa trakters mindre vårdade nysv. samtalsspråk använ-
des i biant» Omvänt finner man i äldre danskan även i bland.

Växlingen av dessa former torde icke hava blivit förklarad.
Visserligen har man menat, att det slutljudande -d skulle hava
"skärpts" till -t i iblant^ liksom slutljudande -d blivit -t i pret.
bant isl. batt (av binda) etc, men denna förklaring är naturligtvis

AAKIV rUK XOSDISX riLOLOOI XV. NT rOLJD XI.

Digitized by

Google

322 Kock: Prepos. iblandt,

icke möjlig. På uruord. tid övergick -d till "t i pret. band, emedan
'd var slutljudande, men prep. bland är identisk med isl. fsv. sabst.
blaml ^'blandning"^ och detta var liksom andra neutrala a-stammar

furnord. tid i alla kasus flerstavigt (nom. ack. sg. *blanda etc),
detta ord stod således -d icke i slutljud på urnord. tid.

Jag fattar iblandt, iblant på följande sätt.

Ibland betyder egentligen ''i blandning (med)". Därför är
det ganska vanligt, att det i forn språken åtföljes av en (annan)
preposition. Så använder isl. i bland mep e—m i betydelsen "i
bland'', t. ex. helldr uar hann par tim i bland medr odrum Jsraéls
æitnm (Stiorn 231, 2), och även i bland vip e—n "i selskab, fore-
ning med nogen". Den äldre danskan brukar i bland met likbe-
tvdande med i bland, t. ex. fiardc nath tlier cffler foor sanetus
urbanas . . . oc groff saneté Cecilie i bland tuet mange biscope (Hell.
Kvinder, se Kalkar). I fsv. finner man bland mællan i betydelsen
"mellan", t. ex. the sagdho alle bland mællan sik (Alex. 10468).

Då nu prep. at betyder "hos, ved, i nærheden af, liksom
prep. mep betyder "i nærheden af, hos", så har i blatidt uppstått
ur ett äldre *i bland at, liksom fomspråken använda i blåna m^p.
Liksom t. ex. fsv. hwares at övergått till hwarest med förlust av
a i det enklitiska at [så fattas nu hwarest även av Noreen : Aschw.
gramm. § 335, anm. 2], och liksom mcepan es blivit till fsv. wi€ß-
pcens, da. medens, isl. em ek till emk, pat es till pats etc., så har
*t bland at blivit till iblandt (iblant).

Lund. Axel Kock.

Digitized by

Google

Studier över fornnordisk vokalisation.

L Behandlingen av u vid nasalförlust med
ersättnlngsftfrlängnlng.

I Ark. N. F. I, 57 Æ har jag sökt visa, att i de fom-
nord. språken långt u (eller åtminstone ett genom fBrlust av
följande nasal konsonant [n] förlängt u; jmf. s. 61 noten 1)
övergått till 9 i relativt oakcentuerad stavelse, t ex. i kom-
posita med det negerande prefixet 9- : fi- till första samman-
sättningsled (isL övUr : üvitr etc.), hvilka hade fortis fakul-
tativt på resp. senare eller förra kompositionsleden, vidare
t ex. i pronomen isl. oss fsv. os (< *öss) : Us etc. Denna
av mig framställda åsikt har akcepterats t ex. av Falk i
Ark. N. F. n, 113.

Däremot söker Noreen i AisL gr.^ § 83 och i Aschw.
gr. § 84, 2, b förklara de viktigaste bland de av mig an-
förda exemplen på alldeles motsatt sätt. Enligt honom
skulle framför en med ersättningsförlängning förlorad nasal
u hava övergått till 9 i "starktonig stavelse^ (d. v. s. i sta-
velse med fortis eUer semifortis), och han menar, att t ex.
ass^ os skulle vara den fullt akcentuerade formen.

Jag skall nedan söka ådagalägga, att denna Noreens
mening är ohållbar, samt att min nyss refererade uppfatt-
ning (eventuellt med en ringa modifikation) är riktig. Men
med denna fråga till utgångspunkt skall jag söka utreda
även andra härmed delvis sammanhängande spörsmål, hvilka
för den nordiska språkforskningen torde vara av vikt.

Till en början vill jag erinra om att jag i Ark N. F.
Yn, 315 ff. hävt tillfälle ådagalägga följande ljudlag: "vid
assimilation av nasal med följande tenuis (nip^ppy nt>U^

ABUT VÖB SOBOIM riLOUMl XT, »T VÖUD XU 28/^^ ^^ ^^^^T^

Digitized by VjOOQIc

824 Kook: Fnord. vokalisation.

nk > kk) overgår ett omedelbart föregående w till o, så vida
icke ett iy i eller u efterföljer dessa konsonantförbindelser;
i fall ty i efterfölja, får man i föregående stavelse (genom
t-omljud) y (ej ø); om u efterföljer, kvarstår u i föregående
stavelse", t. ex. part *skrumpanB > skrumpenn > isl. skroppmfij
men *punkia -> isl. fsv. pykkia.

Det behöver naturligtvis ingen särskild utredning, att
assimilationen av nasal + tenuis till lång tenuis och med
bibehållande av föregående vokals korthet {^shrumpanR
> skroppinfij *founkia :> pykkia etc.) är en ljudutveckling av
helt annan art än förlusten av en nasal med därigenom
framkallad ersättningsförlängning av föregående vokal,
t. ex. *unvitr > isl. üvitr och övitr. A priori har man därför
ingen anledning antaga, att den förlängda vokalens kva-
litet i t. ex. üvitTy övitr skulle bliva densamma som den
icke förlängda rotvokalens kvalitet i t. ex. skrappinn. Vi
skola nedan finna, att den förlängda rotvokalens kvalitet
vid nasal- för lust bestämdes efter andra förhållanden än den
icke förlängda rotvokalens kvalitet vid följande konsonant-
assimilation.

Beträffande uppfattningen av ett ord sådant som pykkia
äro Noreen och jag numera ense. Han har nämligen nu-
mera (Abriss der altn. gramm. § 6, 3, Aschw. gr. § 84, 1, a)
antagit min nyss refererade åsikt och övergivit sin tidigare
mening (A isl. gr.* § 83 anm. 2), enligt hvilken y-ljudet i
pykkia skulle bero därpå, att vid i fråga varande assimi-
lation u skulle kvarstå (och ej bliva o) i pro- och enkliti-
ska ord.

Men liksom ^-ljudet i pykkia icke beror på, att detta
ord ofta var relativt oakcentuerat, så har ej häller Ic-ljudet
i fsv. ÜS (i motsats till isl. o$s) uppstått, emedan ordet hade
infortis.

Då man vill avgöra, huruvida t. ex. Ü8 eller 08{s) ur-
sprungligen varit den fullt akcentuerade formen, så är hu-

Digitized by VjOOQIC

Kock: Fnord. vokaliflttion. S25

Tudfrågan den: huru har u behandlats i sfidana ord, som
alltid Yoro fullt akcentuerade?

Det har behandlats efter följande regel: i fortissta-
velser övergår kort u till långt u vid förlust av föl-
jande nasal med ersättningsförlängning, så vida icke
a med infortis följer i nästa stavelse; i detta fall blir
kort u till långt o.

De bevisande orden äro av lätt insedda skal icke tal-
rika, men de äro fullt tillräckliga att konstatera regeln.

Fht. funs motsvaras av isl. ßlss^ och någon annan form
har icke påvisats av det enkla isL ordet. Däremot finner
man d i senare kompositionsleden av det med detta ord sam-
mansatta Q^ssy t. ex. Olfoss 9 (Isl. sögur I, 364, 2), OJfoss
vatni (ib. 372, 10). I överensstämmelse härmed har fsv.
såsom simplex normalt /to, men däremot oftare frafnfös än
frai^füs ^). Dessutom förekommer på Sjonhemstenen på Got-
land namnet rot)foB med d i senare kompositionsleden. Den

*) I fBV, ftro sju (7) exempel p& adj. füs p&Yisade (hos SöderwaU). Av
dessa hava de sex (6) stavningen /m« ijvis). Blott en (1) g&ng forekommer
en stavning med o, n&mligen i Alexander 6922 foo8^ men att handskriftens
original även hftr hävt fu8, framg&r av rimordet hantaXus, Omvänt förhäl-
ler det sig med den fsv. sammansättningen framföa (framfus): Söderwall
upptar tvä exempel pä framfos^ blott ett pä framfu», Noreens yttrande
Aisl. gr.* § 88 anm. 2: "[isl.] füas (ans znsammensetznngen wie Vigfüas n.
a.) neben as oh w. fds (ahd. fwM) begierig" är alltsä i hög grad missledande.
Bet behöver knappast anmärkas, att det i ä. nysv. använda fåss^ foss; ä.
nyda. fäas, foss, fors är ett helt annat ord, säsom redan Kalkar: Ordbog
I, 687 framhäUit. Detta f^mgär sä väl av d-ljndet i ä. nysv. fåss, ä. nyda.
fäas som av ordens olika betydelser. Isl. fUss Översättes av Fritsner* "be-
gjærlig efter, tilbøielig til noget", fsv. füs av Söderwall "villig, begärlig,
ifrig (att fä eller komma til])", nnder det att det ä. nysv. fåss av Lind
(1749) ätergives med "sehr kühn, frey, verwegen", det ä. nyda. fo{r)s f aas
av Kaikar med "voldsom, trodsig". Den ä. nyda. använder även subst, fos
"heftighed, trods". Mnt. brukar säväl adj. fors "stark, kräftig, heftig, kühn,

I eigenmächtig, trotzig" som subst. fors(e) "kraft, stärke, gewalt", fomisl. fors,

I fore "heftighed, hidsighed, hvormed man gaar frem mod eller vælter sig ind

paa sin næste". Kaikar sammanställer da. fo{r)s med dessa ord. För övrigt

i har under senare tid ingen betvivlat, att isL fuss fsv. füs och ä. nysv. fåss

I fos8 äro skilda ord.

Digitized by

Google

S26 Kock: Fnord. vokalisation.

något äldre danskan hade fvius^ och den moden\a danskan
använder alltjämt verbet fuse.

Dessa ord tala ett otvetydigt språk. Det är naturligtvis
icke möjligt att med Noreen: Aschw. gr. § 84, 2, b för-
klara l}-ljudet i isl. f^^^ fsv. fü^ genom inflytande frän
*funs%an -> isL y^sa, isl. f^si etc., där enligt honom u i fortis-
stavelsen genom påvärkan av det följande i, t skulle hava
hindrats från att bliva till d. Då förstår man nämligen all-
deles icke, hvarför *funsian etc. påvärkat blott (eller nästan
blott) simplex S'Usb^ fns^ men däremot icke de samman-
satta Qlfiss^ framföa^ rot>fos. Nej, den allra närmast lig-
gande förklaringen är den enda riktiga. D. v. s. att helt
enkelt *fun8R med fortis Ijudlagsenligt har blivit füss^ och
att *'funsR utvecklats till -föss i Qlföss^ frawflis^ rot>fos,
emedan de liksom de flästa komposita hade eller kunde hava
fortis på förra, semifortis på senare kompositionsleden. Dä
man i nysv. jämte det normala framfus även har uttalet
framfus ^), så förklarar det, att detta kompositum nu har
u i ultima, hvilket dock naturligtvis även delvis beror på
anslutning till fsv. simplex f us. Så är naturligtvis även den
fsv. sidoformen fran^Us (jämte det vanligare francos) att
uppfatta. Det en gång påvisade fsv. simplex f 00$ har fått
Ü från de relativt fåtaliga formerna med a i andra stavelsen
(ack. mask. *funscmj nom. ack. pL fem. *funsaR etc.) eller
från kompositum framfus.

Got. }mml motsvaras merendels av isl. fsv. ää«L No-
reens försök Aschw. gr. § 84 anm. 5 att förklara Msl såsom

^) Den ay Ljungberg &r 1756 meddelade akoentneringen /ram/ö« (Kock:
Syensk akoent II, 286) är av intresse, emedan den visar, att man ioke sknUe
kunna tänka sig en utveckling framfus >- frdmfüs > fråmfös, s& att o-\jadet
i fsv. framfos skulle vara kort och hava nppst&tt ur u med infortis. I a&
faU hade man nämligen icke känt framfos s&som ett kompositum, och detta
hade dä ej pä 1700-talet kunnat f& akcentueringen /ram/d«. Denna har natur-
ligtvis sä uppst&tt, att ett äldre frdmfös i relativt sen tid fakultativt f&tt
fortis på senare kompositionsleden under p&värkan av firamf&s»

Digitized by

Google

Kock: Fnord. vokalisation. 827

ett agsaxiskt län (ags. hüsl) strandar därpå, att man i isl.
har ordet även under formen himsly liksom man jämte verbet
husla också har hunsla ^). Då i ags. n nästan alltid förlorats
framför s redan i de älsta runinskrifterna (Sievers: Ags. gr.'
§ 186 anm. 2), kunna de isl. htmsly hunsla icke vara ags. lån.
Men man har då ingen anledning betvivla, att isL fsv. hüsl
aro inhemska ord. Alltså bekräftar utvecklingen hunsl >
hüsl^ att -Mn- i fortisstavelse blivit ü framför s. Yerbet husla
är senare avlett ur subst, husl

I de fomnord. språken finnas många personnamn med
gudanamnet pOrr till första kompositionsled, hvilka i första
stavelsen hava icke o utan u (resp. ett därur genom vanligt
i-omljud eller genom palatalomljud utvecklat y). Så finner
man t. ex. isl. pUrlpr^ fsv. ThOrunason (DS. V, 694, år
1347; jmf. Lundgrrø: Hednisk gudatro i Sverige s. 54;
Thüruna gen. av Tkurun ^ isl. p!hrtmn% Thurgtusthorp (Vä-
stergötland, år 1395; jmf. ib. s. 52), de latiniserade fsv.
Tkurhemus {*purbemuRj *purbiom)j Tkurgerw {^purgeirr,
*purgSr\ Thurulvus {*pUrt4fr\ fda. Thursten^ Thurgut, Tkur-
gilSj Thurgir (< purgeirr\ vidare t. ex. fsv. pyrgüs (< pur-
gisl)j Thyrkil (< *purhætiJ)^ fda. Thyrger (<: *purgeirr\ fda.
Thgri (< *purm^ *purtol). Som bekant har man genom me-
tates av Thur- stundom i östnord. språk fått 21(A)ru- i hit-
hörande namn, t. ex. fda. Thruun (= Thortm] jmf. det an-
förda fsv. Thürunason), Thruæls (= Tkurgils] nu i Skåne
Trwte), ä. nysv. (småländska) Truved (Hyltén-Cavallius: Vä-
rend och Yirdame II, 285). Här är även att nämna det
med porr samhöriga personnamnet fsv. fda. Thure nysv. Türe.

*) Äyen d& ingen vokal förlorats mellan n ooh 8, har allt8& n i viBsa
trakter kvarat&tt i Ijudfbrbindelsen ns, t. ex. hunsla, hunsl, unsedbam (Sö-
derm.-lagen hskr. B, i Schlyters uppl. s. 142 not. 8). Detta har kanske
Ijudlagsenligt egt mm, blott när n ooh s tillhörde olika stavelser: un-ska'
fram, hunsla (sedan analogiskt hwul). Man kan ej med Koreen: Asohw.
gramm. § 249 anm. 8 antaga, att det redan i Söderm.-lagen mötande unsea-
ham sknlle hava n genom tysk p&v&rkan.

Digitized by

Google

828 Kock: Fnord. vokalisation.

Fonnen pür-^ forekommer även i ortnamnet Tkwrsaker
(DS. NS. n, 192, år 1409; nu Torsåker i Uppland). Denna
gen. ThwrS' visar, att man i nord. språk hävt simplex Thür
(pürr) jämte pörr^ och detta bekräftas till fullo genom det
i ags. mötande pur, gen. pures. Detta har nämligen lånats
till ags. från nordiska språk (snarast danskan); jmf. Bosworth
Toller: Dictionary. Att icke någon utveckling ff > a inträtt
i ags. i detta ord, framgår därav, att andra samtidigt lånade
nordiska ord bibehållit ö (jmf. Björkman: Zur dialektischen
provenieuz der nord. lehnwörter im englischen s. 25 not 3, i
Språkvetenskapliga sällskapets förhandlingar 1898 — 1901). I
ags. finnas även åtskilliga från nordiska språk lånade person-
namn med pUr- till första sammansättningsled: Thurbem etc

För att kunna med sin utgångspunkt förklara person-
namn med pur- till första led har Noreen i olika skrifter
tillgripit olika nödfallsåtgärder. I Aisl. gr.' § 83 anm. 2
vill han forklara isl. pürtpr^ pgri ^) genom att antaga, att
fortis låg på senare kompositionsleden. Men det är givet,
att man ej kan få antaga, att fortis hade denna plats i alla
dessa många och ännu andra komposita på pur-. Att särskilt
Thwrsäker måste ha hävt fortis på förra kompositionsleden,
är självklart därav, att det är en ursprunglig juxtaposition
med en enstavig genitiv till första led (jmf. Eock: Svensk akcent
II, 498 samt sådana nysv. akcentueringar som Tohsås etc.
med akc. 1). För övrigt har Noreen numera i Aschw. gr.
§ 84, 2 b själv övergivit denna hypotes. I stället antar han
här, att é-ljudet i purtpr^ pyrgüs etc. skulle hava hindrat
övergången wn:>d. Att emellertid icke häller denna hy-
potes hjälper, framgår tydligt av t ex. Thuorsaker^ Thurge-
rus (lat. av *purgeirr^ *pürgaiRR\ Thursten^ Thyrhil (< ^pur-
kætaly *punarkatüaR)^ där i icke följer (resp. följt) i andra
stavelsen.

^) Py^ ^^i såsom E. H. Lind i Arkiv N. F. Vll, 268 senare fram-
h&Uit, emeUertid ioke n&gon islandsk, utan en fomdansk namnform.

Digitized by

Google

Kock: Fnord. vokalisation. 329

Ännu omöjligare skulle det yara att med Noreens upp-
fattning förklara simplex f^rr. Ett äldre ^punaras^ gen.
*jkunara8y dai ^jkunarSj ack. *punara hade icke i i någon
kasus, och dat. ^punre kunde enligt hans mening ej
bliva annat än pdre.

Med min åsikt är saken däremot mycket enkel. I Beitr.
XXm, 511 ff. har jag visat, att i det nord. fornspråket
o-omljudet genomfördes i Ijudförbindelsema -wn-, -mw- först
efter den tid, då i trestaviga simplicia penultimas vokal syn-
koperats; så blev t. ex. *sumars till somars {3omarr\ först
sedan nom. pl. ^sumaröR utvecklats till sumraR (sumrar). I
överensstämmelse härmed kvarstod nom. sg. *jkunarR ännu
efter den tid, då dat. 8^. *punare blivit ^punre^ och då man
redan i komposita fått *punrgaiRRj *punr8tainR etc. (jmf.
a. st 8. 516).

Samtidigt med o-omljudets inträdande i t. ex. *sufnarR
> somarR övergick nom. *punarRy gen. *punars^ ack. *ptånar
till ponavR etc. Formen ponarr finnes som bekant i isl.
(jämte det vanligare porr). Från nom., gen. och ack. p(h
narR etc. överfördes o naturligtvis synnerligen ofta till dat.
*punre ävensom till komposita *punrgaiRR etc., eftersom det
är en allmän regel, att sammansättningar gärna påvärkas
av sina simplicia. Mån fick alltså jämte dessa former även
dat. *p<mrB och i komposita även *ponrgaiRR etc. Då nu något
senare n förlorades framför r, blev dat. *ponrE till p^e^
det sammansatta *pOfirgaiRR till pörgeirr etc., men däremot
naturligtvis fullt Ijudlagsenligt dat. *punrS till *pürej och
de sammansatta *punrgaiRR till pUrgeirr etc. plhrgeirr lever
kvar i de normala isl. pörgeirr fsv. porger etc., och efter
dat. sg. p(!ire nybildades (kanske delvis under inflytande från
de synnerligen talrika personnamnen på pur-) den isl. nom.
pörr^ under det att pUrgeirr etc. återfinnas i fsv. Tkur-
gerus etc. Till dat. *püre nybildades även nom. pürr^ såsom

Digitized by

Google

890 Kock: Fnord. Tokaliflatioii.

det ags. låneordet pOr och det fsv. ortnamnet Thwnäk&r
lära 0B8 ^).

Det fsv. adjektivet wal är som bekant ett ursprungligt
kompositum, hvars senare kompositionsled är identisk med
simplex s<d ^säll'* (Kock: Svensk akcent II, 342; jmf. ock
Bugge i Arkiv II, 226 f.). Enligt Noreen: Aschw. gr. §
84 anm. 4 hade fsv. us(d l&ngt il-ljud, hvilket uppstått ur
prefixet utt-, och detta torde vara riktigt. Ordets umordiska
form var alltså ^t/msüHit. Men utvecklingen ^unsfJiXiR > fisv.
iteoZ bestyrker mycket kraftigt, att %mr med fortis blivit fi-
(icke 0-). Då ordet wd alltjämt i nysv. har akc. 1 (icke
akc. 2), så visar detta nämligen, att fortis sedan gammalt i
detta ord låg på förra, icke på senare ^ompositionsleden (jmf.

^) Sedan man p& na & daga lagda sfttt f&tt en Tftxling ^9r- : /Sr- i de
i fråga Tärande penonnamnen och för Övrigt en v&zling &ven i det enkla
ordet f^mt^Hfur (gen. Thwré-)^ och d& man alltså hade valfrihet mellan
former med ö och former med a, s& valde man relativt ofba formen /Or- i
B&dana personnamn, som hade « i andra stavelsen (I7btinma[«0f»], 2%nMcii,
Thwndvu»^ ThurQui) och även r&tt ofta i ord med i i andra stavelsen (/m-
ft/r, Thwrgxis, Thgri),

Bet fsv, veckodags-namnet f^sdagher utgör naturligtvis ingen Ijnd-
lagsenlig utveckling ur det ags. tumreada!^^ s&som Noreen: Aschw. gramm.
§ 84, 2 b synes mena, — lika litet som t. ex. fsv. T^finadcLgher utgör den
Ijudlagsenliga utvecklingen ur ags. wlidne8d€Ef^ Nftr man i Norden gav
veckodagarna namnen f^sdagher och ^ftnsdagher^ skedde det under utl&ndskt
inflytande, p& s& s&tt att man översatte de fr&mmande namnen. Då
det ags. fwnor motsvarades av det nord. yirr^ det ags. Wöden av det nord.
Ö/tnfi, så översatte man funrt8da% med flHrsdagher, vaiöåne»dä% med
^finadagher. Om måhända veckodagamas namn infördes tiU Korden nfir^
mast under påv&rkan av en annan germanisk stam fin angelsazama, hava
dock namnen fdrsdctgher och dfinsdagher bildats på analogt sfttt.

Jag begagnar detta tillfälle att göra ett litet beriktigande tiU Beitr.
XXTII, 500 noten. Dr. £. Björkman har flist min uppmärksamhet på att
det meng, veckodagsnamnet Wednesday antyder, att man på urgerm. tid
även hävt ^Wöäinas med avledningsf ormen -in-. Kluge och Luts: Engl,
etymology fatta eng. foedneeday såsom en omljudd biform till ags. w^dneS'
da^ Det är å&rtör möjligt, att det en gång i ett diplom firån Dalarna
påvisade fsv. øfinadaghin går tulbaka på ett germ. ^WtfStnoJf^ men det kan
även uppfiikttas på det sätt, som jag anf. st. gjort. För övrigt kan det även
bero på skrivfel. I alla händelser var på urgerm. tid *WBäanaMj på sam-
nord, tid *WManR (>• yngre Öfinn) normalformen.

Digitized by

Google

Eoek: Fnoid. vokalisation. 881

Eock: Syensk akcent ü, 498), hvilket för övrigt även No-
reen anf. st antar. Alltså har ^unsäU blivit üstü^ dat. sg.
*ünsalum > *ü8(üum >^ üskim etc. Däremot utvecklade sig
äldre ^tmsä'UR med fortis (faknltatiyt) på andra komposi-
tionsleden Ijadlagsenligt till fsv. 98dBl med t-omljud i senare
kompoaitionsleden ^).

Yidare har munkr^ blivit isL mühr^ liksom kamwikr (med
fortis på andra stavelsen; jmf. lat. canånicus) blivit isL kor
nükr^ fsv. TcanUker '). Det är omöjligt bestrida, att ljudför-
bindelsen Hut- i dessa ord i forti^ptavelsen blivit ü (icke 9),
ehuru dessa utvecklingar äro yngre än ljudövergången i
fassj husly pur^ TkUrg€(ru8) etc., üsal

Enligt ovan s. 325 framställda regel övergår däremot
vid nasalförlust med ersättningsförlängning u till 9, när nästa
stavelse har a-ljud med infortis.

Detta framgår av vokalväxlingen i fsv. fda. Usk "ön-
skan^, üskabarn (isl. fsv. gskia^ fsv. gskilikin) : isl. üsky fsv.
Ifskäbamj isl. Oski "the god Wish" (isL fsv. øskia). Då fsv.
har üsky men öakabam (jämte üskabam)^ antyder detta, huru
växlingen skall förklaras. Nom. *wunsk blev Ijudlagsenligt
usk (eller *uninsku till *UskUy Ü8k\ men gen. sg. ^wunskaR
däremot till üskoTj 9ska{bam)y nom. ack. pL *wunskaRj gen.
pl. *wun8ka till öskar^ l^ska. Om namnet Oski fanns redan

*) Koreen syneR icke ens själv finna den av honom a. st. med tvekan före-
slagna förklaringen av fl- (ioke 9-) i &7. üaal tillfredsställande. Han tänker
sig, att nom. sg. fem. och nom. ack. pl. nentr. üstd med u i ultima Ijnd-
lagsenligt erhöll utvecklingen un- ^-ü- i fortisstavelsen, och att U- frän
dessa former p& analogisk väg spred sig till de övriga. Häremot talar redan
den omständigheten, att vid tiden för förlusten av n i Ü8ul (av un-) andra
stavelsen icke hade u-ljud, utan p-ljud. Isl. har ju ännu kvar vesgl (med p).
Men firamför allt omöjliggöres Noreens förklaring därav, att de tre (8) for-
merna nom. sg. fem. samt nom. ack. pl. neutr. icke kunnat förmä omhilda
aUa de andra 45 formerna av ordet i obestämd och bestämd böjning med
(enligt K:s äsikt) Ijudlagsenligt 9-. Annars spela nämligen icke dessa tre
former nägon liknande roll.

*) Däremot gav can6n[i]cu8 naturligtvis isl. kanöki, fkv. ean^ker.

Digitized by

Google

882 Rook: Fnord. Tokalisation.

vid denna tid, blev i obl. kasus ^Wumka till Oska. Isl.
använder åtskilliga appellativer med liskch till första kompo-
sitionsled: ^shabyrr^ dskahatlpj öskasonry Sskavd. Till nom.
ack. sg. ösk infördes ö på analogisk väg. Då helt visst blott
a (ej diftongen ta) framkallade utvecklingen av ti + nasal
till öj så blev infin. ^umnskia Ijudlagsenligt till ^üskia^ gskia.
O överfördes emellertid på analogisk väg från öskaR {(fsk)
etc. till infinitiven, så att man jämte *ü8kia fick *Oskiaj se-
nare genom yngre i-omljud øskia.

Växlingen isl. tuft (< *Wt) : isl. fsv, toft (< *»/!) har
uppstått på likartat sätt I dat. pL *tumftumj nom. ack.
pl. *tun\ftlR etc. fick man *tüftumy HofÜR^ hvarifrån yngre
ttift med vokalförkortning; gen. sg. HutnftaR^ gen. pl. *tiifnfla
(samt nom. ack. pl. *tumftaR?) gåvo däremot *töflaRy *töfta
{*töftaR)j hvarifrån yngre toft med vokalförkortning. Jmf.
om detta ord vidare nedan s. 333 f. och s. 345 ff.

Då a-omljudet i det nordiska fomspråket värkades ännu
i relativt sen tid i ord sådana som *sumarR :> somarRj *fiunarR
>ponarR etc. (jmf. ovan 329), så är den här antagna ljud-
utvecklingen *feunskaR > öskar j *tumflaR :> tHjftar lätt be-
griplig, fastän den naturligtvis icke är att egentligen upp-
fatta såsom ett a-omljud. Med denna ljudutveckling är att
jämföra även övergången ^>ö omedelbart framför a i öst-
nord, språk: ioa > höa etc. (Kock i IF. II, 332 ff.), samt
vidare att, såsom vi nedan s. 340 skola erfara, på samnord.
tid även ljudförbindelsen i + nasal vid förlust av nasalen
med ersättningsförlängning övergick till I (icke till f), då
a-Ijud följde i nästa stavelse. Jmf. om ösk : usk Kock i
Arkiv N. F. VH, 318 f.

Så vitt man av de tillgängliga exemplen kan dömma,
har den i fråga varande ljudövergången till ü framför a in-
trätt, blott då a-ljudet hade infortis, icke då det hade semi-
fortis och tillhörde en följande kompositionsled, eller åtmin-

Digitized by

Google

Kock: Fnord. vokaÜBation. 88S

stone icke då a-ljudet var långt, hade semifortiB och tillhörde
en följande kompositionsled {^unsål- > usal) *).

Genom den ovan gjorda utredningen har konstaterats,
att *funssj huml äyensom ^pvmr^aiBaR^ dat. ^punre^ *tmsal-^
uttalade med fortis på första stavelsen, blivit fuss^ hüslj
Thürger{u8\ */rtlre (sedan nom. purr gen. Thwrs)y üsai.

Därmed kan det icke häller längre finnas något tvivel
om, huruvida fsv. us eller isl. fsv. 08(s) ursprungligen utgjort
den fullt akcentuerade formen — liksom *fimsB med fortis
blivit fOsSy så har ^uns med fortis blivit ü$.

I relativt oakcentuerad stavelse giver däremot
kort u + nasal efter nasalförlusten till resultat långt o.

Detta har, såsom nämnt, varit fallet i isl. Qlf^isSj fsv.
fran^ßSj fgutn. rol>fo8 med fortis på förra, semifortis på se-
nare kompositionsleden i motsats till fUss (< *ftm8Jt). Enligt
Bugge (Sæmunds Edda s. 82) är senare leden av det myto-
logiska namnet isl. Batatoskr identisk med det ags. tüsc
^canine or molar tooth". Även i ^RcUatiånskr ( jmf. «got. <tm-
pus) har u i den relativt oakcentuerade senare kompositions-
leden övergått till 9, hvarefter detta förkortats framför sk:
Batatoskr. Växlingen isL topt : tupt beror delvis även därpå, att
^mnfir i den med semifortis akcentuerade senare kompositions-
leden av de talrika komposita övergick till -fö/if, senare med
vokalförkortning -U^ft Ordet ingår såsom senare samman-
sättningsled t. ex. i isl. InükS'y skäla-y kirkiu-^ skemmu-^ fiös-^

*) I 8v.. Iftndam. XII nr 7 s. 25 ff., Beitar. XVm, 459 f., Arkiv N. P.
VI, 827 ff., IX, 859 f. har jag hävt tillf äUe visa, att även ett kort v, ett
w och ett kort i i semifortis-sta veisen värka resp. yngre u-omljnd och
yngre »-omljod. Bet behöver knappast anmärkas, att bibehållandet av
tf-ljndet såsom ü i *ü8&h (&stän *wun8kaR överg&tt till dskar) icke strider
häremot, ty 1) i förra fallet är det fr&ga om omljnd, i senare fallet är det
icke fråga om omljnd, utan blott om en företeelse, som i viss mån är be-
släktad med omljudet; 2) i förra fallet är det firåga om helt andra ljud
(ft, tf , to) än i det senare (ä eller a); 8) de yngre «-, w- och i-omljnden (i
Bagntoaldr > Bggnwaldr etc.) inträdde vid en helt annan tid ftn Ijadut-
vecklingen *wun8kaB >- öskar.

Digitized by

Google

8S4 Kock: Fnord. vokalisatioii.

fiarhU8-y løiar-j nausta4opt Det fsv. tomt resp. topt anyän-
des i a/-, bur-y fa-y garp-j gildis-y holms-y keUgarpSj mylno-y
sakrMuhj æggiar-tomt (-topt). Deesutom brukas det såsom
senare led i en massa ortnamn, t. ex. de svenska Stentoftaj
Skartcfta^ Ivetofta etc. Jmf. även s. 332 och s. 345.

När det negativa prefixet un- ursprungligen saknade
fortis, övergick det till ö- (isl. Hmtfy fsv. ügüder etc.); när
det ursprungligen hade fortis, blev det till o- (isl. üvüry fsv.
Ugilder etc.). Se beträffande denna akcentväxling Kock i
Arkiv N, F. I, 58.

Yidare föreligger utvecklingen un > ö i de ofta relativt
oakcentuerade pronominalformema *un8 > Os ^obs^ (i &v.
möter stavningen ooSy angivande långt o-ljud) och *unsiB >-
*lf8iSy senare isl. øas. Hit höra vidare former sådana som
öriry ossir av det possessiva pron. vdrr. Den äldre formen
*unren har i relativt oakcentuerad ställning blivit till Srir^
På enahanda sätt har det äldre *unsreRj *üsreB blivit till
*ös$eR i nelativt oakcentuerad ställning (jmf. Kock i Ark. N. F.
I, 60 noten) och senare genom vokalförkortning till ossir ^).
På samma sätt äro dativformema öruniy ossum] örUj ossu att
bedömma. I former med a i andra stavelsen av detta ord
uppkom Ü i första stavelsen även vid förlusten av n framför
r resp. 5, när ordet hade fortis; så blev t. ex. ack. sg. fem.
*unra > dra] "^unsra > *ösraj senare ossa. Ack. pl. mask.
l^Oy ossa samt nom. ack. pl. fem. UroTy ossär ha även hävt
sistnämnda utveckling.

Ljudutvecklingen av ti till 9 i ovanstående ord med na-
salförlust och ersättningsförlängning i relativt oakcentuerad
stavelse kan uppfattas på två, i någon ringa mån, olika sätt.
Man kan tänka sig, att utvecklingen av t. ex. ordet franffba

^) Troligen ntg&r <>r»r, äldre HinreR fr&n en nom. sg. mMk. ^unsar-,
*unRar» med jer, R] nom. pl. *unRreR blev naturligtvie genom konaonantut-
stötning till *imrf A. Däremot har nom. pl. m. ossir utg&tt frän en nom.
■g. m. *unsar' med «. Växlingen eis i detta ord kan bero därpä, att *tifwar-
i relativt oakcentuerad ställning i satsen blev ^Wfurar-.

Digitized by

Google

Elock: Fnord. yokaliBation. 885

varit omedelbart yra»t/wfWÄ > franiflfs{s)j eller att den varit
*fran\fun8B •> framfosa > framfJi6{s). I förra feillet har u +
nasal i relativt oakcentuerad stavelse blivit omedelbart till
9; i senare fallet har mellanstadiet ü passerats, och detta fl
har därefter blivit till 9. Det är naturligtvis av jämförelsevis
underordnad vikt, hvilkendera utvecklingen man vill antaga.
Emellertid erinrar jag till belysning av ovanstående om
några exempel på övergången ü:> Ji \ relativt oakcentuerad
stavelse av ord, där ingen nasal förlorats, och där alltså obe-
tingat en utveckling ö > ö föreligger. En dylik övergång
har egt rum i åtskilliga ord med diftongen iu (> iö)\ fsv.
personnamn på -stöter såsom Qwdmiöt^ run. sikniot (d. v* s.
8ighi\i^t\ ouniot i motsats till verbet niüta — &v. icsm-
hiögher i motsats till hiUghhætta — fsv. ölidwer i motsats
till liüwer (mera sällan liOwer med iö från oliöwer) (Kock
i Beitr. XXIII, 535). Dessa ord med iö hade fortis på
förra, semifortis på senare kompositionsleden. Detta var fallet
även med *nauthü8 > fsv. nøWs ''fähus''. Hit hör troligen
också det synonyma isl. fiös och det i svenska bygdemål an-
vända ordet fioSj fjös (vid sidan av formen f jus). Såsom redan
t. ex. Aasen förmodat, utgör detta sannolikt en samman-
sättning av fe och hUs] jmf. det isl. féhUs^ det alltjämt an-
vända svenska fähus och det synonyma fsv. nøthus^ nøtts.
Féh^ med fortis på förra, semifortis på senare kompositions-
leden blev Ijudlagsenligt *fé{h)ös och detta något senare
genom en utveckling, besläktad med den s. k. kvantitetsom-
kastningen, till fiös ^).

^) Det fir mycket tvivelaktigt, hnmvida man de s s nt om med samma
betydelse hävt en sammansättning, bestående av fB och det ord, som åter-
finnes i got. hansa "skara". Enligt Noreen i Arkiv III, 10 ff. skulle Elv-
dalsm&lets (i Dalarna) fiås "fähus" med nasalering hava utvecklats ur ett
dylikt kompositnm. Åven om denna f5ga tilltalande etymologi skuUe vara
riktig, är det icke rimligt att med Noreen aUdeles skilja ,/f(^, i svenska
dialekter fjös "fthus" fr&n fjus "fähus" och härleda även de förra f^r&n ett
med hansa sammansatt kompoeitum.

Digitized by

Google

ddé Sock: lånord, vokalisation.

Jag hänvisar till min framställning i Svensk akoent II,
346, Arkiv IV, 180 noten; N. F, I, 61 S. beträlBFande Ijudutveck-
lingen ii > 9 i fsv. hösbOndey ä. danska hösbönde och andra
ord på hMs- med fortis på senare kompositionsleden ävensom
beträffande prepositionen hos. Jmf. om ginoronoB i st. f.
ginorunoB på Stentoftastenen Eock i Beitr. XXIQ, 524
noten 2.

Med den här diskuterade utvecklingen ä > ö i relativt
oakcentuerad stavelse är att jämföra, att kort u med infortis
åtminstone i vissa ställningar (framför r, r?) och i vissa
trakter övergått till o mot slutet av den samnordiska språk-
perioden. Så anmärker Bugge i Norges Indskrifter I, 335:
Met korte ubetonede ee, som vi har i ginu- Eragehul, er,, inden
det faldt bort, gaaet over til o i gino- Stentofta'' (i ginoro-
noB). Det äldre runnamnet laguR uppträder under formen
lagar i en irländsk uppteckning av nordiska runnamn; denna
runrad är enligt Bugge: Skaldedigtningen s. 24 från omkring*
år 950. Vidare erinrar jag om den fsv. vokalbalansen u : o^
ändeisens M-ljud kvarstod nämligen i den starkare (med stark
levis) akcentuerade stavelsen: gätu (obl. kasus av gätä) etc.,
men övergick till o i den svagare (med svag levis) akcen-
tuerade stavelsen: gatu > gato (oblik kasus av gata) etc

U. Behandlingen av i vid nasalförlust med
ersättningsförlängning.

Enligt Liden i uppsalastudier s. 80 f. och Noreen:
Aschw. gramm. § 83, 2, b och 3 (jmf. ock delvis den senares
Aisl. gramm. § 82 med noten 2) skall vid förlust av nasal
med ersättningsförlängning ett omedelbart föregående I-ljud
hava övergått till é, så vida icke på urnordisk tid t eller j
stod i följande stavelse. Noreen anför bl. andra exempel
fsv. ack. fem. præ (jmf. got. prins) ''tre" men mil "mim-
stycke på betslet" (< *minpla). Enligt honom är dock denna
ljudlag inskränkt till "starktoniga" stavelser (d. v. s. till fortis-

Digitized by

Google

Kock: lånord, yokalisation. d87

och Bemifortis-Btavelser), under det att i infortisstavelser t vid
förlust av följande nasal enligt hans mening blev till Ij t. ex.
prep. f (< *fw).

Jag kan alldeles icke dela dessa åsikter och skall söka
visa, att f-ljudet behandlats pä helt annat sätt vid förlust
av en följande nasal med ersättningsförlängning.

Liden framhåller riktigt anf. st., att vid assimilering
av nasal med följande tenuis (mp > ppy nt > tty fdo hk) i
övergått till e^ utom dä i följde i nästa stavelse, t. ex.
*iointr > vettTy vetr^ men dat. sg. *mntr%u > vittrij vitri. Men
liksom u vid assimilation av nasal med följande tenuis
{*8krufnpans > akroppinn) behandlats på aniiat sätt än vid
nasal-förlust och ersättningsförlängning {*funsR >ffl88\
så har även t behandlats på olika sätt, när en följande nasal
assimilerats med följande tenuis, och rotvokalen förblivit
kort, och när en följande nasal förlorats, och den före-
gående vokalen till ersättning blivit förlängd — två i
själva värket mycket olika ljudutvecklingar.

Dä, såsom vi erfarit, vid nasalförlust med ersättnings-
förlängning u blivit till Ü (icke ö^ utom framför a): *f%m8R
>fu6s etc., så talar detta på det kraftigaste emot Lidéns
och Noreens åsikt, att vid nasalförlust med ersättningsför-
längning i normaliter skulle hava blivit till i. Ty om detta
vore riktigt, skulle i bliva till B (t. ex. *prina > *firS fev.
præ) väsentligen i den ställning, där u blir till ü (*fun8R >
fti88)j fastän man naturligtvis pä grund av den allmänna
parallelismen mellan u : i och o : e väntar, att i alldeles
tvärtom skulle utvecklas till f i samma ställning, där u blev
till Ü.

Men icke nog härmed. Åven andra högst graverande
invändningar kunna göras mot de nämnda författarnas åsikt.

Enligt dem skulle isL mä/ "munstycket på betslet" hava
uppstått ur ett äldre *minpla-j men däremot det synonyma
fsv. mil ur ett äldre ^minpila-y hvilket Ijudlagsenligt erhöll

Digitized by VjOOQIC

S8d Kock: ISaord. vokålisation.

böjningen nom. ^rninnü : dat mile. Åtminstone Koreen måste
(tillfölje av den formulering, som han i Aschw. gramm. §
248, 1 giver ät regeln om förlust av m framför f) antaga,
att på likartat sätt isL ftfl n. "däre" utvecklats ur ett ur-
sprungligare *ßn\fila-j hvilket skulle ha böjts nom. *fin^ :
dat. fifle. AUtsä skulle formerna mil, fifi hava spritt sig
frän de synkoperade kasus, där de Ijudlagsenligt erhöllo f
till följe av det pä urnord. tid i andra stavelsen stä-
ende, men senare förlorade t-ljudet.

Detta är icke möjligt. Om ett t-ljud normalt hade över-
gått till I vid nasalförlust (hvilket icke är fallet), sä skulle
man naturligtyis kunnat tänka sig, att ett vid nasalförlusten
ännu i följande stavelse kvarstående i, j förhindrade denna
ljudutveckling, så att i vid nasalfarlusten i stället blev till I.
Däremot är det mycket osannolikt, att det t-ljud, som på
urnord. tid fanns t. ex. i dat. sg. *minpäé, skulle ännu
efter sitt försvinnande hava förhindrat, att dat. *mifmlé
blev till mBle. Man må nämligen beakta, att vid en an-
tagen ljudutveckling -in- > B övergången till S-ljud skulle
hava framkallats just av nasalförlusten; men även om n-ljudet
i *minnle var palatalt, måste det naturligtvis ändå hava bi-
behållit sin nasalitet. Men om man ock (under antagandet
att n-ljudet i dat. *minnlB blivit starkt palataliserat av det
förlorade t-ljudet) ville anlita den anförda nödfalls-åigärden
för att förklara t-ljudet i mf/, så är det alldeles oantagligt, att
det labiala m-ljudet i *ßfnf[ijls > fifle skulle hava kunnat
röna ett sådant inflytande från det förlorade t-ljudet, att det
efter sitt bortfallande skulle förhindrat, att rotstavelsens
t övergick till S. — Såsom en ytterligare vansklighet tillkom-
mer, att mil och mSl skulle hava utvecklats ur skilda grund-
former, resp. ^minpUa- och *minpla'.

Mot Lidéns förklaring av isl. vistre Vänstre" (< *wini8trä)
finnas väsentligen samma betänkligheter som mot hans för-
klaring av mlL

Digitized by VjOOQIC

Kock: F&ord. vokalisation. 3S9

Men att Lddéns och Noreens uppfattning är ohållbar,
framgår tydligt även av ordet Ivarr. Även enligt Noreens
uppfattning (Aisl. gramm. ^ § 239, 5) har detta namn uppstått
ur ett äldre *Inwarr^ ännu äldre "^InuyiiRaR. Formen "^In-
foarr reflekteras av det ags., från nordiska språk lånade Jn-
W€ßr. Enligt den av mig i Bidrag till svensk etymologi s.
1 AF., Svensk akcent II, 341 framställda regeln har *Inn-
ißiaan övergått till *InwaRR med A, emedan fortis låg på
förra, semifortis på senare kompositionsleden (en åsikt, som
Noreen: Aisl. gramm.' § 57, 4, b delar). Alltså hade ^In-
WÜRR fortis på fSrsta stavelsen. Utvecklingen *InwäRR >
Ivarr visar således, att vid förlust av n det föregående
korta i blev till I (icke ^), ehuru den på umord. tid näst
efterföljande stavelsen icke innehöll något e-ljud, och att
denna ljudutveckling inträdde i fortisstavelsen. Alltså
är Noreens antagande, att prep. i (<: in) fått «'-ljud (i st. f.
5-ljud) i proklitisk ställning, oriktigt. Tvärtom lär oss namnet
*InioäRR > Ivarr alldeles visst, att prep. t uppstått ur it?,
då detta ord hade fortis.

Efter denna, såsom jag vågar tro, avgörande kritik av
Lidéns och Noreens teori, framställer jag min egen upp-
fattning.

J-ljudet har framför förlorad nasal behandlats fullkom-
ligt analogt med e^-ljudet i dylik ställning. Således har i
fortisstavelse i-ljudet vid förlust av följande nasal
med ersättningsförlängning övergått till långt /, så
vida icke a-ljud med infortis följde i nästa stavelse,
i hvilket fall i-ljudet övergått till långt S.

Exempel:

*InwaRR med fortis på penultima har blivit Ivarr.
Prep, m, uttalad med fortis, har blivit I; *mnistra^ winsfre
till nysv. dial, tvister (isl. vtstriy för så vitt som denna i isl.
ytterligen sällsynta skrivning icke, såsom Finnur Jonsson i

▲ftUV VÖft MOU»t$K Wtt-OUHil XT, XT FÖLIO Xt. 24

Digitized by VjOOQIC

340 Kock: Pnord. vokalisation.

Ark. N. F. V, 373 anser, beror på skrivfel ^)). Det ur
*minpla utvecklade *min{n)l blev till mil. Redan t. ex.
Oxfordordboken sammanställer, troligen riktigt, isL ivipia
"häxa" med fsax. ags. inwid "bosheit"; alltså har ^inwitsia
blivit Ivipia. Om isl. yr, fht. twa, ags. iw förlorat ett n
framför w (såsom Joh. Schmidt antar, jmf. fompreuss. inuns)
se t. ex. Fick: Yergl. Wb. IIP s, 31), så utgör även detta
ord ett exempel på regeln; *inwR blev *liJt)R och detta till
yr enligt den av mig IF. V, 153 ff. framställda regeln. Man
har ingen anledning att med Liden och Noreen antaga såsom
äldre form av flfl ett ^fimfåa-^ utan man kan mycket väl
med Bugge i Beitr. XXI, 426 ansätta ett äldre "^fimfior.
Från hvilkendera grundformen man vill utgå, är för den
här nu avhandlade ljudlagen för övrigt likgiltigt. Sedan
man erhållit nom. *fimfi (vare sig genom Ijudlagsenlig ut-
veckling ur ^fimflor eller på analogisk väg ur ^fim/Ua-) över-
gick detta till ßfl. — utvecklingen föreligger även i pre-
fixet (got.) sin- > isl. fsv. 5f-, då detta hade fortis; se vidare
nedan s. 342 f. Obs. ock nyisl. si ok æ "ever and aye'*.

Vår ljudlag vinner ytterligare bekräftelse genom isl.
pinsl > ptsl "pina" och isl. pikisdagar^ fsv. plkizdagher (jämte
fsv. pinkizsdagher). Även i dessa ord har, ehuru i senare
tid, n förlorats efter I, och vid denna nasalförlust kvarstår
i-ljudet (och övergår icke till é).

Den senare delen av vår ljudlag, enligt hvilken i vid
nasalförlust blir e framför följande a med infortis, framträder i
växlingen mel : mil "munstycket på betslet". Redan Bugge har
i Sæmunds Edda s. 67 noten riktigt sammanställt isl. mel
med ags. rnldl^ fht. mindil. Fornisl. använder mSly nyisl. mil
(och även mil) såsom pl. tantum (enligt Oxfordordboken). Ny-
norskan har md samt ett därtill hörande verb mela "knevle,
sætte mundbid paa", båda med slutet é-ljud. I fsv. anträifas

*) Om nysv. vänster so Kock i Ark. N. P. V, 248.

Digitized by VjOOQIC

Kock: Fnord. vokalisation. B41

både neutrum mil (så även i Östgötamålet enligt Ihres dia-
lektlexikon) och en feminin w-stam mtla (nysv. dialektiskt
mila) med samma betydelse. Nyda. använder mtle. Ett pl.
tantum nom. ack. pl. *min{n)lj gen. *min{n)la^ dat. *min{ny
lum gav Ijudlagsenligt nom.^ack. mtl^ gen. méla^ dat. mllum.
Den fem. n-stammen *min(n)la hade denna form i nom. sg.
och blev Ijudlagsenligt till mé/a; i obl. kasus i sg. och i
nom. ack. dat. pl. blevo däremot *min{n)lu, *miv{n)lu{R)y
*min(n)lum Ijudlagsenligt till mllu^ mllur^ mllum. Växlingen
I : g i de nordiska fomspråken och de moderna språkens mil :
mélj mtla : m^la är därmed klar.

Åven ^-ljudet i fsv. mask. fcemte^ obl. kasus /oem^ nom.
fem. fæmta^ neutr. fæmta har denna ljudlag att tacka för
sitt upphov. I obl. kasus mask., nom. fem. och hela neutr.
blev *fimfta till */e/to (fsv. *fc^'ta)\ se s. 346.

Liksom u vid nasalförlust blev ü (ej ö), när det efter-
följdes av a (eller åtminstone a) i en följande sammansätt-
ningsled med semifortis {üsal)^ blev i dylik ställning i vid
nasalförlust till l (ej é), t. ex. *IntoaRii > Ivarr.

Det av Noreen: Aschw. gramm. § 83, 2, b anförda fsv.
præ^ ack. fem. till räkneordet p^tr^ hör över huvud alldeles
icke hit. Denna ack.-form præ är mycket sällsynt. Som
bekant heter nom. ack. fem. i fsv. i regeln préa[r\ stundom
prta{r\ Ack.-formen præ finnes enligt Schlyters glossar till
upplandslagen en gång (s. 36, 8 i denna skrift; dessutom
möter i denna urkund en gång nom. fem. præ [s. 45, 3]).
Men nominativ-formen præ kan icke ens enligt Noreens
teori hava förlorat något n efter vokalen, eftersom det icke
finnes något tvivel om, att nom. fem. på got. hette p^eis.
Skulle det nu finnas minsta sannolikhet för, att denna mycket
sällsynta form præ skulle med Noreen vara att återföra på
ett uråldrigt *piinz^ hvarigenom fsv. præ skulle komma att
skiljas så väl från den vanliga isl. ack.-formen priär som

Digitized by

Google

B42 Kock: Fnord. vok&lisation.

från den vanliga fsv. ack. formen pr^o[r]j prlc^r]? Denna
fråga måste besvaras med ett bestämt ney.

Om man vill lägga stor vikt på en eller annan enstaka
avvikande skrivning av räkneordet ''tre", kunde man med
nästan samma rätt i det i Hauksbék 302, 4 mötande pri
(ack. mask.) se den Ijudlagsenliga utvecklingen ur äldre
*firinz. Detta pri {pri) skulle således ådagalägga mot-
satsen till, hvad enligt Noreen ack. fem. præ skall visa,
nämligen en utveckling *prinz > pri med I (ej e, fsv. æ).
Men detta pri är säkerligen, såsom Finnur Jönsson: Hauks-
b6k s. XL VI anmärker, helt enkelt skrivfel i st. f. pria.

Här som annars har man att, om möjligt, förklara de
växlande fsv. formerna ur en gemensam nordisk form. Och
detta är i här föreliggande fall mycket enkelt. I Sv. landsm.
XI nr 8 s. 22 har jag avhandlat formen præ. Den äldre formen
nom. ack. fem. prlar blev i vissa trakter genom kvantitets-
och akcent-omkastning till priä[r\ (jmf. isl. priür\ och detta
övergick Ijudlagsenligt till pra[r]j liksom äldre friäls (isl.
frials) blivit fsv. fræls (Kock i Ark. N. F. II, 43). I byg-
der, där ingen kvantitets- och akcent-omkastning försiggick
i pria[r]^ övergick det Ijudlagsenligt till préa[r] enligt min
regel i Ark. N. F. X, 246 (jmf. ock V, 157),. men genom
påvärkan av mask. pri[r] kvarstod fakultativt ofta prta[r].
Om villkoret för kvantitets- och akcent-omkastningen se Kock
i Ark. N. F. X, 219 ff.

Då ovanstående utredning visat, att i i fortis-stavelse,
vid förlust av följande nasal övergått till I {^InwaRR > Ivarr
etc), så kan icke längre finnas någon tvekan, huru sådana
växelformer med % : g (fsv. æ) som isl. slvalr fsv. slval :
fsv, scBvinter böra uppfattas.

Detta prefix st- : sæ- har uppstått ur äldre sin-] jmf.
fht. sinawél^ sinuwelj sinewel] ags. sinewealU Redan t. ex.
Schade sammanställer isl. slvalr med ovannämnda fht. ord.
Liksom ^InwäRR med fortis på första stavelsen blev Ivarr,

Digitized by VjOOQIC

Eock: Fnord. vokalisation. 343

så blev *8inwäl^ med fortis pä första stavelsen till slvalr.
Men liksom -«n- i relativt oakcentuerad stavelse blev ö
(fram/ös etc.), så blev -in- i relativt oakcentuerad stavelse
till -5-. Detta B övergick, liksom annat samnord. ?-ljud, se-
nare i fsv. till 5, när ej vokal omedelbart följde (jmf. jsl.
trB "arbor" : fsv. træ etc.).

Under det att *sinivdl- med fortis på första komposi-
tionsleden gav isl. stvalr fsv. slva/^ övergick därför *sinmntr
med fortis på andra kompositionsleden till *sSwintr fsv. sæ-
vinter. Saken förhåller sig alltså på motsatt sätt mot No-
reens antagande i Aschw. gramm. § 83, 2, b.

Detta får ytterligare en förträfflig bekräftelse genom
ordet fsv. læriptj hvilket ord ursprungligen hävt långt i + n
i första kompositionsleden {^Itnript). Det fornartade Elv-
dalsmålet i Dalarna, hvilket annars har nasalvokal, när på
ett äldre språkstadium en nasal konsonant förlorats efter vo-
kalen, har låtit denna nasalering försvinna i relativt oakcen-
tuerad stavelse; så har t. ex. uess "oss" ingen nasalering
(Noreen i Ark. III, 15), och enligt denne författares anta-
gande är frånvaron av nasalering i sammansättningen ttier"
bald "åskvigg" (i hvilket pör, äldre ponar- ingår) att för-
klara därav, att fortis tidigare legat på andra kompositions-
leden. Då målet nu även har sammansättningen lierte "lärft"
(av äldre *ltnript) utan nasalering, så visar detta, att fortis
i detta ord fordom legat eller fakultativt kunnat ligga på
senare sammansättningsleden ^). Att é i isl. lérept och i isl.
mel "munstycke i betsel" icke utvecklats under samma för-
hållanden, bekräftas därav, att enligt Aasen nyno. ler^t har
öppet e i penultima, men nyno. mel slutet e-ljud. Med denna
akcentuering av det med /fn- sammansatta *linript är att
sammanställa, att i fsv. linlakan och det synonyma llnlak

^) Att med Noreen anf. st. vilja förklara fr&nvaron av nasalering i
lierte därav, att ordet skulle hava införts fr&n n&gon främmande dialekt ~*
detta är naturligtvis blott en nödfallsätgärd,

Digitized by

Google

344 Kock: Fnord. vokalisation.

"^Jinnelakan" förekomma under formen lenlakan^ lenlakj hvilket
visar, att fortis i dessa ord låg eller kunde ligga på andra
kompositionsleden; jmf. fsv. llkdmi > y. fsv. lekamen^ nysv.
lekamen etc. (s. 345). När fortis låg på andra kompositions-
leden av *linripfj uppstod Ijudlagsenligt fe- i isl. l^rept fsv.
læript. Det ytterst sällsynta isl. llript åter har utgått från
*ltnript med fortis på förra sammansättningsleden *).

Liksom övergången ^framfunsR > francos kan fattas på
två något olika sätt, så är även fallet med utvecklingen
^sinwintr > fsv. sævinter {*llnrtpt > isl. ISrept^ fsv. Idéript).
Dessa ord hade semifortis på första stavelsen. Övergången
*sinivintr > *sevintr (sævinter) har antingen skett omedelbart
vid nasalförlusten (och den därmed i samband stående vokal-
förlängningen), eller ock har mellanstadiet *stvintr passerats,
och detta har senare blivit till *8Bvintr (fsv. sævinter).

I förra fallet är utvecklingen till *sSvintr (sævinter)
delvis, i senare alldeles att sammanställa med övergången
t > e (fsv. æ) i relativt oakcentuerad stavelse, där ingen
nasal förlorats. En dylik övergång föreligger i fgutn. sv?-
verpa^ svévertj fsv. sævyrpa^ sævørdhning (av ste?S-, sie^e-)
med fortis på andra kompositionsleden, jämförda med isl.
svlvirpaj svwirping med fortis på första kompositions-
leden. I överensstämmelse härmed är växlingen é (fsv. æ) :
é i de ofta i satsen relativt oakcentuerade lorden att for-
klara: pres. konj. (av hjälpverbet vera) isl. sé, fsv. sBj sæ :
fgutn. si] de personl. pron. isl. vBr : fsv. fgutn. mr^ isl.
er : fsv. fgutn. Ir. Det långa Z-ljudet kvarstår i de fullt
akcentuerade, men har övergått till é (æ) i de relativt oak-
centuerade formerna; jmf. vidare Kock i Ark. N. F. II,
222 f.; V, 145. Dock kan växlingen vér^ ér : wr, tr fattas
även enligt nedan s. 356 framställda regel.

') Om växlingen -rept : -ript i detta ord jmf. Kock i Beitr. XXIII, 550 f.
Utvecklingen av i till e i senare kompositionsleden av isl. lérept har tro-
ligen inträtt efter den tid, dä fortis överflyttades till första kompositionsloden.

Digitized by

Google

Kock: Fnord. vokalisation. 845

Med utvecklingen i > e i relativt oakcentuerad stavelse
är delvis den fsv. vokalbalansen i : e att jämföra. Av äldre
spini : tlmi har i fsv. blivit spini men ttmej emedan sptni
med kort rotstavelse hade stark levis på andra stavelsen,
men ttmij time med lång rotstavelse hade svag levis på
andra stavelsen (Kock: Fsv. Ijudl. II, 243 K, 340 ff.). Också
här kvarstår i-ljudet i den starkare, men har övergått till
e-ljud i den svagare akcentuerade stavelsen.

Åven den i yngre fsv, försiggångna utvecklingen l :> é
efter t-ljudets förkortning i en relativt oakcentuerad första
kompositionsled är att sammanställa härmed, t. ex. fsv. It-
kami > y. fsv. lekamen (nysv. lekamen med fortis på penul-
tima), fsv. likvæl > y. fsv. leqwæl (jmf. nysv. likväl med
fortis på ultima), fsv. imöt > y. fsv. e7nöt (nysv. emot), fsv.
tgen > y. fsv. egiæn (en gång år 1512; jmf. nysv. igen), fsv.
igenom > ä. nysv. egenom (jmf. nsv. igenom). Jmf. Kock:
Svensk akcent I, 75; H, 344 f.

Exkurs. Behandlingen av Ijudförbindelsen mf.

I Ark, N. F. V, 142 har jag uppställt följande ljudlag:
^mf övergår till / (med ersättningsförlängning för den före-
gående vokalen) framför tautosyllabisk konsonant, men kvar-
står annars", t. ex. *ßmß > ßfl, *tumft > *tiift, tuft, men *fimf,
*fimf-te', senare övergick det sålunda kvarstående n^ till mm
{fimm, ßm[m]ti). Om denna formulering för behandlingen av
ntf är den riktiga, förskriver sig o-ljudet i toft, tomt uteslu-
tande från de talrika komposita, i hvilka detta ord utgjorde
senare sammansättningsled (se s. 333), och fsv. fæm (fæmté)
har fått a-ljndet från sax (jmf. Kock i Arkiv N. F. V, 142
noten); jmf. y. fsv. ä. nysv. otto (<: åtta) efter nio, tio.

Senare har Bugge i Beitr. XXI, 426 yttrat sig om ordet
to/t på följande sätt: "Ich setze eine urgerm. form Humfetiz,
gen. Humfetaiz voraus. Aus Hun^etiz entstand Heft, *tqft,
U>ft, dessen vocal vor ft verkürzt ist; vgl. anorw. ßfl aus

Digitized by

Google

B4G Eock: Fnord. vokalisation.

*fimfla. Aii8 Humfetaiz entstand ^ton^ftan, tomtar] vgl. fimti^.
Om jag riktigt förstår Bugges ord, delar han den av mig
på anf. st. uttalade meningen beträffande behandlingen av
TTif^). Han fattar topt {^tumfetiz) såsom ett kompositum och
sammanställer det med gr. öå-neÖov "fussboden^

Emellertid erhåller man en mera tillfredsställande för-
klaring av Ä-ljudet i fsv. fæmte^ fæm^ och även av o-ljudet
i toft^ om man giver ljudlagen för mf en liten modifikation
och formulerar den på följande sätt, hvilket därför är att
föredraga: "m/ övergår till / (med ersättningsförlängning av
den föregående vokalen) framför konsonant, men kvarstår
annars tillsvidare; det sålunda kvarstående wf blir se-
nare mw."

Då nu vid nasalförlust med ersättningsförlägning u, i
framför a med infortis i följande stavelse bliva till resp, 5, é,
så erhåller man genom ovanstående regel följande utveckling
av orden "fem" och "tomt".

Ordinaltalet nom. m. *fimftc blev *flfte^ men obl. kasus
i mask., nom. fem. samt hela neutr. ^jlmfta blev */é/te (fsv,
^f&ftd). Kardinaltalet ^fimf kvarstod tills vidare och blev
senare fimm. Denna form möter i isl. fimm^ och efter kar-
dinaltalet har man bildat ordinaltalet fiin(m)ti. I fsv. hava
fimmj fim{m)te blivit till fæm^ fæmte därigenom, att de fått
æ (yngre æ) från obl. kasus i mask., nom. fem. samt hela
neutr., där æ var Ijudlagsenligt {^fd^ta).

Många växelformer förekomma av ordet "tomt": isl. (fno.)
topt^ tuptj fsv. tom/, topt^ fda. to/f, nyisl. tétfj i nyno. bygde-
mål tuftj tyft^ tøft^ tqft (med öppet o), tomt (med slutet o),
nysv. tomt (med så väl öppet som slutet o), i nysv. bygde-
mål tqft^ nyda. tomt. Ordet är i isl. en fem. i-stam; så van-
ligen även i fsv., men också pl. tomtar möter i fsv.

*) Den av Noreen: Aschw. gramm. § 248, 1 framställda modifikationeti
av dmi ovannämnda ljudlagen är icke lycklig.

Digitized by

Google

Kock: Fnord. vokalisation. 347

På urnord. tid har man havt nom. *tumfitiR : gen. ^tum-
fetainj senare nom. Hun^fiU : gen. ^tumflax. I de synkope-
rade kasus utan a i andra stavelsen (dat. sg. *tumftp.^ nom.
ack. pl. *lufnftliiy dat. pl. Hunifhm) uppstod enligt ovan
framställda regler *tüft-] i de synkoperade kasus med a i
andra stavelsen (gen. sg. ^tumftanj gen. pl. *tufnfta [samt
nom. ack. pl. *tumftajfj om denna form redan då kunde
brukas]), fick man töft-. Dessutom erhöll man -Wfl- i de
synnerligen talrika sammansättningar, där ordet utgjorde se-
nare kompositionsleden (s. 333). Härigenom förklaras for-
merna tuptj topt (med senare vokalförkortning framför två
konsonanter i stavelse med akc. 1). Nom. ack. pl. *tüftlR
blev genom t-omljud senare *t^tiR. Härifrån har nyno. typt
med f-omljud utgått. Nyno. tøpt har antingen dialektiskt
utvecklats ur typt, eller ock har ü från *töftaR etc. före den
yngre t-omljudsperioden inträngt i nom. ack. pl., hvarefter
♦»/«Ä, *toftiJi blev *l0ftiB (nyno. tsft).

Nom. ack. sg. *tumßt' utvecklades till */wifiwe7- Hymmit^
ooh genom kontamination med gen. sg. Vciftajij gen. pl. ^töfta
uppetodo gen. sg. tOnUaRj gen. pl. tömta etc. I de^sa former
med akc. 2 bibehöll ö sin längd, tills tiden för ljudutvecklingen
av långt ö till slutet o-ljud redan inträtt. I den analogiskt
nybildade sg. tömt med akc. 1 förkortades däremot 9-ljudet
Ijudlagsenligt, innan långt o övergick till slutet o-ljud (jmf.
Kock i Ark. N. F. IV, 269 noten). Härigenom förklaras det
växlande uttalet med slutet och öppet o-ljud i nsv. (och
nyno.) tan^.

IIL Till frågan om inflytande av it på föregående vokal.

Enligt Sievers Beitr. VI, 571 har i fomnord. språk i ome-
delbart före R Ijudlagsenligt övergått till e. I Aschw. gramm.
§ 83, 1, b och 2, c antar Noreen, att denna utveckling t > 6
skulle hava inträtt blott i ^starktonig" stavelse, d. v. s.
i fortis-(resp. semifortis-)stavelse, men däremot icke i infor-

/ Google

Digitized by '

348 Kock: Fnord. yokalisation.

tis-stavelse. Så hava enligt hans uppfattning både fgutn.
iru "sunt^ och isl. eru f8v. €ero ^sunt" utgått från ett urgerm.
*izunp'y ißl. eru fsv. æro skulle hava utvecklats ur Hru i
fullt akcentuerad ställning, under det att fgutn. iru skulle
representera den relativt oakcentuerade formen. På enahanda
sätt menar han, att dat. isl. mer fsv. mærj isl. per fsv. pær^
isl. sEr fsv. sær i fullt akcentuerad ställning utvecklats ur
*m?Ä etc., liksom isl. pres. sg. er "est" (ér) uppstått ur *fÄ,
(alla med vokalen forlängd framför tautosyllabiskt a), men
att fgutn. dat. mtr^ pir^ sir ävensom pres. ir "est" represen-
tera de ursprungliga infortis-formema.

I överensstämmelse härmed anser han även Aisl. gramm.*
§ 88, 2 (och § 69, 3; och så ännu Aschw. gramm. § 84, 1, b
och 2, c), att ett urgerm. u Ijudlagsenligt övergått till o
omedelbart framför n i "starktonig" stavelse, d. v. s. i fortis-
(resp. semifortis-)8tavelse, men däremot icke i in fortis-sta-
velse, t. ex. isl. kør "val" (äldre *äö/?), prep. ör. Däremot
skulle formen Ur av denna preposition utan ljudutvecklingen
till o representera infortis-formen; i sluten stavelse skuUe
dessutom vokalen hava förlängts framför r (e^r, fsv. snör^
nyno. snør "nasenschleim").

Icke häller till dessa åsikter (att Uy i framför r i fortis-
men däremot icke i infortis-stavelse skulle övergått till resp.
o, e) kan jag ansluta mig. Förhållandet är alldeles omvänt:
det är i infortis-, men icke i fortis-stavelser, som Ijudförbin-
delsema -éÄ-, -uä- övergått till -6ä-, -oä-.

Med Noreens uppfattning kommer utvecklingen iäm > eru
etc. i fullkomlig motsägelse till hvad vi veta om 7?-omljudet.

Som bekant värkar r i isl. /-omljud på en omedelbart
föregående så väl kort som lång guttural vokal, t ex. kaR >
ker^ igäR > tgær^ Ur > yr, ör > ør etc., men, såsom väl först
Sievers Beitr. V, 481 noten framhållit, inträder denna voka-
lens palatalisering endast i fullt akcentuerad stavelse, icke i
infortis-stavelse, hvarigenom växelformerna ör, Sr utan om-

Digitized by

Google

Kook: Fnord. vokalisation« S49

ljud fö sin förklaring. Detta harmonierar även därmed, att
R icke värkar omljud i ändelser med infortis; man har som
bekant tungur (icke *tungyr)j dagar (icke *dager) etc.

Det vore nu ytterst förunderligt, om r skulle på t-ljudet
hava hävt en invärkan, alldeles motsatt den, som det ut-
övar på de gutturala vokalerna. Dessa skulle (med Noreens
teori) i fortisstavelsen bliva palataliserade av ett följande
Rj men i skulle tvärtom i fortisstavelsen bliva depalatali-
serat av ett följande ä, eftersom e (i eru) naturligtvis är en
mindre palatal vokal än i (i ixu). Åven om de av Noreen
antagna två motsatta ljudlagarna skulle hava värkat vid, i
någon mån, olika tid, kvarstår ändå denna skärande mot-
sägelse ^).

Härtill kommer, att Noreen med sin uppfattning nödgas
(Aschw. gr. § 83, anm. 3) skilja de dock tydligen nära
sammanhörande pronominal-formema fsv. fgutn. vtTy ir (jmf.
got. veis) och isl. vBr^ Er. Då blott kort (ej långt) i enligt
honom blivit till e i fortisstavelse, menar han, att rfr, tr ur-
sprungligen hävt lång, wr, Er däremot ursprungligen kort vokal.

Alla dessa svårigheter äro så stora, att vi kunna med
full visshet påstå, att ljud förbindelsen ^eV icke övergått till
•-€&- i fortisstavelsen.

Antar man däremot, att det är i infortisstavelsen, som
4r blivit -öÄ-, så är saken enkel: prepositionen Ui2 med
infortis övergår icke till j?r; intet hindrar därför att /äw,
fÄ, uttalade med infortis, övergått till crw, er.

Yi hava här anledning å nyo erinra oss, att i de nor-
diska språken ofta finnes en parallelism vid behandlingen av
vr och av I-ljudet. Om därför ljudförbindelsen -tV med
fortis icke övergått till -m-, så talar detta kraftigt emot att,

^) I Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens M&nadsblad 1886,
8. 66 ff. har Brate framställt liknande invändningar mot Ijudatveoklingen
-lÄ- > -eÄ-. Däremot antar han, att Ijadforbindelsen -uR- i fortisstavelsen
blev till 'OR'^ och hans förklaring av eru etc. är en annan än den nedan av
mig framställda.

Digitized by

Google

860 Kock: Fnord. vokalisation.

såsom Noreen anser, ljudförbindelsen -tiB- med fortis skulle
hava blivit till -öä-.

Men härtill komma andra viktiga betänkligheter. De
nordiska språkens historia visar, att t^-ljudet stod de palatala
vokalerna närmre, än fallet var med o^ljudet. Jag erinrar
om att i fsv. brytningsdiftongen tu i regeln övergår till to,
men kvarstår, när i följer i nästa stavelse, t. ex. torp men
iurprikfj piokker men pl. piukkir (Tegnér och Eock i Tf F.
N. R. VIII, 288). Vid assimilation av nasal med följande
tenuis övergår i de nord. språken ett omedelbart föregående
u enligt regeln till o (*krumpenR > isl. kroppinn etc), men
kvarstår såsom u och omljudes till i/, när t', i följer, t. ex.
*punkia > isl. pykkia (Kock i Ark. N. F. VII, 315 fiF.).

Under dessa förhållanden vore det ytterst underligt, om
det palatala ^ljudet skulle utövat ett motsatt inflytande på
ff-ljudet i t. ex. *kuR "val", så att genom dess invärkan ordet
blivit till *kojij men icke desto mindre senare genom /z-om-
Ijud till kør. I dylika ord skulle alltså /z-ljudet hava på
föregående vokal utövat först ett sådant inflytande, att den
blev mindre lik en palatal vokal, men därefter skulle ä-
Ijudet hava så påvärkat den föregående vokalen, att den blev
mera lik en palatal vokal (d. v. s. hava palataliserat den)
— och båda dessa motsatta ljudförändringar skulle hava in-
trätt, då orden hade fortis. Detta är dock allt för otroligt.

Slutligen tala de ovan påvisade ljudutvecklingarna un
> ö och in > B i relativt oakcentuerad stavelse på det kraf-
tigaste emot Noreens antagande. Då *8lvintr med första
kompositionsleden utan fortis blivit till *sévintr fsv. sævinter^
och Us8 "oss" i relativt oakcentuerad ställning blivit till 9s5,
oss (jmf. fråmfös etc), så kan man icke tänka sig, att all-
deles tvärtom fgutn. ir "est" skulle representera den rela-
tivt oakcentuerade, isl. er "est" däremot den fullt oakcentue-
rade formen; isl. prep. ür den relativt oakcentuerade, ör
däremot den fuUt akcentuerade formen.

Digitized by

Google

Eook: Fnord. vokalisatioxi. 861

Saken ställer sig däremot mycket enkelt på följande sätt.

De allra flästa ord, där man (Noreen: Aisl. gramm.'
§ 68, 3; § 69, § 83, 2, Aschw. grdmm. § 84, 1, b; 2, c)
antagit en Ijudutveckling -^ur- :> -or- i fortisstavelse, hava
det vanliga, av ett ännu kvarstående eller av ett fordom i
andra stavelsen stående a*ljud värkade <i-omljudet

Detta är fallet med de neutrala a-stammarna kør "val",
frør "frost", hrør "lik", som utvecklats ur *kuza^ ^fruza^
*hruza. Ingen hyser det allra ringaste tvivel om att t. ex.
de neutrala o-stammarna isl. skot^ flof^ kolj kol etc. etc. hava
vanligt a-omljud, uppkommet vid en tid, då orden hette
*8kutay *fluta etc. Men då *skuta blev *$kotaj skot genom det
vanliga o-omljudet, så blev naturligtvis *kuza till *koza
(*koRa *)), *kor genom det vanliga o-omljudet, och *koR ut-
vecklades därefter genom iM)mljud till kør. Snør (snor)
"sonhustru" är en fem. ö-stam (jmf. ags. snoru) och har
a-omljud liksom t. ex. de isl. fem. ^-stammarna /br, skor
etc. med ursprungligt r (icke ä). Sv. snor "nasenschleim" är
en mask. a-stam och har såsom sådan vanligt a-omljud; jmf.
de mask. a-omljudda a-stammarna ormberj stormber (med ur-
sprungligt r, icke ä), topper etc. etc. etc. I isl. Jdøra "lyssna"
och hrørna "förfalla" kvarstår ännu det a-omljud värkande
a-ljudet *). Detta är även fallet i isl. *hnøri : obl. kasus
hnøra "ny suing"; a-omljudet har inträtt i de oblika kasus,
och sedan har den omljudda vokalen införts även till nom.,
liksom fallet varit i en massa andra mask. ti-stammar i isl.:
logij bopiy bolt etc. etc.

Efter min undersökning av a-omljudet i Beitr. XXIII,
484 ff. torde det, efter hvad jag vågar tro, icke kunna finnas

*) Det är för den här diskuterade fr&gan naturligtvis likgiltigt, hura-
yida a-omljudet i dylika ord inträdde, medan de ännu hade jr-ljud, eUer fSrst
sedan r-ljudet Övergått till JS-ljud.

*) S& ock i *manfd»ra^ om ett dylikt ord värkligen existerat. Det av
Noreen åsyftade ordet är tydligen det en gång (i Fm. II, 62) anträffade
manfdceru. Flateyiarb6k I, 882, 2 har på motsvarande ställe mafinlegtt*

Digitized by

Google

862 Kock: Fnord. vokalisation.

något tvivel om, huru o- och jø-ljudet i participierna [kiöaa :
kaus : kuru :] kosintfj korinVj kørinn och [friösaifraus ifrusu :]
frosinnj frørinn böra bedömmas. Liksom man erhöll vanligt
a*omljud i participierna gotinn [till giöta : gaut : gtdu\ hlotinn
[till hliöta : Maut : hlutu] etc. etc, då de ännu hette *gutanazj
*hlutafiaz etc, så inträdde det vanliga a-omljudet i partici-
pierna *ku8anaz^ *kuzanaz; *frusanaz^ *fruzanaz^ så att man
erhöll kosintty korinn (senare genom Ä-omljud kørinn) och frosinj
^fromnn (senare genom Ä-omljud /rjö^iwn). Äfven fsv. har part
korifi. När man någon gång i pret. pl. till kiösa^ friösa
finner isl. køru (i st. f. det normala kura) och frøni (i st. f.
det normala frnsu) samt i fsv. pret. pl. koro^ så hava dessa
former naturligtvis nybildats efter part. isl. kørinn^ frørinn^
fsv. kortn] jmf. att rotvokalen överförts från part. fnorska
vorifenn^ fsv. slappinj isl. synginn till pret. pl. fnorska vortfum^
fsv. slopponij isl. syngum (Kock i Beitr. XXIII, 506 noten).

Blott i tre ord (resp. ordelement) har ljudförbindelsen
-wä- övergått till -oä-, nämligen i prefixet tor- (jmf. got. tuz-^
prefixet ør* och prep. ör (: Ur). Men väl att märka: dessa
voro relativt oakcentuerade.

Jag uppställer alltså följande ljudlag: u har i infor-
tisstavelser framför R övergått till o.

Då R icke värkar omljud i infortis-stavelser {tungur^
icke *tungyr etc), strider denna ljudlag ej emot hvad man for
övrigt känner om /e-ljudets inflytande på en föregående vokal.
Tvärtom harmonierar denna ljudlag synnerligen väl med to-
kalisationen i t. ex. Agrip. Enligt Dahlerups företal s. XV
använder nämligen denna handskrift såsom ändelsevokal i
infortichstavelser ofta u (jämte o), t. ex. fluUusCj mannumy
men framför r blott o, t. ex. konor^ systor. Jag erinrar ock
ånyo om att det äldre runnamnet laguR i den s. 336 nämnda
irländska uppteckningen av runnamn har formen lågor j samt
att ginu- i Eragehul-inskriften motsvaras av gino- i gino-
ronoB i den senare Stentofta-inskriften.

Digitized by

Google

Kock: Fnord« vokalisatioii. 368

Det nordiska prefixet tar-y tør- i t. ex. isL tarkendr^ fsv.
torkænderjtørhtmna (inysv. bygdemål torhånnas^yMi^ea igen-
känna", törkmnaSy tyrkannas "vara blyg") motsvaras ßom be-
kant av got. tuz- (i tuzvSfjan)j av grek. åvg- och av sskr«
dush'. Detta prefix är i sskr. relativt oakcentuerat, och att
förhållandet ursprungligen var detsamma med prefixet i fom-
germanska språk, framgår därav, att gotiskan enligt den
Yernerska lagen har tuz- (icke ^-), samt därav, att x icke
värkat i?-omljud i isl. tor- (Kluge i Beitr. zur gesch. der
germ. conjug. s. 131 f.. Kock: Svensk akcent II, 378). Yid
akcentueringen *tunkånni(faR etc. med fortis på andra kom-
positionsleden övergick tu»- till tojs-, tor-. Före je-omljudets
värkan hade emellertid fortis fakultativt överflyttats till första
kompositionsleden av dylika ord {toRkénna > t6Rk(mna\ och
när tOR- sålunda fick fortis, övergick det genom js-omljud till
tøR-^ tør- (fsv. tørkænna). Det dialektiska nysv. tyrkånnas
talar för, att denna akcentuering i vissa trakter inträtt redan
före utvecklingen tuRr > toR- i infortis-stavelse.

Att detta varit utvecklingen av isl. tor-, och att icke
Noreens teori kan vara riktig, blir framför allt klart däri-
genom, att man med hans hypotes nödgas antaga en ytterst
underlig akcentflyttning fram och tillbaka i t ex. isl. tor-
kendr. 1) Urspr. måste ordet med hans uppfattning hava
akcentuerats tuz -^^ ty annars skulle s ej ha blivit Zj r.

2) Därefter måste det ha fått akcentueringen tuR — , ty annars
skulle icke u ha övergått till o i "starktonig" stavelse.

3) måste det återigen ha antagit akcentueringen torkéndr^ ty
annars skulle i?-omljudet hava inträtt i tor- i "starktonig"
stavelse. 4) skulle akcentueringen torkendr ännu en gång
hava genomförts, ty detta är den yngre isl. (nyisl.) akcen-
tueringen.

Prefixet ør- i isl. ørhilpr etc, or- i fsv. orgrander har
på alldeles likartat sätt uppstått ur motsvarigheten till ett
got. uz-. Att fortis ursprungligen låg på senare komposi-

Digitized by VjOOQIC

854 Kock: Fnord. vokalisation.

tionsleden, visar utvecklingen s z> z^ ä, och vid denna akcen-
tuering övergick sedan enligt den av mig antagna ljudlagen
UR J- till oä-^. i fsv. hava vi alltjämt orgrander ^). Men
liksom i torkenna fortis fakultativt överflyttades till förra
kompositionsleden före Ä-omljudsperioden (fsv. tørkænna% så
inträdde samma akcentförändring i komposita på ar-j ør-, och
*oithilpR etc. blev därför till isl. ørhilpr etc.

I överensstämmelse härmed äro växelformema av prep.
"ur" att förklara: isl. ur {ur)] Dr (or)] gr (;yr); ør (ør)] fsv.
ftr, ör, 0r\ fgutn. jfr] fda. ör. Den ursprungliga nord. formen

*) Det f«y. adjektivet orgrander har p&visats tre ggr i neatram under
formen orgranty en gäng i neutrum under formen orägrant; nr fda« hava
fyra exempel på formen oråhgrant {orthgrant) antecknats (jmf. SöderwalU
och Kalkars ordböcker). Emellertid torde ordet hittills icke hava blivit
riktigt förklarat. Bot kan nämligen, && vitt jag ser, ej vara riktigt att med
Kalkar anse första kompositionsleden vara ord och översätta "med aldeles
tydlige og bestemte ord (efter vedtagen form)?", en översättning som han
dock giver med tvekan. Söder wall upptar ordhgrander s&som normalform
och översätter tvekande "i fuU öfverensstämmelse med juridiska formali-
teter; med laga formaliteter öfverl&ten?" Ordet förekommer i sädana juri-
diska uttryck som följande: "ok tilbinde wi oos ok wara arfwa . . . ath fri ok
hembla ok orgrant gøra thet fomempda goz . . . for alla the ther kunno
vppa tala ... til æwerdheligh ægho" (DS. NS. I, 814). Dä orf "verbum"*
annars icke i fsv. förekommer under formen or- s&som första kompositions-
led, har den fsv. normalformen or grant {orgrander) icke uppstått ur ordh-
grander» Orgrander är en sammansättning med det negerande or-, isl. ør- och
förhåller sig till grand n. "skada" som t. ez. isl. adjektivet erhilpr "help-
less" förhåller sig till Iiiolp "hjälp". Orgrander betyder alltså "utan skada".
Att förbinda sig att göra ett gods så beskaffat, att det blir "utan skada"
för köparen, vill säga: förbinda sig till att laga så, att han blir fuU egare
till det (jmf. i det anförda diplomet det omedelbart föregående frila] oc
hembla). Sedan ordets upphov blivit förgätet, anslöt man det genom folk-
etymologi till ordh och skrev därför stundom ord{h)grant, Söderberg menar
Ark. N. F. II, 108 f., att isl. hävt ett adjektivum ørgrandr '^utan skada",
och att detta adjektiv återfinnes i Karlevistenens urkrO>ntar% (med en efter
hans uppfattning fornnorsk runinskrift); däremot anser han att något mot-
svarande ord ej funnits i fsv. Ovanstående visar, att ordet anv&nts även i
östnord. språk.

Ehuru denna min förklaring av fsv. orgi'ant torde vara fullt säker,
tillägger jag dock, att även om detta icke varit händelsen, detta ej skulle
hävt någon betydelse för den här diskuterade huvudfrågan, nämligen be-
handlingen av ljudförbindelsen -uR-, De isl. komposita med 0r- äro näm»
ligen (oberoende av fsv. orgrander) füllt vittnesgilla.

Digitized by

Google

Kock: Fnord. vokalisation. 855

är UB Cjmf. got. us). Denna kvarstod i fullt akcentuerad
ställning (isl. fsy. ur\ men övergick i relativt oakcentuerad
ställning till or (isl. fsv. fda. or). Senare kunde naturligtvis
både UB och or användas såväl i fullt akcentuerad som i re-
lativt oakcentuerad ställning. I den f5rra värkade r omljud,
och man fick isl. fgutn. yr, isl. fsv. ør] i den senare kvar-
stodo vokalerna u och o (isl. fsv. wr; isl. fsv. fda. or). Re-
lativt sent har vokalen förlängts, när ordet brukades i fullt
akcentuerad ställning.

J-ljudet har framför r i infortis-stavelse över-
gått till Cy liksom u i denna ställning blev till o.

Härigenom förklaras dat. sg. isl. mér^ pér^ s^r, fsv. möTj
pæTj sær : fgutn. wfr, j&fr, sir. De älsta nord. formerna ha
varit *m?j?, *piR^ *s?ä (jmf. got. mis^ sis). I fullt akcentuerad
ställning kvarstod t-ljudet (jmf. fgutn. mir etc.); i relativt oak-
centuerad ställning övergick det framför r till e (Opedal-
inskriften meB, isl. mer etc). Senare förlängdes vokalerna
e, ?, när orden fingo fortis (isl. mSr etc, fgutn. mir etc), och
samnord. B övergick på vanligt sätt i fsv. till æ (mær etc.).

Växlingen isl. er "est", eru "sunt", fsv. ær^ æru : fgutn.
ir, iru finner sin lösning enligt samma regel. Pluralfor-
merna hava utgått från ett germ. *izun^j och även sg.-for-
men från en germ. form med i i rotstavelsen (den Ijudlags-
enliga germ. formen är i andra sg. ^esij */5;, i tredje sg.
*esiij *isti] jmf. Streitberg: Urgerm. gramm. s. 317). J-ljudet
i de fgutn. tV, iru förskriver sig från de fullt akcentuerade
umord. formerna, under det att «ä, iRU i relativt oakcentuerad
ställning blevo till ej?, eau (isl. er, eru, fsv. ær, æru).

Emellertid är det möjligt (jmf. delvis Sie vers i Beitr.
VI, 572, Brate i Vitterhets Akademiens månadsblad 1886,
s. 68 ff.. Kock i Arkiv N. F. II, 224), att e-ljudet i isl. er,
eru delvis även levat kvar sedan urgerm. tid, på så sätt
nämligen, att c-ljudet från urgerm. sg. *esm/, *esi, *esti
överförts till pl. (innan e på urgerm. ståndpunkt blev till i

AftKIT »Ö» MOaOiaX VILOLOQI XV, NY FÖLJD XI. 25 f^ T

Digitized by VjOOQIC

S66 Kock: Fnord. yokalisation.

i 8g.), hvarefter e senare återinfördes från pl. till sg. (isL
ew, 65f, C5, ert^ er). Men naturligtvis kan e i isl. cm, es/,
C5 även hava införts från de på urnord. tid ur ii^ tjtu upp-
komna eTj eru *).

Det är möjligt att tänka sig växlingen fsv. fgutn. vfr,
ir (även i fno. någon gång vfr, jmf. got. veis) : isl. very er upp-
kommen på så sätt, att vid övergången wir > w^ä, Ir^^Pri
relativt oakcentuerad ställning även Ä-ljudet medvärkat. I
så fall har både kort och långt i framför r i infortisstavelse
blivit till ?. Men såsom vi ovan sett, är det icke behövligt att
antaga, att jz-ljudet positivt bidragit till alstrandet av formerna
vér^ ^r, utan övergångarna miR^meR och wIr^w^r kunna
hava inträtt vid olika tid och under något olika villkor *).

Vokalförlängningen i isl. mér^ plr^ ser (även ett par
gånger ér "est"), ur^ ur (jmf. got. dat mis etc. med kort
vokal) är måhända att med Noreen förklara genom vokal-
förlängning framför r i sluten stavelse. Emellertid blir den
korta rotvokalen ofta förlängd i de fornnord. språken (och
även i andra språk) hos enstaviga, i satsen ofta relativt oak-
centuerade ord, när de i satssammanhanget uttalas med fortis.
Därför skulle vokallängden i dessa ord väl även kunna upp-
fattas i överensstämmelse därmed. För vokalförlängning i
sluten stavelse framför r skulle kunna anföras den icke av
Noreen nämnda isl. dat. ätm ^) (av arinn)] jmf. nyno. aare

') Det p& 8& sätt utvecklade e-ljudet hade samma kvalitet som det
germ. 6-ljudet (raan finner eru i handskrifter, som skilja mellan germ. e och
(B. t-omljud av a). Don fgutn. brytningsformou ieru kan därför hava upp-
st&tt sd väl ur en form med germ. e som ur en form med detta (yngre) e, åk
denna i satssammanhang erhöll fortis. Eru blev *iurUj efter hvilken form
sg. %r antog formen *%ur *tor, yngre ter (enligt min regel i Beitr. XX, 124);
från sg. ter erhöll pl.-formen (ieru) diftongen te.

^) Den speciellt isländska, dialektiska Ijudatveoklingen ver >-
vär (Kock i Ark. N. F. VII, 140) &r naturligtvis helt ung, och har försig-
gått, sedan H- och r-1 juden sammanfallit till ett enda ljud i isl., alltså vid
en tid, då R icke längre var palatalt.

>) Enligt Falk i Ark. III, 305 och Bugge: Norges Indskrifter I, 104
kan dat. av detta ord hava långt a; de vilja emellertid förklara vokalläng-
den på annat sätt.

Digitized by

Google

Kock: FnoFd. vokalisation. 367

(av *äre) "eldstad". I nyda. har den regeln tillämpats, att
ljudförbindelsen kort vokal + rr i slutet av ett ord blir till
lång vokal + r (Boberg i Ark. N. F. VIII, 336).

I detta sammanhang tillfogar jag ett par anmärkningar
om villkoret för inträdet av i?-omljud i isl.

Den allmänna åsikten är, att i^omljudet alltid i isl.
Ijudlagsenligt genomföres på en omedelbart föregående vokaL
Sådana former som snor "sonhustru" (jämte 8nør\ diur och
det mycket sällsynta harr (i st. f. herr) vill Noreen: Aisl.
gramm. § 69 förklara såsom hemmahörande i norska dia-
lekter, där Ä-omljudet över huvud icke värkats. Bugge anser
i Norges Indskrifter I, 104 — 5, att isl. arinn "eldstad" har
ursprungligt r\ han sammanställer det nämligen med aaina
på By-stenen och med lat. ara^ äldre asa. Frånvaron av
Ä-omljud i arinn menar han bero på analogi-inflytande från
ord sådana som part. f arinn etc.

Då A-omljudet som bekant icke genomförts i åtskilliga
fsv. bygder, är det möjligt, att frånvaron av y?-omljud i for-
mer, som möta blott i norska urkunder, kan bero därpå, att
detta omljud över huvud ej genomförts i vissa norska bygder.
Men härigenom kan naturligtvis icke t. ex. den vanliga isl.
formen arinn förklaras. Å andra sidan bör helt visst Bugges
förslag att förklara dess a-ljud betraktas blott såsom en nöd-
fallsåtgärd.

Jag antar, att regeln för /^omljudet i isl. bör fö följande
inskränkning: Ä-omljud värkas icke på a, när ett a-ljud
följer i nästa stavelse. Ovisst är, om ett i nästa stavelse
stående a-ljud förhindrat a-oraljudets inträdande även på
andra gutturala vokaler och på gutturala diftonger.

Man har vid böjningen amnn : pl. nom. aRnaHj gen. ack.
anna Ijudlagsenligt fått a i de sistnämnda tre kasus, och

Digitized by VjOOQIC

368 Kock: Fnord. vokalisatioü.

sedan har a-ljudet införts även till sg. arinn. Fsv. har där-
emot (srin ined vanligt i-omljud.

Nyisl, laradr "trött" sammanställes av Bugge anf. st.
med got. lasiws "svag"; jmf. även isl. lasinn "svag, skrøhelig".
Frånvaron av Æ-omljud förklaras genom ultimas a-ljud.

Om Bugges förmodan ib., att ial. aldmariy ett namn på
elden, har ursprungligt /? och hör tillsamman med ags. eal-
dorvearUj är riktig, så har a-ljudet i penultima av obl. kasus
aldrnara Ijudlagsenligt kvarstått och sedan införts i nom.

Växlingen isl. herr : fno. hmr kan förklaras därav, att
a ursprungligen tillkom ack. sg. m. harar^^ nom. ack. pl.
harar etc. Jag erinrar ock om isl. heri fsv. hært : hart, ^-ljudet
skulle kvarstå i de obl. kasus i sg. samt i tre kasus i pl. (Det
ganska sällsynta isl. kerald har e från det vanliga ker.)

Härmed är att sammanställa, att i vissa fsv. urkunder
diftongen ia kvarstår framför följande a, t. ex. gen. piala^
ehuru den annars blivit iæ^ t. ex. nom. piali > piæli (Kock
i Ark. N. F. I, 378 f.).

För att ett följande a förhindrat Ä-omljudets genomfö-
rande även på andra gutturala vokaler och på gutturala dif-
tonger, skulle liüri "ljusöppning" (jmf. li^s) och isl. snor : snør
"sonhustru" kunna anföras. I oblik kasus Uöra och pl. liörar
var i så fall iö Ijudlagsenligt *), och man har hävt en böj-
ning nom. sg. snør : gen. sg. nom. ack. pl. snorar. Men i
så fall måste man antaga, att den A-omljudda vokalen (resp.
diftongen) i hnøri "nysning", dreyri "blod" förskriver sig ute-
slutande från nom. sg. (och dat. pl. hnørum\ i eyra från pl.
eyru etc, i hløra "lyssna" från subst, hlør (a Uøri\ i hrørna
"förfalla" från subst, hrør "lik".

Frånvaron av Ä-omljud i pret. pl. ÄJwrw, part. korinn
(jämte kørinn av kiosa) beror naturligtvis på systemtvang

<) Man kan icko antaga, att /i-ljudet i Hört (jmf. got. liukaf) kvar-
stod vid tiden för /2-omljudet och därigenom hindrade dess genomförande;
snarare skulle liui'i hava kunnat få sin rotdiftong genom inflytande från liüs.

Digitized by

Google

Kock: Fnord. vokalisation. 369

(inflytande från de många verben av typen hiüpa : hufm :
bopinn)] så ock i part varipr "klädd^ (a liksom i baripr
till beria etc). Diur shorn anföres av Fritzner' blott från
ett fnorekt diplom.

Såsom resultat av ovanstående undersökningar anser jag
mig kunna anteckna:

1) I fortisstavelser övergår kort u till långt u vid för-
lust av följande nasal med ersåttningsforlängning, så vida
icke a med infortis följer i nästa stavelse; i detta fall blir
kort u till långt o. Ex. *funsB > isl. fuss^ ^iinwitr :> isl.
Uvitr^ *wunsk > fsv. üsk^ men *wunskaR > fsv. öska isl. öskar.

2) I relativt oakcentuerad stavelse giver däremot kort
u + nasal efter nasalförlusten med ersättningsförlängning till
resultat långt o. Ex. *frafnfunsB > fsv. frawfös^ *unwttr >
isl. övitr.

3) I fortisstavelser övergår kort i till långt i vid förlust
av följande nasal med ersättningsförlängning, så vida icke a
med infortis följer i nästa stavelse; i detta fall blir det korta
i till långt e. Ex. ^Inu^aimn :> *IntoäRR > isl. Ivarr^ *5m-
woIr > isl. slvalry men nom. sg. och gen. pl. *min{n)la >
isl. niela. Långt i behandlas på analogt sätt, t. ex. *lt'nript
> isl. Itript.

4) I relativt oakcentuerad stavelse giver däremot t +
nasal efter nasalförlusten med ersättningsförlängning till re-
sultat långt e (i fsv. långt æ). Ex. *sinwintr > fsv. sæ-
vinter. Långt i behandlas på analogt sätt, t. ex. Hlnrtpt >
isl. lerepty fsv. læripf.

5) Kort u kvarstår i fortisstavelse framför r (ord sådana
som kør "vaF etc. hava vanligt a-omljud), men övergår i infortis-
stavelse framför r till o, t, ex. HuRkånnitfaR > isl. torkendr.

6) Kort i kvarstår i fortisstavelse framför r (t. ex. fgutn.
ir "est'^, men övergår i infortisstavelse framför r till e, t. ex.
dat. sg. miR > mCR (Opedal), isl. mer.

Digitized by VjOOQIC

360 Olrik: Amledsagnet p& Island.

7) Ett i följande stavelse stående a hindrar i isl. iM)m-
Ijudets genomförande på a.

8) Ljudförbindelsen mf övergår till / (med ersättnings-
förlängning av den föregående vokalen) framför konsonant,
men kvarstår annars tills vidare; det sålunda kvarstående
mf blir senare mm.

Lund. Axel Kock.

^ Amledsagnet på Island.

Det er kun en eneste middelalderlig kilde, der har be-
varet sagnene om Amled indtil vore dage, nemlig Sakses
lange fortælling i 3dje og 4de bog. Det er derfor intet
under, at man har søgt at finde nj-t kildestof indenfor den
nyere islandske overlevering og literatur. Detter har her
brudt vejen med sin afhandling "Zur Hamletsage'^ 1892 (Zeit-
schrift f. deutsches alterthum XXXVI); og nu foreligger tra-
ditionerne granskede og offentliggjorte ved to arbejder fra
den nyeste tid. Det mindste i omfang, men ubetinget det
grundigste er docent O. Jiriczeks afhandling "Die Amleth-
sage auf Island" 1896 (særtryk af Breslau-festskriftet til K.
Weinhold); han gransker den islandske Ämbalessaga fra 17de
årh., påpeger forskellen mellem de ældste håndskrifter, ud-
finder deres værdi for tekstfastsættelsen og giver dernæst et
fuldstændigt udtog af sagaen med alle håndskrifternes afvi-
gelser i indhold; dertil knytter sig gode literære og sagn-
historiske bemærkninger især om sagaens oprindelse, hvortil
vi siden skal komme tilbage. Det andet er en udgave af
Ambalessagaens tekst ved en Oxford-docent I. Gollancz,
udsendt af David Nutts forlag som et pynteligt bind, udgö-
rende 3dje del af "Northern library" *). En mangel ved

') G-oUancz, Hamlet in Iceland, being the Icelandic roman tio Ämba-
lessaga, edited and translated, with extracts from five Ambales rimor etc.
London, Natt 1898. XGVIII -f 284 ss. (Pris nu 10 >/, shilling, senere 15 sh.)

AMIT rÖB XOBDISK riLOLOGI XY, MT TOUD XI.

Digitized by ^

, Google

Olrik: Amledsagnet p& Island. 361

denne udgave er, at den kun indeholder bogstavret aftryk
af et enkelt hskr,, endog kun et "more modem manuscript"
købt 1888 på Gisle Brynjulfssons auktion (ifølge auktions-
kataloget er det skrevet 1851); alle de ældre håndskrifter
karakteriseres kun kort i håndskriftfortegnelsen og indled-
ningen. Dette kan ikke kaldes stemmende med videnska-
bens nuværende grundsætninger; men ved at sammenholde
teksten med Jiriczeks udtog vil man dog have grundlaget for
en nogenlunde udtömmende granskning. Des mere fortjænt
er G.s arbejde ved den lange — måske dog altfor lange —
række af tillæg og notitser, samlede for at belyse "Islands
lange og möjsomme kamp for et Amledsagn". Kun skade,
at denne kamps ihærdigste tid falder i så udpræget en vin-
tertid af islandsk åndsliv, og at den ikke frembringer noget
bedre resultat. Og dog er der en art af historisk interesse
ved at se det ypperlige digtningsstof i almuesfolks eller
småliteratørers hænder; desuden står vi overfor det sagn-
historiske spörsmål, om disse traditioner er afhængige af
Sakse eller selvstændige.

I stedet for en detaljeret anmældelse af de to skrifter
vil jeg derfor hellere give et overblik over stoffet, som det
nu foreligger, vælge mellem forskellige opfattelser og dertil
knytte enkelte nye iagttagelser.

Det tidligste spor af sagnet på Island er skjalden Snæ-
bjørns vers, hvori stormen skildres; det hedder her bl. a., at
bølgerne malede "Amlodes mel". Udtrykket finder, som be-
kendt, sin forklaring i et af Amleds kloge svar hos Sakse, hvor
han kalder sandbankerne for mel, og siger at det er en stor
kværn, der har malet dem. Det er aldeles orkeslöst, således
som Rydberg gör (og heri følger GoUancz ham), ud af dette
vers at konstruere en jætte eller gud Amlode, havets herre,
som ikke stemmer det fjærneste med den helt, de virkelige
kilder lærer os at kende.

Digitized by

Google

362 Olrik: Amledsagiiet p& Island.

I middelalderen, den egenlige sagaskrivertid, er der en
mærkværdig tavshed om Amleds navn. Snorre meddeler
Snæbjørns vers som stilprøve og tilfojer forklarende: "Her
er havet kaldt Am lodes kværn"; men det ses ikke, at han
har haft nogen kendskab til denne person ud over, hvad
verset indeholder; og denne tavshed må snarest være et bevis
for, at han ikke vidste mere.

Det var en yndlingstanke hos den afdøde Gudbrand
Yigfusson, at den tabte Skjoldungasaga ligesom Sakses krø-
nike havde indeholdt en lang fortælling om Amlode. Men
denne fantasi har ganske mistet grund under fødderne, efter
at jeg har udgivet det fyldige udtog af Skjoldungasagaen
(Aarb. f. nord. oldk. 1894), og det har vist sig, at sagaen og
Skjoldungætten intet har med Amlode at göre *).

I Sakses krønike har man også troet at finde islandske
Amledsagn, R E. Müller mente, at fortællingen især på
grund af sin udførlighed måtte være samarbejdet af en is-
landsk sagamand efter jyske småsagn. Derimod har jeg
(Sakses oldhistorie II 158 fF.) påpeget, at der findes — for-
uden den jyske stedfæstelse — også jyske sprogformer (Am-
lethus, Undensakre), dansk ordforråd og natur (plantenavnene)
m. m., at sagnet om Amled også ellers var kendt i Dan-
mark, og at Sakses fortælling indeholdt stærke lån fra mid-
delalderlig ridderdigtning, hvoraf Island næppe kunde være
stærkt påvirket så tidlig. GoUancz søger nu — samtidig
med anerkendelsen af nogen jysk tradition — at rokke ved
mit resultat og at hævde islandske prosasagaer og kvad som
bestanddele af historien. Overfor min udtalelse om, at Sakses
"Undensakre" ikke kan gengive en islandsk sagamands ud-
tale af "Odåinsakr", stiller han sin modsatte mening; men
jeg tror rigtignok ikke, at den vil få sprogmændenes tilslut-

') Ben engelske sagaudgiver kender mærkelig nok ikke denne udgaves
tilværelse og lever i de Vigfussonsko drömme om en AmlÖdasaga indenfor
Skjoldungsagaen.

Digitized by

Google

Olrik: Åmledsagnet p& Island. 363

ning, så lidt som flere andre af hans lydlige og etymologiske
bemærkninger ^). Mere beskedent gör han en henstilling, om
plantenavne "hanekam** og ''hestehov" ikke også kan være
islandske; men han har kilderne imod sig ^). På den anden
side er hans kendetegn på Sakses islandske hjemmelsmand
(hentede fra Odåinsakr og fra Snæbjørns vers) lidet ram-
mende.

Fra o. år 1000 og til efter år 1550 findes der altså
intet vidnesbjTd om, at Åmledsagnet har været kendt på
Island. Men med den rige literære produktion, der da fandt
sted, kan sagnet næppe have levet der uden at afsætte bog-
lige spor; i alt fald kan det ikke have stået på trin med
de andre helteoverleveringer, der blev nedskrevne som sagaer.

Efter reformationen forandrer forholdet sig ganske, og i
de følgende halvandet hundrede år og mere skyder sagnet en
række nye skud. Den literære tilskyndelse hertil kommer
öjensynlig udefra, fra Sakses krønike; men forskellige island-
ske ejendommeligheder træder dog også frem.

Den ældste notits er en fortælling i de såkaldte Odda-
annaler om en dansk kongesön Amlédi, der levede "anno
mundi 3588" (trykt hos Gollancz s. 257). Den stammer öjen-
synlig fra Sakse med den danske Rimkrønike som mellemled
(navnene Ørvendill og Fegge); og ifølge Storm (Isl. annaler
XXXV) må det hele skrift være oversat efter en dansk
kilde. Det eneste mærkelige er navnet Aml6di, det samme
som i skjalden Snæbjørns vers 5 — 600 år tidligere. Her er
kun to muligheder til stede: enten har forfatteren opdaget,
at hans kildes "Amlet" var samme ord som det nyislandske

*) F. eks. s. XXXyni, hvor mandsnavnet Eollr antages at betyde "den
kolde".

*) I Hjaltalins "Grasafrædi" (s. 228 og 230), som han påberåber sig,
findes hanakambvy men vel at mærke som artsnavnet (o: oversat efter Hor-
nemann, Dansk plantelære) og med tilfojelse af, at den "isl." hedder loka-
^oär m. m. At "hestehov" hedder "hovgræs" på islandsk, hjælper ikke: vi
når derved ikke til ordspil med en virkelig hestehov.

Digitized by

Google

364 Olrik: Amledsagnet p& Island.

fællesnavn amlo^^ tåbe (også i norsk og gi. svensk), eller
også har han kendt en indfødt tradition, der fortalte lig-
nende begivenheder om Amlédi, som hans udenlandske kilde
berettede om Amlet. Den förste af disse muligheder synes
mig den mindst sandsynlige; springet i tanke fra en person
Amlet til et fællesnavn amlåi^i synes mig ret stort; men
nogen skarp afgörelse kan naturligvis ikke træffes.

Det næste vidnesbyrd er en ytring af historikeren Tor-
fæus i hans skrift ^Series regum Daniæ^ ^Hvad Sakses
Amleth angår^, skriver han "så hørte jeg som barn
hjemme i mit fødeland gamle mænd og koner og så-
dan småfolk fortælle en historie om Amlode, og i
min unge alder regnede jeg den for et æventyr. Men
da jeg voksede til og fandt den fremstillet og gjort fyldig
ved Sakses ordkunst, forkastede jeg min forrige mening som
barnagtig"; videre fortæller han da, at han satte nogle af
sine venner ud på at skaffe ham denne historie; længe var
det forgæves, dog "for nogle år siden" fik han fat på den og
fik læst den; men det var noget kællingesnak, ikke tre skil-
ling værd; den påstod, at Amlode ikke havde været dansk,
men Spanier, og den måtte være opdigtet efter Tamerlans tid,
da den efterlignede hans historie. — Disse sidste ord, der
hentyder til den skrevne Ambalessaga, vedkommer os ikke
her; des mærkeligere er efterretningen om, hvad han i sin
barndom — født 1636 på det sydvestlige Island — har hørt
fortælle. Tydelig nok har heltens navn været Aml6di. Barnet
har opfattet fortællingen som et rent og skært æventyr; og
da børn har ganske sikker takt til at adskille det troværdige
sagn fra æventyret, tor vi sikkert tro ham på hans ord. Det
støttes jo yderligere ved den kreds af almuesmennesker, der
i ret foragtelige ord betegnes som hans hjemmelsmænd (a
vetulis anibusque et ejusdem furfuris homuncionibus). Der
synes altså på Island i tiden 1640 — 50 at have eksisteret en
Amlodehistorie i folkets laveste lag.

Digitized by

Google

Olrik: Amledsagnet p& Island. 366

En del år senere optrceder den literære AmbalesBaga.
Men heller ikke længe efter møder vi samme æmne i en
rent folkelig ammestuehistorie. Den er opskreven 1707 efter
en gammel kvinde, Hild Arngrimsdatter, der var få år yngre
end Torfæus. Hvis hun har hørt dette æventyr i sin barn-
dom, er det altså næsten jævnaldrende med Torfæus^ historie
om Amlode; hvis hun har det fra sine voksne år (i alder-
dommen lærer man sjælden noget nyt af denne art), er det
vel höjst en menneskealder yngre. Dets hjemsted lader sig
ikke betegne med sikkerhed; men rimeligvis er det dog i
Hunavatnssyssel på Islands nordland ^).

Fortællingen begynder i reneste æventyrstil: der var en
konge og en dronning i et rige, og der var en husmand og
hans kone i vråen tætved; kongen fik lyst til husmandens
smukke ko, og da han ikke vilde overlade kongens folk den
godvillig, slog de ham ihjel; børnene græd over faderen, und-
tagen den ældste sön Brjåm, og da de andre børn på spörs-
mål om, hvor de mærkede sorgen, slog sig for brystet, slog
han sig på bagen og grinede. Kongens mænd dræbte da
alle de andre børn, men lod ham leve. — Her går fortæl-

*) Hild var vistnok den yngste af Arngrim den lærdes bern; hun var
fedt i Melatad præsteg&rd i Middal (Hunavatns syssel) og siges kan at
have været fire är gammel ved faderens død 1648; de følgende &r tilbragte
hun med moderen p& den nærliggende gård Torvustad; 1659 el. 1660 flyt-
tede de til hendes broder, da han (1658) blev præst på (kardar (ved det se-
nere Reykjavik), og hnn tjænte en tid som pige på det nærliggende Besse-
stad. 19 år gammel blev hun gift med Jon f^orkelsson fra Videdalstunge
og kom således tilbage til sin slægts hjembygd; her levede hun resten af
sit liv. (Se kap. 5 — 8 i Jon Grunnaviks skrift om de lærde Vidaliner, trykt
i dr. Jon ^orkelssons udgave af "Visnakver Påls Vidalins", Kbh. 1897, —
hvorpå udg. har været så velvillig at henlede min opmærksomhed).

Æventyret efter Hilds fortælling er trykt GoUancz s. 247 ^ isl. t»j6(l-
sögur II 505. £n lidt afvigende redaktion findes i Maurer, Isl. volkssagen
287; den opfattes almindelig som hentet fra en selvstændig nyere overleve-
ring; men efter mit skön er det kun udgiverens frie (og ganske tak tfn Ide)
genfortælling af opskriften fra 1707. Dog er min opfattelse uden væsenlig
betydning for den følgende undersøgelse.

Digitized by

Google

866 Olrik: Åmledsagnet på Island.

liBgeB over i det bekendte folkeæventyr ''Tossen" '). Han
ser håndværkerne forgylde kongedatterens jomfrubur, og øn-
sker, at det må mindske. Moderen retter ham, at han skal
ønske det at Vokse to tredjedel". Dette ord anvender han
næste dag på et lig, men får at vide, at han skulde sagt:
"Guds fred med din sjæF. Næste dag bruger han det, da
han ser rakkeren hænge en hund; men han skulde have
sagt: "Hvor kommer det tyvebæst fra?" Han anvender or-
dene, da han møder dronningen; han får at vide, at han
skal sige: "Er det den fornemme frue?", og han anvender
dette, da han ser to karle stå og flå en mær. — Kongens
folk skal ud at fiske og sporger Brjåm om vejret; han svarer
hele tiden vind og ei vindi] de ler ad hans tåbelighed og
ror ud, men omkommer i storm. Da kongen skulde holde
gilde, gik Brjåm til smedjen og snittede trænagler; når nogen
spurgte ham om, hvad det var, svarede han: heftki pdpa^
ekki Jiefna papa. Han listede sig så ind i gildestuen, naglede
alle folkenes klæder fast til bænkene og sneg sig atter ud.
Når nogen vilde rejse sig, troede han, at hans sidemænd
holdt på ham; og således opstod der kiv, og de dræbte hin-
anden alle sammen. Næste dag kom Brjåm til dronningen,
hun gav ham sin datter, og han blev tagen til konge; og
nu aflagde han alt sit tossevæsen.

Fortællingen er, som man ser, grov og almueagtig. Det
er et meget drastisk træk, at han slår sig på bagen og ler
ved faderens død, medens de andre slår sig for brystet og
græder (og endnu mere den tilsvarende replik mik tok sdrast
i rassinu)j men denne hån over den døde fader står langt
under den indre værdighed, som Sakses Amled, selv under

•) P& dansk: E. T. Kristensen, Jyske Folkeminder VII nr. 23 "Dreng-
ens rejse til mølle", og en række utrykte opskrifter i Grundtvigs æv. 109;
norsk: Asbjørnsen, Folkeev. II nr. 27 "Galeraathis"; svensk: Bondeson, Hal-
ländska sagor nr. SO "Mäldap&gen** ; samme, Sv. folksagor, nr. 17 "Den
dumme pojken" (jf. nr. 16); tysk: Grimm nr. 143 "Up reisen gohn".

Digitized by

Google

Olrik: Amleclsagnet pti Island. d67

sit vanvid, fører med sig. Æventyrets optrin er løse og
usammenhængende; en række af hans svar er lånte fra det
gængse tosseæventyr, de har den ydre komik, men mangler
helt det indre vid. Dårlig fortalt er det, at nogle af disse
tossesvar virker som trolddom til at fremkalde, hvad de lyder
på, andre derimod ikke. Amleds ord om trænagleme "hævne
fader og ikke hævne fader" står langt under det tilsvarende
sted hos Sakse, hvor hans svar, at de er til faderhævn, er
ramme alvor, men af tilhørerne opfattes som tåbelighed.
(For resten er denne form af svaret sikkert også den oprin-
delige; den islandske dobbelttydighed er öjensynlig lavet i
lighed med det forudgående svar vind og ei vindt.) Karak-
tertegningen er ikke skarpt holdt eller klart fremsat; for-
tællingen skelner ikke tydelig mellem det virkelige og det
foregivne dårevæsen; heller ikke får vi at vide, hvad hans
forhold er til den storm, hvori kongens mænd drukner: har
han blot anet den forud? eller har hans ord vind og ei
vindi {o: og æ vindi "vind og altid vind") manet den frem?
— Men selv om den gamle kvindes fortælling har alle de
ufuldkommenheder, som kan ledsage den folkelige overleve-
ring, har den også folkedigtningens fremmeste dyd: de ejen-
dommelige optrin og de korte replikker, der har en egen
ævne til at stille modsætninger op ved siden af hinanden og
dermed til at bide sig fast i tilhørerens erindring. Vi træffer
altså det gamle heltesagn om Amled med en bestemt form
for folkedigtning klart gennemført: det folkelige skæmte-
æventyr.

At denne fortælling er uafhængig af Sakses krønike, vil
sikkert enhver tænke, der ikke har nogen forudfattet over-
bevisning. Det er kun sagnets hovedoptrin, der er fælles og
tillader at genkende samme sagnstof: faderens drab, sönnens
foregivne vanvid, og trænaglerne, hvormed kæmperne nagles
fast, da hævnen skal udføres. Al udmalingen er forskellig;
intet af Amleds sindrige indfald eller halvkloge svar er

Digitized by VjOOQIC

868 Olrik: Amledsagnet p& Island.

fælles for begge kilder. Hvis fortællingen virkelig gik til-
bage til Sakse, skulde det være mærkeligt, om ikke en eneste
af de mange og vittige detaljer i hans fortælling havde holdt
sig. — Sagnindholdet viser altså, hvad allerede æventyrets
folkelige form lod formode, at vi har en ubetinget ægte
islandsk overlevering fra de i kultur laveste folkelag.

Det æventyr, som Torfæus i sin barndom har hørt af
gamle eller ringeagtede folk, har da formodenlig haft en lig-
nende karakter. En forskel er der; helten blev for Torfæus
nævnt som Aml6di, i det andet æventyr hedder han Brjåm.
Men forskellen er ringe; ti navnet Brjåm (der ganske vist
minder om Irerkongen Brjånn i Njalssaga) er öjensynlig
valgt, fordi det mindede om bjdni^ en idiot '); på samme
måde betyder amUtSi i nyislandsk "en tåbe, galning"
Intet af navnene er altså følt som et virkeligt egennavn, og
derfor kan de ombyttes. — Også disse navne passer med
fortællingernes æventyrkarakter. Folkedigtningen ynder ikke
de individuelle navne, men de almindelige, der blot betegner
en egenskab, eller som i dagliglivet er fælles for mange
mennesker. I øvrigt har denne betydning af navnet den
indvirkning, at sagahelten opfattes som en tåbe eller askepot
lige fra sin tidligste barndom; og heri har vi en af grundene
til uklarheden i hans karaktertegning. —

Endelig optræder i sidste halvdel af 17de årh. den förste
fyldigere behandling af sagnet, Ambalessaga. I begyn-
delsen er dens udbredelse indskrænket til Åmæs syssel (al-
tings-egnen på det sydlige Island), og alle dens redaktioner
— to i prosa og en på vers — kan spores tilbage til samme
mand, bonden Pål Bjarnason i Unnarholt; men i hele det
18de årh. nød den stor yndest og blev ofte afskreven eller
omdigtet på vers af rimeskjaldene. I indre værd står den
dog meget lavt. Det er gentagelse af de yngste "fornaldar-

') Således hos Maurer; de nyere afhandlinger skriver hrjdni, hvad
der vist blot er en huske- eller skrivefejl.

Digitized by

Google

Olrik: Åmledsagnet p& Island. 869

sagaers^ drabelige heltestil; her er en mængde slagscener,
hvor det ruller ned afhugne hoveder, mænd og heste kløves
helt igennem med et eneste hug; sagaens helt sejrer i bryde-
kamp over en jættekvinde, der siden hjælper ham i vanske-
ligheder; og en taknemmelig dværg tjæner ham ved lejlighed
som en ven eller ledsager; handlingen foregår i Spanien,
Cimbrien, Skytien og Konstantinopel, som reddes fra den
tyrkiske sultans angreb; fortællingen bliver pebret med pi-
kante eller grove skildringer f. eks. af tyrkerkongens ud-
svævelser.

Disse lange skildringer vilde næppe have interesse i vor
tid, hvis der ikke var en spinkel hovedhandling, hvori
sagnet om Amleds vanvid og faderhævn genkendes. Hvorfra
stammer denne skildring? Detter har regnet den for en
selvstændig folkelig tradition, der endogså pegede ud over
Sakse hen imod sagnformen i Brutussagnet Jiriczek opfatter
sagen således, at det er Sakses beretning, der på Island atter
er gået over på folkemunde. GoUancz mener, at sagaen dels
har sin kilde i kendskab til Sakse, dels i rent folkelig over-
levering beslægtet med Brjåmssaga. I selve sagaen møder
vi straks en dobbelthed; den kender sin helt under to navne,
Ambales og Aml6di. Hvert af navnene peger til sin side,
Aml6di imod en islandsk tradition, således som vi kender
den senest af Odda-annalen og Torfæus, Ambales minder om
Sakses Amleth(us) eller Sakseudtogets Amblet(u8) og er sik-
kert kun et forsøg på at give dette navn en ridderroman-
agtig klang. En lignende dobbelthed findes i selve stoffet;
enten slutter det sig til folkeæventyret eller til Sakse.
1) Handlingens begyndelse svarer til Brjåmssaga: en frem-
med tyran fanger A.s fader, og lader ham hænge, den
ældste af sonneme, Sigvard el. Sigurd, græder ved synet
heraf; og på spörsmålet om, hvad smerte han lider, svarer
han, at det gör ondt i hjærtet og at han håber engang at
hævne det. Han bliver derfor hængt; A. har derimod lét

Digitized by

Google

370 Olrik: Amledsagnet p& Island.

ad sin faders dødskamp, og får — som galning — lov at
leve. Senere, da kongen sporger ham, hvad smerte han følte
ved sin faders død, svarer han, at det var værst i bagen.
2) Til Brjåmssaga svarer ligeledes hævnens udførelse: han
tildanner trænagler, lister sig ved gildet ind under bænkene
og fæster hirdmændenes kapper fast til sæderne, så de ikke
kan rejse sig; da A. under arbejdet udspörges om hans me-
ning med det, giver han det samme selvmodsigende svar
som i æventyret: '^til at hævne fader og ikke at hævne fader^
(her har Jiriczek kunnet rette den forvanskede læsemåde i
sagahåndskriftet ved hjælp af æventyrets liefna pdpa^ ekki
hefna papa). 3) Der er også overensstemmelse mellem to
optrin i æventyret og i sagaen, hvor A. følger kongens hus-
folk ud på arbejde; han aner, at der vil opkomme storm,
og antyder det i en bemærkning, som for de andre synes
dåresnak. Selve hans sætning lyder forskellig; i æventyret
siger han vind og ei vindi] i sagaen: vindur er kominn
i vatnj vindur ætlar ur vatninu og senere i kvold renna
forsar aptur en einginn nitur (han tænker nemlig på stor-
men, som vil standse strömmene i deres løb). — Det fremgår
heraf, at vi genfinder netop alle Brjåm-æventyrets optrin i
Ambalessagaen, undtagen den række svar, der hører hjemme
i det almen-europæiske tosse-æventyr.

En anden gruppe af træk er den, der stemmer enten helt
eller dog væsenlig med Sakse. Vi finder her i sagaen, lige-
som hos ham, at A.s moder må ægte sin husbonds drabs-
mand; vi finder A.s samtale med hende i sovekammeret, og
den lurende hofmand, der bliver stukken ihjel og kastet for
svinene; vi finder hele A.s udenlandsrejse med det ombyttede
brev, lydende på at han ikke skal hænges men have kongens
datter; her genfindes også det afsnit, som Sakses fortælling
har lånt fra folkeæventyret om de kloge stalbrødre, nemlig
med brødet der smager af lig, med kongen som horesön; A.
får så kongedatteren, drager frivillig og ene hjem, skæmter

Digitized by

Google

Olrik: Åmledsagnet p& Island.

371

ved gildet, (fsester hirdmændenc ved hjælp af trænaglerne)
og indebrænder dem alle.

Den forklaring af sagaens oprindelse, der ubetinget ligger
nærmest, er, at forfatteren har fulgt det folkelige Am-
lodeæventyr, så vidt det nåede, at han har udfyldt om-
ridsene yed hjælp af en förste- eller andenhånds kendskab
til Sakse, og at han endelig har øst en rigelig mængde af
selvopfundne begivenheder ovenpå disse ældre Amledsagn.

På dette punkt har jeg Jiriczek imod mig, hvis opfat-
telse man sikkert vil tillægge en ikke ringe vægt på grund
af den grundighed, ædruelighed og taktfuldhed, der præger
hans undersøgelse. Men jeg tror, at han her er falden i en
af de fristelser, som ædrueligheden medfører. Han begynder
med at forkaste Betters bevis for, at den islandske tradition
indeholder en ældre form end Sakses Amledsagn; og da der
ikke kan udpeges noget oprindeligere sagntræk end hos Sakse,
slutter han, at de ny islandske Amlodesagn rimeligvis stam-
mer fra denne kilde. Men rent principmæssig er der intet
i vejen for, at en overlevering kan være ægte, selv om den
ikke indeholder træk, som er mere oprindelige end den ældste
skrevne kilde af samme art. Og nu, da kildematerialet fore-
ligger rigeligere, peger det i anden retning.

J.s formodning, at fortællingen er læst hos Sakse og
derfra gået over i islandsk tradition (i sidste halvdel af 16de
årh. eller ind i 17de årh.) strider imod den kendsgerning, at
Amlodehistorien allerede o. 1640 tilhørte de allerlaveste klasser
af folket, og imod det præg af ammestuehistorie eller skæmte-
sagn, som Torfæus tillægger den, og som Brjåmssaga tydelig
udviser. Endvidere træffes de yderlig folkelige former stærkt
adskilte i indhold (navnet Brjåm eller Amlödi) og vistnok
også hjemsted: Torfæus har hørt sin historie på det sydvest-
lige Island i sysselmandsgården på Engø lige ved det senere
Reykjavik; Hild er derimod mest opvokset på nordlandet.
Den rent æventyragtige form har altså ret dybe rødder, og

AHKiv ruik xoa»i«x riLULoai xv, xt roLJO xu

Digitized by

X^oogle

872 Olrik: Amledsagnet p& Island.

da en boglig syssel med Sakse vel næppe er begyndt för
efter midten af 16de årh. bliver der et meget kort åremål
til denne fortællings udvikling ^). Når både Detter og Ji-
riczek har tænkt sig en fyldig islandsk tradition af en vis
sagakarakter og i indhold ret ligeartet med Sakses, så står
herimod den kendsgerning, at de eneste mundtlige overleve-
ringer, hvorom vi ejer vidnesbyrd, er ubetydelige og amme-
stueagtige æven tyr; en fyldig, med Sakse samstemmende for-
tælling optræder vitterlig ikke för end den stærkt literære

Men ved siden af disse ydre vidnesbyrd står de indre.
De træk, som sagaen har fælles med Brjåmhistorien, danner
i sig selv et fuldstændigt Amlodeæventyr, af ægte folkelig
karakter; og alt hvad så sagaskriveren umager sig for at
skabe lignende pudsige ytringer af Amleds dårskab, nytter
det ikke: de folkelige replikker står her med en fynd og
kraft, som hverken nås, når fortællingen stemmer med Sakse,
eller når dens forfatter går på egen hånd. Indenfor Amba-
lessagaen træder altså de ægte folkelige bestanddele skarpt
frem ved deres egen indre ejendommelighed.

Som anden kilde er da Sakse benyttet, næppe således
at forf. har haft hans tekst ved siden af sig (jf. Jiriczek
104 ned.), men således, at han har benyttet den efter tid-
ligere læsning eller genfortælling. Netop i samme egn af
Island, hvor Ambalessagaen har hjemme, lå bispesædet og

*) P& Island nævnes en "Saxo £ lÄtinu'' 1589, da Odd Einarsson over-
tog Sk&lholt bispestol. Dr. J6n jj^orkelsson, der har været s& velvillig at
give mig denne oplysning, tilföjer, at bogen m& have været der i hans for-
gængers, Gisle Jonssons, tid (1555—87), og da biskoppen siges ikke at have
forstået latin, er den muligvis anskaffet endnu tidligere. Men der var vel
skolemestere eller andre, som havde interesse af den latinske bogs anskaf-
felse. At man p& Island skulde have haft Sakse i middelalderligt hånd-
skrift, medens der i selve Danmark ikke kendes et eneste Saksehåndskrift
yngre end 1B40, og de gamle eksemplarer, der fandtes, var næsten uopspor-
lige, — tor ligge udenfor rimelighedens grænse.

Digitized by

Google

Olrik: Amledsagnet p& Island. 378

latinskolen Skålholt, hvor der i 17de årh. fandtes eksemplar
af Sakses latinske tekst ^).

Ambalessagaen må altså være udgået fra en dobbelt
kilde. Og vi må opgive den opfattelse, der har været næret
af forskere som P. E. Müller og Jiriezek (og også af mig
selv), at de islandske Amlode-traditioner alene er fordærvelse
af Sakses beretning. Kunde denne gamle opfattelse rose sig af
sin nøgternhed, o: af ikke at overvurdere sine kilders betyd-
ning, kan den nye opfattelse rose sig af, at det er en mindre
kunstig udviklingsgang, den forudsætter.

Selve det mærkelige, at Amlodesagnet ikke sætter spor
i den islandske middelaldersliteratur, skönt endnu en skjald
o. år 1000 har kendtes ved det, forklares simpelt nok: Amlode-
sagnet er sunket ned i folkeæventyrenes klasse; måske netop
de islandske forfatteres agtelse for de ægte traditioner har
bragt dem til at skyde en sådan tvivlsom gæst fra sig.
Dette Amlodeæventyr lever så i folkedybet, upåagtet fordi
ingen drager det op. Så kommer renæssancetiden med sin
kendskab til Sakse; læsningen i hans krønike vækker gen-
klang af barndomsminder, således som vi kender det fra
Torfæus, og som allerede Odda-annalen antyder. Det næste
skridt er at øse af denne ny og rigere kilde over på den fattige
hjemlige tradition: Ambalessagaen opstår. Yi kan nu forstå, at
Islændingene aldrig kunde hæve deres Amledskikkelse op på

') Gollancs mener, at navnet Ambales ikke g&r tilbage til Sakses Am-
lethus, men til Sakseudtoji^ets Am&letns; dette blev trykt i plattysk over-
sættelse 1485. Og han finder, at det muligvis har en stette i, hvad forfat-
teren af de ældste Ambalesrimur, P&l Bjamason, siger, at der ikke tidligere
har været et bogstav af sagaen til p& hans modersmål, men at han fordum
har ejet den p& tysk (Goll. s. Ixxix— Ixxx). Men, som GoUancz selv udtaler,
er don sidste opgivelse dog meget tvivlsom, da rimeskriveren vistnok har
haft den skrevne saga til sin kilde. — Ogs& tilværelsen af det plattyske
Sakscudtog p& Island er ikke meget sandsynlig. Bogen udkom i den tid, da
Island modtog allermindst af literær påvirkning udefra; og eksemplarerne
af den er vist forsvundne, længe for Islændingenes opmærksomhed rettedes
mod udlandets literatur (vel næppe för i anden halvdel af 16de åfh.).

Digitized by

Google

374 Olrik: ÅmlecUagnet p& Island.

höjde med Sakses fremstilling; den grove, plebejiske Amlode-
type havde de så at sige drukket ind med modersmælken. —
Et enkelt forsøg i den retning er dog så kuriøst, at det
også bör mindes her. Arne Magnussen havde tidligere spurgt
hos sysselmanden Jon Thorlaksson, en af hans sædvanlige
meddelere, om han ikke kunde skaffe ham sagaen om Am-
lode. Endelig i 1705 sendte sysselmanden ham en ^Saga af
Aml6da Hardvendilssyni'' med den besked, at han nu endelig
havde fundet den. Men Arne opdagede, at den blot var
oversat efter Vedels Sakse, og lagde håndskriftet ind i sin
samling med den påtegning, at den gode mand vilde have haft
ham til bedste. Der er ikke mindste spor af, at denne "Am-
lödasaga'' er bleven udbredt på Island; derimod haves der af
Ambalessagaen mindst 11 islandske håndskrifter fra 18de og
19de årh., og fire digtere har i samme tid gjort det arbejde
at omskrive den på vers.

Den ægte tradition af Amledsagnet, som vi nu har frem-
draget i form af Amlodeæventyret i dets forskellige skik-
kelser, vil næppe fil stor betydning i retning af at vise det
gamle sagns oprindelige indhold; dertil er det altfor meget
et produkt af en storartet afslidning. Men det har interesse
at se heltesagnets udvikling til eller rettere ncdsynken i al-
m ueoverlevering.

Et enkelt punkt har måske interesse udenfor det egenlig
islandske område. Omkring i de nordiske sprog findes et
ord "amlode" i betydning af tåbe, galning, idiot:

nyisl. amloSi

norsk: amlo

gi. svensk: amlodhe (Bimkrøn.)

gi. nordengelsk: amlage (GoUancz s. Ivii)

Man finder det altså i alle egne af Norden undtagen i
Danmark. Her har man dog et andet udtryk, som står i
forbindelse med sagaheltens navn: ^at göre amlingestikker
o: at göre narrestreger, især af sådan art, at andre derved
skades eller have fortræd" (Molbech, Dialektlex. s- 14; fra

Digitized by VjOOQIC

Olrik: Amledsagnet p& Island. 375

Stævns i Sælland); amlingestikker synes at være en for-
vanskning af amledestikker el. lign. (o: sådanne stikker^ som
Amled var i stand til). Der er her en ganske ejendommelig
afskygning i ordets betydning: det danske amlingestikker
bruges om narrestreger, der går ud over nogen, har nogen
anden til bedste; dette svarer til Amleds karakter i det
danske sagn hos Sakse. Det islandske avilo^i adskiller sig
fra Sakses skildring ved ikke at kende forstillelsen eller be-
draget; det har rent ud betydningen "idiot". Men heri svarer
det netop til den islandske folketradition, både til Brjåms-
saga, der slog ham i hartkorn med de rene æventyrtosser, og
til Ambalessaga, der lader ham være tåbe eller askepot lige
fra sin fødsel. Den slutning, der kan uddrages heraf, er, at
det islandske amlodij "idiot", ikke udgår fra Amledsagnet i
en skikkelse som den, hvori Sakse kender det, men fra den,
hvor det er sunket ned til et almueagtigt skæmteæventyr.

Men hvis det islandske amlo&i udgår fra et sådant
æventyr, er rimeligvis det samme tilfældet med ordets brug
i Norge, Sverig og Nordengland, i ganske samme betydning:
vi får, om ikke et afgörende bevis, så dog en stærk formod-
ning om, at der omkring i disse lande har levet Amlode-
æ ven tyr af en lignende almueagtig karakter. Og efter selve
det gamle heltesagns egen natur er der intet i vejen for, at
det omkring hos alle de nordiske folk, forsimplet og
forgrovet, kunde synke ned i almuens æventyrforråd.

Vi har i hvert fald i Amlodeæventyret et mærkeligt

eksempel på, hvad et gammelt sagnstof kan udvikle sig til

i folkeoverleveringen.

Sluttelig m& jeg göre opmærksom p&, at Gollancz^s ^'Ham-
let in Iceland^' i sin udførlige indledning ogs& indeholder et
forsøg p& at give ganske nye bidrag til Amledsagnets udvik-
lingshistorie. Sagnets '^mytisko'^ urform mener han at finde
antydet i Snæbjøms vers^ uden at han dog tor betegne denne
sagnform i det enkelte. Sakses tekst tillægger han en ret betinget
værd til sagnets vurderine^ idet Sakse selv skal have indskudt
fortællingen om guldet skjult i træstave; han har l&nt den fra

Digitized by

Google

376 Janus Jönsson: Å viS. og dreif.

Brutussagnet^ som han — ifølge Gollancz — har benyttet hertil i
tre redaktioner (Valerius Maximus, Livius og Zonaras). Også sag-
nets forbindelse med Jylland regnes for senere udvikling. Derimod
skal dets oprindelse knytte sig i höj grad til de britiske øer.
Först er der Amledsagnets lighed med det nordengelske sagn om
Havelok den danske^ dels i en række mere almindelige træk, dels
i krigslisten med at opstille de faldne krigere som levende. Da
nu Haveloksagnet ifølge Storms undersøgelser har sit udspring fra
den nordiske konge i Nordhumberland Olaf Kvaran (optræder 925
— 980), anses Amledsagnet for at have samme historiske udspring;
og denne tanke bliver senere udformet s&ledes, at Haveloksagnet er
opst&et hos keltiske beboere af Nordengland, Amledsagnet hos
nordisk befolkning i Dublin. Endvidere genfindes Aml6cti i navnet
p& en nordisk kriger, der i et slag 919 fældede en irsk konge
Niall Glundub, nemlig Atnhlaidhe; og denne menes atter at m&tte
identificeres med sejrherren i samme slag Sigtrygg Grale, idet Gale
opfattes som beslægtet med oldn. ffdlinn og altså enstydigt med
amlöäi. Dette sidste ord, mener Gollancz, kan ikke forklares til-
fredsstillende ud af nordiske sprog, men m& være samme ord som
irsk amlüair^ "t&be". Denne kong Sigtrygg forudsættes at være
kaldt af Nordboerne ''gale*' (— galinn)^ af Irernes amhlair — am"
hlaidhe — amloSi; han var fader til Olaf Kvaran; og Amledsagnet
bar da sin oprindelse dels fra faderen Sigtryggs tilnavn og karak-
ter, dels fra sonnen Olafs kamp for at genvinde sit fædrenerige.

Alt dette er meget snildt sammenstillet; men sandheden deraf
er ikke s& indlysende. Forf.s ævne til at skelne den almindelige
lighed fra det individuelle slægtskab synes usikker; fra et blot Ti-
terært fænomen kan han drage vidtgående sagnhistoriske slutninger;
og ligeledes hans sproglige slutninger bygger mere på en om-
trentlig end på en udtömmende lighed. Som en almindelig dom
kan jeg udtale, uden at jeg her har lejlighed til at begrunde den,
at næppe et eneste led i forf.s store slutningsksBde har nogen af-
görende sandsynlighed. Men det er vel muligt, at man i hans
möjsommelig sammenbragte materiale kan finde et eller andet, der
kan tjæne til i fremtiden at kaste noget lys over sagnet.

Axel Olrik.

Ä vid Og dreif.
Småathugasemdir vid fornan kvedskap^).

I. Jömsvfkingadråpa Bjarna biskups.
Jomsv. dr. 6.^-""*- er ritad svo f Fms. XI. (ebr. utg.
Carl af Petersens af Jömsvikingasögu):

^) Professor Finnur Jonsson har läst korrektur till denna avhandling.

ARXIT rÖft NORDMK FrLOLOOI XT, XT PÖ|.iP ZI, y^-^ T

Digitized by VjOOQIC

Janus J6nsflon: Å via og dreif. 377

Hvervetna fra ek heyja
Harald har daga stora;
peir ruäu biträ brända
boägjamastir niäjar.

Og i Fms. Xn er tekid svo saman: Ek frå {Strut-) Harald
lieyja hvervitna stora bardaga; peir böägjamastir niäjar ruäu
biträ brända. En jeg ætla, ad {ætta eigi ad taka nokkud å
annan veg, enda virdist hugsimin I J)e88U öljos, Hvf skyldi
skåldid fara ad tak um })ad, ad Hardldr hädi störa har-
dåra? Skåldid ætladi sjer ad fara ad telja upp, hverjir ))eir
fimm höfäingjar voru, er talad er um i 5. visu. Harald
ætla jeg eigi ad yera Haralds^ og { stad böägjamastir niäjar
mun eiga ad lesa böägjarnasta niäja^ og vil jeg taka svo
saman: Ek f ra böäjjarnasta niäja Haralds heyja hvervetna
störa bardaga. peir ruäu biträ brända. Niäjar Haralds eru
l)å J)eir Sigvaldi jarl og |)6rkell hinn håvi, synir Strut-
haralds. Sigvaldi er i 23.*- visu kalladur Haralds arfi. Ef
svo er lesid, sem nu hefur greint verid, verdur hugsunin
lj6s og edlileg. — Sidari hluti visunnar hefur verid ritadur

ä t^ssa leid:

Sjå Jcnåttu par siään
siäfornir glym jårna;
potti peim at efla
porf Véseta arfa.

|>. e.: Siäfornir knåttu siäan sjå par glym jårna; fieim potti
pörf at efla Véseta arfa^ og arfa ä ad vera l)ol. eint, og
Véseta arfi = Bui (Fms. XII. 242), og Carl af Petersens
tekur |)etta eins. En i |)essu virdist engin rjett nje edlileg
hugsun vera, og l)ad hefur Konrad Gislason fundid; t)vi vill
hann lesa på (acc. plur. masc.) i stad peim ("Om helrim"
bis. 36., athgr. 39.) og verdur ]fk hugsunin Ijösari: Véseta
arfa (= Büa) t)6tti ^örf at efla \k (= Jomsvlkinga, Sigvalda
og |»6rkel), rjedst I lid med l)eim. Samt sem ådur hygg
jeg, ad vlsuhluti l)e8si sje eigi enn rjett skyrdur. sjå jårna-
glym er (Sedlilega ad ordi komizt ^ heyra jårna-glym, eins
og fad er pytt I Lex. poet., og såttatu hrafn gjalla Eg. 48.,

Digitized by

Google

378 Janus Jönsson: Å via og dreif.

sem Lex. poet. tekur til samanburdar, er nokkud annars
edlis. Mjer virdist lj6st, ad vfsuhelming l>enna eigi ad
rita svo:

^d kndttu par siään
siäfornir — glym jama
potti peim at efla
por f — Véseta arfa.

J>. e.: Siäfornir kndttu sidan sjd par Véseta atfa; peim
potti porf at efla jdma-glym. arfa er Jk)!. fleirt., og Yéseta
arfar eru {)eir Büi og Sigurdr, Vésetasynir. — J>å hefur
skåldid { {)e88ari vfsu talid fjöra af {lessum fimm höfd-
ingjum; hinn fimmta, Vagn Akason, telur hann i næstu vfsu.
Sfdan telur hann \k alla i 8. visunni.

Jémsv. dr. 7.^-: Oeta skal hins^ hverr hvatra o. sv, frv.
Hjer er skothending (Oet — hvat)y en å ad vera hendinga-
laust. Verid getur, ad rjett væri ad lesa hoskra I stad
hvatra.

Jonisv. dr. 2J.^'~^' tekur Sv. Eg. svo såman (Fms. XII.
244): Ok fimm ytar um vdru d mött einum viking: (menn)
kvecta pat; (pat) varet eigi drla raun d pvt. En i Lex.
poet. 20^ segir hann, ad hjer eigi i stad drla ad lesa aukitj
og svo les Carl af Petersens i titgåfu sinni, og segir, ad i
handr. standi avk~, og sje l>o ordid skaddad • ad nedan.
J>åguf. viking (i stad vtkingi) er tæplega rjett (F. J.: Krit.
Stud. bis. 24.). Ef til vill, mætti taka svo upp: vikingum
vdru fimm d moti einum^ og fæ jeg eigi betur sjed, en ad
svo mætti ad ordi komast. En hins vegar tel jeg Hklegt,
ad vikingum eigi ad vera vikinga *), og taka svo såman: d
9n6ti einum vikinga vdru fimm; ytar kveäa pat eigi auhit;
raun varet at pm. vikinga er eignarf. fleirt. einum vikinga
= einum af vikingum. raun vara at pvt = t)vi f6r svo, ad
Jömsvikingar bidu ésigur.

Jörns v. dr. 23.^". sokfistranga vel ganga.

<} Hyi eigi vikingi? F. J.

Digitized by VjOOQIC

Janus J6nflS0D: Å via og dreif. 379

Hjer er ådalhending, en å ad vera skothending. |>v{
vill K. G. fOm helrim" bis. 26.) lesa:

soknstranga' at vel gengi.

Hugsanlegt væri, ad hjer ætti ad lesa:
• solmsirimgum vel ganga,

og ætti l>å ad taka saman: soknströngum Hdkoniy og getur

l>ad varia hnekkt ]>efi8ari tilgåtu, ad 20.** og 21.^* tala um

vorn af hendi Håkonar jarls, en eigi s6kn. Af annari hålfu

segir aptur 27.*""*-: par frd ek våpnum verjast \ Fog^w, eda

ad minnsta kosti er )iar talad um vom af hendi Jémsvfkinga.

Soknstrangr getur verid sagt um Håkon jarl almennt, ån

tillits til {)es8, hvort sokn var eda vorn af hans hendi f

Jömsvikinga-bardaga.

Jomsv. dr. 37.''^^".

par frd ek vdpnum vcrjasi
Vagn felldi lict pegna.

Hjer må taka saman å ymsa vegu. Sv. Eg. (Fms. XH, 245.)

tekur svo saman: Ek frd lid very ast par vdpnum. Vagn

felldi pegna. Betur kann jeg vid ad taka saman eins og

Carl af Petersens: på (tilgåta hans) frd ek pegna verjast

vdpnum. Vagn felldi lict. En hjer må enn taka svo saman:

p'ir frd ek Vagn verjast vdpnum; lid felldi pegna. J)ad

synist edlilegast, ad Yagn væri nefndur f adalsetningunni,

pvf ad hann er adal-frumlagid i fyrri hluta visunnar. lid

felldi pegna verdur ^k innskots-setning, ad nokkru leyti

samstæd vid: burgust vel drengir i 6. visuordinu. lid =

Jomsvlkingar; pegnar = menn Håkonar jarls. Hugsunin verdur

SU, ad Yagn og menn hans vordust eigi ad eins vel, heldur

felldu og margan mann, og er l)ad beint tekid fram um

Vagn sjålfan i 3. og 4. visuordinu; sbr. 35.^-~*-: ddr frd ék

vdpnum verjast \ Vagns lid ... og 37. visuna, t)ar sem talad

er um vorn Vagns, eptir l^ad er Büi var hlaupinn fyrir

bord; enda var nu ordin vorn af hendi Jomsvlkinga, en

Digitized by

Google

380 Janus J6ns9on: Å vfå og dreif.

86kn af hendi Håkonar jarls, og verdur ]>etta Hl ad styrkja
l>ad, ad tilgåtan soknströngum (23.'*) kunni ad vera rjett.

IL Gfsla saga Sürssonar.

Gisl 24 hh. tekur Sv. R svo saman (GlsL 169.): Ek
hiäkaä hins priltja draums. Ek hugäa pd Vesteiniy brigSi
teina sdr-siks^ (vera) pd hetr^ vöktum af svefni^ o. sv. frv.;
cda Ek hidkad sliks hins priSja draums. Ek hugda pd Ve-
steiniy brigdi sdrteina^ o. sv. frv. —

J6n porkelsson (Skyr. å vis. i Gisla sögu Sürssonar,
Rvk. 1873) tekur upp tilgåtu Konr. Gislasonar i "Nogle
Bemærkninger om Skjaldedigtenes Beskaffenhed i formel
Henseende" 29. bis.: hrigdir^ i stad briffdi^ og tekur svo
saman: Brigdir sdrteina! Ek hidh-at (mér) vöktum af svefni
hins pridja draums sliks. Betr hugdak pd Vesteiniy o. sv.
frv.; og

Konrad Gislason heldur l)v{ fram (f "Udvalg"), ad lesa
eigi brigdir^ en eigi brigdi^ og ad brigdir sdrteina sje J>6rkell
Sursson, er Gisli åvarpi i visunni; en sk ;f ring hans er frå-
brugdin skyring J6ns J>orkels8onar i l)vl, ad hann tekur
saman: Betr hugdak pd Vesteiniy vöktum af svefni.

Jeg hef ådur (i Timar. B6km. XIII. 262.) bent å, ad
halda mætti brigdi^ og taka svo saman: Ek bidkat brigdi
sdrteina sliks hins pridja draums. Betr hugdak pd Vesteiniy
o. SV. frv. Jeg ætla enn, ad Ifklegt sje, ad l>essi sky ring
sje rjett, og tel ad minnsta kosti eigi naudsynlegt, ad breyta
brigdiy sem i handr. stendur, i brigdir. brigdi sdrteina er
l)å = mjer, og talar Glsli Sursson um sjålfan sig med t)essum
ordum, enda er l)ad altltt i fornum kvedskap, ad skåldin
nefna sig i l)ridju persénu med kenningu, og må ur visum
f Gisl. bera saman vid brigdi sdrteina = mjer l)essar kenn-
ingar: {fiessuni) mærdar-rogni = mjer (eptir skyr. Konr. Gfsl. i
Nj. IL 551. — 553.); lundr drbranda = jeg; hroSrdeilir = jeg;
oddstridir = jeg; hragar-greidi = mjer; ritar-rudr = jeg; hrings-

Digitized by VjOOQIC

Janus Jansson: Å vid og dreif. 381

snyrti = mjer; fleins-heiäi (eptir tilgåtu Konr. Gfsl. i Nj. II.
312.) = mjer; lofakreyti = mjer; drct/pu-stjora = mjer; hjm-
raddar-heggr = jeg [sbr. Otsli = jeg; skald = jeg; skcüdi =
mjer]. Svo sem jeg hef getid, er }>e88 konar altftt i forn-
vføum, en svo er ad sjå, sem Gisla Sürssyni hafi verid mjög
tamt, ad komast })annig ad ordi.

Ad |)vf er snertir ordin vöktum af sveftii^ J)å kann jeg
bezt vid, ad taka svo såman: Biäk-at ek hrigcti sårfeina^
vöktum af svefni^ sliks draums hins priäja. Mjer finnst J>ad
edlilegra, ad taka saman å ])ennan hått, heldur en ad tengja
|)essi ord vid Betr hugctak på Vésteini. Reyndar dreymir
mann ad eins, medan svefninn varir, en draumurinn er i
minninu, eptir ^aå er madurinn vaknar, og Gfsli öskar pess,
ad hann hafi eigi slikan draum um ad hugsa, er hann
vaknar, sem |)ann, er hann hafdi dreymt, og fjekk honum
ærinnar åhyggju.

päs vit i sal såtum. vit er tilgåta Konr. Gislasonar, f
stad v(Br {vér\ og hefur J6n J>orkels8on tekid håna upp i
skyringum sinum; verda ^k hendingar i vfsuordinu, enda
Ifklegt, ad tvftalan eigi hjer vel vid, med ^\i ad Gfsli
Sursson tali ad eins um sig og Véstein. J)6 er athugandi,
ad })eir fjelagarnir "f sal Sigrhadds" voru ^rix: Véstéinn,
Gisli og Bjålfi; "ok var gott vinfeingi med l^im öUum, ok
gjafaskipte", segir sagan. J»ad gæti |)vi verid, ad Gfsli hefdi
l)å alla J)rjå i huga, og væri {)å ver ad pessu leyti rjettara
en vtV, en |)å verdur visuordid hendingalaust. En ^ ad lesid
sje wV, |)å fæ jeg eigi sjed, ad mynd vfsuordsins verdi rjett,
l)ar sem pad |)å verdur s si/ 1 . . .; vit ^v nefnilega stutt, en |)ar
å ad vera langt ord med åherzlu, og er pås ver i sal såtum
bragmållega rjett; og hefur dr. Finnur Jönsson bent mjer å
(i brjefi), ad vel gæti verid, ad visuordid hafi upphaflega
haft fessa mynd og verid hendingalaust. En fö vil jeg geta
l)e88, ad mjer hefur dottid f hug, ad visuordid kynni upp-
haflega ad hafa verid: pås vetr i sal såtumj fvl ad svo

> Digitized by VjOOQIC

382 Janus Jönsson: Å viS. og dreif.

segir f sögunni: ''|>eir heldu ut suftr til Danmerkr, ok i t>ann

kaupstad, er f Vébjörgum heitir. |)ar voru |)eir um vetrinn,

med {>eim manni, er Sigrhaddr hét; voru t>eir t)ar iij såman

félagar, Glsli ok Yesteinn ok Bjålfi, ok var vingott med

|)eim ok mikit gjafavfxF (bis. 96.; sbr. bis. 13.). Verda ^

bædi hendingar i visuordinu og bragmålid rjett. En eigi held

jeg fast fram tilgåtu |)e8sari, en hugsanlegt synist mjer, ad

t>etta kynni ad vera rjett.

GisL his. 64.:

Skulut pit Cf, kvatt skorda

skaptkers, såman vera (sbr. bis. 166.j J. I».: ''Skyr." 16. bis,).

fad er Ijost, ad vera getur eigi verid rjett, |)vl ad
sfdasti braglidurinn getur eigi verid viv^, eda med odrum
ordum: næst-sidasta samstafan getur eigi verid stutt, veriaj
sem stendur i hinni lengri sögunni (150. bis.) gefur enga
rjetta hugsun. Liklegt er, ad verda sje hinn upphafiegi les-
båttur: Skoräi skup(ty€ers kvad: pit skülud ei (-= æ) verda
såman vid ekka eitr. Mjer virdist J)ad bert, ad höfundur
Gisla-sögu hefur misskilid l)es8a visu, l>ar sem hann setur
bana f samband vid draum Gisla um hina verri draum-
konuna, er bodadi bonum illt eitt. J>ad synist Ijost, ad
pad hefur verid draumur um hina betri draumkonuna, er
gefid hefur tilefni til vfsunnar, pvf ad efni hennar er J)ad,
ad Gfsli og kona hans skuli sidar (f odru lifi) verda
(stödugt) såman vid gledi og tognud, par sem pau nu verdi
ad lifa vid sorg og mædu, og opt ndi eigi ad vera såman.
Ad odru leyti visa jeg til skyringar Jöns Jjorkelssonar å
visu })essari.

Gisl 67. his.:

ok eld-Njorun bldu
allskyndila hyndi
(hvat hyggr pu mér, hin mæra)
min sår (utidir pvi våru).

Sbr. J6n fork.: "Skyr." 22. bis., og Gfsl. 154. bis. Sv. Eg.

tekur svo såman (Gisl. 179. bis.): ok njåiiAn dd{s) oldu

Digitized by VjOOQIC

Jaiiiis J6n8sonc Å yiå og dreif. 883

bfffuii allskyndiliga (sic) min adr. Hin mora! hvat hyggr

pu mér voru undir pvi? — og J6n J)orkel880ii ("Skyr.'* 22.

bis.): ok öldu eld-Njörun byndi sår min allakyndilcu Hvat

hyggr pu^ hin mæra! mér vdru undir pvi? Mjer finnst ^Siå

nokkud efasamt, ad |>ad sje rjett, ad taka ordin hin mæra

sem Åvarp. Ad minnsta kosti ætla jeg {»ad évanalegt, ad

lysingarord eje haft sem åvarp, ån ^em ad vid sje bætt nafo-

ordi (eda kenningu). Jeg man i svipinn ekki eptir ödru

dæmi en mætr i Nj. 72. k., 1. v.: min nem mal ok greinir^ \

mæU\, gorvalla bæta] en sü visa er eigi mjög forn, sem sjå

må å {)vi, ad hjer er atog æ rimad saman i adalhendingum,

og hins vegar gæti verid, ad mætr ætti ad vera mæty og

skyldi svo upp taka: nem pu mæt mål min ok greinir. t

{)e8sari visu i Gisl. finnst mjer fara bezt å t>vi, ad taka

saman: ok (å ad vera auk) hin mæra öldu^éldnjörun byndi

allskyndila sår min. — Visuordin:

hvat hyggr pu mér hin mæra
min sar undir pvi vdru

eru of long, llid fyrra visuordid er jl - - | _' - | -^ ^, en hid

sidara .t ^ | - - jl _? v^. Jeg ætla, ad rita eigi:

hvat hyik mér, hin mæra
min sdr, und pvi vdru.

hvat verdur |)å ekki spumarord, heldur ~ eitthvad. hvat

hykle mér vdru und pvi = å eitthvad held j^ J)ad hafi vitad

mjer til handa, så draumur mun boda nokkud, er fram vid

mig mun koma. Grisli er aldrei t>vi vanur, ad spyrja konu

sina, hvad draumar hans muni t>^da; hann segir henni ad

eins draumana, en spyr hana eigi um pydingu {»eirra. Hins

vegar rædur hann sjålfur draumana, eda bendir å t>ydiugu

peirra, t. a. m.:

Villa oss, ef dli
oddstridir skal biäa.

— nUnir draumar 44. bis.; o. av. frv.;

Digitized by VjOOQIC

884 Janas JénMon: A riå og drsif.

Og.: koma man dals d drengi \ dogg 68. bid. o. 8V. frv. (eptir
flkyringu Jöns |K}rkeIsaonar); eda i draumnum sjålfum er
f61gin t)yding hans, eins og t. d. vf surnar: Foid kom ek inn
pars eldar 4L bis. o. sv. frv. og Hyggäü al kvad Agda 42.
bis. o. SV. fry., [lar sem draumkonan sjålf segir honum i
draumnum, ad hann eigi jafnmarga vetur élifada, sem hann
SÅ marga eldana brenna; eda draumarnir eru svo Ijösir, ad
engum kemur annad til hugar, en ad {leir bodi dauda hans.
Jeg verd t>vi ad ætla rjett, ad lesa t>es8i vfsuord eins og
jeg l^gar hef getid.

III. Kormåks-saga.

Ho/at Und (wé leyndak)
Hp8 hyriar {pvl stripe)
— bands man'k beipa Bimle —
haugsosm af mér augo,

Möbius tekur lips-hyriar-lind sem kvenkenning (^Itps von
lip . . . im verallgemeinerten Sinne von 'Nass', sonach Ups-
hyrvj yrie unnar-hyrr (fsldr. 23*j: Gold**), en B. M. Olsen
hefur tekid fram, ad l)etta geti eigi verid rjett (Aarb. f. n.
Oldk. og Hist. 1888), og Bugge er å sama måli (Aarb. 1889),
og feilst jeg fullkomlega å l>ad. lids-lind er rjett kven-
kenning. B. M. 0. tekur saman: hands-hyrjar-beidl-Bindr^
og ætlar, ad bands-hyrr geti verid = gull; en Bugge leggur
l>ad til (og kallar "utilfredsstillende Nødhjælp"), ad breyta
hyrjar i horna ^ og taka saman: lids-horna ("Ølhornenes'*)
4ind.

Hver er eiginlega hugsunin i ordunum: né leyndnk pvi
stridf? AUir eru såttir og sammåla um, ad l>essi ord sjeu
setning sjer, og er ekki annad ad sjå, en ad ord l>es8i ^yki
lj6s, ad {)vi er hugsunina i t)eim snertir. Möbius l)ydir Jiessa
setningu med "ich verbarg nicht meinen Kummer", og Lex.
poet. segir, ad strid sje hjer haft um åstina. BMO. og

Digitized by

Google

Juras Jénsaon: Å viS og dreit 386

Bugge ræda ekkert um ))e8sa setning, og må af )>vi råda,

ad |)eim hafi {>6tt p^ssi ord skiljanleg ad oUu.

Mjer hefur åvallt J>6tt t>e88i ord hålf-öljés. Reyndar

segir Kormåkr i annari yIbu: oss Magir pat eigi^ er hann

talar um, ad Steingerdr horfdi fast å hann, og lætur annars

£ Ijös, ad hann muni enga gledi nje gæfu hljöta af åst

Steingerdar. En mjer finnst undarlega og éedlilega ad ordi

komizt i setningunni: ne leyndak pvi strt&iy og hefur mjer

t)vi komid til hugar, ad vera kunni, ad taka megi ord Jiessi

å annan veg. striåi getur verid l>åguf. af strUtir (sbr. odd-

strUfir^ gollstriifirj hringstriifiry menstri(lHr)j o. sv. frv., og er

eigi éliklegt, ad i hyfjar s^ stri(fi(r) sje fölgin mannkenning.

Væri nu kyrr = gladius, eins og Lex. poet. segir (SnE. I.

567, 1; sbr. KG.: Efterladte Skrifter II. 250), Jiå væri

hyrjar^triffir rjett mannkenning; en |>vi {»ori jeg eigi ad

treysta, enda kemur t>ad eigi fyrir i fomum visum; en hyr jar

kynni ad vera aflögun ür hjörva; J^örva-stri&ir væri rjett

kenning. Jeg tel hugsanlegt, ad rita mætti vfsuhelm-

inginn svo:

Hofat lind, né leyndibk
lias, hjörva pat stridt,
— hands man^h beidi-Rindi —
haugs€e$n af mér augu.

|>. e.: Baugsæm li&s4tnd héfat augu af mér^ né hjörva-

stridt leyndisk pat. man'k bands-beiSi-Rindi. iySrva-striifir

væri \k Kormåkr sjålfur. Hugsunin væri su, ad t>ad duldist

eigi fyrir honum, ad Steingerdr (horfdi å hann og) hafdi

åstarhug til hans. Jeg vil eigi fullyrda, ad Jiessi skyring

mfn sje rjett. Hun er ad eins tilraun til ad råda fram ür

vfsuhelming t>6S8um, en skyringar annara, {)ær er ådur eru

komnar i Ijés, eru eigi heldur annad en tilraunir, og {)ess

vegna er t)ad, ad jeg hef rådizt i, ad setja fram skyringar*

tilraun mina. Verid getur, ad |)ad verdi til l)ess, ad ein-

hverjir fari enn ad ihuga rækilega visuhelming l)enna, og

finnist svo ad lokum su skuring, er vel }>yki mega una vid.

Digitized by

Google

886 Janos Jönsson: Å vid og drsii

Korm.^ ii.»-*-:

Hann s^nesk mir lieima
hvarmraupr

|>e86a setningu telur Möbius öskiljanlega, og ætlar efasamt,
ad ordid heinM sje hjer upphaflegt. Jeg fæ eigi betur Bjed,
en ad ^mi setning sje Ijös og yel skiljanleg, og jeg skil
håna å sama veg <^ Bugge (: ^at Kormak herved foi*agtelig
hentyder til, at Narve inde i Huset har holdt paa med at
koge, hvoraf han er bleven rødøiet Jfr. S. 9. L. 4. f.:
Narfi stots vi& keiil o. s. v. Derfor kaldes han af Kormak
ogsaa (Str. 14. L. 5) hrimugr sodet"). Hins vegar get y^^
eigi fallizt å ^^^ er Bugge segir, ad heima sje hjer undar-
legt i sambandi vid sonisk. Kormåkr å hjer nefnilega ekki
(eins og Bugge segir) vid neinn einstakan atburd sjerstak-
lega, enda {)6tt einstakur atburdur kunni ad hafa verid
tilefni til {>e8sara orda. Ordin: hann s^isk mer heima
hvarmratäfr verda ad l>yda: heima er hann åvallt raud-
eygdur, i hvert sinn sem jeg sje hann, og er med t)e88um
ordum gefid i skyn, ad eldhüsstörf hafi verid (dagleg eda)
venjuleg vinna Narfa (sbr.: "Z/m hausta annatfiz Natß um
slåtrastarp Korm. 9.^~'), og verdur {)å hid nidrandi i
ordum l>essum ad miklum mun sterkara. Jeg sje t>vf eigi
åstædu til ad breyta:

hann synish mér heima
hvarmrauär

hann syndish mér heima
hvarmrauär

eins og Bugge vill, heldur må halda [)e8su, {^vf ad l)ad er

fuUkomlega rjett. —

Korm.^ 33.''"*':

Brott hifer Berse setta
(beipesk hann åreipa
vdlkiosande gt viso
vins) heitkono mina.

Digitized by

Gøogle

Janna J6nsson: Å via og dreif. 887

J>. e.: Ber se hefer setta brott heitkono mtna^ kantij vins ^ val-
ki6sand€j heipesk at viso åreipa. Jeg fæ eigi betur sjed, en
ad vjer verdum algerlega ad hverfa frå skyringum Sv. Eg.
(f Lex. poet.; sjå årei^ og val^josandt) og Möbfusar å
setningunni beipesk — vinSj og ætla jeg, ad vjer komumst
nærri hinu rjetta, ef vjer veljum tir skyringum |)eirra BMO.
og Bugga, og verd jeg {)vf ad geta skyringa I)eirra. t stad-
inn fyrir dreipa vill BMO. lesa d reipe^ og tekur såman:
Aa«w beipesk at viso d reipe ^vaF-vins-kjosanda^ og skyrir
l>etta svo: ''han udæsker visselig over sit hoved skjaldens
(o: min) vredet — Bugge vill lesa: bei^ir håna a rei&a |
Valkjosanda at visu \ vins^ en jeg held, ad hann hafi varla
hitt hid rjetta, er hann breytir hann i håna og tekur såman
rei(fa håna (o: "føre bort paa Hesteryg"). En hitt ætla jeg
rjett hjå honum, ad beidiz (i handr. = beipesk i ütg.) sje
nafnord, en eigi sagnord. Einnig ætla jeg, eins og Bugge,
ad d sje eigi forsetning, heldur 3. pers. sing. præs. af sagn-
ord inu eiga. Jeg ætla enn, ad Bugge hafi al veg rjett fyrir
sjer, er hann tekur såman Valkjosanda-vins-beitfir^ og skilji
l)etta rjett, ad Valkjosandi sje = Odinn; Valkjosanda-vin =
skåldskapur; Vdlkjosanda-vins-bei^ir verdur |)å rjett mann-
kenning, og å Bugge, ad minni ætlun, I)akkir skyldar fyrir
skyringu l)essa. J6n J>orkel8son hefur lagt {^ad til, ad lesid
væri brdtt^ i stad brott^ og s6tta^ i stad setta^ i 1. vo., og
visuhelminginn ætla jeg verdi l>å rjettast ad rita å I)essa leid:

Bratt liefir Bersi sotta
(beidis hann d reidi
Valkjosanda at visu
vins) heitkonu miyia.

J>. e.: Bersi hefir sotta brdtt heitkonu mina. Hann d

at visu rei&i Vdlkjosanda-vins-bei8is (o: mfna, Kormåks).

Bugge telur vanta svar upp å spurningu J>6rgils: ^hvat skaltu

nuy brocfir? og hefur |)ad rådid skyringu hans (: jeg d (ad)

rei(fa håna)] en allur vlsuhelmingurinn skyrir l)ad fyllilega,

hvers vegna "Kormåkr t6k hest sinn ok våpn ok S9dulreidi",

AKKXT ro» XOftPMK VILOLOOI XV, NT FÖLJD ZI. J^ j

Digitized by VjOOQIC

388 Janus Jansson: Å vid og dreif.

Og svarar Ijéslega spurningu J)6rgil8; ^vi ad J^ad er bert, ad
SÜ hugsun liggur å bak vid, ad Kormåkr ætlar ad nå kon-
unni ur hondum Bersa og hefna sin å honum. Jo6rgils blaut
ad skilja fyrirætlun Kormåks, l>ö ad bann svaradi eigi beint
spurningu hans.

troU hafe Ufs ef lau/a
lita^k aldregi Utran;
here på brynio meipar
briåt I haug sem skiotasL

Hjer er ^a,å athugavert, ad 7. vo. er hendingalaust, og
ad briåt i 8. vo. s^nist vera hålfkenning. Jeg efast eigi
um, ad 7. vo. sje aflagad, og ad af t)vi stafi einkum l>etta
hvorttveggja, og sömu skodun hafa feir Jon |>orkelsson,
Finnur Jönsson og Björn M. Olsen, er allir hafa reynt ad
laga {)etta visuord, hver å sinn hått, og koma hålfkenning-
unni fyrir kattarnef. Og {)ad er af Bugga ad segja, ad
hann, sem annars heldur fram half kenningum, telur ^6 briot
hjer, ån nokkurrar vidbétar, ^meget betænkeligt som Beteg-
nelse for Stridsmanden"; hann reynir l)v( og ad laga vfsu-
helming l)enna, og er l)å 6hætt ad segja, ad engin små-
menni hafa um hann fjällad. Jen l^orkelsson vill lesa: bere
pd br agnar geir a \ brjot o. s. frv.; Finnur Jönsson: bere på
brynjo vandar \ brj6t o, s. frv.; Björn M. Olsen: bere på
brynjo mamar \ prjåt o. s. frv. En ^6 ad peesax tilgåtur
peirreL lagi 7. vo., svo ad i ^yI verdi hendingar, og rymi
braut hålfkenningunni (brjåt) i 8. vo., på get jeg ^ eigi
fallizt å neitt af l)essu, og ætla, ad enginn l)eirra komi å
vlsuordin hinni upphaflegu mynd. Jeg verd ad vera å
skodun Bugga, ad brynju-meitfar sje hjer upphaflegt og
åreidanlegt, svo ad peim ordum megi eigi breyta; en ^ get
jeg hins vegar eigi fallizt å tillögu hans, er hann i 6. vo.
vill (rita aldrig i stad aldregi^ og) bæta inn i hjgr^ og taka
såman lauf a-br jot) |). e.r troll hafi lifj ef Utak aldri bitran
hjgr; brynju-meiäar beri pd latfa-^brjét sem skjotast i haug.

Digitized by

Google

Janus J6n88on: Ä via og dreif. 889

Jeg get eigi fallizt å ^aå^ ad latifa hrjåt geti ått saman,
{)vl ad mjer s^nist ^dA Ijést, ad laufa verdur eptir atödu
sinni ad heyra til setningunni 1 5. og 6. vo. (: ef Utak
ald/r{eg)i hitran laufa). Betra væri, ad rita 6. vo.: Utak
aldri hjörs bitran^ og taka saman hjörs-hjét. Bugge lagar
eigi 7. vo.; pad verdur hendingalaust eptir sem ådur, og er
Hklegt, ad af pvl megi enn fremur råda, ad skyringartil-
raun hans sje eigi fuUnægjandi.

|>ar sem svo ågætir vlsnaskyrendur hafa reynt ad lag-
færa visuhelming penna, eda einkum tvo hin sidustu visu-
ordin, l)å er pad nokkud djarft af mjer, ad rådast i pad,
ad skyra frå tilraunum minum til ad laga og skyra visu-
helming penna, en jeg geri pad samt i peirri von, ad eigi
muni verda tekid hart å rajer fyrir pad, enda p6tt menn
kunni eigi ad vilja fallast i skyringartilraun mina, og pyki
jeg eigi bæta ur pvi, sem ådur er fram komid. Jeg ætla
på, ad rita mætti vfsuhelminginn å pessa prjd vegu:

1. 2.

troll hafi lif, ef laufa troll haß Hf; ef laufa

Utak aldri pd hiiran Utak aldregi bitran,

beri auds brynju-mddar bert auds brynju-mddar

hr jot i Imug sem skjotasf. br jot i haug sem skjotast,

3.
troll hafi Hf ef laufa
lifak aldregi bitr an;
beri auds brynju-meidar
brjdt på i haug skjåtast.

1. troll hafi Uf^ ^ Utak aldri hitran laufa; hrynjur
meiifar heri pd au&s-hrjåt sem skjotast i haug. Breytingar
minar eru på pær, ad rita aldri (i stad aldregi) i 6. vo, og
skjota inn f pad visuord ordinu på ur 7. vo., en skjota par
svo aptur inn au^s^ og taka saman auts-hrjot.

2. brynju-meidar heri auds-brjot sem skjotast i haug^
ef Utak aldregi hitran laufa; troll hafi lif. Breytingar mfnar
eru pær, ad sleppa ordinu på ur 7. vo., en skjota par inn
aptur audSy og taka saman auds-hrjét

Digitized by

Google

390 Flygare: Det nyfunna fragmentet av Södermannalagen.

3. troll haß Itf^ ef Utak dldregi hitran lauf a; brynju-
metäar heri pd auäs-hrjot slyétast t liaug. Breytingar mfnar
eru, ad sleppa ordinu sem ur 8. vo., en skjota pd iit 1. vo.
inn 1 hid 8. vo.: hrj6t pd i haug skjotast eda brjöt i haug
pd skjotast 'y skjota aptur inn au^s i 7. vo., og taka saman:
au^s-brjot.

J)e88ar tilraunir hafa pad til slns ågætis, ad J)ær gera
engar stérvægilegar breytingar å visuhelmingnum, frä pyi
sem hann er 1 handr., ad ödru en l>vl, ad ordinu auäs er
skotid inn f 7. vo. (i stad pd). Hendingar verda ^Å rjettar,
og kenningin auSs-brjotr er venjuleg mannkenning (sbr.
auåbrjotr Grett. 140 bis.; (itrs) auSs-brjötr Hättat. 27.; auS-
brott Jvdr. 9.; o. sv. frv.). Janus Jönsson.

Än en gång det nyfunna fragmentet
av Södermannalagen.

Litteratur:

K. Maurer. Ein neues Bruchstück von Södermannalagen
(Sitz. ber. d. philos.-philol. u. d. histor. Classe d. k. bajer. Akad.
d. Wiss. 1894 pp. 427—442). — Med avtiyck av täxten.

R. Larsson. Om det nyfunna fragmentet af Södermanua-
lagen (Arkiv XIII pp. 53—66) — Spr&klig redogörelse.

Den redan forut om den nordiska litteraturvetenskapen så
högt förtjänte prof. K. von Maurer i München har ännu en g&ng
förvärvat sig rätt till filologernas tacksamhet, åk han med beröm-
värd snabbhet före slutet av är 1894 publicerade det p& sensom-
maren samma år upptäckta fragmentet. Avtrycket ledsagades av
värdeAiUa anmärkningar.

Då emällertid den av v. Maurer meddelade täxten dels är
rätt svåråtkomlig för de nordiska språkforskama ock dels visat sig
tarva en revidering, avtrycker jag den här ånyo äfter omsorgsfull
jämförelse med det i Göttingen förvarade fragmentet (Fr.)

Vid en kollationering med B-kodex av Södermannalagen (Cod.
Reg. Havn. 2237) har jag funnit, att Schlyter's variantförteck-
ning icke avser ett minutiöst återgivande av B^s samtliga avvikel-
ser från täxtkodex. Då emällertid v. Maurer försökt att med
ledning av endast den Schlyterska upplagan utreda de 3 nu kända

4MUT PÖA VOBOMK riLOLOfll XV, VT FÖLJP XI. ^^ j

Digitized by VjOOQIC

Flygare: Det nyAinna fragmentet av Södermannalagen. S91

handskriitemas *) inbördes ställning, förefaller det, som om v.
Maurer (ock Larsson?) ansett de Schlvterska variantuppgiftema
vara uttömmande aller åtminstone i allt för den föreliggande frågan
väsentligt vara tillfyllest. I själva värket lämnar den på denna
basis företagna utredningen en vrångbild. Här några få exempel:

v. Maurer p. 483 not 8 ock p. 440: AB alla syn, medan i själva
värket B » Fr. syn alla. v. Maurer p. 485 not 17: AB II, medan B (med
annan stavning) »- Fr. tuegia. v. Maurer p. 486 not 8: AB annat oe |>ri|>i»
ur, medan B (med annan stavning) »- Fr. annat aar ok pri^ia. v. Maurer
p. 4.39: Nicht immer handelt es sich dabei um reine Lappalien, wie etwa
wenn Fr. in 11 a not. 17 . . . tvæggiæ ausschreibt, wæhrend A. und B. dafür
nur die Ziffer II geben" — men B har icke II, utan tuegia, — v. Maurer
p. 485 not 11) AB iwir eng alt (Fr. iwi alla) — men B har, avvikande ftkn
både A ock Fr. iuir alt eng.

Därför har jag ansett det lämpligt att till mitt avtryck av
Fr. foga en utförligare variantförteckning, för A enligt Sch lyter 's
edition, för B after själva hds. Den upptar dock icke alla detaljer;
icke angivna äro de ganska konsekventa avvikelserna i stavningen :
B skriver alltid u för w; nästan alltid th för den tonlösa dentala
spiranten, endast i f& anförda undantag |); d för den tonande;
genomgående ok (A oc. Fr, oC/%/ok); B har ojämförligt färre för-
kortningar än A ock Fr., isynnerhet äro i B tal alltid (utom i flock-
amas rubriker) utskrivna; mot A ock Fr, wara, -i, -in har B alltid
U8B-; A har oflast med (4 ggr. med), eller, v- i former av värbet vilja.

Jag har avstått från det mödosamma ock föga givande arbetet
att sammanställa de fall, i vilka Fr — A — B, Fr — A contra B, Fr « B
contra A, Fr. contra A — B (siffran 38 hos Larsson p. 54 är på
grund av det ovan sagda givetvis oriktig) ock Fr. contra A contra
B, då enligt min mening det ringa materialet knappast kan ge fasta
resultat angående hds.nas filiationsförhållande. Bland inkongruenser,
som kunna föranleda intressanta funderingar, må em ällertid påpekas
do nedan under noterna «>) »•) *<>») *") >") *»«) ock "•) anförda.

fol. 1^- (pag. 1.) «balkei** ")

1. hwar balwe næmd* *) Alle ') ^ fwa halda lagha wæm* *)
fum fagt') ær warin fakløfe *) l)en") fyrra *) ryuir •) bøte
iii* ') marker' § vm ængia'*)*) feal man* lagha warn •) til
mikials ^®) mæfi'u **) halda* Hwar fum fyrra*) rywir*)

®) halvfet «" röd (1 .s blå) typ ; helfet initial — rödstungen svart
typ (1.5 blåstungen); 2.7—8, 4.i8— u «- svart typ, upptagande 2 rader,
ornaraenterad i rött o. blått.

*) A. halwi næmd hwar I)eræ B. halui næmd huar thera ') B.
Alli ') A. wæme B. uern um acra. *) A. -ir; A alltid c i sac o.
acri (utom l.is k.). *) A, -æ (resp. -æ-) *) A. rywerr B. ryuer ') B,
throa •) B. -gh- •) A. wærn B. uærn ^") A. mikiels B. michiæls
") AB. meffu

*) i den ringa utsträckning de täcka varandra, nämligen delar av
Bygn, Balk. VII— IX.

Digitized by

Google

392 Flygare: Det nyfunna fragmentet av Södermannalagen.

5 ok lil)um vpkafta")* høte* fnm nu fagft ær") § Jfu bæra**)
mæn**) mæleftang***) vt a æng'*) finæ***) oc wadffcang-*^) ær
mæleftang") naærkt æpte**) rætta") byab2utr*) Hwar
|)e ftang ftiæl* eller funder hogger*^") høtc iir') marker wor-

p« ei")
takin wil)e2") wæri fic^') m5'el}e") tolf") manna- Stiæl")

ma«'
10 eller funde2 hogger*'") {)a ftang' j wal)i ftandez* høte' iii'')

øzæ-")
Hælæ mæn ængia finæ*'') mj ftan^ ok wapa æpte*'*)
Sighia') l>e'') alle***) ræt wara- wann facløfe**) kan fij)an**) en
æpte*') kiæræ*") figh^r^") fio ei'*) fult hawa |)a fculu byamæu")
til coma* ok mseip banum a fea**) wilia j)e banum ei'*) ræt gø-
15 ra'**) I}a fcal fyn af fokn næmna**) balwa næmd hwar

l)eræ**) will'*) ei^*) J)en") fak*) ær giwin til coma* næmne**) pa
ban*') fyn alla^*) fum æpte") kiære'**) Nu kumber**) fyn

til bya'**)
j)en far firi fum*') kiær{)e ** *****-|-) mæleftang**) a lægger

fynis afærj)**) j deld*') enno* ffiælde ater**^ æpte") mæpmannæ**)
20 e^e' oc fialfs**) fins mj at ban wilde: io2'*') oc owiia**') Sy-
nis j andie**) giælde*") ater**) hø fnm fyr oc fwæri**) mj fic oc
grannuw**) finum' at han wilde2*") fo2'*') Synis afærj)***) j

l)2il)io'»*)
fol. l'- (pag. 2.) vi. Bygninga

1. gialde**) ater**) hø æpte") mæzmanna**) witnuw") m§ epe
finuw oc- ii'*') granna- eller nagranna finna •*) at han wil
der*") fo2'"") JBi'^) ma pen") man længer") wilde2*") fara- hittis

") A. vpcast^ B up caftar *') B. ær faght **) A. -e- **) A.
mælæ stang *•) B. -a *') AB. -d *•) A. eptir B. epti *») A.
rætto B. rætu '») B. hugger '*) B. æi ") B. nid ") B. utl.
detta ord. '*) A. ined epe B. med ede '*) A. XII '•) B. Stial
") A. — men engiæ — B. Mæla mæn engia fina '•) AB. epti
") A. pet B. thæt »") B. -ir '*) AB. utl. fil)an *') AB. eptir
") A. byiæmen **) A. gøræ B. giø2a. **) otydligt æ 1. a, men all-
deles tydligt icke ^erre. A. balwa næmd hwar peræ B. halua huar
thera '•) B. Vil ") B. thæ-; l.is, 3.i ^æ- ") A. alla syn ") AB.
-ir ***) AB. comber **) A. byiæ *') A. tillägg, eptir t) mj ftang
i hds. överstruket o. underpunkterat. *') AB. -e- **) B. atter AB. till-
lägg. 1.19 hø **) A. miezmanna B. maitzmanna(!) **) AB. -iæ- *') A.
for willer B. fo2 uildir ••) B. ouis, *^) A. -i *«) A. -11- ") AB.
granna *') B. foo2 ") A. -d **) AB. -iu ") A. giælle B. giælde
'•) A. miez- B. miætz- (4.io raætz-) *') B. uitinum, med i-streck
över i'naj denna form icke den vanliga i B., men dock utom här
även t. ex. i Kon. B. IV. *') B. tuægia *») A. sinæ ") B. foo2
nilder **) A. Isøngger

Digitized by

Google

Flygare: Det njfdnna fragmentet av Södermannalagen. 898

awcrkafr") a«») fiarpo«*) deld-*») bøte' iir') marÄ^- fwa firi")

fæmto**)
5. oc fiæto-**) ok gfiælde*') hø äter*'») æpte»*) maozmanna**)

el)e. ær
ok*») awerkat»') vm alla æng*»») wari ei^*) bot fy mere*
"T>Jv kunnn garpa nil)2e'") Tm ogilda garba* ylli****

liggi**') f® j'*) gaoga 00 fca{)a M2a-»*) Ligger*^) bar
K|)*») a garfe* annat») ok {jjit^ia*») wiliæ") fynæmæn'»)

10 fwa fwæria'")») at f)^»') fynas'*) hwarte ny hanw^ke'*)
æller fo2n' ok æru fpiæll'») gønnm gangin* |)er»') giældis")
foiæll") at«r**) af ^em fnm mr^A attu* oc bøtin'») mj

firi liwart lij)* »»)'») iii*') marker' til |)2æfkiptis* knwnu lip'»)
a garpe wara* oc æru biutin nipe2'»») fynis innæn*») man
15 na hanw^rke*'*) ok witna*) l'wa* xii-»») møBn*") wæri pa

bond(e)
garp nn mj* xii* manna epe* oc twæggiæ manna wi(t)
num*»*) at han Aop*») fafter»») oc wæl boin* vm bygpa»») tima*
oc giælde»') at^**) fpiælP») pe»*) gønnnt lip»») æru kumin-»») ok
bot ængæ*»») Falz at epe* høtc iii'»^) marker' firi»») Hp**)

eth-»») fwa
20 firi»») annat») ok plipia-») warpe»») ei**) bot py mere*»*) at
lip»») æru flere* § Allo»») agha»^) farlipu/^^ warpa* 8w(a)
pen»') minnæ aghcr»») j by fuin»*) meræ-'^) kan farlip»»)

nip:e'») U(g)

fol. 2'- (pag. 3.) Balker«

1. gia*») pa fcal pen farlipi warpa' fenæftum gønum aker»») Gita»)
byamaøn»») han wipe2»») bundit* høle iii'') marier- ©ita») pe»')

ei'*) bøtin
alle pe fak' han* een bøtæ fculde»») § Nu kan noco2 jina»»)

æng»»)

»») 1. awcerkat. A. awærkat B. auercat »») AB. i »*) A. fiarpa
B. fiærdo »») B. fo2i »») A. siatto B. fiattu »') A. gielle »») A.
tillägg, ßipan »») A. alt eng B. alt gerde æng '") aB. -i '*) A. i
engiæ B. i ængia '») AB. -a '») A. synæmen B. iynamen '*) AB.
-is '*) A. handwirki B. handuærki '») A. spiell B. fpiæl ") A.
giellins B. giældins '») B. bøtis '») B. barlid »«) B. tolf »*) AB.

11 (B. tuægia) manna witnum oc XII (B. tolf) manna epe »') A.
wigher B. nigher »») A. byrgpa B. byrda »*) AB. uti. d. o. »») AB.
gangin »») A eno^a B. ænga. »') B. p2ea »») B. et. »») B. fo2e
•») A. Warpi oc ^»») A. pe mere æn po »») AB. -u »») B. minna
haner »*) A. tillägg, pen »') A. senestum ginum akar B. fum
feuftnm gønum aker »») B. uidir »') B. ther »») A. alle pe sac.
po ei mera æn han ensamin bøtæ sculdi. B. allir fac æi mere æn
han enfamin bøta fculde. »") A. eng (resp. eng-); Fr. æng i margen.

Digitized by

Google

394 Flygere: Det nyfunna firagmentet av Sddermannalagen.

til ænx*"®) fætia**) at {)2angaløfo-"*) fil)an alle'**) hawaburghit
5 hø finu'**'^) wari fcabi ogilder- pen han fa vm hø fit*®')

Sigh«")
annar*) t)2ang walda**®) oe annar*) ei**) wari"*) a foknaman
na witnum* Raj)e halwe næmd hwar l)eræ'*"*) Sighia*) pe^^)
I)Zang walda-*^) wari gild*°^) æpte'*) mæzmanna**) et>e.

Aker*«')
man iwi") æng»») oiklaghnæ-*"«) aker iwi»«) deld") enæ-*®')

bøte' iii-') marker'
10 (f)wa fin»*) andza ok piipio- '^*) aker*^') fipan iwi") alla-***)

feal fyn
(a)f fokn næmnæ***') wari a witnum l)eræ***') hwa^jan ^*')
(w)ægher lepis***') Hwem |)e firi'*) bindæ***) hawi wald")

wæria*)
(fi)e mj twæggiæ**') manna witnum* ok* xii-'«) manna ej)e- Falz
15 (a)t é^e høU' fum fkilt ær Jfu hawea han**°) fie wægh flaghit
(o)k**) hø faman ræfft- oe ligger'") a fama teghe- |Sn'') fwa

gø2*>*)
(a)ke at fakløfo**^') Aker man iwi*") æng®') oflaghnæ-'^) elW
(ajker iwi koin ofeurit****) Stande firi"*) hanuw***) lof eller

legha-
(k)an lij) ater*") j by liggiæ**'^) *") l)a fcnln byamen") firi**)

I)inge*'')
20 (e)ller fokn dom*") til taka- gar{)fto*") hans at'facløfo*") ater
(t)æppa-*'") Later") man æng*»*) fina*)wartaløfæ-*")liggiæ**)

vm
(a)ar eth**") balder engin vt fkyld-*'*) vppe*'") hwarte firi-'*)

fol. 2.^- (pag. 4.) vL Bygninga

1. gar{)um eller giærj)um* *'•) giwi vt æng**'*) eller* iii*') mar^r Sua

**»«) AB. anx **»*) AB. -u *»') AB. hø finu burghit. *«») AB.
wari ogilt. *"*) AB. tillägg, ^et (thæt) **»*) B. næmd; alj. « not *).
*•«) AB. gilt *»') A. -ar *^») AB. oflaghit *»«) A. enne B. ena.
**°) A. eng alt. B. alt æng. ***) A. wart)er B. uarder **') A. [)e
113-1 ISJ ^ engin wij) aku |)eræ. B. ængin uid aku there ***) B.
-a ok **') '^undeutlieh eines Bisses wegen", men är odisputabelt
detta ord, fullt säkert -æ. **•) A. leper B. -ir **•) A. II. B. tuegia
*^^) AB. man ***) B. gio2 *") A. aki at sacløsu. B. aki facløs
**') A. iwer B. -ir *") A. iwir corn o scorin. B. ofeoiin *^*) AB.
tillägg, hwarte *-'*) AB. ater legha (B. læ-) *") AB. tillägg, rætter
eghande will ei (B. ægh- nil æi) at gar|)um (B. -om) gømæ (B. -a)
*") AB. |)ing *") AB. doma *30) ^ ^g^ ^^ tæppæ B. lidtæppa
*»*) A. eng B. eghn *") A. wardløsu B. uardaløsu *") AB. et *'*) A.
engin vt skyll um B. ængi utfeuld *'*) A. vt giær|)um B. utgærdum

Digitized by

Google

Flygare: Det nyfunna fragmentet av Södermannalagen. 895

vm annat aar ok t>2it)ia'^'') Oange |)a^'') bot til ptæfkip *
tis*^") Stiæl man anherwe**'*) oller hæfla- læffe'®) ftang* eller
krok reep**'*) tømii*) eller fila- a* ængiuw'*) vte*''*) bøte- øje

firi hwar(t?)
5 peræ-*«) Stæl*") l>iftla-**>) af wagne-'") bøte- iii-«') øjæ-**)

t)ætta^) ær alt
en fak bondans* føkis vt fnm fkilt ær Stiæl hial'*^) vn
dan wagne-'") fæller**') anbyr^)'**) bondans- biøf^e* iii-') øtæ***)

StiæP")
hiul**^) annat-*) æller all-***) fiughur***) bø/e- iir') marker

Stiæl wang**') mj
allu ret>e- bøte' ix-"») marker til l)2æfkiptis- Stiæl***) ▼•**•)

hufuf» etb»*) af
10 I)æffum ankoftum-***) bøle' æpte'*) raaøzinanna*») 02l)am**")

Taker man
vm antima wagn"*) annars-») olowandis- hawei*»^) ^o j
liufe-*»») 00 ei^*) j løne-*»*) bøtc iii*') marter- Taker anna

mællum-**») bøte- iii-*»») ø2æ*»)

Tn{)2a*»') man hæft**) j akre'«)*) vm tiiit))an* lafaum-*»»)
I(X««*)
annars-») eller hælde:*»**) w&v^ei l)e2»') in takin me^- tiuj)(e2)*»*)
15 ftaka- æller hældo-**) ok fynis*»') fpiælF») j akre-'«)*) bø^e-

iii-') marter- w&r^n
in takin- ok fynæs'*) fpiæll'») ængin-*»') wari fakløs**®). Kan

fpiæll'»)
fynæs*»*) ok*»*) warnet ei**) takin*»») mæd* wæri fic mj tolf

mann(a)
el)e-*»') eller- bøte' fum fagt ær Tiut)2ær*»') a reen-*»») eller

a*»*)linduf(wa)
nær**) at fæ*»») bikr*'^) af akre-^^)*) bøte' ater**) ko2n-*")

æpte") l)y fpiæll'») m(æ?)
20 tas*'*) mj e^e ens fins- Fæller**») ej), bø^e- iii-') ø2æ-*«)

Tiul}2a"') a lind(a)

*»») A. annæt oc I)ril)iæ ar. *") AB. ^e *»») B. börjar ny
flock vm ancofta ftyld XIus i*») AB. -hær- **«) A. Stiel B.
Stiæl ***) AB. -ar **^) B. -ya- **») AB. fellir ***) A. anbyrgd
B. anbyrghd (äft. r forst h påbörjat, ändrat till g). **») B. ok al
**») A. fighnr **') A. wang B. uaghn **») B. niu **») A. vr B. ur
*»») AB. -c- *»*) A. wang B. uagn. ***) AB. -er *»») A. lysi B lyuse
*»*) AB. løndum. *»») B. mellum. *»») B. thre **') A.Piuprar B.
Tindrar **») A. Vm orættæ t)iut)ran. B. Vra tiud2an *»») v. Maurer
orätt ''eher v(iiii) als i(x)" *»'») A. hellær B. hældar. Fr. -ar 1. -ær?
*»*) A. ^iu^r B. tiuder *»*) B. -as »»') A. eknti. B. ægnti. *»*) A.
-es. B. -as *»*) A. uti. d. o. *»»> A. in takin *»') AB. ej^e XII (tolf)
manna. *»») AB. ren *»») A. j)et (över först skrivet biter), B. uti.
d. o. *'•) A. -er B. -ir *'*) A. mietaas. B. mietas *") AB. fellir

Digitized by

Google

S96 Flygare: Det nyfunna fragmentet av Södermannalagen.

annars* •) warpti takin med*^'*) hocgin*") vt"*) toawa* oo

tiuKe:?)"')

ftaki" høle- iir***) øzæ***) eller wæri fifc mj ej)e' iii-*'*) raanna*

Tiut*")

*'») A.

wilier

B. uidir »'M

A. hoggin B. huggin *'*) A. vp

B. up "•)
"») A. com

B. thrigia. "') A.

-d- *'•) A. crok rep B. krokrep

180j

B. -om

De viktigaste

) avvikelserna från v.

Maurer äro:

1.6 v.

Maurer man

: Fr,

mæn

1.10

sundr

fundi:

1.10

hogger

• »

hogger

1.16

{lerrc

» a

osäkert vad, men alldeles

tydligt icke l>erre, troli-

gen ^eræ (1. -a); jfr. not**)

1.19

mæf) mannæ

mæ^mawnæ

2.10

hanwirke

hanweezke

2.15

hanwerke

hanwearke

2.16

ß>

tweggiæ

' 33

twæggiæ

3.9

iwi

3Ai

wægh

• 33

wægher

8.16

taghe

tegho

3.17

oslaghna

oflaghnæ

3.21

warpalösa

• 33

warjialøj'æ

4.5

Stiæl

• 33

Stæ^

4.5

|)etta

' 39

t)ætta

4.18

Tiu|)rar

Tiupiær

Mindre viktiga avvikelser, huvudsakligen rörande återgivandet
av förkortningar, äro:

mep bör genomgående ändras till m}, utom 4: 14 till mef>.

er (Fr. 29 ggr) insattes istf. ev 1.8 fund«r 1.8 hogger l.io hogger 1.13
fighcr 1.17 kumber I.i8 lægger 1.2i äter 2.3 længer 2.5 äter 2.8 Ligger 2.u
^r 2.12 äter 2.22. agher 3.5 ogilder 3.9 aker 3.io. aker 3.ii Granger 3.16 ligger
8.19 äter 4.io Taker 4.12 Taker 4.i9 biter [v. Maurer riktigt 3 ggr: i över-
skrifterna 1. balker 3. Balker samt i 2.4. awerkat] ; istf. er 1.19 äter 2.15 han-
werke (1. eer) 3.i. aker. Dessutom 3.i3 Fr. wægher v. Maurer wægh.

er 1. ei (Fr. 86 ggr) insattes istf. r l.io fundc:; istf. er 3.15 haweJ 4.u
hawei 4.17. war{»ei 4.18 eller; istf. ir 2.io hanweike (1. -æi-), [v. Maurer rik-
tigt 30 ggr: 1.8, 8, 9, 10, 10, 20, 22; 2.2, 3, 10, 11 ; 3.2, 17; 4.1, l, 3, 3, 4, 7, 8, 14, 14, 14, 14, 15,
15, 18, 20, 21, 22]

er (Fr. 9 ggr) insattes istf. er 3.20 äter [v. Maurer riktigt 8 ggr: 2.i,
3,6; 8.8,17,21; 4.8,19; samt i ord, där förkortning av Vr' aldrig förekommer,
såsom mere, flere. Dessutom riktigt ir 1.2,4] 4.18 v. Maurer -ar, Fr. -ær.

Fr. har således i gruppen -er (-ir, -ær) förkortning 65 ggr. I den mot-
svarande täxten av A finnes 66, av JB 26 hithörande förkortningar (-f en
gg. marker, vilket ord äljest i alla 3 hdss. förkortas marker, när det icke,
såsom oftast i B, utskrives, varför det i ovanstående statistik äj medtagits).
Då e malier tid möjligheten for de ifrågasatta förkortningarna är betydligt
större hos A ock B, vilka behålla slutjudande r i mån^a fler ändelser än Fr.,
blir förhållandet ungefar följande: Fr. förkortar -er (-ir, -ær) i ca. 86 "/^ av
hithörande fall, A i ca. 66 «/„ B i ca. 30 «/o- Anmärkas bör, att hds. B i

Digitized by

Google

Flygare: Det nyfiinna fragmentet av Södermannalagen. 397

allmfinhet gör intryck av att ha en ftnnu ringare procenteatft förkortningar;
att sifiran i detta stycke blir relativt hög beror p& att ordet elUr, som B
alltid förkortar, här förekommer 15 ggr, endast 11 fall komma s&ledes p&
andra ord. — Be särskilda fallen tyckas icke ge n&gon upplysning om för-
h&Uandet i nrkodezen; sannolikthar varje skrivares vana bestämt förkort-
ningarna.

Ang&ende e-förkortningar i andra fall ändras: 2.18 Fr. giælde v.
Ma nr er giælde 8.5 Fr. ^en v. Maurer |)en. Detta |)en förkortas p& alla

S ställen, där det förekommer, liksom i A; m&hända borde förkortningen
de flästa ställena (eller analogiskt genomgående?) upplösts till I)^m, näm-
ligen där det är det betonade determinativet, och da Fr. i |«Btta 4.5 (v.
Maurer oriktigt I)etta) ock [»ffum 4.to — de enda beläggen — har æ; B
har genomg&ende thæn (|)æn).

Ang. i: l.is Fr. sigher, v. Maurer stgher.

Ang. nasalstrecket: Fr. 2.2 finum 2.ii genum 4.io. ankofbum: v. Mau-
rer -um; Fr. 1.19 -mann» 4.1S anna : y. Maurer -nn-. Dessutom anmärkes,
att V. Maurer (väl av princip) vid förkortat -nn- insätter den upplösta
nasalen icke äfter vokalen, över vilken strecket st&r i hds., utan äner det
p& vokalen följande oförkortade n^et, s&ledes 1.9, 2.1 mannna 2.14 inn»n. Jag
har ansett riktigare att kursivera det första n^et. Av v. Maureres för-
farande visa sig olägenheter; jf. t. ex. 2.14—15, där man-na delas pä 2 rader,
s& att det i hds. faktiskt p& rad 15 skrivna n^et i avtrycket äterges ä rad
14; jf. vidare andra fall av nasalförkortning 1.15 n»'na — næmna; 4.8 wa'g
— wang (s& ock riktigt hos v. Maurer, icke wagn, trots oförkortade 4.5,7
wagne 4.ii wagn). Jf. ock Wimmer-Jénsson Handskriftet N:o 2865 (Cod.
re^us af d. äldre Edda) p. XLYII f.

Vidare 1.29. Fr. grannum v. Maurer grannum

Ang. wu: 2.7 Fr. Kv v. Maurer Ku. 8.5. Fr. vm v. Maurer um;
jf. Larsson p. 57 ock nedan p. 897 f.

Slutligen 1.19 Fr. deld enne v. Maurer deldenne; jf. nodan p. 898.

Ang. de oviktiga, ehuru alldeles onödiga, avvikelserna hos v. Maurer
fr&n Fr. i avs. p& punkt, stor — resp. liten — begynnelsebokstav o. dyl. är
särskilt p&pekande obehövligt (jfr. avtrycken!).

I överensstamraelse med ock till följd av dessa ändringar
göras bl. a. följande beriktiganden ock tillägg till Larsson 's
spr&kliga redogörelse för Fr.^ i vilken en noggrann statistik upp«
gjorts p& grandvalen av v. Manrer's avtryck.

Ark. XIII p. 55. Den visserligen intressanta, men icke exi-
sterande formen *tagbe strykes (s& ock hos Nor een Aschw. Gr. §
80. Anm. 5, som yttrar sig med försiktighet om denna form).

De 3 undantagsfallen e -» nm. e reduceras till 2, då 2.t5 han-
werke (I. -cer-?) är en förkortad form. Ang. 2.6 awerkat mot 2.4
awerkat (1. -<cr?) jfr. att visserligen A på båda ställen har æ, men
B, som ävenledes gynnar æ för urn. e, har e.

Ännu en oregelbundenhet bortskaffas genom ändringen 2.i6
twæggiæ istf. v. Manrer tweggiæ. Dett« ord förekommer endast
2 ggr. i Fr. (2.i6, 3.u), bägge ggrna med æ.

p. 56. Genom antagande av l.ic. t>eræ 1. -a för v. Maurer
|>erre ock (trol.) 3.7 peræ för t>era minskas oregelbundenheternas antal.

Till följd av 1.19 mæzma^inæ erhåUes den väntade motsvarig-
heten till A miez-, B. miæz-

p. 57. '^Det enda undantaget um 3.h" har befunnits vara
väntat vm. — Larsson har underlåtit påpeka, att enligt den av

Digitized by

Google

Flygare: Det nyfunna fragmentet av Södermannalagen.

honom Södm. L. Ljudl. p. 85 uppställda regeln ang. växlingen
n^v skrivningen Nu 2.7 (bos v. Man rer) likaledes var ett un-
dantag, medan de övriga Nu l.s l.ir, 3.s, 3.i* voro regelratta, ity
att formen 2.7 är första ordet i en flock. Larsson ffir nu den
tillfredsställelsen^ att äj häller detta undantag existerar.

Tyvärr kan man icke enl. v. Maurer l.io hälsa høgga* såsom
belägg n:o 2 av denna förut endast i Dala L. BB 44 uppvisade
form, alldenstund i Fr. l.io står hogger, liksom l.s.

Anmärkningsvärt är mot 7 ggr. stiæl Fr. 4.5 Stæl, vilket —
om äj felskrivning föreligger — är den i Västm. L. vanliga obrutna
formen.

Då enl. Larsson dubbelskrivning av vokal synes vara van-
ligare i Fr. än i A., bör Noreen Aschw. Gr. § 27 Anm. 1 Sdm. fr.
tilläggas.

Till Larsson p. 57 B. 1): ett tredje undantag bildar oslagbnæ
3.t7, — Larsson har här tryckfel: raæzmanna 14 ggr., läs 4 ggr.

p. 58. Växlingen a /%/ æ representeras äfter e troligen av siff-
rorna 2 : 6 (icke 3 : 5) aller möjligen 2 : 7, jfr. ovan p. 394 not **^),
p. 392 not '*); äfter u: icke undantagslöst a på grund av 4.i8
TiuJ)r8er (Noreen Aschw. Gr. § 141. Anm. 2 ändras till ^Tast nie
nach a und u*'); äfter ø icke 4 : 7 utan 3 : 8, alldenstund 3.ai war-
t)aløsæ.

p. 59. Den oftiUständiga vokalbalansen med avseende på i ^ e
är^ såsom Larsson påpekar, konsekvent genomförd. För denna
sin slutsats måste Larsson antaga 'e' i v. Maurer 3.is hawer
vara svarabh. vok. Detta går mycket väl an, men är nu icke nöd-
vändigt, alldenstund 3.id (i likhet med 4.ti) har haw"2 (hawir?). Ur
Anm. p, 59. utgå raderna 2-— i på grund av l.w deld enne; jfr.
p. 399, rad 2 (här -d e- naturligtvis icke hopskrivna).

p. 60. I 1.10 funder är förkortningstecknet halft utplånat,
men skönjes tydligt.

Ang. d: Ordet 'med' forekommer icke 15 ggr. med J) utan 2
ggr, näml. l.u mæj) 4.u me}); dessutom det fels krivna ock ändrade
4.19 (mæ|) : mæz); de övriga 12 ggrna mj, som dock, av alla tecken
att dömma, svarar mot en originalets form med t>* Sn g^^g före-
kommer en helt annan d-typ än den vanliga d, 4.2i med, varmed
dock troligen icke 3 åsyftas. — Raderna 4—9 nedifr. å p. 60 utgå.

p. 62. mitten: l.u v. Maurer hwarr. troligen hwar; otydligt
i hds., men det andra lodräta strecket torde icke vara r, då det
går nedom raden^ utan motsvara det fina streck som slutljuds-r
stundom har utgående från högra tvärbalken parallelt med r'ets
huvudstav (ær 1.5, Hwar I.p), ock som här blivit tjockare. — An-
gående hds:ns båda r-typer jfr nedan p. 399.

p. 63. raderna 9—11 ock 12—16 utgå. — I stället för Lars-
sons nu otillfredsställande statistik på förkortningarna i Fr. in-
sattes den ovan p. 396 givna.

Trots det icke ringa antal av delvis viktiga avvikelser från
v. Maurers täxt, som mitt avtryck uppvisar, är den av Larsson

Digitized by

Google

Flygare: Det nyfunna fragmentet av Sddermannalagen. 899

pp. 64—66 lämnade sammanfattningen i det stora hela best&ndande.
Ändringarna g& i allmänhet ut pä att öka intrycket av Fr:s redan
förut påtagliga regelbundenhet, alldenstund åtskilliga ^^undantag"
röjts ur vägen. Nå^a sådana återstå likväl, t. ex. 3.9 ofklaghnæ;
växlingen ia : iæ o. s. v. Åv de nytillkomna torde 4.& Stæl vara
mera märklig.

Några paleografiska notiser må tilläggas.

1 har oftast strecket över typen utsatt; prepositionen 'i' skri-
ves 11 ggr med långt omamenterat j, utom 4.i3 i, vilket även
Larsson anmärkt.

y är alltid punkterat.

ä ock ö äro (med ett undantag 3.7?) helstungna, om än på
olika sätt, i det hårstrecket regel löst än har« än saknar fortjock-
ning i endera eller båda ändarna.

r representeras av de 2 vanliga typerna r ock 2. Den senare,
som enligt en utbredd skrivareregel skrevs — innan denna förvan-
skades — endast äfber mot höger bågböjda bokstavstjrper, uppträder
här regelbundat 59 ggr, nämligen äfter t>^ o, ø, d, w, b ock h;
blott en gång, 4.i3, äfber k^ äfler vilken bokstav r äliest uppträder med
den vanliga typen. Måhända den första fsv. has., som med kon-
sekvens brukar : äfler k, är Hälsingelagens kodex (Ups. B. 49).

8 skrives fullt regelbundet rundat vid ordslut, äljes långt.

Såsom forkortningstecken användas:

1) ett vågrätt streck, vilket över vokal är nasaleringstecken
(m, n; att insättais äfter bokstaven); t. ex. 1.9 man, men vilket
över konsonant ersätter en merendels svagtonig vokal (e, ?i, ?æ;
att insättas före bokstaven); t. ex. l.s ^en, 1.8 ellcT, 2.io ^62 4.i6
hawez 2. to. hanw^ke.

2) en lodrätt ställd, i mitten förtjockad våglinje (3). beteck-
nande merendels svagtonig vokal (e, ?i, ?æ) -f ^j t. ex. balker, l.is
lægg^, 2.15 hanwécrke; stundom sammanbindes detta teckens övre
ända genom ett fint i båge åt höger nedåt ock inåt gående streck
med ordets sista bokstav; 2 ggr. betecknar det blott vokalen: l.io
Itända l.M YfiXåei.

3) for ordet marker den vanliga forkortningen, i det mr ut-
skrives ock däröver det a-liknande tecknet sättes.

Den omständigheten, att 4.i3 i akzum innehåller 2 avvikelser
från äljes i Fr. unjduuitagslöst genomförda skrivareregler (jfr. ovan
angående i ock r), låter det synas sannolikt, att här en interpo-
lation föreligger, ock att Fr. icke har den ursprungliga läsarton,
vilken av de andra, A eller B (eller ingendera), nu än må ha den rätta.

Hopskrivning av bågslutande bokstav med äfterföljande typ,
annan än 2, förekommer mer eller mindre konsekvent i Fr.; d hop«
skrives med e, o, a; b med a, p med p. Statistiken på det alltför
ringa materialet är: d + e förekommer 11 ggr, d + o 2 ggr, p + p
1 gg — alla dessa hopskrivna; b + o 6 ggr (2 ggr hopskrivet),

Digitized by

Google

400 Beckman: Anm&lan.

d + a 9 ggr (2 ggr hopskrivet). b + ø forekommer 4 ggr, men
ingen gg hopskrivet. Hopskrivningamas summa 18. För jämfo-
rebens skull mk nämnas, att Cod. Reg. Havn. 2237 (Sdm L. B)
hopskriver fler bokstäver ock med mycket större konsekvens: p&
ungetär lika stort stycke, som Fr. utgör, finnas 175 hopskrivningar
(andra än med 2), av vilka endast 2 äro inkonsekvenser.

Äng&ende Fr:s aider m& anmärkas, att v. Maureres huvad-
motiv för dateringen före mitten av 1300-talet icke har stöd i de
faktiska förhållandena, v. Maurer säger p. 430: ''Dagegen ist
nicht wahrscheinlich, dass die weltlichen Bestandtheile dieses Kechts-
buches noch zu einer Zeit sollten abgeschrieben worden sein, in
welcher sie bereits durch jenes neuere Glesetzbuch (— MELL) um
ihre Geltung gebracht worden waren, und wii*d man somit auch
die Entstehung der Hs., deren letzter Ueberrest unser Fragment
bildet, vor die Mitte des 14. Jahrhunderts setzen müssen, welcher
Zeit auch die beiden anderen, bisher allein bekannten Hs. des
weltlichen Rechts angehören". I själva värket hava mänga fler
partier av landskapslagarna än Kyrkobalkarna avskrivits äfler den
tid, då MELL antages vara införd i de respektive landskapen.
Även om tillförlitligheten av uppgiften, att är 1358 Landslagen ''in
Södermannland selbst als kürzlich eingeföhrtes geltendes Recht
bezeichnet wurde" vore allmänt erkänd, vilket långt ifrån är fallet,
kan således Fr. vara skrivet t. ex. omkring år 1360 (jfr. Hjärne
Landslagens båda redaktioner i Ups. Univers. Årsskr. 1884 p. 8,
Kjellberg i Histor. Tidskr. 1898 p. 299). Paleografiska ock
grammatiska skäl kunna, innan den mvcket viktiga B-kodexen un-
derkastats en grundlig undersökning, knappast sägas tala vare sig
för det ena aller andra.

Uppsala mars 1898 (januari 1899).

Natte Flygare.

NiU Bure, Rytmiska studier öfver knittelversen i medeitidens
svenska rimverk, Akademisk af handling, Lund 1898. E. Malm-
ströms boktryckeri. 104 + CII sid. 4:o + tabeU. Pris 3 kr.

Det är ett om oerhörd forskareflit vittnande arbete, som här-
med hembjudes kännarna af vår språk- och litteraturhistoria. Icke
mindre än 102 sidor fyllda af statistiska tabeller öfver särskilda
versers gruppering på olika typer, med materialet samladt från alla
medeltida rimverk af någon betydelse^ en sammanfattande tabell
med verstypernas frekvens uttryckt i procenttal, och till sist en
resonnerande afdelning som (inräknadt utförliga exempelsamlingar)^

ABKIV rÖR NOKDMK FILOLOOI XV, KT FÖLJD XI,

Digitized by VjOOQIC

Beckman: Anmllan. 401

ockø& den^ upptager öfVer 100 sidor — detta lofvar ju att bli ett
verklifiren granaläggande arbete i svensk historisk metrik.

Dessvärre ger dock ej boken allt bvad dess författare utan
tvifvel afsett och hans kolleger haft rätt att önska. Materialet har
varit för rikt för att medgifva tillräckligt noggranna kontrollunder-
söknin^r och arbetet lider dessatom af ett par betänkliga meto-
diska brister i själfva grundläggningen. Dit räkna vi först att
Förf. icke arbetat sig in i de ondersökningar, som gjorts öfver
vårt äldre språks prosodi. Ebam Kock på öf^ert^gande sätt visat
att det äldre språket haft biaccent på penultima i ord sådana som
sighnadhe, antar dock Förf. redan för Eufemiavisoma sådana me-
triska betoningar som oJc sighnaälic sik ther hon staar. Sådan be-
toning antages äfven för verser^ där höjningstalet kan bli fullt
utan dylik läsning, t. ex. Karl svåradhé i samma stund, ja till och
med då den supponerade höjningen står vid sidan af säkert stark-
tonig staf^else^ t. ex. the iåJadhé än st&rre spé. I motsats därtill
måste häfdas, att undersökningen skall gå ut från accentforsk-
ningens säkra resultat, och i praktiken strängt genomföra den af
Förf. i teorien erkända satsen, att i knitteln satsens starka accenter
skola klart framträda.

Ännu värre blir det anmärkta felet därigenom, att de tve-
tydiga fallen (äfven de som Förf. själf erkänner) utan vidare
upptagas i statistiken. Äfven då versen är på flere ställen hvpo-
tetisk t. ex. tha svåradhé konung Mainrit ^), ingår den bland
de beviskraftiga fallen i statistiken, utan annan reservation än de
sid. 33 f. upptiÉigna exemplen på tvetydiga fall. Tabellerna belamras
ytterligare med sådana verser, där en fullt otvungen läsning ger
5 eller flere takter, och hvilkas rytmisering kan tänkas ske på
flere sätt ^). — Naturligtvis skulle alla dylika af Förf. själf såsom
osäkra erkända fall ha utsöndrats på sådant sätt, att följande for-
skare efter pröfning kunnat föra dem till den ena eller andra
gruppen; nu kan statistiken ej revideras utan ny excerpering af
källorna.

För&ttarens hufvudtes: verserna med regelbunden växling
af höjning och sänkning äro i öfverväldigande majoritet, kunna vi
alltså knappast anse fulltygad. Den är nog väsentligen bevisad i
cirkel. Å andra sidan kunna vi påpeka åtskilliga intressanta re-
sultat, som hans undersökning gifvit ^). De flesta verser börja med
sänkning. Blott i en dikt af hög ålder (Sången om Kristi pina)
och en med isl. original äro de trokaiskt-daktyliska verserna af-
gjordt i öfvervikt. (Om den förstnämnda, som för öfrigt innehåller

*) I början 33' (s. k. stigande spondé).

') Jag Kan ej återhålla den anmärkningen, att Bures arbete ytterli-
gare Öfyertygat mig om nödy&ndigheten att införa särskilda tecken för å
ena sidan prosodisk a andra sidan metrisk accent; jfr exempelvis min Vers-
lära sid. 51 f.

') Jfr i synnerhet '^Slutord'* sid. 100 följ., samt tabellen vid afhand-
lingens slut.

Digitized by

Google

402 Beckman: Anm&lan.

Åtskilliga allitterationer och synnerligen noga iakttager midtpansen
samt saknar kända forebilder, är Rec. färdig antaga, att den utgör
en rest fr&n en diktning, däri den utifrån inkomna knitteln och det
nationella fornyrdislag blandat sig med hvarandra. En vers som
at pcenkia mep pakkom pina pino kunde betraktas som ett vers-
par i fornyrdislag lika väl som sftsom en vers i knittel.) De allra
flesta knittelverser ha tydlig cæsur i midten (dock ej heltakts-
paus). Enjambement öfver denna cæsur antydes i tabellerna med *;
verser där ett ord utfyller andra och tredje takterna behandlas
särskildt; deras antal stiger dock i intet rimverk öfvrer ett par
procent och uppg&r i många ej till 1 procent. — I korbire dikter
samt i mindre^ sammanhängande delar af större sådana hållas i
allmänhet sänkningarnes stafvelseantal inom rätt trånga gränser.
Hvad Rec. kallat elasticitet tillgodoses alltså. Långa sänkningar
förekomma mest i de yngre (dåliga) rimverken '). Slutligen an-
teckna vi, att Förf. trott sig iakttaga en del karakteristiska olik-
heter mellan å ena sidan Eufemiavisornas och å andra sidan Eriks-
krönikans versbehandling, olikheter som nog äro tillräckligt stora
för att tagas i betraktande vid bedömande af frågan om dessa
diktverks författare.

Som grammatiska biprodukter af Förf:s arbete anteckna vi en
s. 17 f. införd förteckning på suf&gerade pronominalformer, samt
en tämligen rikhaltig materialsamling till bedömande af frågan om
accentueringen i rimverkens språk. Den senare skulle blifvit värde-
fullare, om . den upptagit alla belägg för de behandlade orden, ej
såsom nu blott de mest påfallande.

Härmed torde vi ha angifvit det vidlyftiga arbetets viktigaste
innehåll. Af vår redogörelse framgår att många och viktiga
frågor tarfva en ny undersöknings utförd med mera skolad metod
— och mera begränsadt material; det är att beklaga, att den flitige
författaren ej lyckats lösa dem, men hvad han gjort är icke dess
mindre värdt hans medforskares tack.

>) Jfr 8. 16.

Lund i maj 1898. Nat. Beckman.

.rvj^^l,^.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

tf- t»^

»■^-^ •

'^■in^:n:-y^

7 '^ i?%-

»'/«^

-, -^ .

r?T--

/->^

■f»>t

'f^-^.r^<^r<f;^

T 'V' ^'«tN,»

>^f^

.^\*S

t'f^r

r\r>

This book should be returned to
the Library on or before the laet date
stamped below.

A fine of five cents a day is incurred
by retaining it beyond the specified
time.

Please retiirn promptly.

>:ln>

i / '

Ü» ••^T

*■ « »1« — '

\M-

^•■\

f 9 r ,

' -^ -•

$.'*

'•.-■•■*■•. *^ '"%}■•

-■

■t v..,-

/; ' ''

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Arkiv för nordisk filologi"

See other formats